Ungdommens militære Opdragelse og Officerernes Stilling i Platons Stat, i Jaurés socialistiske Stat og i den fascistiske Stat (Nietzsche)

Af Oberst C. O. R. Larssen.

I denne Gæringstid, hvor alt er usikkert, er der dog to Holdepunkter: for det første synes den individualistiske Tankegang, der en Tid i det 19. Aarhundrede var i saa høj Kurs, at være uhjælpelig paa Retur, og for det andet er det de socialistiske og fascistiske Retninger, der kræver Individets fuldkomne Underkastelse under Staten, der nogle Steder langsommere, andre Steder hurtigere er ved at faa Overtaget overalt i Europa. Det kan maaske have nogen Interesse at forsøge paa ved et Studium a f de Tænkere, hvis Arbejder for en stor Del ligger til Grund for de sidstnævnte Retninger, at komme til Klarhed over, hvorledes den militære Uddannelse a f Ungdommen sandsynligvis vil forme sig, og hvorledes Militærets Stilling i Fremtidens Stater vil blive.

Følgende tre Filosofer er valgt : Platon — Jaurès — Nietzsche. Den forstes Tanker i Dialogen „Staten“ er endnu frug tbare og inspirerende fo r dem, der sysler med Fremtidsstaten, og dertil kommer, at Rusland synes at fremstille et taaget B illede a f hans Idealstat. Jean Jaurés maa anses for en god Repræsentant fo r de radikalsocialistiske Tænkere, der lidt efter lidt uden Revolution vil omdanne det nuværende Samfund i socialistisk Retning; og endelig Nietzsche, det store Knudepunkt i det 19. Aarhundredes Udvikling, der skønt han mindst a f alt er en konstruktiv Statstænker, dog er blevet ophøjet til Læremester og Profet i saavel Mussolinis Italien som i Nationalsocialismens Tyskland.

Platon blev født i Athen 427 f. C. i en aristokratisk Slægt. Han var først Digter, men paavirket a f Sokrates blev han Filosof. E fte r Sokrates Død og de 30’s Voldsherredømme rejste han til Sicilien og Ægypten. Da han var kommet hjem til Athen, oprettede han Akademiet, hvor han underviste unge Mænd; men rejste derefter i 367 til Syracus, hvor han forsøgte at faa den unge Tyran Dionysos til at regere Staten efter sine Tanker, men uden Held. Han beskrev senere „den næstbedste Stat“ i „Lovene“ . Platons Filosofis Højdepunkt er hans Etik, thi det godes Idé gælder for ham som den højeste a f alle Idéer: over Naturens Væren sætter han det „Godes“ Væren o : den sædelige Lovs objektive Gyldighed. I Fornuftens Herredømme over den sanselige Attraa og Lidenskaberne saa han det højeste Gode — Retfærdigheden. Da han begrunder sin E tik i Psykologien, er Retfærdigheden en indre Karakter, en Væremaade, som er et Gode for Besidderen selv; Virkningen a f den viser sig i Handlinger, der kaldes retfærdige. Tanken om, at enhver Del i den fuldkomne Sjæl har en bestemt Beskaffenhed og maa staa i et bestemt Forhold til de andre Dele, fører Platon til Opstilling a f de fire Kardinaldyder.

Den fornuftige Dels Dyd er Visdom, de ædle Følelsers er Tapperhed, de begærlige Deles er Maadehold eller den velovervejede Selvbeherskelse, endelig er det rigtige Forhold mellem de tre Dele Sjælens fulde Retskaffenhed (o : Retfærdighed). Platons Moral bærer et asketisk, sansefjendtligt, verdensflygtigt Præg; sanselige Goder bliver ikke blot behandlede som værende a f mindre Værd i Sammenligning med de aandelige, men anses fo r ligefrem foragtelige. Skæbnen efter Døden vil blive meget gunstigere, jo mere Sjælen igennem Erkendelse og Villiekra ft har frig jo rt sig for Sansernes Besnæring. Platons Opstilling a f Dyderne er en udpræget Herremoral; det er netop alle de Egenskaber, som man søger udviklet hos O fficerer og Statsledere. Som E tiker tager Platon Hensyn ikke blot til Individet, men ogsaa til Samfundet, især Staten. Plan deler den almindelige græske Opfattelse, at Staten fremstiller et organisk udvokset Individet, omfattende og gennemtrængende Villiesfællesskab. Men han gaar udover denne Tanke og opfatter den fuldkomne Stat som et Menneske i det store, og derfor maa den være leddelt i tre Stænder svarende til de tre Dele af Sjælen, — Filosof-, Kriger- og Ernæringsstanden.

I Platons Stat er der kun Plads fo r helstøbte Mennesker, — Skrædderen skal være Skrædder og f. Eks. ikke være Dommer. Jordbrugeren Jordbruger og ikke samtidig Forfatter, Krigeren K riger og skal ikke have et andet Erhverv, ellers kan de ikke naa det fuldkomne. Hver Stand har altsaa sin Opgave og skal holde sig fra de andres. T il den første Klasse i Staten, der svarer til den fornu ftige Del a f Sjælen, hører kun faa Individer, der er naaet til den højeste Visdom og Uddannelse — Filosofferne. De er de regerende (Archonterne) og skal give Lovene og sørge for, at de bliver overholdte. Særlig skal de drage Omsorg fo r Statens højeste Opgave — Opdragelsen a f de unge. De udtages efter en lang Udvælgelse og mangfoldige Prøver a f den næste Stand, Vogterne, der svarer til Sjælens ædle Følelser, og skal sikre Staten imod ydre og indre Fjender. Vogterkorpset er a f fundamental Betydning fo r Staten, og deres Udtagelse og Opdragelse kræver den største Omhu. Platon bruger det Billede, at de skal være som ædle Hyrdehunde, der er modige, hurtige og kampdygtige overfor Fjender, men derimod venlige imod Borgerne, som de kender, og som de skal beskytte.

Hartvig Frisch bruger følgende smukke Billede: „Ser vi fo r os Apollon, den nøgne muskelstærke Yngling, Solguden, den sølvbuebevæbnede Drot, hvis Kogger klirrer over de stærke Skuldre, mens han skrider frem mørk i sin Vrede som Natten og dog samtidig Renseren, den lægende Sandsiger, Lyrens Gud, der giver Menneskene Sangens Gave og fører Musernes Kor, saa føler man i et Drag Grækernes vidunderlige Harmoni a f Krigeren og Kunstneren, det Tegn hvorunder Hellas vandt Magten, da det sejrede og sejrede over Verden selv i sit Fald. — Det er Styrke og Mod forenet med Kunst og Aand.“ Fo r at befordre Samfølelsen i disse to herskende Stænder og udelukke private Interessers Modstrid, forlanger Platon Ophævelsen a f Privatejendommen. De skal benytte deres Styrke til Forsvar og ikke til at skade Staten. Hvis de faar Lov til at besidde Ejendom, saa vil de blive Godsejere og Forretningsmænd, og de vil henfalde til at tragte efter Besiddelse og hade hinanden og blive hadet a f Folket. De maa ikke have nogen Bolig, hvor ikke enhver kan gaa ind og spise ved samme Bord. De skal have det nødvendige a f Borgerne som Løn, fordi de ikke maa lide Mangel, men skal ikke have Overflod. De skal ikke have Guld og fine Klæder, de har Guldet i sig selv. De skal leve i Lejre og have Kvindefællesskab og Børnefællesskab, de skal danne en stor Familie. En a f Deltagerne i Dialogen siger til Sokrates: Hvorledes vil du forsvare dig, hvis Nogen siger til dig, at du just ikke lader disse Mænd blive meget lykkelige, og det ved deres egen Skyld, da de, skønt de i Grunden er Herrer i Staten, dog ikke nyde dens Goder som andre, der ejer Jord, bygger smukke og store Huse og pryder dem med Husgeraad, bringer Guderne egne Ofre, tager imod Gæster og besidder Guld og Sølv; de synes kun som Lejetropper ikke at have andet at gøre i Staten end at holde Vagt, og de faar kun Kosten og ingen Løn og maa ikke rejse bort i egne Anliggender. Sokrates svarer: Ved Dannelsen a f Staten saa vi ikke paa, at en enkelt Stand kunde blive lykkelig i særlig Grad, men at den hele Stat kunde blive saa lykkelig som muligt. — Du maa ikke nøde os til at tildele vore Vogtere en Lyksalighed, der vilde gøre dem til alt andet end Vogtere. — Naar Lovenes og Statens Vogtere ikke er, men kun synes at være Vogtere, saa maa den hele Stat gaa til Grunde, da Statens Velfærd og Lyk ­ ke er afhængig a f dem. V i vil derfor uddanne sande Vogtere, der i ingen Henseende kan blive farlige for Staten. Det ene fornødne er Undervisningen og Opdragelsen, thi naar de ved virkelig Dannelse er blevet fornuftige Mænd, vil de let indse alt dette, og de vil forstaa, at alt bør være fælles imellem Venner. Men desuden er Vogterne fritagne for Erhvervelse a f Penge og for Husføring og Børneopdragelse. De vil føre et lykkeligere Liv end Sejrherrerne i de olympiske Lege, der dog anses for lykkelige, da deres Sejre er langt større end andres, fordi de frelser Staten. Den Krone, hvormed de og deres Børn prydes, er alt, hvad der hører til Livets Ophold, og de modtager saaledes Belønninger a f Staten, saalænge de lever og efter deres Død en hæderfuld Begravelse. Og endvidere maa Vogterne passe paa, at der hverken bliver Rigdom eller Armod, fordi hin frembringer Yppighed, Dovenskab og Lyst til Oprør, og denne Nederdrægtighed, Uduelighed og tillige Lyst til Oprør. Den begærlige Del a f Sjælen svarer til Folket, Bønder, Haandværkere og Købmænd med deres almindelig menneskelige Egenskaber, Fornødenheder og Beskæftigelser. De kan beholde Privatejendom og Familie, men deres Dyd er den rette Beherskelse a f deres Privatinteresser og Maadehold. De skal sørge for de to første Klassers Fornødenheder, som paa den anden Side skal sørge for tredie Stands Velfærd, dog uden at indrømme den Del i Regeringen. Det rette Forhold imellem Stænderne og deres Medlemmer og det rette Forhold mellem Stænderne og Staten det er Statens Retfærdighed. (Som Underlag under Samfundet er Slaverne, dog maa ingen Græker være Slave). Medens tredie Stand kun faar en ganske almindelig aandelig og legemlig Opdragelse, der ikke interesserer Platon, bliver der stillet store Fordringer til de højere Stænders Opdragelse. Platon gaar ud fra, at det bedste Grundlag for en resultatrig Opdragelse er ædle medfødte Anlæg. Derfor vil han ordne Børneavlen saaledes, at de ædleste og kraftigste Mennesker kun i den Periode, hvor de er i deres fulde K ra ft, faar Børn (Raceforbedring). Fo r at opnaa dette Resultat og for at forhindre Overbefolkning skal uønskede Børns Fødsel forhindres, eller de skal skaffes af Vejen, naar de er født. Platon fortæller nu et gammelt Sagn, der lyder saaledes: Alle Børn er a f Jorden og altsaa Brødre, men i deres Natur, der er født til at blive Herskere, er der blandet Guld, i K rigernes Sølv og i Agerdyrkernes og Haandværkernes Jern og Kobber. Selv om de er af samme Herkomst, kan det ske, — det er ganske vist kun sjældent — at Børnene ikke bliver som Fo rældrene, men at Guldet er blevet forvandlet til Sølv eller Sølvet til Kobber eller maaske Kobberet til Guld eller Sølv. Det er nu Gudernes Villie, at Regenterne skal sorge for, at hvert Menneske kommer netop i den Stand, der svarer til det Metal, som han indeholder. Sker det, at Regenterne eller Vogterne faar Børn, hvis Natur indeholder Kobber, saa skal de lade disse Børn gaa over til Agerbruget eller Haandværket. Thi et Guddomsbud lyder, hvis Jern og Kobber kommer til at herske, saa vil Staten forgaa. Platon tror altsaa, at i de fleste Tilfælde vil Fødslen give det rigtige Resultat, men man maa rense uheldige Elementer ud og sikre gode Kræ fter nedenfra. Børnene avles altsaa for Statens Skyld. Fødealderen for Kvinder skal være fra 20 til 40 Aar, for Mænd mellem 30 og 55. Kun velskabte Born af gode Forældre faar Lov at leve. Andre Mennesker kan parre sig, men deres Børn skaffes af Vejen. Alle Børn tages fra Forældrene straks efter Fødslen og opdrages og forplejes paa Statens Bekostning. Begge Køn opdrages paa samme Maade. Kvinder skal ogsaa drive Gymnastik og gaa i K rig og kunne beklæde Embeder. Platon anerkender kun Lægerne, naar de vil helbrede de akute syge, men det er ikke Lægekunstens Opgave at holde Liv i svage Mennesker. Samfundet har K rav paa sunde og erhvervsdygtige Borgere. Det er meningsløst at holde Liv i svage Folk, der koster Penge; naar Døden kalder, skal enhver være beredt til at følge dens Bud.

Navigare necesse est, vivere non necesse! Da Opdragelsens Maal er et alsidigt harmonisk Menneske, bliver der ikke lagt mindre Vægt paa det legemlige end paa det aandelige. Grundlaget for al Dannelse er Musikken, taget i græsk Betydning, der omfatter alle Musernes Omraader: Digtning, Sang, Kunst og Videnskab, og Gymnastik, der omfatter al Sport og Legemstræning. Den første Undervisning bestaar i Fortælling a f Myter, ved hvilke Børnenes moralske og religiøse Begreber kan udvikles, men alle Myterne skal være underkastet en streng Censur, for at Børnene ikke skal optage Forestillinger i sig, der ofte vil være ganske modsatte dem, som man kan ønske, de skal have i en moden Alder. Ingen Elskovseventyr, som hos Homer, mellem Guderne og Menneskekvinder, Guderne maa kun fremstilles som Guder, Mennesker som Mennesker. Digtningen er en social Faktor, hvis Følger for de unge er uoverskuelige, Vogterne skal opdrages til tapre Mænd og til Selvbeherskelse ; Digtekunsten maa derfor kun fremstille beherskede Lidenskaber, ingen overdreven Glæde eller Munterhed: den, der ler, taber Terræn. Heller ikke maa den fremstille overvældende Sorg eller Veklager over Skæbnens Slag — , de maa ikke lære Dødsfrygt. Platon anerkender kun den lyriske Digtning, thi baade den episke og dramatiske forudsætter, at de optrædende Personer taler, som de vilde tale i den givne Situation, og ofte frem stilles daarlige og ubeherskede Personer. Vogterne maa kun være naturlige og ikke omskabe sig eller efterabe, derfor er Platon imod Skuespillerkunsten: A lt skal være en skøn til Dyden førende Digtning. Den egentlige Musik er et a f de vigtigste Dannelsesmidler, fordi Rytmen og Harmonien gør et stærkt Indtryk paa de unge; den maa ikke være sansepirrende, men kun udtrykke det i Sandhed skønne og velordnede Gemyt, som det viser sig i L ivets fredelige og farefulde Forhold. Børnene vænnes til det gode, idet de lærer at elske det igennem det skønne. Gymnastikken staar i nødvendig Forbindelse med Musikken, thi det er ikke det veltrænede Legeme, der gør Sjælen god, men den gode harmoniske Sjæl, der ved sin Dygtighed bevirker, at Legemet bliver saa godt som muligt. Gymnastikken skal være harmonisk. Han foragter al Atletik, der ofte gør Manden aandssløv. Maalet er Krigeren, der er afholdende, og som ved passende Øvelser gør Legemet til et dygtigt Redskab i Sjælens Tjeneste, saa at det bliver istand til at udholde L ivets og navnlig Krigens haarde Kaar. Fo r at lære Sammenhold og Lovlydighed skal Børnene lære ordnede Lege. Det er af allerstørste Vigtighed at udvælge Opdragerne fo r de unge blandt de ældre Vogtere, thi det vigtigste ved Opdragelsen er det gode Eksempel. Platons pædagogiske Princip er Efterligning, — Begrebet omfatter hos ham enhver T ilegnelse af Omgivelsernes Natur — , da den menneskelige Sjæl a f Naturen er efterlignende, og gennem Efterligning omsættes Omgivelsernes Væremaade til en personlig Væremaade hos de unge.

Saaledes skal Opdragelse være til det 16’ Aar, i hvilken Tid der navnlig lægges Vægt paa den legemlige Uddannelse, men fra dette Tidspunkt skal de unge lære Aritmetik, Geometri og Astronom i; disse Videnskaber er ganske uundværlige for de senere Krigere, Statsmænd og Filoso ffer som en Forskole fo r filosofisk Tænkning. Men Undervisningen skal foregaa saaledes, at den ikke synes at være en Tvangssag, fordi et frit Menneske ikke bør lære nogen Videnskab paa en slavisk Maade, thi i Sjælen kan ingen paatvungen Videnskab fæste Rod. U ndervisningen skal være spørgende og spøgende, saa at Eleverne kan vise, hvortil de har Anlæg. De unge skal opdrages til at iagttage en sømmelig Tavshed i de Ældres Nærværelse, vige Ærespladsen for dem, rejse sig op, naar de træder ind, vise Forældrene Ærbødighed og folge Sømmelighedens Regler med Hensyn til Klipning, Klædedragt og alt, hvad der angaar det udvortes.

Fra 18. til 20. A a r skal de unge gøre Militærtjeneste; Anstrengelser og vanskelige Øvelser og Væddekampe skal a fholdes, og de unge skal til Hest føres ud i de rigtige Kampe fo r saa vidt muligt at lugte Blod ligesom Jagthundene. Der lægges Mærke til dem, der er mest standhaftige og tapre og mest velbyggede, de skarpsindigste, lærenemmeste, og til dem, der har en god Hukommelse og en hurtig Opfattelse samt stor Arbejdsevne og frem for alt en god og loyal Karakter. Særligt skal man udsøge dem, der bedst vaager over den Grundsætning, at man kun maa gøre det, man anser fo r gavnligt fo r Staten. Man maa allerede fra Barndommen have Opmærksomheden henvendt paa disse og føre dem ind i Forhold, hvori de let kan glemme denne Grundsætning og blive forlokkede, for at prøve dem mere end Guld ved Ilden, om de er vanskelige at forlokke og altid udviser en god Holdning, om de er gode Vogtere overfor sig selv og den „M u sik“ , de har lært, saa at de i alle Tilfælde bevarer den velordnede og harmoniske Sindsstemning, hvorved de kan være til størst Nytte for Staten og sig selv. Naar alt dette tages i Betragtning, er det ikke underligt, at der kun vil blive faa udvalgte, der skal fortsætte deres U ddannelse i et højere Plan; de andre forbliver i Krigerstandens lavere Stillinger. De udvalgte nyder en større Æ re end de andre, og de Videnskaber, der blev dem foredragne i deres Barndom, skal nu forenes saaledes, at de faar en Oversigt over V idenskabernes Slægtskab med hverandre indbyrdes og med det Værendes Natur. Denne Uddannelse skal vare i hele ti Aar, til de bliver 30 Aar. Igennem disse filosofiske Studier vil det vise sig, hvem a f dem der har filosofiske Anlæg, thi den, der kan forstaa denne Oversigt, er (Dialektiker) Filosof. De, der har vist størst Flid og Dygtighed saavel i Videnskaberne som i Krigen og i de foreskrevne Øvelser, uddannes videre i Filosofien endnu i 5 Aar, men de andre overgaar til Embeder i Staten og Hæren. Filosofiens Maal er fo r dem at komme til Sandheds E r ­ kendelse om alt saa vidt muligt. De er nu 35 A a r og forpligtede til at paatage sig Embeder i Hæren eller Staten, fo r at de heller ikke i praktisk E rfa ring skal staa tilbage for de andre. Tillige maa det prøves, om de, til hvor mange Sider man end trækker dem, kan staa fast, eller om de lader sig rokke. Dette Tidsrum a f deres Uddannelse varer 15 Aar. Hvis de har gjort Fyldest, bliver de 50 A a r gamle optagne blandt Archonterne; de hengiver sig nu til videnskabelige Studier, og naar Turen kommer til dem, „tager de Del i Statens Styrelse for det almindelige bedstes Skyld, ikke fordi de betragter det som noget skønt, men som noget Nødvendigheden byder.“ Naar de har uddannet andre til at løse dem af, kan de gaa herfra til de Saliges Øer. Men Staten bør oprejse Mindesmærker fo r dem og foranstalte O fringer til dem enten som „Dæmoner“ eller i det mindste som salige og guddommelige Mennesker.

E fte r sine uheldige Erfaringer paa Sicilien indsaa Platon det umulige i at realisere sin Idealstat, da den forudsatte en ideal Herskerklasse. Han skitserede saa i „Lovene“ en næstbedste Stat, som han mente kunde realiseres. Det er en A g ra rstat med uafhændelige Ejendomme, Ophævelse a f Familien og Privatejendommen fordres ikke, dog skal begge strengt overvaages af Vogterne. Overbefolkning skal hindres ved Indskrænkning a f Børnefødslerne og Udsendelse a f Kolonister. Der holdes ikke fast paa den skarpe Adskillelse imellem Regerende og Regerede. Platon har erkendt, at uindskrænket Magt fører til Vilkaarlighed; han begrunder dermed Fordringen om en blandet Forfatningsform , i hvilken Loven hersker og harmonisk skal forene sig med Autoritets- og Frihedsprincippet. Forbilledet var den gamle spartanske Forfatning, i hvilken i Kongedømmet det monarkiske, i de gamles Raad det aristokratiske og i Ephoratet det demokratiske Princip synes forenet. Den økonomiske Ordning er ogsaa en E fterligning a f de doriske Ordninger i Sparta, hvor der fandtes et grundbesiddende Aristokrati. Besiddelsen a f Guld og Sølv er forbudt ligesom Rentegivning; K redit og Forskrivninger har ingen Retskraft, Handel og Erhverv maa kun udføres a f Fremmede, der udvises efter 20 Aars Forlob. Opdragelsen er ogsaa omhyggelig ordnet; ubetinget Skoletvang fo r alle Børn fra 5 til 6 A a r i en Slags Børnehaver ; indtil det tiende A a r undervises de kun i Legemsøvelser i ordnede Lege og Sang, først med det 10. A a r skal de lære at læse og skive. Opdragelsesmaalene er ikke saa høje som i „Staten“ . Udpræget konservativ religiøs Opdragelse. Imod Omvæltere, Fornyere og Religionsforagtere skal der skrides kraftigt ind. Dødsstraf skal bruges i mange Tilfælde. Der skal sørges fo r de fattige. A lt skal lovfæstes. Kvinderne kan ogsaa her være Embedsmænd. Willamowitz skriver: Hvis vi vil søge noget, der kan sammenlignes med den platoniske Stat, findes der kun den romerske Kirkes vidunderlige Bygning. Ligesom hos Platon finder vi i den en Stand a f udvalgte Mænd, som hersker, og tager vi den romerske Kirke i den reneste Form, kan vi vel sige, hersker den til alles Bedste. Ud a f disse udvalgte vælges igen i stadigt stigende Linie de viseste, indtil det ender med den ene, som hersker ikke efter skrevne Love, men efter den indre Norm, der er hans Væsens L o v ; og denne Stand a f Aandens Herrer maa ogsaa her bringe det O ffer at give A fkald paa Ægteskabet og jordisk Gods. De andre Stænder, der bærer Samfundets produktive Liv, beherskes og overvaages a f denne Aandsmagt. Og her ligesom hos Platon finder vi den Tilstand a f fuldkommen Ligevægt, hvor enhver selv den mindste Forandring er banlyst. Dog hviler Kirken paa aabenbaret Tro, men Platons Stat paa Filosofi. I Platons Stat er enhver Del a f Samfundet underordnet Helheden, derpaa beror Statens Trivsel og Lykke. Regenterne maa være uafhængige a f alle Særinteresser, derfor føres Pla ­ ton med logisk Nødvendighed til den aristokratiske Kommunisme. Naar Regenterne er udelukket fra Kapitaldannelse, maa de kunne beherske og regulere Kapitalen. Rusland tegner sig paa en mærkelig Maade som et vagt og utydeligt Billede a f Tankerne i Platons Stat.

Uddannelsen a f den militære Ungdom i Rusland. Kun alle Arbejdere er værnepligtige i Rusland. Her skal kun omtales Ungdommens militære Uddannelse. Ungdomsuddannelsen falder i to A fsnit: in til det 15. A a r og fra 16 til 19 Aar. Den første ledes a f Folkekommissariatet fo r Folkesundheden og Krigsvæsen. Den gaar særligt ud paa Sport, Marchøvelser og Undervisning i Hærorganisation og er slaaet sammen med Skolegangen. Den anden Periode er ogsaa obligatorisk og bliver ledet a f den stedlige kommunistiske Øvrighed sammen med politiske og Sports-Foreninger, særlig lægges der Vægt paa Uddannelsen af Elever i højere Skoler og ved Universiteter. Øvelserne gaar ud paa Skydning, Betjening a f Maskingeværer, Gaskamp, Felttjenesteøvelser og Fægtningsskydning. Den røde Armé arbejder i snæver Forbindelse med disse Foreninger. Alle Arbejdere skal fra deres 19. A a r i Løbet a f 2 A a r gøre to Maaneders Tjeneste. Formaalet er militær, militærpolitisk og fysisk Foruddannelse; den foregaar i Lejre om Sommeren. Fo r Studerende ved højere Læreanstalter og unge Mænd, der har gennemgaaet et Arbejderfakultet, gælder følgende. Hvis de ikke har været til aktiv Tjeneste, maa de underkaste sig en højere Uddannelse i mindst 180 Timer og desuden deltage i et To-Maaneders Lejrophold fo r at blive øvet i praktisk Tjeneste. De utjenstdygtige kommanderes til Tjeneste ved militære M yndigheder, der forsyner Hæren med Materiel og andet. Alle Soldater er i Linien i fem Aar, men gør kun Tjeneste faa Maaneder om Aaret. De, der har gennemgaaet en højere Uddannelse og derefter den forberedende militære Uddannelse, kan indtræde i en militær Skole og optages saa i den røde Hærs Kadrer; efter 9 Maaneders Tjeneste underkaster de sig en P røve og udnævnes saa til Befalingsmænd i Middelkommandoklassen (subalterne O fficerer). Arbejdere, der har gennemgaaet Arbejderfakulteter eller Skoler a f anden Klasse, kan frivillig indtræde i Arméens Kadre eller Militærskoler, fø r de indkaldes til Hæren. E fte r et Aars Forløb tager de en Eksamen og bliver ogsaa Befalingsmænd i Middelkommandoklassen. Unge Mænd, der med Stipendium fra Folkekommissariatet har læst ved højere Læreanstalter, maa som Befalingsmænd tjene fo r hvert Studieaar 1 1/2 Aar.

Jean Jaurès: L ’Armée nouvelle.

Jaurès er født 1859, han gennemgik École Normale 78— 81 og blev derefter Professor i Filoso fi i Toulouse. Først radical og senere socialistisk Deputeret. Ivrig Dreyfusard, fra 1902 Partiets ledende Mand. Han var imod enhver Angrebskrig som forbryderisk og imod Forsøg paa at generobre Alsace-Lorraine, han stiftede „Humanité“ og havde skarpe Sammenstød med Clémenceau om den indre Politik, da denne vilde slaa Strejkerne ned med Militær. Han havde ogsaa Kampe med de yderliggaaende Socialister og Pacifister, der ikke vilde samarbejde med de borgerlige Partier og var imod Hæren. I 1908 skrev han ,,L’Armée nouvelle“ . I Begyndelsen af Krigen blev han myrdet a f en sindssyg Fanatiker, der var Nationalist. „Fædrelandets Grundvold er ikke alene økonomiske Sammenslutninger, det er ikke indesluttet i en Besidderklasses snævre Ramme, det har meget dybere organisk Grund og et højere Ideal. Fædrelandskærlighedens Rødder naar ned til selve Bunden a f det menneskelige Liv, ja man kan sige til Menneskets fy ­ siologiske Liv. Den individuelle Sjæl aner næppe alt det, som indgaar i den a f socialt Liv gennem Øjne og Øre, gennem Skikke og Vaner, gennem det fælles Sprog, gennem fælles Arbejder og Fester, gennem de Tanker og de Lidenskaber, som den enkelte har fælles med de andre i samme Menneskegruppe, som Naturens, Historiens, Klimaets, Religionens, Krigenes og Kunstens mange Indtryk har dannet og haft Indflydelse paa.“ Hele den historiske Gruppe, som Individet tilhører, og som han er solidarisk med, paavirker ham uophørligt og bevæger ham ofte uden, at han selv ved det; men det er kun i de store Kriser, naar en stor Bevægelse griber et Folk lige til Dybden, at denne Solidaritet fuldstændigt aabenb*rer sig for det selv. Men disse mægtige kollektive K riser vilde være umulige, dersom der ikke var dannet en usynlig Bund a f fælles Indtryk i det daglige Liv i alle de enkelte Bevidstheder. Socialismen kan kun udvikles igennem Fædrelandet, og den vil derfor ikke svigte det. Proudhon var rasende Franskmand, han vilde endogsaa hindre Dannelsen a f Nationer i de omliggende Lande. Socialismen vil fastholde Fædrelandets Idé i Menneskeheden. Selvom Proletaren protesterer imod Fædrelandets borgerlige og kapitalistiske Former, ja undertiden forbander det, vilde alle rejse sig som en Mand, naar virkelig Nationens U a fhængighed skulde være i Fare. Fædrelandet er ikke en udslidt Idé, det er en Idé, der stadig omformes og bliver mere omfattende. Det vilde være vanvittigt for Proletariatet at bekæmpe Storindustribaroner og egne Magthavere og finde sig i Landets Erobring a f Fjender. Ethvert Angreb paa et frit Land er et Tilbagefald til Barbariet. Marx og Engels bekendte Sætning: Arbejderne har intet Fædreland, er kun en lidenskabelig Frase, som M arx skyndte sig med at rette ved at tilføje: Naturligvis maa Proletariatet først erobre den politiske Magt, gøre sig til den nationale suveræne Klasse og selv konstituere sig som Nation, og paa den Maade er det stadigt knyttet til sin egen Nation. Revolutioner i alle Lande har altid samtidig været politiske og sociale — altsaa indenfor Fædrelandets Grænser. E t Parti, der ikke vilde have Mod til at fordre a f Nationen de fornødne Ofre fo r sit Liv, fo r sin Frihed, vilde være et Pa rti saa elendigt, at det snart vilde være fortabt ved sin egen Uværdighed. Men hvorledes vilde især det socialistiske Parti med A u ­ toritet kunne foreslaa Formen for et nationalt Forsvar, som synes det brugbart, hvis det blot i et eneste Menneskes Øjne var mistænkt fo r at mangle Interesse for selve det nationale Forsvar? Det maa stadigt vaage over Fædrelandets Uafhængighed og Midlerne til at forsvare det. Men ogsaa for Nationen er det a f vital Interesse, at enhver Misforstaaelse mellem den og Socialismen forsvinder. E t Land, som ikke i kritiske Situationer kunde regne paa A rbe jderklassens nationale Hengivenhed, vilde kun være en foragtelig Pjalt. Enhver Nyordning a f Hæren er ganske uden Værdi, hvis ikke Arbejderne og Bønderne med Lidenskab tager Del i Hærens Liv. En Undersøgelse vil vise, at baade fra et socialt og nationalt Synspunkt vil det være nødvendigt at skabe en virkelig Folkehær; hele Folket maa ind i Hæren, for at den ikke skal blive et Instrument for Overklassen. (Det tyske Reichsw ehr!) „Jeg har, saa godt jeg kunde, igennem mange A a r fulgt den uhyre militære Litteratur, der udkommer, og jeg ved, at i Hæren er der en Mængde Mænd, der tænker, arbejder og søger!“ Jaurés vil kort sagt indføre et militært System, der ligner det schweitsiske, men vil ved Lov supplere den svigtende Pligtfølelse, indtil alle Borgere har forstaaet Nødvendigheden og Skønheden ved den militære Pligt, naar den er renset for Kasteaand! Han opstiller Dækningstropper ved Grænsen, dels ved liøjtbetalte rengagerede og dels ved Tilsendelse a f Troppekontingenter fra det indre a f Landet til Østgrænsen. Der skal bruges, mener han, ialt 100,000 Mand. En Del a f de senere omtalte Rekrutskoler vil han lægge der, og desuden skal hele Grænsebefolkningen have sine Vaaben hos sig, saa den hurtigt kan møde, naar der mobiliseres. Tjenestetiden i Kasernerne paa Rekrutskoler skal kun vare 6 Maaneder, derefter skal Rekrutterne fordeles til Kompagnier i deres Hjemstavn. Den effektive Tjenestetid skal vare fra det 21. ti! 34. Aar; ialt 8 Genindkaldelser til Manøvrer, heraf Halvdelen større Øvelser, der skal vare 21 Dage, de andre kun 11 Dage. Men for at kunne gøre Uddannelsen saa kort, maa der fo rud gaa en Uddannelse a f Ungdommen. Fra 10 Aars Alderen skal alle Drenge knyttes til de militære Enheder i deres Hjemstavn, hvortil de som Voksne skal høre, idet Rekrutteringen skal være saa lokaliseret som muligt. Øvelserne fo r de smaa er dog navnlig gymnastiske. F ra 13 Aarsalderen skal alle Børn paa bestemte Dage tage Del i Gymnastik, March og Skydning en Dag maanedlig under Ledelse a f dertil uddannede Lærere og Officerer, der tilhører den Afdeling, til hvilken Børnene er knyttede. Endelig skal hele denne Uddannelse være under Tilsyn a f en Komité, der vælges i hver Regiments Kreds a f de Borgere, der har været Soldater. Børn, der forsømmer, vil blive idømt Bøder, og hvis det gentager sig, vil de blive erklæret uværdige til senere at opnaa Nationens Embeder og vil faa langt længere Tjeneste i Kasernerne end de andre. A lt skal fastsættes ved Lov. Fo r at Folkets Villie kan indvirke paa Rekrutteringen a f Kadrene og Udnævnelsen a f Chefer a f enhver Grad, maa den have et permanent O rgan: et Uddannelses- og Kontrolraad, der vælges ved almindelig Valgret i hver Regiments Kreds. 30 Borgere vælges hvert 8. A a r ved Forholdstalsvalg, og Halvdelen fornyes hvert fjerde Aar. Hvert Regimentsraad sender 3 Delegerede til Divisionsraadet, Specialvaabnene repræsenteres ogsaa. Raadene skal have Øje med hele den militære Uddannelse, særligt Ungdommens og desuden Rekruttering a f Kadrene. Alle Børn og unge Mennesker, der har gennemgaaet den forberedende Uddannelse, skal a f Lærerne, a f de Officerer, der har ledet deres Uddannelse, og a f Regimentsraadets Delegerede have Udtalelser om deres Opførsel og Evner. Disse Udtalelser afleveres til Instruktørerne ved Indtrædelsen i Afdelingernes Rekrutskoler. De bedste bliver Underofficerselever og er saaledes paa en Maade udpegede, forinden de træder ind paa Skolen, men de udtages først endelig tre Maaneder efter a f Instruktørerne og de Delegerede fra Raadet. E fter tre Maaneders Skoleuddannelse træder igen et Raad sammen bestaaende a f tre lige store Dele, nemlig Instruktørerne, O fficerer fra de Regimenter, hvori Eleverne træder ind, og Delegerede fra Regimentsraadet, der bestemmer, om Eleverne har bestaaet og i hvilken Orden. Det modtagne Certifikat giver dog kun Eleverne Ret til at komme paa de egentlige Underofficersskoler, hvis Reglementer fastsættes a f Divisionsgeneralen sammen med en Repræsentant fo r hver Grad valgt a f hans Kammerater og Delegerede fra Regimentsraadene. De bestaaede Elever faar en højere Løn. Hurtigere Avancement og en Del Smaaembeder er dem forbeholdte. En stor Del a f Underofficererne bliver Officerer, dog som Regel kun Sekondløjtnanter, enkelte kan naa til Kaptajn efter videre Uddannelse. De pensioneres, naar de har naaet 45— 50 Aar. Reserveunderofficererne indkaldes aarligt i 21 Dage. Ved Udnævnelse til Sergent-Major træder igen ovennævnte Raad sammen. Raadet stemmer efter de tre Kategorier, saaledes at to af disse, naar de er enige, har Afgørelsen. De faste Underofficerer maa gaa et helt A a r paa Skole. Officererne deles i to Kategorier, de faste og Forstærkningsofficereme (civile), der har deres Gerning i det civile Liv. 1) En Trediedel a f alle O fficerer avancerer altsaa op fra Underofficererne, naar de i en Række A a r har gjort Tjeneste. De maa, før de udnævnes til Premierløjtnanter, have gennemgaaet et Kursus, og Ancienniteten spiller en stor Rolle ved Avancementet. 2) En Trediedel a f Officererne rekrutteres saaledes: Unge Mennesker kan skaffe sig Adgang ved en Eksamen, der afholdes ved et Universitet, hvor der er en A fdeling til Uddannelse a f faste Officerer. Kursus fo r de førstnævnte unge Mennesker skal vare 6 Maaneder, og i denne Tid kan de gøre Bekendtskab med dem, der skal være faste Officerer. Naar de har bestaaet en Eksamen, bliver de udnævnte til Underofficerer i deres Hjemstavns Regiment og kan to A a r efter udnævnes til Officerer. De har den Fordel ved at have gennemgaaet denne Skole, at de avancerer hurtigere end de, der kun har været Underofficerer. Det er for dem, der er istand til at gennemgaa en saadan Skole og ikke gør det, en moralsk og social Fo rringelse, og Staten vil ikke tildele dem de Diplomer, der giver Ret til at udøve Virksomhed som Ingeniører, Professorer, Læger og Advokater. Forstærkningsofficererne vil som Regel avancere indenfor deres Hjemstavnsregiment, da det vil være heldigt, at de lever sammen med den Befolkning, der rekrutterer Regimentet, og tæt ved de Universiteter, hvor de er uddannede. 3) E fte r at have gennemgaaet en Rekrutskole, tager de unge Mennesker, der vil være faste O fficerer — den sidste Trediedel — en Adgangseksamen til et Universitet, hvor deres Uddannelse skal finde Sted, thi den militære Videnskab er en Del og en væsentlig Del af den menneskelige Viden, og den bør derfor være i konstant Forbindelse med de andre Videnskabsgrene. De gennemgaar et Kursus paa 4 Aar, hvor de ikke blot studerer, men ogsaa har militære Øvelser, og senere skal de igen paa Kursus for at følge med i det nye, der kommer frem, — de skal arbejde hele Livet igennem.

Hæren har i Frankrig en vidunderlig intellektuel Tradition. I feodal Tiden var hele Landets Administration i de m ilitære Chefers Haand, og de deltog i Tidens højeste Oplysning ved Hofferne. Men ogsaa da Statens Styrelse blev centraliseret, og der oprettedes permanente Hære, deltog de adelige Offiverer i Nationens aandelige Liv og dets Kultur. De store Fø ­ rere under Religionskrigene var ogsaa aandelige Stridsmænd. Den franske Armé har altid været forbundet med Nationens højeste aandelige Kultur, -— Tanken og Handlingen næredes a f de samme Kræfter, som Blomster og Torne paa et Rosentræ næres a f samme Saft! De Mænd, der forsvarede Fædrelandet, prydede det samtidig! Descartes udtænkte sin Filoso fi under Felttoget i Tyskland; den store Condé deltog med Hæder i filosofiske og teologiske Disputatser; Turenne omvendte sig til Katolicismen efter moden Overvejelse og skrev en lærd A fhandling derom. Vaubans Forslag til Lindring a f de fa ttiges Kaar under Ludvig X IV var til lige saa stor Hæder for hans Forstand som for hans Hjerte og kostede ham Kongens Naade! Den militære Tjeneste kræver Geni; Organisationen og Kommandoføringen a f Landets Styrker til Forberedelse og Gennemførelse a f Krigen fordrer Aandens og Karakterernes højeste Egenskaber. De mest fremragende militære staar paa H ø jde med det største og bedste i alle aandelige Grene. Napoleon har sagt: „ L ’art de la guerre est comme Achille, qui était le fils d’un mortel et d’une déesse.“ — Nøjagtige Kundskaber om Styrker og Hjælpekilder, det er Krigskunstens materielle Side — den dødelige Side; den høje Inspiration, der skaber nye Kombinationer og Manøvrer, det er den guddommelige Side. „Den højeste militære Uddannelse staar altsaa lige med den højeste Uddannelse, der kan faas i Frankrig. Krigsvidenskaben og Organisationen a f Nationens Kampkraft sættes automatisk blandt den menneskelige Intelligens’ vanskeligste og højeste Opgaver.“ Naturligvis vil det ikke sige, at alle O fficerer kan tilhøre Nationens intellektuelle Elite, men det betyder, at de mest kultiverede unge Mennesker, de, der er ivrigst efter at erhverve Kundskaber, de mest idealistiske, de mest ærgerrige efter at udføre Bedrifter, bør forstaa, at der blandt Officererne fin ­ des Repræsentanter fo r det stolteste, den franske Aand kan frembringe, for det mest ophøjede og dristige i den.

Nationen maa forlange a f alle Officerer, alt efter deres Uddannelse, at enhver opnaar det højest mulige intellektuelle Standpunkt; og dersom Skolerne for at opnaa det bedste Resultat maa anlægges paa et forskelligt Niveau, saa kan Dogmet om ens Oprindelse ikke have nogen Værdi overfor den nationale Frelses højeste Lov. Og hvor er det militært i dette Ords store og smukke Betydning! Det, der er det smukke ved Krigerstillingen, er Kravet til Manden, at han skal altid være rede til at gøre sit Yderste. Der er intet større end at give sit Liv og give det, om jeg saa maa sige, med Overlæg og Fornuft, idet Fædrelandet faar den største Fordel a f det ydede Offer, Bevare Herredømmet over sig selv og føre en bestemt og klar Kommando i den den yderste Fare, ja, selv i Minutter, hvor man ikke ved, hvorfra Døden kommer, det er Officerernes Pligt, og for at de kan naa saa vidt, maa alle Heroismens og Fornuftens Evner være spændte til det yderste. I Fredens Dage kan Officererne vanskeligt naa dette Maal uden igennem den største Pligtopfyldelse og ved ihærdigt A r ­ bejde. Den Officer, der ikke, naar han har concentreret hele sin Energi og føler sig henrevet a f sit Kald, siger: „Jeg vil arbejde, lære og vokse aandeligt saa meget som muligt fo r at være paa Højde med min P lig t“ , han kan maaske i Farens Stund være rolig paa Grund a f sit Temperament og sin Selvbeherskelse, men han har ikke gjort alt, hvad han kunde, fo r at være sin Stilling voksen. Antallet a f de Officerer, der skal bruges i den mobiliserede Hær, sætter Jaurés til 50,000, og heraf skal de 16,000 være faste Officerer, saa at de, samtidig med at de uddanner Rekrutterne og Reserveofficererne og fortsætter deres Studier a f Krigsvidenskaben, kan anvende deres Arbejde paa Ungdommens militære Uddannelse ligefra Barndommen sammen med de civile Skolemyndigheder og de foran nævnte Regimentsraad. De skal være Lærere og Vogtere a f Disciplinen, være gode Eksempler for Befolkningen og være de førende i al Sport. De skal være hele Folkets militære Opdragere og derfor leve i Folket og forstaa Rørelserne i dette. Officererne maa udgaa fra alle Folkets Klasser, derfor maa Arbejderforeningerne skillinge sammen og understøtte de unge Mennesker a f deres Klasse, saa disse, naar de har Evnerne dertil, kan faa Raad til at gaa i Skoler og paa Universiteternes militære Afdelinger. Naar disse unge Mænd bliver O fficerer og kommer hjem til deres Hjemstavn, vil de staa i Forbindelse med Arbejderorganisationerne, som har bidraget til deres Studier, og disse vil se deres Sønner stige op til Hærens højeste Poster. Krigsministrene skal hvert A a r opstille et Avancementstableau for hver Grad i de forskellige Vaaben, saa at man i Divisionerne kan udregne, hvormange Avancementer der kan blive. Hver Regimentskommission, sammensat som ovenfor nævnt, indstiller til alle Grader indenfor Regimentet to eller tre Gange saa mange, som der kan udnævnes. Disse Lister bringes a f Delegerede af Kommissionen til Divisionskommissionen, der er sammensat paa samme Maade som Regimentskommissionerne, men med Divisionsgeneralen som Formand ; denne Kommission sammenarbejder alle Indstillingerne. D ivisionslisterne behandles a f en Centralkommission under K rig sministerens Forsæde, der bestaar af alle Divisions-, Armékorpschefer og Arméinspektører, og fordeler Avancementerne indenfor Divisionerne. Kommissionen skal tage Hensyn til Divisionernes Indstillinger, men den har Ret til at udvælge nogle enkelte Officerer, der særligt har udmærket sig, naar mindst Totrediedei a f Medlemmerne har udtalt sig fo r dem. „Der er i hele dette System ingen Demagogi, ingen lav Medfølelse med Uvidenhed, Dovenskab eller Middelmaadighed. Den høje militære Videnskab, den høje almindelige Kultur spiller en stor Rolle og sikrer dem, der har anstrengt sig, virkelige Fordele. De højere Grader i Hæren vil praktisk talt kun tilfalde dem, der har frekventeret de høje militære Skoler.“ Det er ikke Soldaterne, der vælger deres Foresatte, men det er en større Gruppe, som handler igennem et valgt Raad. Og Officererne har det selv i deres Magt at paavirke de unge, der senere bliver deres Vælgere, og give dem Forstaaelse af Hærens Betydning. Officererne er sikret imod en Chefs Lu ­ ner og de ofte ret tilfældige Noter om dem a f en Generalinspektør, der kun ser dem med lange Mellemrum og i kort Tid.

Den franske Ungdoms militære Uddannelse.

I 1932 begynder en ved Lov fastsat frivillig Ungdomsuddannelse, der som Regel ledes a f Foreninger, der er anerkendt a f Ministeriet. Der er to forskellige Uddannelsesperioder, første Klasse og anden Klasse, og endvidere Specialskoler og forberedende Reserveofficersuddannelse; Reglementet fo r de sidste har jeg ikke kunnet faa noget at vide om.

Første Klasse afsluttes med en Prøve, der omfatter: Legemsøvelse, 2000 m Løb i 9 Minutter, 21 km March med 10 kg Oppakning og Skydning. Den teoretiske Prøve omfatter: Samfundskundskab, Geografi, smitsomme Sygdomme, Ernæringshygiejne, Hærorganisation i store Træk, Geværets Sammensætning og Soignering, Anslagsmaader, den militære Disciplins Grundprincipper og Gasbeskyttelse. Fo r at støtte Foreningernes Autoritet udfærdiges der et Stamblad med en Udtalelse om Elevens Flid og Duelighed, hvilket forelægges ved Proven. De, der har bestaaet Prøven, faar 6 Dages Særorlov under Tjenesten og andre Lettelser i denne samt et særligt Mærke paa Uniformen. Anden Klasse. Legemsøvelser og teoretisk Prøve som de andre, desuden Kendskab til Tjenestereglementet, Kasernereglement, Felttjenesteinstruktionen, Reglement for Forberedelse a f Terrainet til Fægtning, Camouflagereglementet, Infanteriets Reglement, Kortlæsning og Forbindelsestjeneste. De, der bestaar Prøven, opnaar: 1) Garnisonsvalg, 2) Uddannes til Underofficerer a f Reserven paa 5 Maaneder og bliver saa Sergenter eller Overvagtmestre og gør Tjeneste i denne Grad de sidste 7 Maaneder, 3) Særlig Orlov i 8 Dage, 4) Forret ved Besættelsen a f Smaaembeder under Staten, 5) Ret til at blive Soldater fra 18 Aars Alderen og til at faa Udsættelser med Indkaldelse. Alle Ansøgere skal have et Bevis for at have været indskrevet i en Forening til militær Forberedelse samt gode Vid ­ nesbyrd.

(Fortsættes).