Log ind

Ved årsskiftet - 1983

#

I lange tider ventede forsvaret på sit forlig. Det fik vi så i 1981 - tilfredsstillende mere fordi vi fik det end på grund af dets indhold. Året 1982 bragte den til forliget hørende lovgivning, nemlig en ny lov om forsvarets organisation og en ny lov om hjemmeværnet samt dertil en ny lov om forsvarets personel. Året bragte tillige reduktioner (eller indledningen dertil), men også en forventning om, at der herigennem skulle sikres midler til forbedring af forsvarets materielsituation. Mens hjemmevæmsloven følger den mere traditionelle opbygning, er der for organisationsloven tale om en klar ombrydning. Loven er gjort til en rammelov, hvis indhold - udover at omplacere væmschefeme - placerer afgørelsen af bogstavelig talt alle andre forhold vedrørende forsvarets opbygning og organisation hos Forsvarsministeren. Dette forhold kan, hvor positivt man end kan vurdere den hertil knyttede smidighed, ikke undgå at give anledning til betænkelighed. Vel er de forhold, der er omfattet af selve forliget, tillige underkastet kravet om enstemmighed i 11-mands gruppen, men denne binding vil foreløbig kun gælde for en afstukken periode og kan senere helt forsvinde. Den seneste udvikling - sparekravene for 1983 og 84 og dermed en mulig begrænsning i de forventede forbedringer på materielområdet - har med al ønskelig tydelighed godtgjort, at partipolitiske hensyn atter vil kunne blive mere tungtvejende end hensynet til sammenholdet om og stabiliteten i nationens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udviklingen, der uundgåeligt vil gå ud over vor troværdighed som partner i alliancen - og dermed over vor forstærkningsværdighed - er urovækkende og samtidig lidet flatterende. Her bærer ikke mindst de politikere, der lader sig lede af chancerne for stemmekøb gennem letkøbte populære holdninger, et betydeligt ansvar.

Ved indgangen til 1983 - endnu før midten af den forligsperiode vi er i - er forsvarets situation mere uklar, end den har været i en meget lang årrække. Der er derfor stigende grund til, at forsvarets personel aktivt og nøgternt tager del i debatten og informationen om sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål og herigennem hidrager til, at meningsdannelsen kan ske på en sådan måde, at den notoriske opbakning om forsvaret og om nationens engagement i NATO omsættes i praktisk politik. Der er behov for, at befolkningens øjne åbnes for det forhold, at ansvarlig politik ikke altid føres af dem, der i særlig grad er nødt til at betegne sig selv som »ansvarligepolitikere«. Året 1983 tegner ikke til at blive altfor opløftende - lad os selv bidrage til, at det bliver bedre.

GODT NYTÅR!

N.-Aa. Rye Andersen.