H. F . har i visse Henseender Grund til at være særdeles tilfreds med Resultatet af de nys afholdte Væddeløb. I pekuniær Henseende har Meetinget paa Grund af det gode Ve jr bragt Foreningen et smukt Udbytte. Hos Publikum har man kunnet spore en stærkt stigende Interesse for Løbene og, hvad der er endnu glædeligere, denne Interesse har givet sig Udslag i, at der i A a r er fremstaaet adskillige nve danske Hesteejere. Der har til Løbene været anmeldt et ret betydelig større A n tal Heste i dansk Besiddelse end i tidligere Aar. A lt dette er jo for saa vidt saare godt. Ser man derimod noget nærmere paa Sagen, er Billedet ikke slet saa lysteligt. Undersøger man Kvaliteten af de mødende Heste, da viser det sig, at denne gennemgaaende er ret middelmaadig. Dette gælder saavel Fla d lobsheste som Forhindringsheste. A t en Hest som „Kam p f“ , der, hvor den har løbet i Tyskland, overhovedet slet ikke har talt med, her bliver placeret blandt de bedste eller, at den 12aarige „Hagopean“ i den Grad overlegent affærdiger „Grisons“ , der regnes for en af de bedste, det tyder ikke paa, at de startende Heste er meget bevendt. Dette hænger imidlertid sammen med en Tilbøjelighed hos vore hjemlige Hesteejere til, ved Anskaffelsen af Væddeløbsheste, at lægge for stærk Vægt paa Afstamningen, medens det første, der maa fordres af en Væddeløbshest, er absolut Sundhed.
V or Agenda pranger med alle den engelske Stutsbogs fineste Navne: „Carabine“ , „P rid e “ , „A y rshire“ , „Orvieto“ , „Florizel I I “ , „St. J e r f“ , „C hildw ick“ o', s. v . , saa at man skulde tro, at det var Verdens mest udsøgte Selskab, der mødte op. Men det siger sig selv, at for de Smaasummer, vore Hesteejere vil ofre paa Hestesporten, faar man ikke Heste af saa fin Afstamning, hvis de duer noget. Det viser sig da ogsaa, at af disse fornemme Repræsentanter for det ædle Blod er meget faa værd at eje. Det er Heste, som enten Hjertet eller Benene er fra. Deraf det vældige An tal nedbrudte Heste, hvis Uheld ikke a le n e skyldes den daarlige Bane. Ser vi nu endvidere paa Væddeløbenes Betydning for den indenlandske A vl, da maa man desværre stadig indrømme, at denne fremdeles er lig Nul, bortset selvfølgelig fra den Betydning, det har, at Foreningen tjener mange Penge og derved bliver i Stand til paa anden Maade at støtte Avlen. Der savnes stadig i boj Grad et Løb for indenlandske Halvblodsheste, hvorved der kan gives de Opdrættere, der benytte de forhaandenværende Fuldblodsheste til A vl, Lejlighed til at faa deres Opdræt prøvet. E t Løb som „Oharlottenlundløb“ , i hvilket Fuldblodet skummer Floden, medens Halvblod og Travere er Statister, har foreløbig ingen Berettigelse her i Landet. Foreningen kunde sikkert ogsaa nu indstille Forsøgene med Afholdelsen af Toaarslob. „Forsøgsløbet“ , i hvilket der starter to i Udlandet indkøbte Toaaringer, som kun de Pa r Dage, Løbene varer, opholder sig her i Landet, interesserer ikke Publikum, og har selvfølgelig ingensomhelst Betydning for Avlen.
Fo r de danske Gentlemenryttere har Væddeløbene ikke været synderlig opmuntrende. Det er en daarlig Trøst, at Publikum i stærke Toner udtaler sin Beklagelse over Savnet af Officersløbene, naar disse faktisk er borte, og Foreningen intet yder til Gengæld. Skont det ifjor paa en Generalforsamling blev vedtaget, at mindst Halvdelen af Løbene skulde være Gentlemenløb, har Foreningen dog iaar spist Gentlemenrytterne af med 5 Løb af 12. Og de danske Hesteejere er ikke særlig ivrige for at stotte Gentlemansporten. Der er selvfølgelig intet at sige til, at en dansk Importør af Fuldblod, der hovedsagelig har sine Kunder blandt de svenske Officerer, søger at udvide sin Kundekreds ved at lade sine Heste ride af Svenske; men det ser noget mærkeligt ud, naar en af vore Foregangsmænd paa Sportens Omraade indforskriver en Tysker til at ride i danske Farver paa dansk Bane. Hvad selve Løbene angaar, da frembød disse for saa vidt Interesse, som de var vel besatte, og Chancen i de fleste Lob var temmelig aaben. Den nye Starter, Foreningen havde valgt, viste sig ikke sin Opgave voksen, og bør til næste A a r erstattes med en anden. Navnlig i Fladløbene kneb det, som rimeligt er. I „Bernstorffløb“ lod han sig ligefrem narre af Tyskeren Hr. Schulz, der gik af ng trak adskillige af de andre efter sig, hvorefter Starteren i Forfjamskelse lod Flaget falde.
