Af major Karsten Eiholm Kjær ved Gardehusarregimentet for tiden til tjeneste ved Forsvarsakademiet.
Forfatteren har fra september 1995 til juli 1998 opholdt sig i Polen, hvor han som den første danske officer har gennemgået polsk generalstabskursus ved Det Polske Forsvarsakademi i Warszawa. Perioden indledtes med et ni måneders grundlæggende sprogkursus på akademiets sprogskole, efterfulgt a f et toårigt studium ved akademiet. I artiklen fortællerforfatteren om det polske Forsvarsakademi, generalstabskursus og sine oplevelser under det polske stabskursus. Afslutningsvisforetager han nogle sammenligninger og giver sine synspunkter på det fremtidige samarbejde i NATO med de polske kolleger.
Det Polske Forsvarsakademi
Det Polske Forsvarsakademi ligger Warszawa, men har ført en omskiftene tilværelse siden grundlæggelsen i 1765. Som institution har akademiet tidligere ligget i Kiev og under hele 2. Verdenskrig fungerede akademiet i eksil i Skotland. Siden 1954 har akademiet været beliggende på et stort kasemeområde i den østlige del af Warszawa i bydelen Rembertöw. Indledningsvis som Generalstabens Akademi (ASG) ogfra21 MAJ 1990, hvor det blev slået sammen med det tidligere politiske akademi, som Det Nationale Forsvarsakademi (AON). AON er en selvstændig myndighed direkte under det polske forsvarsministerium og er organiseret med en stab og en række afdelinger som vist på organisationsskema sidst i artiklen (1). Akademiets daglige leder er officer og tillige præsidentudnævnt professor. Den nuværende er generalløjtnant i det polske Flyvevåben. Akademiets højeste myndighed er Det akademiske Råd, som er sammensat af en række civile og militære personer (2). Det er blandt andet rådets opgave formelt at godkende curriculum, det vil sige godkende det akademiske niveau på undervisningen. På kaserneområdet er der udover AON garnisoneret en række andre institutioner, ligesom kommandanten råder over en garnisonsbataljon til løsning af kommandantskabsmæssige opgaver, samt et større øvelses- og skydeområde. AON er en personelforvaltende myndighed, dvs. at administrationspersonel og lærerpersonel er fast tjenestegørende, og skal ikke jobrotere efter f.eks. 3-4 år. Tværtimod kan personellet sendes “i praktik” i op til 2 år ved en operativ enhed eller myndighed. AON er en stor institution. Der arbejder i alt ca. 500 militære lærere og stabspersonel og et næsten tilsvarende antal civile. Hertil kommer så øvrigt personel på området og den før omtalte garnisonsbataljon, som primært består af værnepligtige. Som det fremgår af figur 1 kan man bedst sammenligne AON med et Forsvarsuniversitet med et bredt spektrum af uddannelsesmuligheder relateret til militæret. Udover de traditionelle militære uddannelser er det muligt at læse f.eks. management og forvaltning - for civile studerende - og blive magister i flere humanistiske fag f.eks. international politik, militærhistorie, militærpsykologi, samt i flere forskellige økonomiske fag. AON undervisningsfaciliteter er hele studieåret tæt besat fredag - lørdag - søndag med civile studerende som tager forskellige avancerede videregående uddannelser (3). AON er bemandet med enuddannelsesplanlægningsafdeling som gennemfører planlægning af alle kurser på tværs af afdelingerne, som reelt kun stiller kursusledere og instruktører. Afdelingerne og deres faggrupper er generelt godt bemandet. En interessant detalje er de “forskerstillinger” som er knyttet til hver faggruppe. Her kan AON ansætte en officer, der er kandidat til et ph.d. studium og lade ham over en fireårig periode forske i et emne indenfor militærvidenskab. Kandidatens vejlederen skal være professor ved akademiet (4) og kandidaten skal udarbejde en doktorafhandling over et til faggruppen hørende emne (5) på linie med hvad vi kender fra civile universiteter i Danmark. Doktorafhandlingen har fuld civil anerkendelse og bliver offentligt forsvaret.
Generalstabsuddannelsen
Indledningsvis vil jeg gøre det klart at den polske generalstabsuddannelse, eller diplomuddannelsen som den bør oversættes til, er en værnsspeciflkvidereuddannelse. Først i forbindelse med udvælgelsen til tjeneste på generals-/admiralssniveauet er der mulighed for at gennemføre en værnsfælles efteruddannelse (6). Diplomuddannelsen er den eneste deciderede militære videreuddannelse (7) en polske officer kan optages på efter hans fireårige officersgrunduddannelse (OGU). Eleverne til uddannelsen rekrutteres efter ansøgningsprincippet blandt officerer med 4-8 tjeneste efter OGU og som har forrettet meget tilfredsstillende tjeneste som kompagnichefer eller i bataljonsstabe (8). Eleverne har en levealder på 25-32 år og er sædvanligvis premierløjtnanter eller kaptajner. Der afholdes optagelsesprøver og militærdistrikterne har meget stor indflydelse på, hvem der optages på uddannelsen. I AON målbeskrivelse for den hærspecifikke diplomuddannelse står bl.a.: ”M ålet fo r uddannelsen er at forberede en højt kvalificeret kadre til Den tredje Polske Republiks (Fristats) væbnede styrker. Diplomstudiet i hærføring og hærstabstjeneste sikrer officererne en generel taktisk-operativ viden, specialviden, samt humanistisk viden som anses for nødvendig fo r at bestride funktioner som chefer på taktisk niveau (9), samt stabsfunktioner ved troppeenheder og operative enheder(\0). Afgangseleverne erhverver sig kendskab til at organisere og lede indskolingsprocessen for afdelinger i fredstid, forberede dem til at udføre kampopgaver og føre dem i væbnede konflikter (krig). Viden og egenskaber erhvervet under diplomstudiet gør det muligt for afgangseleverne at forstå opgaverne, såvel i det nationale system, som i allieredes systemer Diplomstudiet indledes med et obligatorisk 6-måneders forkursus efterfulgt af fire semestre a 5 måneders varighed. Forkursus består af et fremmedsprogskursus i valgfrit fremmedsprog (11), hvorunder eleven skal opnå niveau 1 ud af 3 niveauer i det valgte fremmedsprog. Hertil kommer et antal timer i grundlæggende krigshistorie og i “rigspolsk”. En studieårgang på ca. 100 elever er inddelt i 7 klasser, hvor alle våbenarter er repræsenteret. Hver klasse har en klasselærer fra den kursusansvarlige faggruppe, som også stiller en kursusleder, der står for den praktiske gennemførelse af kursus (12). Studiet er meget detaljeret planlagt efter devisen; vise, forklare og øve. Et emne gennemgås indledningsvis i plenum som foredrag, dernæst bearbejdes emnet i klassen som seminar (13) og slutteligt demonstrerer eleverne at de har forstået anvendelsen af emnet ved at udnytte den tillærte viden i en øvelse (14). Detaljerede fagplaner og nøjagtige sammenhængsoversigter er udarbejdet (15). 1. Semester indledes med en række timer i statens sikkerhedspolitik og grundlæggende krigsteori (16). Der gennemgås en korpsoperation “oppe-fra-ogned” efter “følg mig”- metoden, som ender på bataljonsniveauet, hvor eleverne så får lejlighed til at demonstrere den viden de har med hjemmefra. I denne øvelse inddrages alle de taktiske delfag. Sideløbende hermed gives der et 60 timers kursus i anvendelsen af Microsoft Office pakken. 2 timer om ugen er der undervisning i fremmedsprog. I semestret gennemføres fire taktiske udrykningertil terrænet østfor Warszawa. 2. semester fortsætter hvor 1. slap, men nu skiftes kursusledelsen til faggruppe taktik. Det taktiske niveau er brigaden og dens kampmåder (17) gennemgås i forbindelse med en øvelse (opgaverække). I semestret indgår der to større udrykninger. Indledningsvis en 10-dages udrykning til Mazureme i det nordlige Polen, hvor der øves kamp i skov- og sørigt terræn efterfulgt af en uges stabs- og signaløvelse i Zagan i det sydvestlige Polen. I semestret er tyngden - udover taktik - lagt på uddannelsesplanlægning (18). Desuden skal der afleveres et skriftligt årsarbejde i selvvalgt emne, som træning til hovedopgaven - diplomopgaven. Omfanget af dette arbejde er meget individuelt, men svarer nogenlunde til et øvelsesprojekt på officersgrunduddannelsen. Efter sommerferien indledes 3. semester med en 14-dages studierejse til et militærdistrikt. Udlændinge måtte desværre ikke deltage i turen, angiveligt af hensyn til national sikkerhed. Jeg vurderer nu at de i lige så høj grad skyldtes at man ikke ville vise den aktuelle standard! 3. Semester er studiets hårdeste. Det taktiske niveau er divisionen - troppeenheden. Igen arbejdes der med en øvelsesrække indeholdende en del forberedelsesarbejde og diplomopgaven bør skrives i dette semester. I semestret afsluttes undervisningen i fremmedsprog, krigshistorie og terretorialforsvar. Til gengæld startes der undervisning i økonomi og forsvarsøkonomi, samt føringspsykologi sideløbende med den almindelige militære undervisning. Faggruppe taktik slutter faget af med at gennemføre en udrykning til Jelenia Göra i det sydvestlige Polen, hvor der øves operationer med bjergenheder, og hvor der oven i øvelsen gennemføres en dags praktisk uddannelse i alpint skiløb og grundlæggende overlevelsesteknik i bjerge (19). 14. semesterkoncentreres der om tre ting: - diplomopgaven, - korpsoperationer og operativt samvirke mellem værnene, samt - diplomeksamen. Diplomopgaven skrives færdig og afleveres (20). Diplomopgaven kan i omfang sammenlignes med hovedopgaven på det danske stabskursus, idet opgaven for en polsk elev betragtes som hans “kandidatopgave” indenfor netop hans militærvidenskabelige speciale. Det vil sige at jeg med min hovedopgave som lød: ”Divisionen i kystforsvars bekæmpelse a f luftlandsætninger ” er polsk kandidat i militærvidenskab med speciale i bekæmpelse af hiftlandsætninger ved kystforsvar. Korpsoperationerne gennemføres på samme måde som i de foregående semestre, idet der dog helt klart vægtes samvirket med de to andre værn. Der gennemføres en 3-dages udrykning til søværnets operative kommando i Gdynia, hvor kursus orienteres om søværnets opgaver. Der gennemføres en stabs- og signaløvelse på AON, hvor eleverne udgør korpsstabenes personel. I de senere år har der været ekstern deltagelse af elever fra det danske forsvarsakademi, Führungsakademiet fra Hamburg, den svenske Krigshöjskole og det hollandske stabskursus. Føringsuddannelsen afsluttes med en stabsøvelse, hvor årgangens elever besætter alle pladser i en divisionsstab og hvor brigadernes stabe er besat med elever fra yngste årgang. Efter at have afsluttet semestret går eleven til diplomeksamen. Det er den afgørende eksamen og de hidtidige ca. 85 mundtlige eksaminer og standpunktsprøver har i den sammenhæng kun mindre betydning. Dog skal der opnås et gennemsnit på mindst tilfredsstillende for at eleven får lov til at gå op til diplomeksamen. Diplomeksamenbestår af tre faser: Først fremlægger eksaminanden sinhovedopgave for eksamenskomissionen (ca. 20 min.). Herefter besvarer han spørgsmål fra diplomopgavens opponent (21) (ca. 20 min.). Herefter får eksaminanden mellem 5 - 10 spørgsmål dækkende hele diplomstudiets pensum. Eleven kan herefter vælge at bede om en kort pause eller besvare spørgsmålene på stående fod. Denne besvarelse tager mellem 30 og 60 min. Efter eksaminandens besvarelse er der en lukket votering, hvorefter eleven meddeles én talkarakter for hovedopgaven (ekskl. fremlæggelse) og én talkarakter for hele diplomeksamen. Disse to karakterer udgør sammen med gennemsnittet af alle andre eksaminer og standpunktsprøver diplomstudentens afslutningskarakter for diplomstudiet.
Oplevelser under kursus
Der er relativ stor kulturel og mental forskel på Danmark og Polen, og det er klart at det har haft en stor indvirkning på nogle af mine oplevelser under stabskursus.
Der er naturligvis mange flere end de her nævnte, men dem som jeg har udvalgt karakteriserer meget godt de samlede oplevelser under kursus. Det polske sprog er svært. Da jeg tog til Polen havde jeg ingen baggrund i Polen eller det polske sprog. Det var derfor lidt af en overraskelse, da jeg måtte konstatere at min polsklærerinde absolut ikke talte andre sprog end polsk. Det var altså 900 timers polskundervisning ikke på dansk-polsk, ikke på tysk-polsk, men på polsk-polsk. Til al held havde polakkerne inviteret min kone til at deltage i kursus. Det betød, at ikke alene slap jeg for at sidde alene til 6 timers daglig undervisning på polsk, men at der endvidere var en til at diskutere med på dansk. Jeg havde hjemmefra søgt et VUT II stabskursus og var blevet stillet et ækvivalerende kursus i Polen i udsigt. Jeg må indrømme, var jeg blev noget betænkelig, da vi startede ud med hærspecifik bataljonstaktik, især da det gik op for mig at man i store træk kan sætte lighedstegn, både for så vidt angår daglig ledelse og taktisk føring, mellem en polsk bataljon og en dansk underafdeling. I løbet af kursus blev mere og mere klart at det polske generalstabskursus på AON hærafdeling ved sammenligning med det danske uddannelsessystem kommer tættest på anden halvdel af VUT I inkl. operationsmodul og den operative føringsuddannelse som gennemføres på FAK. Omvendt skal det så siges at når man er den eneste NATO-officer på AON, som så beslutter at undervisningen i 4. semester skal følge NATO publikationerne ATP-35 (B) og AJP-1 (A). Ja så ligger der en opgave forude! At skulle redegøre for NATO-officeremes tanker bag niveaudelingen i krigsføringen - på polsk - og forsvare NATO doktrin overfor professorer i taktik, som har beskæftiget sig med det tilsvarende emne i WAPA organisationen i 30 år - det er en udfordring! Den daglige undervisning på AON er 0800-1430 (7 x 45 min.). Dvs. man skal være der 0750for at være klar til eventuelle, instruktioner. Kl. 1430 er der middag dvs. tre retters menu og tiden til 2200er afsat til forberedelse. Der er ikke mødepligt til denne forberedelse, men da alle øvelsespapirer inklusive kort er klassificeret til mindst “FORTROLIGT”, og derfor ikke må Jjernes fra klasseværelset, kan forberedelse kun gennemføres her. Det betød at jeg ofte kørte frem og tilbage mellem hjemmet 2-3 gange om dagen. Der er normalt ingen undervisning lørdag, men mødepligt i klasseværelset 0800 til forberedelse mv. I det hele taget taler man ikke om arbejdstid i Polen (22). Officeren tjener sit land og har i princippet 24 timers tjeneste i døgnet. Han får derfor heller ikke økonomisk godtgørelse for natarbejde og tjeneste på lør-/søndage. Han har normalt tjenestefri i weekenden, men det gælder ikke under studierne på AON, hvorfor der også kun refunderes en togbillet til hjemmet én gang om måneden i forbindelse med den månedlige friweekend. Når man kender til informationsmængden i det danske forsvar forundres man over den “manglende” interne information i det polske forsvar. Jeg har oplevet at på mit spørgsmål fredag eftermiddag, om hvornår vi har afmarch mandag morgen til Wegorzewo på en længerevarende udrykning, at få svaret “Vi kører søndag kl. 0900 - har du ikke hørt det?” Som dansker opleves den polske planlægningshorisont ofte som meget kort, men jeg kan efter gennemgangen af kursus garantere for, at alt er detaljeret planlagt. Men blandt andet fordi man har en tradition for ikke at offentligøre disse planer før det skønnes nødvendigt - ja så gør man det ikke! Danske officerer på besøg i Polen vil opleve at programmet for et besøg først bliver offentliggjort ved ankomsten til Polen. Gæsten har jo ikke behov for at kende programmet før jf. polsk tankegang. Gæsten er “Gud i huset”, og den polske vært vil tage sig af gæsten fra det øjeblik han lander til det øjeblik han letter igen. Gæsten har altså ikke behov for at vide noget som helst - han skal bare nyde sit ophold. En sjov oplevelse var under et besøg ved et opklaringsregiment, hvor vi under chefens briefing fik forelagt regimentets krigsopgaver, fordi ingen havde orienteret ham om de tre udenlandske elevers tilstedeværelse. Under hele kursus havde jeg ingen problemer med at få adgang til fortrolige og hemmelige oplysninger. Kun når der var tale om oplysninger, som havde relation til mobiliseringsplanlægning eller konkrete planer blev jeg bedt om at gå udenfor. F.eks. da præsidenten var på besøg på AON, og den polske forsvarschef aflagde situationsmelding til præsidenten. Da fik vi desværre ikke lov til at deltage i seancen. Senere fik jeg selvfølgelig hele indholdet refereret af klassekammeraterne, men det er en helt anden historie. Et naturligt spørgsmål er løn. Hvor meget tjener du, hvilke vilkår arbejder du under, hvilke avancementsmuligheder har du og hvordan bor du? Den polske officersløn er sammenlignet med danske forhold ikke imponerende, men i Polen er den, sammenlignet med andre offentligt ansattes løn, bestemt ikke dårlig. En polsk kaptajn tjener ca. 3.500,00Dkr. om måneden. Af dem skal han betalte skat, husleje mv. Prisniveauet på almindelige fødevarer er generelt meget lavere end i Danmark, men priserne på ejerboliger, fjernsyn, køleskabe, PC'ere mv. er næsten på samme niveau. De polske kollegaers forestillinger om de vestlige officerslønninger er urealistisk høje, selvom en dansk kaptajn brutto tjener mere end både den polske forsvarsminister og forsvarschef. Efter at have hørt på disse gisninger i længere tid satte jeg mig ned og lavede et ærligt eksempel, hvor jeg illustrerede lønniveauet, prisniveauet og skatteniveauet for en officer i Danmark og gennemgik det for mine klassekammerater. Samtidig fortalte jeg løst og fast om min opfattelse af en dansk gennemsnitsofficers levevilkår. Det er klart at hvis en dansk gennemsnits officersfamilie med to indtægter bor i parcelhus på 120 m2, og og den tilsvarende polske officer bor sammen med sin arbejdsløse eller meget lavtlønnede hustru og to børn i en lejebolig (23) på ca. 35m2., så er der stor forskel i levevilkåreme. Alle mine kollegaer havde bil, farvefjernsyn, video, PC mv. og som én af dem sagde “vi sulter ikke”. Det de absolut ikke har råd til, det er deres egen bolig, hvorfor de er afhængige af den militære bolig. Kendskabet til engelsk blandt de polske officerer bliver bedre dag for dag. Men alligevel var vi en kerne af “tilfældigt udvalgte” engelsktalende elever og lærere, som blev beordret til at være tilhørere, hver gang der var udenlandske gæster på AON, som gav et foredrag på engelsk. Det gav mig mulighed for at høre nogle meget spændende foredrag af bl. a. den rumænske forsvarsstabschef, den amerikanske chef for den værnsfælles stab, den danske forsvarschef mv. En af de helt store oplevelse var en 84-årig polsk videnskabsmand, som efter at have overlevet Oswiecim (24) havde gjort karriere i London. Han holdt et blændende foredrag om Polens fremtid i EU og NATO set med erfarne polsk-engelske briller krydret med sit kendskab til europæisk og ikke mindst polsk kultur. Jeg oplevede meget sj ældent den diskussion af aktuelle sikkerhedspolitiske eller forsvarspolitiske emner, som er et positivt element på de danskè videregående kurser. Holdningen var ganske enkelt; hvorfor diskutere noget man alligevel ikke har indflydelse på! En af de helt store oplevelser var at få lov til at være stabschef ved en polsk panserdivision under en stabsøvelse og gennemføre stabsarbejdet på “dansk” efter feltreglement III. Og så “vinde” i fuld offentlighed ved den efterfølgende konfrontation i plenum med modstanderstabens plan - fordi egen divisionsstab, efter justering af planen, havde taget højde for alle “fjendens” H’er. Oplevelsen er måske især stor, når det går op for en, at nu taler de polske kolleger pludselig også indbyrdes om H’er, M’er, plusser/minusser og konfrontation, selvom det burde hedde noget helt andet på polsk. Så har indflydelsen været der, og når så chefen for AON operationsafdeling kommer og spørger om man ikke lige kan lave et notat om den danske operative analysemodel - på polsk - ja så gør det ikke så meget at jeg i den samme uge blev sat til at skrive 15 sider af fra et taktisk reglement, fordi læreren ikke mente at jeg havde forstået den polske taktik. En anden stor oplevelse var at stå på luftværnets officersskole i Jelenia Gora og læse lærebogsteksterne, som efter østeuropæisk tradition er sirligt malet på klasselokalets væg, og langsomt erkende, at den undervisningslære de underviser i på officersskolen reelt kunne være en afskrift fra den danske “Håndbog i instruktørvirke” - ja så forstår man at forskellen måske slet ikke er så stor endda. Der bor ca. 50 danske familier i Warszawa. Det er et rigtigt godt antal, fordi det er lige præcis så mange, at man ikke sidder lårene af hinanden, men på den anden side holder indbyrdes kontakt. Som officer på generalstabskursus er man speciel i forhold til de andre danskere. Primært fordi man taler polsk og er elev, sekundært fordi man ikke er ansat på ambassaden eller er leder af et eller andet firma. De danske ven- og bekendtskaber jeg knyttede i Warszawa gav mig nogle meget gode oplevelser. Blandt andet var jeg sammen med 12 andre danskere fra Warszawa i Moskva for at besøge en dansker, som har alle sine forretninger i Ukraine og Rusland, men som bor med sin familie i Warszawa. Desuden var de kontakter en meget god kontrast til den noget indelukkede verden som jeg befandt mig i på AON. Den litauiske elev på min årgang arrangerede en tur til Litauen for alle udlændinge og 8 polske officerer. Her fik vi mulighed for at besøge de tre operative kommandoer i Litauen, ligesom vi blev modtaget af det litauiske forsvarsudvalg. En stor oplevelse at være medlem af en polsk delegation og høre al den rosende omtale som dansk forsvar fik, når litauerne fortalte om opbygningen af deres forsvar. Tilsvarende fik jeg muligheden under besøget hos forsvarsudvalget - på polsk - at forklare hvorfor dansk forsvar havde en elev på AON, og samtidig understrege at litauerne sagtens kan benytte sig af det polske tilbud om at uddanne endnu flere litauiske officerer på AON i fremtiden (25). Vi var kun tre udlændinge på min årgang, men den samlede flok udlændinge på AON havde et virkeligt fint sammenhold. Vi var blandt andet gæster hos de tre kinesiske elever. To tjekker, et par polakker, en litauer, en dansker, en tysker, en amerikaner og to ungarere oplevede den sydkoreanske elev gennemføre en lektion for begyndere - på polsk - i kunsten at spise med pinde. Straks melder spørgsmålet sig; hvad laver en sydkoreansk officer på generalstabskursus i Polen? Svaret er naturligvis - han lærer om polsk kultur og mentalitet! Hvorfor? Blandt andet fordi industrigiganten Daewoo har reddet den statslige bilfabrik FSO, som blandt andet producerer biler af mærket Polonez til det polske forsvar. Læser man lidt om Sydkorea, finder man også ud af at Daewoo producerer materiel til det sydkoreanske forsvar, og så har man forbindelsen. Tilsvarende må man ikke tro at det var tilfældigt at den første tyske elev på AON flyvevåbensafdeling var navigatør, eller den første franske elev var fra telegraftroppeme, og i dag er konsulent i den polske afdeling af det franske firma Thompson, som producerer radioer til blandt andet det polske forsvar.
Det fremtidige samarbejde
Hvem er han så den polske officer vi skal til at arbejde sammen med i NATO i fremtiden? Han har som minimum en civil eksamen der svarer til studentereksamen eller en teknisk studentereksamen. Han påbegynder sin militære uddannelse direkte på officersskolen, somervåbenartsspecifik. Efter 4 års skolegang bliver han udnævnt til løjtnant. Han kan dog også have gennemføre et ca. 5-årigt magisterstudie som f.eks. teknisk ingeniør el.lign. Efter 3 års tilfredsstillende tjeneste som delingsfører bliver han udnævnt han til premierløjtnant. Herefter bliver han anvendt som næstkommanderende/chef på det laveste niveau. Efter yderligere 4 års tjeneste bliver han udnævnt han til kaptajn og foretter tjeneste på næstkommende niveau. Efter 5 års meget tilfredsstillende tjeneste som kaptajn følger udnævnelsen til major/orlogskaptajn og så fremdeles videre til oberstløjtnant/kommandørkaptajn. Man kan ikke se på den polske officers uniform, om han er generalstabsuddannet eller ej, men på hans visitkort vil der efter graden være trykt “dypl.”, hvis han er generalstabsuddannet. Den polske officer på det aktuelle niveau vil besidde gode analytiske evner og have en høj grad af ansvarsfølelse overfor pålagte opgaver. Han vil være god til planlægning og have meget gode faglige evner inden for sit speciale (våbenart). Han vil forvente at få klare direktiver og opgaver. Hans svage punkt sammenlignet med en dansk stabsofficer vil være evnen til anvende eget initiativ og fantasi i sin opgaveløsning, samt at påtage sig ansvaret for en individuel opgaveløsning. Han vil forvente at blive ledet, styret og kontrolleret ofte i detaljer under sit stabsarbejde. Det er altså indenfor dette område vi skal sætte ind for at få mest muligt ud af den kommende medarbejder og kollega. I Polen har jeg haft lejlighed til at arbejde sammen med kollegaer fra Tjekkiet og Ungarn og min helt klare vurdering er - selvom sammenligningsgrundlaget er meget spinkelt - at den polske officer er væsentligt bedre funderet til samarbejdet i en NATO stab end kollegaer fra de to andre lande.
Afslutning
Jeg valgte at slå til på et meget utraditionelt tilbud, da jeg søgte om at komme på VUT II/L. Jeg har bestemt ikke fortrudt beslutningen om at tage til Polen. Indrømmet der har været dage, hvor jeg har stået på 3. etage af hovedbygningen på AON, og kigget ud over skovene og tænkt “Hvad f.....laver jeg egentlig her”, men omvendt har generalstabskursus budt på en lang række spændende og utraditionelle oplevelser. Jeg har fået et godt netværk, et indgående kendskab til Polen, polsk forsvar, polsk kultur og mentaliteten i det polske forsvar. Et netværk og kendskab som jeg glæder mig til at anvende i fremtiden både herhjemme og forhåbentligvis i Polen. Hvis der blandt læserne skulle være spørgsmål som man gerne vil have besvaret eller ønsker oplysninger om Polen, eller - på nydansk - “links” til oplysninger om f.eks. Szczecin, mv. så er man meget velkommen til at kontakte undertegnede på Forsvarsakademiet.
Noter
1. Sideordnet med AON råder det polske forsvarsministerium over tre andre akademier: Det tekniske akademi i Warszawa (WAT) som uddanner ingeniører indenfor f.eks. teknikum, bygning og kemi/eletronik. Det lægevidenskabelige akademi i Lodz (WAM), hvor alle læger/tandlæger til det polske forsvar studerer. Og endelig over Flådens Akademi i Gdynia (AMW), hvor alle flådens højere uddannelsesaktiviteter er samlet under én paraplyorganisation. Her uddannes alle søofficerer, skibsbygningsingeniører mv. til flåden brug.
2. En personkreds fra undervisningsministerium, forsvarsministerium, udvalgte elever og professorer fra andre universiteter.
3. Priorites meget højt, da kursusafgifterne indgår i AON budget som indtægt.
4. Godkendt af det statslige professorråd, som også godkender alle civile professorer ved de civile universiteter.
5. Emnerne er virkeligt meget forskellige og spænder over f.eks. “Divisionens forsvarskamp” via “Kamppladsens vilkår og deres effekt på den værnepligtige soldat” til “Markedsøkonomiens indflydelse på Det Nationale Forsvars fremtidige budgettering”.
6. En uddannelse for oberstløjtnanter, oberster og kommandører, som står umiddelbart før tjeneste som divisionschefer, flotillechefer, eskadrillechefer, afdelingschefstillinger i de operative stabe eller Generalstaben. Der findes en strategisk-operativ linie og en logistik linie.
7. Uddannelsen har civil anerkendelse og til sammenligning er f.eks. dyrlægestudiet også en diplomuddannelse.
8. Eller tilsvarende i de andre værn. Underafdelingsbegrebet skal man være meget varsom med at anvende, da en underafdeling i Polen kan være alt fra gruppestørrelse til en bataljon.
9. Bataljon, regiment og brigade.
10. Selvstændige brigader, divisioner og korps.
11. Engelsk skal fra 1998 beherskes på niveau lved indtræden på studiet og af øvrige fremmedsprog kan der vælges mellem russisk, ukrainsk, tysk og fransk. Hvis eleven allerede behersker et fremmedsprog flydende kan han gå til tolkeeksamen og perioden er i realiteten studiefri.
12. Kursus er centralt planlagt af AON kursusafdeling, som står for alt vedr. timeplan, lokaletildeling, eksterne forelæsere (meget få - næsten alt klares indenfor AON egne rækker) mv., hvorimod kursuslederen varetager den daglige gennemførelse af kursus.
13. Jf. definitionen på “seminar” skulle elever og lærere mødes i fri diskussion. Det jeg reelt har oplevet er en stærkt lærerstyret kontrol af elevernes forberedelse til den enkelte lektion.
14. I dansk uddannelsesteminologi vil vi nok anvende begrebet “opgavesæt”.
15.I løbet af studiet oplevede jeg kun én gang at en forelæser ikke dukkede op, og to gange blev der byttet rundet på to lektioner. Resten kørte jf. den detaljerede semesterplan, som blev udleveret på semestrets første dag.
16. 44 timers krigskunst omfattende en analyse af udviklingen i krigsføringens principper fra Hannibal til ATP-35 (B).
17. Brigaden er en afdeling og kæmper ved kampmåder.
18. Der er afsat en uge til i gruppearbejde at udarbejde en fuldstændig plan for en panserinfanteribataljons ophold i skydelejr og til at skrive en brigades uddannelsesdirektiv.
19. Vi havde desværre 5 graders varme og absolut ingen sne.
20. En godkendt diplomopgave er en forudsætning for at blive indstillet til diplomeksamen. Opgaven skal derfor også skrives på polsk.
21. Normalt en lære fra den faggruppe, hvortil emnet er relateret. Vejlederen bedømmer ikke opgaven, men godkender den til eksamen.
22. Det gælder ikke kun ifm. skoletjeneste, men også ved almindelig geledtjeneste.
23. En polsk officer har krav på adgang til en lejlighed som han i øvrigt beholder til sin dødsdag og som familien herefter arver. Da ventetiden på ledige lejligheder i de store garnisonsbyer som f.eks. Warszawa er op til 10 år er dette klart med til at besværliggøre mobiliteten af den polske officer.
24. Kendes måske bedre under den tyske betegnelse “Auschwitz”.
25. I den forbindelse er det vigtigt at huske på de historiske polsk-litauiske forbindelser.
