Log ind

Vejr og lys

#

Vejret hører — sammen med terrænet — til de grundlæggende situationsdannende faktorer.

Vejret omfatter i feltreglementcts forstand »lysforhold, sigtbarhed, vindforhold, nedbør og temperaturforhold«. På grund af forskelle med hensyn til forudsigeligbed skelner man i den praktiske analyse med fordel mellem lysforholdene på den ene side og faktorer som vind, nedbør og temperatur på den anden side.

Vejret i snævrere — almindelig og meteorologisk — forstand er underkastet geofysiske lovmæssigheder af yderst kompleks karakter, der gør forudsigelighedcn noget begrænset.

Af klimatabellcr kan findes chancen for ønskede eller uønskede vejrmæssige betingelser den pågældende måned. Langtidsprognoser kan formindske usikkerheden i forudsigelsen noget. Vejrmeldingerne og de derpå byggede vejrudsigter kan gøre forudsigelsen noget mere sikker.

Vejret indvirker på terrænet, især dets passabilitet. Også personel og materiel påvirkes af vejret, herunder i særdeleshed af varme, kulde og fugtighed. Konstruktøren af våben og udrustning tager højde for de forventelige svingninger i klimatiske vilkår, men taktikeren må være opmærksom på, at friktionen øges under de ekstreme vilkår. Dette sidste gælder både personel og materiel.

Belysningen afhænger væsentligst af solens og månens stillinger i forhold til jorden. Solens og månens bevægelser er underkastet astronomiske lovmæssigheder. Forudsigelser er derfor mulige med en så høj grad af nøjagtighed som ønsket. Entydighed i opfattelsen afhænger alene af entydighed i definition af begreber som opgang, nedgang, tusmørke, dag og nat.

Astronomiske og nautiske tabeller, årbøger, almanakker etc. er praktiske hjælpemidler i planlægningen.

Belysningen afhænger

— om dagen og under del borgerlige og nautiske tusmørke væsentligst af solen,

— under det astronomiske tusmørke og om natten iøvrigt væsentligst af månen.

Hvor lyst eller mørkt, det i det enkelte øjeblik på et bestemt sted er, afhænger desuden af

— meteorologiske faktorer som dis, tåge, skydække og nedbør og af

— topografiske faktorer som bevoksning, bebyggelse og terrænrelief. Kendskab til lys- og mørkeperiodernes indtræden og varighed er vigtig,

når der skal planlægges operationer som marcher, angreb, udvigende kamp og afbrydning af kampen.

Sigtbarheden afhænger først og fremmest af belysningen. Uden lys, ingen sigt.

Iøvrigt afhænger den af faste og flydende bestanddele i luften: vanddråber, iskrystaller, støv, aske, røg.

I tusmørkeperiodcrne kan selv dis og let skydække i væsentlig grad påvirke sigtbarheden i ugunstig retning.

Om dagen kan tæt låge, snefog, større eksplosioner og brande skabe kampvilkår, der med hensyn til sigtbarbed er næsten at sidestille med mørke. Vilkårene lys uden sigt er imidlertid psykologisk forskellige fra mørke.

Klima og vejr

Meteorologi er atmosfærens fysik.

Et steds klima er indbegrebet af de meteorologiske fænomener, som karakteriserer den for stedet typiske tilstand af atmosfæren.

Vejret er kun en enkelt fase i rækkefølgen af de fænomener, livis fuldstændige, mere eller mindre ensartede, forløb år efter år udgør klimaet.

Klimatabeller.

Et steds klima fremstilles ofte i en klimatabel, der indeholder gennemsnits-, ekstrem- og hyppigheds-værdier af de klimatiske elementer (temperatur, fugtighed, lufttryk, nedbør, vind m. v.), beregnet for hver måned på grundlag af observationer gennem en årrække. Som eksempel kan nævnes de meteorologiske normaler i afsnittet Meteorologiske Forhold i Statistisk Årbog. Disse normaler er beregnet som gennemsnit for en årrække — i reglen 40 år — og omkring disse gennemsnit ligger de årlige tal spredt. Normalerne angiver således de omtrentlige forventede tal for en januardag, en februardag o. s. v. (for januar, februar o. s. v.). Sammesteds findes desuden tallene fra de tre seneste år. Udførligere ojdysninger kan findes i Meteorologiske Årbøger.

Klimatabeller lader sig kun benytte til vejrforudsigelser af mere, almindelig karakter. De konkrete afvigelser fra normalerne kan være ret betydelige — eksempelvis er nedbørsnormalen for november 56 mm, medens det i november 1963 regnede 136,6 mm; omvendt var nedbøren i december 1963 kun 9,6 mm mod normalens 60 mm.

Vejrmeldinger og vejrudsigter.

Vejrtjenestens forudsigelser bliver stedse; mere pålidelige, hvad enten det drejer sig om de daglige forudsigelser eller langtidsprognoserne. Dette skyldes et stadigt stigende antal vejrstationer, det stadiet voksende kendskab til atmosfærens fysik og den hurtige udvikling af de elektroniske regnemaskiner og -metoder. Dette vil åbne muligheder for i føringen at eliminere en del af krigens usikkerhed.

For artilleriet er oplysninger om meteorologiske elementer af ballistisk relevans nødvendige. De meteorologiske meldinger til brug ved forberedelse til skydninger udsendes i form af el vejrskema. Vejrskemaerne udarbejdes af afdelingens vejrtrop på grundlag af de seneste meteorologiske observationer, såvel vejrlroppens egne som de udefra modtagne. Oplysninger om de atmosfæriske forhold kan tilgå vejrtroppen i form af en Nato Mct Message fra andre NATO-styrker eller fra forsvarets vejrtjeneste. Desuden skal vejrtroppen på anfordring selv kunne udsende en sådan melding. En Nato Met Message indeholder oplysninger om ballistisk vind (retning og styrke), temperatur og lufttæthed.

Solen. Dag, nat og tusmørke

Solens op- og nedgang. Dagens længde.

Ved dag forstår man den periode, livor solen er over horisonten (d. v. s. solens dagbue), ved nat den periode, hvor solen er under horisonten (d. v. s. solens nathue).

Vi vil her — i overensstemmelse med daglig tale — definere tidspunktet for solens op- og nedgang som klokkeslettet for solskivens overrands tilsyneladende passage af kimingen, idet iagttagerens øjehøjde er nul. Dette svarer til en solf center) højde på ea. -50 bueminutter. Nautiske almanakker og amerikanske Ficld Manuals (f. eks. FM 101-10) regner med denne definition.

Benytter man Skriv- og Rejse-Kaleioler (SkrRsKal), skal man være opmærksom på, at op- og nedgang er beregnet for en solcenterhøjde på 35', hvilket svarer til sol centrets apparente horisontpassage. Dagens længde hiiver under denne forudsætning lidt mindre.

Endelig kan man i andre tabelværker finde dagbuer svarende til op- og nedgang ved h = 0°, hvilket svarer til solcentrets astronomisk set reelle horisontpassage. Her bliver dagen kortere endnu.

Som bekendt varierer dagens længde på en given geografisk bredde med solens deklination (d. v. s. med årstiden). Desuden varierer den på samme dag med den geografiske bredde. Et almindeligt indtryk af variationerne kan fås af grafikken, fig. 1. Det fremgår heraf, at variationen med breddeforskellen er størst veti solhverv, at der ved jævndøgn ikke er variation i dagens længde på grund af breddeforskellen, at dagen om sommeren er længere jo nordligere man befinder sig, og kortere jo sydligere, og at det om vinteren forholder sig omvendt.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.49.30.png

De tidspunkter, der angives for solens op- og nedgang i danske kalendere, lommebøger o. 1. gælder for Københavns Observatoriums horisont

(55°41'N, 12°35'E).

SkrRsKal giver mulighed for at finde solop- og nedgangstidspunkter

også for andre steder i landet.

Her skal vises en simpel grafisk metode baseret på

1) grafikkerne, fig. 3 og 4,

2) lommebog, der kan give os — eventuelt interpolerede — solop- og nedgangstider (København),

3) kendskab til stedets geografiske koordinater (udtages f. eks. af liær- kort),

4) kendskab til, at København længde = 12°35'E.

Metoden er:

1) Yi finder solkulminationstidspunktet i København.

I en almindelig lommebog findes det som middeltallet af op- og ned- gangstidspunkteme.

2) Vi finder solkulminationstidspunktet på stedet ved at korrigere med længdeforskellen til København i tidsmål (1° ~ 4m, 1' ~ 4S).

3) Vi finder halv dagbue for 55°N (h = -50') af fig. 3 og retter denne med den af fig. 4 udtagne korrektion for stedets bredde.

4) Den således fundne halve daghue subtraheres/adderes fra/til kulminationstidspunktet på stedet, og vi bar tidspunktet for solopgang/ -nedgang på stedet.

Eksempler:

(1) Solopgang/-nedgang 15 jun 64 i Skagen (S)/Hamburg(H)/Christiansø (C)/Blåvandshuk(B) ?

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.50.55.png

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.52.44.png

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.54.41.png

Det ses, at dagens længde er henholdsvis ca. 18, 17, 17% og 17% timer, og at solen står samtidig op i Skagen og på Christians^ og næsten samtidig i Hamburg og ved Blåvand.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.55.32.png

Det ses, at dagens længde er henholdsvis ca. 6%, 7%, 7 og 7 timer, og at solen går samtidig ned i Skagen og på Christiansø og næsten samtidig i Hamburg og ved Blåvand.

Tusmørke.

Før solopgang og efter solnedgang er der et tidsrum, tusmørke, i hvilket det hverken er helt lyst eller helt mørkt, fordi solens lys stadig sendes op over horisonten. Dette tidsrum kaldes om morgenen for dæmring, om aftenen for skumring. Overgangen fra lys til mørke gennem skumringen

— og fra mørke til lys gennem da-inringcn — sker gradvis.

Astronomerne skelner mellem

— det borgerlige tusmørke, den del af tusmørket, hvor det er så lyst, at man kan udføre almindelige arbejder i fri luft uden brug af kunstigt lys, og

— det astronomiske tusmørke, den resterende del af tusmørket, som om aftenen ender med det sidste spor af dagslys på den del af horisonten, hvorunder solen befinder sig.

Grænsen for det astronomiske tusmørke svarer erfaringsmæssigt til en solhøjde på omtrent -18°. Grænsen for det borgerlige tusmørke er til en vis grad vilkårlig. Den ligger i nærheden af h = -6°. Danske almanakker regner fra gammel tid med h = -6°24'.

I navigationen skelner man mellem —• borgerligt tusmørke,

—- nautisk tusmørke og — astronomisk tusmørke,

idet grænsen mellem nautisk og astronomisk tusmørke sættes til h = -12°. Da tusmørket med fordel opdeles på denne måde også til militær anvendelse, vil denne sprogbrug blive lagt til grund for den følgende fremstilling, som illustreres af fig. 6.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.57.04.png

Borgerlig skumring er perioden fra solens nedgang til dens højde er ca. -6°. Perioden kan i militær henseende betragtes som dag, idet der er samme muligheder for bl. a. observerede artilleriskydninger og flyaktivitet.

Fra den borgerlige skumrings ophør, og indtil solen er ca. —12° under horisonten, har man nautisk skumring. Det er normalt lyst nok til, at man kan se kimingen og altså foretage højde-målinger med en almindelig sekstant. Militært giver perioden følgende muligheder:

— Bevægelser kan foretages mlen vanskeligheder. Marchreslriktioner må altså være som om dagen.

— Sigtbarheden går ikke ud over ea. 350 m.

— Observeret våbenvirkning haves på samme afstand.

— Reparationsarbejder kan ikke udføres uden kunstigt lys.

Fra solens højde er ca. -12°, til den er ca. -18°, siges der at være astronomisk skumring. Hele perioden er i landmilitær henseende at betragte som mørke. Efter den astronomiske skumrings ophør er det absolut mørkt.

Lignende forhold gør sig gældende vel solopgang, hvor man taler om henholdsvis astronomisk, nautisk og borgerlig dæmring.

Ved at betragte verdensaksens stilling på forskellige bredder, ses det, at tusmørkets varighed er afhængig af vinklen mellem Ækvator og horisonten. Er denne vinkel lille, er tusmørket af hrngcre varighed, end hvis vinklen er stor. På Ækvator står himmellegemernes lianer således vinkelret på horisontplanct, hvilket atter vil sige, at tusmørket her varer kortere end på polerne, hvor himmellegemernes daglige bevægelse er parallel med horisonten.

Ved lyse nætter forstår man nætter, i hvilke den astronomiske skumring vedvarer, indtil den astronomiske dæmring begynder, og i hvilke det følgelig ikke bliver helt mørkt. De forekommer — idet det erindres, at solens numerisk største deklination er 23°27' — på bredder, hvor deklinations- parallellerne ±(23°27' -f- 18°) er cirkumpolære, altså på bredder, der er højere end ca. 48°30' (ry = 90° — 41°27'). I Danmark har man de lyse nætters tid fra ca. 5. maj til ca. 8. august, nemlig på:

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.58.18.png

Den nautiske skumring vedvarer tilsvarende, indtil den nautiske dæmring begynder, på bredder højere end ca. 54°30' = 90° — (23°27' -f-

12°)). For Danmarks vedkommende varer det nautiske tusmérke hele natten på:

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 15.59.08.png

Borgerlig skumring vedvarer, indtil borgerlig dæmring begynder, på bredder højere end ca. 60°30'. {rp = 90° — (23°27' -j- 6°)). Dette forekommer på Færøerne og i Sydgrønland

Midnatssol forekommer på bredder højere end ca. 65°45' (y = 90° — (23°27' -f- 50'))- De nordligere dele af Grønland har midnatssol.

Data vedrørende tusmørke kan findes i nautiske almanakker.

Da som ovenfor nævnt det borgerlige tusmørke i militær henseende kan betragtes som dag, har borgerlig dæmrings begyndelse og borgerlig skumrings afslutning måske nok så stor militær interesse som solopgang og solnedgang.

Borgerlig dæmrings begyndelse ( = nautisk dæmrings afslutning) og borgerlig skumrings afslutning (= nautisk skumrings begyndelse) kan findes ved fra/til tidspunkterne for solopgang/solnedgang at subtrahere/ addere det borgerlige tusmørkes varighed.

SkrRsKal er ikke anvendelig til dette formål, da tusmørkets varighed kun er opgivet for Københavns bredde. Fig. 7 viser grafisk det borgerlige tusmørkes årlige variation inden for dansk og slesvigholstensk område. Det ses, at tusmørkets længde varierer stærkt med årstiden, med maksima i juni og december og minima i marts og september og at variationen med bredden ikke er ubetydelig. Ved midsommer er varigheden i Skagen 74m og i Gedser 56™, i slutningen af september de samme steder henholdsvis 40m og 35m.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.00.37.png

Ved at korrigere solop- og nedgangstider med de af fig. 7 fundne varigheder af borgerligt tusmørke, fås de ønskede tidspunkter for » den militære dag«s begyndelse og afslutning.

Eksempler:

(3) Borgerlig dæmrings begyndelse og borgerlig skumrings afslutning i Skagen (S) / Hamburg (H) / Christiansø (C) / Blåvandshuk (B) 15 jun 64?

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.01.54.png

At gå over solop- og nedgangstidspunkterne kan imidlertid undgås. På fig. 3 er for 55°N indtegnet kurven svarende til solens halve dagbue, hvis solop- og nedgangstiderne tænkes at svare til solhøjden — 6°. Denne »dagbue« kunne måske betegnes den »militære dagbue«. Den »militære dagbue« svarende til et sted med bredde forskellig fra 55°N fås ved at påføre korrektion efter grafikken, fig. 5. Metoden er altså parallel til metoden til at finde solop- og nedgangstider.

Eksempler:

(5) Borgerlig dæmrings begyndelse og borgerlig skumrings afslutning i Rendsburg (R) / Viborg (V) / Nyborg (N) / Gedser (G) 15 jun 64?

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.03.01.png

Det ses, at »militær dag«s varigbed er benboldsvis ca. 19, 20, 19^4 °g 19 timer.

(6) Solopgang og solnedgang samt borgerlig dæmrings begyndelse og borgerlig skumrings afslutning i R/V/N/G 15 dcc 64?

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.03.58.png

Det nautiske tusmørke tiltrækker sig føringens opmærksomhed som den periode, livor der er nogle — omend begrænsede — muligheder for at udnytte sollyset. Perioden danner, jfr. fig. 8, overgangen fra »militær dag« (astronomisk dag -)- borgerligt tusmørke) til »militær nat« (astronomisk tusmørke -\- den mørke del af natten).

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.04.59.png

Nautisk dæmrings begyndelse og nautisk skumrings ophør kan findes ved fra/til tidspunkterne for nautisk dæmrings afslutning (= borgerlig dæmrings begyndelse) henholdsvis nautisk skumrings begyndelse (= borgerlig skumrings afslutning) af subtrahere/addere det nautiske tusmørkes varighed.

Fig. 9 viser grafisk det nautiske tusmørkes årlige variation inden for dansk og slesvig-holstensk område. Variationerne med årstid og geografisk bredde er kraftigere end det borgerlige tusmørkes, og på bredder højere end ca. 54°30' (d. v. s. fra lidt S for Gedser) varer det, jfr. ovenfor, i perioder bele natten.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.05.45.png

Den som fig. 10 viste grafik, som liar stor instruktiv værdi, giver mulighed for at finde dagens og tusmørkeperiodernes varighed samt begyndelses- og afslutningstidspunkter. Den svarer i det væsentlige til en almindelig anvendt grafik, som dog i den praktiske udformning er væsentligt større og derfor nøjagtigere i brugen. Grafikken er tegnet for Ringsted med anvendelse på den sjællandske øgruppe for øje.

Skærmbillede 2020-12-29 kl. 16.06.38.png

For steder på samme bredde lader de udtagne data sig overføre ved at korrigere med længdeforskcllen. Denne er iøvrigt inden for Sjælland maksimalt ca. 3m, således at korrektion for længde til almindelige militære formål skulle være unødvendig.

Derimod lader grafikken sig ikke anvende på bredder meget forskellige fra Ringsteds på grund a: de meget store variationer med bredden i tusmørkeperiodernes længde i april—august, jfr. fig. 7 og 9. Eksempelvis varer det nautiske tusmørke i Ringsted (55°27'N) hele natten i perioden ca. 5 jun—8 jul (d. v. s. ca. 33 dage), medens den tilsvarende periode

1 Helsingør (56°02'N) er ca. 41 dage, i Vordingborg (55°00/N) ca. 23 dage og i Gedser (54°34'N) kun ca. 3 dage.

For et område af Bornholms størrelse (N-S: 19 breddeminutter, E-W:

2 tidsminutter) vil en grafik af denne type være fortrinlig. Områder som Sjælland med omliggende øer og Jylland er derimod ikke forsvarligt dækket uden mindst én grafik pr. region.

Den ovenfor viste metode, der hygger på 4 grafikker (fig. 3, 4, 5 og 9), lader sig anvende ikke alene for hele Danmark og Slesvig-Holsten, men for bæltet 53°—58° N hele Jorden rundt. I den praktiske udformning bør fig. 3 tegnes så stort, al tiderne lader sig udtage med samme nøjagtighed som af øvrige grafikker.

I befalinger til bataljoner, afdelinger og lavere enheder bør man bruge klokkeslet til at betegne tidspunkter og tidsrum.

Ved planlægning af operationer kan man bruge udtryk som »begyndelsen af nautisk dæmring«, »begyndelsen af borgerlig dæmring«, »solopgang«, »solnedgang« etc., forudsat der er sket den standardisering af definitionerne, der er betingelsen for, at planlægningen resulterer i entydig angivelse af tidspunkter og tidsrum.

Under alle omstændigheder skal man, når del tilsigtes at angive nøjagtige lider, undgå vage udtryk som »første lys«, »sidste lys«, »daggry«, »dagslys«, »mørke« etc. (Amerikanerne advarer mod tilsvarende dagligsprogsord: First Fight, Last Ligbi, Daybreak, Daylight, Darkncss, Dusk og Dawn. Det bemærkes, at First Ligilt, Last Liglit for amerikanerne nærmest er tidspunkter, medens del for englænderne, jfr. fig. 6, er tidsrum.)

Månen

Ovenstående behandling af lysforholdene i tusmørkeperioderne og karakteriseringen af natten uden for disse tidsrum som »fuldstændig« og »absolut« mørk, har ikke taget hensyn til månelyset.

Belysningen, d. v. s. den lysstrøm, der rammer hver fladeenbed, måles i lux (lx = lm/m2). Ved belysningen 1 lx kan man lige netop læse almindelig trykt tekst. Dette svarer til belysningen lidt før slutningen af den borgerlige skumring. Belysningerne i solskin og måneskin er

Sommersolskin ......... 100.000 lx

Vintersolskin ........... 10.000 lx

Måneskin .................. 0,1 lx.

Månelyset har således under borgerligt tusmørke ingen, og under nautisk tusmørke kun ringe indflydelse på de militære virkemuligheder, men kan give mulighed for sigt i astronomisk tusmørke og om natten iøvrigt.

I SkrRsKal findes tidspunkterne for månens op- og nedgang samt øvre kulmination for København. Det vil ses, at

— fuldmånen kulminerer ved midnatstid,

— nymånen ved middagstid,

— månen i første kvarter kl. ca. 18 og

— månen i sidste kvarter kl. ca. 6.

Dette giver huskereglen:

— Tiltagende måne: lyse aftener.

— Fuldmåne: lyse nætter.

— Aftagende måne: lyse morgener.

— Nymåne: mørke aftener, nætter og morgener.

SkrRsKal’s tider for månens kulmination i København lader sig inden for dansk område med fornøden nøjagtighed overføre til andre steder ved at korrigere med længdeforskellen, ligesom ved solen. Derimod lader op- og nedgangstiderne sig kun overføre på denne måde for steder på Københavns bredde.

Skal man til særlige operationer kende nøjagtige op- og nedgangstider på andre bredder, kan disse findes i nautiske almanakker.

Nils Berg.

 

Litteratur:

AR 320-5: Military Terms, Abbreviations, and Symbols — Dietionary of United States Army Terms, 1958.

Bjerre, T.: Lyslære. 1943.

FM 101-10: Staff Officers’ Ficld Manual — Organization, Technical and Logistical Data, I. 1959.

Geelmuyden, Stromgren og Striimgren: Lærebog i astronomi. 1945.

Johansen, N. P.: Astronomiske stedbestemmelser. 1913.

Liljequist, Gosta H.: Meteorologi. 1962.

Nautical Almanac (abridged). H. M. Stationery Office. 1960.

Nautisk Tabelsamling.

Skriv- og Rejse-Kalender 1964.

Statistisk Årbog.

Søværnets Navigationsvæsen: Lærebog i navigation. 1960.

Vegger og Havning: Fastsættelse af kl. H. Militært tidsskrift 1956.