Log ind

Ved årsskiftet 1976

#

1975 vil måske vise sig at blive det år, hvor en ægte afspænding mellem øst og vest tog sin begyndelse. Om det nu udvikler sig således, eller om det i stedet bliver fremtrædende østeuropæiske politikeres udtalelser, som set på baggrund af møderne i Helsingfors har haft en påfaldende aggressiv karakter, som bliver retningsgivende for udviklingen, kan ingen i den vestlige verden vide i dag.

Men de forestående forhandlinger om vort forsvars videreførelse ud over april 1977 skal finde sted på denne usikre baggrund og på baggrund af den mere konkrete viden, som vi i Vesten har9 om Waszawapagtens faktiske, militære muligheder.

Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at landets statsminister i åbningstalen den 7. oktober henviste til NAT O-dokumentet »Ministerial Guidance« fra maj 1975 som grundlaget for den samlede forsvarsplanlægning i NATO og dermed for dansk forsvarsplanlægning.

1973-forliget gav os ikke så store styrker, at vi ubetinget kan løse alle de opgaver, som kan komme til at påhvile vort forsvar inden for NATOs rammer. Fremfor en forøgelse af styrkemålene bør vi dog nok ønske os, at vore erfaringer fra de forløbne 3 år vil blive nyttiggjort i de politiske overvejelser med henblik på at skabe forbedrede personelmæssige og materielmæssige forudsætninger for, at styrkemålene kan få - og bevare - et tilfredsstillende indhold, d.v.s. et indhold, der overfor en mulig modpart giver dansk forsvar troværdighed i relation til opgaverne. En sådan troværdighed er forudsætningen for, at vi hos vore allierede kan skabe tiltro til dansk forsars evne og vilje til inden for vore naturligt nok begrænssede rammer at yde vort bidrag til det fælles forsvar. IJden denne tiltro alliancepartnerne imellem kan alliancen ikke løse sin væsentligste opgave: at forebygge krig og skabe ståsted for en sikker udvikling mod en fredeligere verden.

Det krigsvidenskabelige Selskab ønsker alle sine medlemmer og alle abonnenter på Militært tidsskrift et godt nytår.

O. K. Lind