Log ind

Ungdommens Opdragelse i Tyskland

#

I en Tid, hvor Ungdommens Opdragelse og Uddannelse, saavel aandeligt som legemligt, har taget F a rt som i de sidste 10 A a r og da vel især paa det rent sportslige Omraade, er det næppe uden Interesse at se, hvordan det store tyske Folk trods de stærke Brydninger, det har været underkastet siden Verdenskrigen , maalbevidst griber Spørgsmaalet om Ungdommens legemlige Opdragelse og Uddannelse an i Aaret 1933 og kommende Aar. Den 13. September 1932 udgik der fra Rigspræsidenten til Indenrigsministeren en Anordning, som forskrev Oprettelsen a f et „Reichskuratorium flir Jugendertiichtigung“ (afkortet til R. f. J.). I „M il. Wochenblatt“ No. 29/1933 er hele Anordningen nu bleven gennemgaaet og kommenteret, og med dette Nummer som Kilde skal Anordningen her nærmere omtales. Med al Æ re og Respekt fo r R. f. J.s ideelle Opgaver og Kommentarernes fuldkomne Bortvej ring a f andre Formaal, toner dog frem Hovedf orm aalet: Genrejsningen a f det tyske Folks Væ rnekraft. R. f. J.s Opgaver betegnes som Legemets Staalsætning, Ungdommens disciplinerende Opdragelse, Vækkelse a f Ordenssansen, Indpodning a f Kammeratskabsfølelsen og Oparbejdelsen a f O fferviljen fo r Helheden. Arbejder a f denne A r t blandt Ungdommen er hid til foregaaet i en Række Foreninger a f de forskelligste A rter, uden at der har været nogen rig tig Samling paa det hele. Forsædet i R. f. J. føres a f Indenrigsministeren. Som fo rretningsførende Præsident er valgt afsk. General der Infanterie von StUlpnagel.*) Medlemmer a f R. f. J. er Repræsentanter fo r Rigsregeringen, de enkelte Lande og fo r de større Forbund, der har sluttet sig til R. f. J., og Enkeltpersoner, der særlig har udmærket sig i Ungdomsarbejdet. Reichskuratorium s Sæde er i Berlin; de løbende Fo rre tninger varetages a f Præsidenten. Medlemmerne træder sammen, naar der er Anledning dertil, men 2 Gange aarligt, i April og Oktober, afholdes under Forsæde a f Indenrigsministeren, samlet Møde a f alle. A t være Medlem a f Repræsentantskabet er et Æreshverv.

*) Afgaaet ved Døden i indeværende Foraar og begravet under store Æresbevisninger.

Medens Sporten herhjemme i Hovedsagen drives i Foreninger med Sport som Hovedopgave, findes der i Tyskland en Række Foreninger, der følger politiske, religiøse eller andre Formaal, men har optaget Sport og Gymnastik som Biopgaver. En Række a f disse Foreninger har igen i de senere A a r drevet en Sport, som kaldes „Gelandesport“ , nærmest kan det vel oversættes med Terrænøvelser. Lejlighedsvis har en Del Foreninger drevet „W ehrsport“ , noget mere rammende U d tryk herfor end Fægtningsøvelser findes næppe, naar man vil benævne Sagen med sit rette Navn uden Sløringshensigter. Fo r disse Sportsgrene har der hid til været savnet Regler og Retningslinier, og der har ligeledes manglet Personer, som var i Stand til paa rig tig Maade at lære Ungdommen,, Gelandesport“ og „W ehrsport“ . Reichskuratorium s Opgave er nu at gribe regulerende ind fo r at skabe Reglementer og Bestemmelser specielt fo r „Gelandesport“ og Lærekræ fter. K la rt og tydeligt siger m an: „Gelandesport“ drives ikke paa Stadion eller i Gymnastiksalen, men i Terrænet. En Sandhed kan næppe siges tydeligere! Hvad er det da, der skal foregaa i Terrænet? H e rtil skal de gymnastiske Øvelser som Spring over Snor, Længdespring, Klatren i Tove og Stænger henlægges, og i Stedet fo r Gymnastiksalens Hjælpemidler bruger man de i Terrænet værende naturlige Forhindringer: Træer, G rø fter, Vandløb m. v. I det danske Gymnastikreglement kaldes disse Øvelser „feltgymnastiske Øvelser“ og er kendt a f hver Mand, der har været Soldat. Naar det fremhæves, at de almindelige gymnastiske Øvelser i Gymnastiksalen (Gymnastiken, Boldspillet, Løb, Spring, Boksning, Svømning) danner Grundlaget fo r Terrænøvelser, da maa det jo være saaledes, om ikke Skade skal tilfø jes de paagældende Udøvere a f Terrænøvelserne. T il Terrænøvelserne hører ogsaa saakaldte ordnede Øvelser, gennem hvilke man skal opnaa, at en Gruppe a f unge Mennesker, der ligger i Terrænøvelseslejr (Gelåndesportlager) paa „Vandringer“ til og fra Lejren skal holde ordentlig sammen og kunne føres gennem Gaderne eller gennem Terrænet. Endvidere hører til Terrænøvelsernes Vandringer, som man dog efterhaanden gaar over til at kalde Marcher, Oppakning, og man fremhæver stærkt, at Form aalet med Terrænøvelserne ikke er, at en enkelt bringes op til Rekordydelser, men at en Gruppe a f Folk (Mannschaft) i fælles Indsats løser den Opgave, der stilles.

Vandringerne — lad mig fastholde dette Udtryk — skal ikke være Bevægelser, der alene træner Benene, nej, Øje og Øre, navnlig Øjet skal gøres vaagent, det skal styrkes i Iagttagelse a f Terrænets naturlige Punkter, a f Genstande og Personer, som ses nærmere eller fjernere, i Afstandsvurdering etc.; Øvelser a f denne A r t kaldes i det danske Skydereglement fo r Synsøvelser og Afstandsbestemmelse og betragtes som meget vigtige Øvelser fo r vore Soldaters feltmæssige og skydemæssige Skolen . Den Ungdom, som skal drive Terrænøvelserne, maa endvidere lære at læse et K ort rig tig t og ved Hjælp a f dette finde sig til Rette i Terrænet, og han maa kunne beherske Brugen a f et Kompas. Naar man nu ved, at man i Hovedsagen i Hærene indskrænker sig til a f Befalingsmændene at kræve fuld t Kendskab til Brug a f Kompas og tænker paa, hvor faa Gange i det civile Liv man har effektiv Brug fo r Kompas, maa man ikke fortænke os i med Undren at læse om, at store Dele a f den tyske Ungdom skal oplæres i Brug a f Kompas. Kernen i Terrænøvelserne danner Terrænlege eller Terrænøvelser, og der skelnes her imellem Øvelser i at skjule sig og Øvelser i at søge, Øvelser, hvorunder man „vandrer“ mod hinanden og mødes (Mødeøvelser), Flugt- og Forfølgningsøvelser, Overfaldsøvelser og Overraskelsesøvelser. Øvelserne kan ogsaa kombineres med Oplæring i Betjening a f de brugelige Meddelelsesmidler som Telefonering, Signalering med Flag eller Lysmidler, ligesom ogsaa Deltagerne i Terrænøvelserne kan øves i Overbringelse a f Meddelelser. T il disse Terrænøvelser med Ungdommen, hvis Form aal er a f aandelig og legemlig Karakter, maa man da anse Skydeøvelser fo r upaakrævede, men ikke desto mindre udtales der, at til „Gelåndesport“ hører ogsaa Skydning med smaakalibrede Vaaben. Forberedelse hertil sker paa Skydebaner med „Kleinkalibersportsbiichse“ eller med „Wehrmannsbiichse“ . „W assersport“ er en Gren a f „Gelåndesport“ . T il denne Sportsgren hører Kendskab til brugelige Sømandsudtryk og Begreber, Kendskab til og praktisk Benyttelse a f Tovværk, A n ­ kre m. m„ Tumlen med Baade, Udøvelse a f Baadsport, Oplæring i Søfolks Signalvæsen (Morsetegn og Flagsignaler), Dygtiggørelse i O rientering til Søs, Kendskab til Søkort og dettes Brug, Bestemmelse a f Objekter paa Søen, Kendskab til Skibstyper, Kendskab til Farvandenes Benævnelse og Fyrene, Lanterneføring og Regler for Sejlads.

Til „Geländesport“ hører ogsaa Ride- og Køresport. Den unge Mand skal gøres fo rtrolig med Omgang med Heste og uddannes i Ridning og Kørsel. Den praktiske Uddannelse bestaar i Staldtjeneste (Hestevartning, Fodring og Vanding). Rideundervisningen om fatter Dressur, Spring og Terræ nridt og K ø rselsundervisningen Kørsel i Gader og i Terrænet. Om „Geländesport“ udtales som en Slags Konklusion, at Øvelserne ved deres Egenartethed paa fremragende Maade vil kunne vække og befordre værdifulde og moralske Egenskaber hos den tyske Ungdom, og at det er deri, deres særlige Værdi ligger. A f disse Grunde har Staten en særlig Interesse i at støtte Terrænøvelserne, saaledes som sket er gennem R. f. J., og man gentager, at „Geländesport“ ikke alene gør den unge Mand legemlig ydedygtig, men den opdrager ham til Haardhed, styrker hans Vilje , Mod og Beslutsomhed, bibringer ham Disciplin, Ordenssans, Kammeratskabsfølelse, bereder ham til „Wehr- und Opferbereitschaft fü r Volk und Land.“ E r alt dette ikke Uddannelse til Soldat? Nej, siges der; en m ilitæ r Uddannelse og specielt en Uddannelse til Soldat fin ­ der i „Geländesport“ ikke Sted. A rtikel 177 i Versailles-Traktaten forbyder jo alle Undervisningsanstalter og alle Foreninger at befatte sig med militære Forhold, og især paabydes det, at Elever og Foreningsmedlemmer ikke maa uddannes med Vaaben. Gennem det Tilsyn, som Repræsentanterne i Reichskuratorium udøver, har man fuld Garanti for, at Uddannelsen og Øvelserne holdes inden fo r de dragne Linier. Man er altsaa ikke i Uoverensstemmelse med Versailles-Traktaten — — saaledes mener i hvert Fald Forfatteren a f A rtiklen i „M ilitä r Wochenblatt“ No. 29/1933. Der eksisterer im idlertid en Række indre tyske Forbud om Optog o. 1.; er man i Strid med dem? Nej, Terrænøvelserne kan efter hele deres N atur ikke anses fo r Optog eller Forsam linger under aaben Himmel, de kan ikke falde ind under de bestaaende Demonstrationsforbud. De sluttede Frem - og Tilbagevandringer har ej heller Karakter a f Optog. De bliver først til Optog, naar den sluttede Bevægelse har en Demonstrationshensigt, dette sker f. Eks., naar et Musikkorps er i Spidsen, naar der medføres vajende Faner, Plakater eller lignende, naar H ø jttalere optræder, politiske Kampsange synges, eller det paa anden Vis kendtegner sig som en Propagandamarch. Den Kendsgerning, at Deltagerne er uniformerede, er helle r ikke egnet til at give Forsamlingerne demonstrativ Karakter. Nej, „Reichskuratorium fü r Jugendertüchtigung“ har kun til Opgave at pleje og befordre „Geländesport“ mellem den tyske Ungdom og dermed at yde det Opdragelsesarbejde, som Rigspræsidenten i sin Anordning a f 13/9 1932 har angivet. Reichskuratorium skal føre Opgaven ud i Livet, idet den henvender sig til de Foreninger a f den forskelligste A rt, som hidtil har drevet „Geländesport“ eller frem tidig vil optage den. F ra Statens Side er det ingen Tvangsforanstaltning; A rbejdet indenfor R. f. J. er friv illig . Man sætter ikke Maalene fo r de enkelte Foreninger; disse kan u forstyrret a f Statsmagten følge deres egne Linier, og der skal ikke i „Geländesport“- Skolerne drives politisk Undervisning a f den unge Mand. Kun under Iagttagelse a f denne Grundsætning kan Opgaven at samle Medlemmerne a f Foreninger a f de forskelligste Retninger fo r Uddannelse i „Geländesport“ virkeliggøres. Hvem har da meldt sig som Deltager under R. f. J. ? Saa godt som alle store og smaa Foreninger, som overhovedet kan komme i Betragtning. Følgende nævnes: Das akademische wissenschaftliche Arbeitsam t, Der Bismarckjugend, Die deutsche Jugendkraft, Das deutsche K artell fü r Jagd- und Sportschiessen, Der deutsche O ffizierbund, Der deutsche Reichsausschuss fü r Leibesübungen m it allen den zahlreichen ihm angeschlossenen Tum - und Sportsverbänden, Der deutsche Reichskriegerbund „K y ffhäu ser“ , Der deutsch-nationale HandlungsgehilfenVerband, Das Eichenkreuz, Die Freischar Junge Nation, Die Geländesport Verbände — Arbeits-Gemeinschaft m it den ih r angeschlossenen Verbänden, Der jugenddeutsche Orden, Der Jungsturm , Die Kreuzschar, Der Reichs-Junglandbund, Der Reichsverband deutscher. Kleinkaliber-Schützenverbände, Der Reichsverband vaterländischer Arbeitervereine, Die nationalsozialistischen S. A., Der Stahlhelm. Udelukket er dog de kommunistiske og de radikal-pacifistiske Foreninger. Reichskuratorium foranstalter Kursus paa 3 Uger ad Gangen, hertil sendes et An tal Medlemmer; disse uddannes a f Lærere, som staar til Raadighed fo r Reichskuratorium , og Form aalet er, at de, der saaledes er bleven uddannede, skal virke som Lærere rundt omkring i deres Foreninger. Deltagerne i Kursus faar gratis Kost, Logi og fo r Kursus Varighed en praktisk, klædelig Uniform. Saaledes som her frem stillet, staar der skrevet i „M ilitä r W ochenblatt“s Februarnummer 1933, og der er næppe Tvivl om, at Bevægelsen er i fuldt Sving Tyskland over; det er i hvert Fald værd at lægge Mærke til, at „Sportvereinigung deutscher O ffizie r Bund“ i „Militär Wochenblatt“ No. 16/1933 har en Annonce, hvis O verskrift er: „Send os Eders Børn“ ; i en manende Tekst beder Foreningen Forældrene om at indmelde alle Drenge og Piger fra 8-Aars Alderen i Foreningen.

H. O. Hansen.