Forfatter: Max Hastings.
Forlag: William Collins.
År: 2018 (Paperback version 2019).
Antal sider: 722 sider, illustreret.
Vejl. Pris: 129,99 DKK (SAXO.com)
Anmelder: Mette Lenna Stürup
Max Hastings “Vietnam – An Epic History of a Tragic War” er et vigtigt bidrag til fortællingen om Vietnamkrigen. Hastings har valgt at fokusere på fortællingen om det enkelte menneske - fortællingen om en voldsom krig, hvor alle samfundslag kæmpede; beslutningstagerne, ledelsen, soldaterne og befolkningen, ude som hjemme – og på de gribende fortællinger, der vil få de fleste læsere til at synke en ekstra gang. ”Vietnam - An Epic History of a Tragic War” er en spændende fortælling, som indeholder en række beretninger, som er yderst relevante for Krigsvidenskab.dk’s læsere.
Bogens store styrke er, at den inddrager en lang række førstehåndskilder og øjenvidneberetninger, hvilket både er en fordel men ligeledes et kritikpunkt. Bogen indeholder nemlig hele 28 kapitler, der ses udfoldet over 722 sider hvori læseren bliver inddraget i alt fra den vietnamesiske befolknings hverdag, begge siders følelser og voldsomme oplevelser, detaljer om overgange til nye våbentyper, og til den komplicerede balancegang mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik hos magthaverne i USA. Hvis læseren har kendskab til Vietnamkrigens forløb, kan det anbefales, at bogen læses tematisk ud fra egne interesser. Hvis der derimod ønskes et faktuelt overblik over krigens forløb, foreslås en ikke så altomfavnende fortælling, da der skal læses mange sider, før at man kan danne sig et overblik over et kompliceret hændelsesforløb.
Fortællingen om krigen i Vietnam, skal ses ud fra et Kold Krigs perspektiv. To supermagter kom styrket ud af 2. Verdenskrig; USA og Sovjetunionen. Verden var nu underlagt en bipolær verdensorden, hvor ingen af førnævnte supermagter, så magten forskudt.
Vigtigheden af, i amerikanernes øjne, at inddæmme kommunismen, herunder særligt Kina, kan ikke understreges nok. Der var en reel tro på og frygt for, at skulle (Syd)Vietnam falde til kommunismen, ville det sætte gang i en politisk dominoeffekt i Indokina, hvor nabolandene uundgåeligt ville følge efter. Dette ville forskyde magtbalancen til kommunisternes fordel.
Vietnam havde førhen været besat af flere fremmede magter, og senest underlagt den franske imperialisme. Frankrig, som havde lidt nederlag under 2. Verdenskrig, så det uhyre vigtigt at fastholde deres imperiale status i Vietnam, og ønskede derfor ikke at forlade landet. Det amerikanske bidrag til denne indsats indebar indledningsvist rådgivere og materiel uden ambitioner om meget mere, og de færreste havde forudset, at det fra 1954 og frem skulle kræve fem amerikanske præsidenter og vare mere end to årtier, førend USAs engagement i Vietnam var afsluttet.
Hastings beskriver, hvordan Vietnam var delt i to; Nord og Syd – Hanoi og Saigon. USA og en mindre koalition kæmpede for et styrket Sydvietnam. Kampen skulle dog vise sig at blive langt hårdere end forudset, da styret i Saigon først og fremmest ikke var stærkt nok, og derudover manglede den nødvendige folkelige opbakning. Ligeledes skulle Nordvietnam vise sig at være en endnu mere kampduelig modstander, og en endnu sværere nød at knække, end først antaget. Hvad værre var, kom de amerikanske soldaterne til at kæmpe en kamp på to fronter – først i Vietnams ufremkommelige terræn, og efterfølgende, da de kom hjem til en modvillig befolkning, der var uforstående over for den amerikanske krigsdeltagelse.
Hastings formår at beskrive de tanker og den frygt, der både gik igennem de amerikanske, sydvietnamesiske og nordvietnamesiske soldater i løbet af krigen. Hastings beskriver f.eks., hvorledes amerikanske soldater forgæves ventede på luftstøtte og afhentning af en hårdt såret soldat med et svært hovedtraume, blot for at se helikopteren blive angrebet og flyve væk igen. Efterfølgende beskrives det, hvorledes den pågældendes kammerater blot håbede på en morfin overdosis til deres ven. I stedet måtte de vente adskillige timer for at se vedkommende få fred. Sådanne fortællinger er langt fra usædvanlige. Hastings beskriver, hvorledes soldater på begge sider led. Dette skyldtes i stor grad det ufremkommelige og ugæstfrie miljø, der blandt andet bød på høje temperaturer, høj luftfugtighed, myg og dehydrering. Derudover var der en særlig frygt for ’booby traps’ - fælder, der lemlæstede og skabte stor frygt, samt fjenden, der lurede i junglen.
Endvidere beskriver forfatteren, hvorledes USA havde forventet en sejr i Vietnam. Dette skyldes specielt selvopfattelsen af teknologisk, militær og økonomisk overlegenhed. Omvendt var Vietnam en skrøbelig stat uden samme midler, hvorfor der fra amerikanernes synspunkt syntes grund til at forvente sejr. Set med nutidigt historisk perspektiv, var dette dog langt fra forventeligt; da det sjældent ender positivt for stormagter, der foretager en intervention i en småstat. Dette var ligeledes tilfældet i Vietnam. Viet Cong benyttede sig af asymmetrisk krigsførelse, herunder brug af terror, nedgravede miner og 'hit-and-run', hvorfor USA måtte kæmpe imod en ofte ”usynlig” fjende, der ikke ønskede en konventionelmilitær konfrontation, til stor frustration for de amerikanske soldater.
Bogen beskriver kronologisk forløbet i Vietnamkrigen, velsuppeleret af barske og medrivende personfortællinger. Samlet set bidrager Hastings med en nytænkende historiefortælling om en krig, hvis lidelser var så voldsomme, at det ændrede måden vi anskuer moderne krigsførelse på. Hastings afslutter ved at kommentere på, at hvis vi havde lært af Vietnamkrigen og historiens gang, var vi ikke gået ind i Irak. Hvorvidt dette er tilfældet, skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Denne bog kan varmt anbefales til Krigsvidenskab.dk’s læsere, om end en vis portion tid skal afsættes, hvis der ønskes en fuld gennemlæsning. Hermed gives fire faner.
