Efter Katastrofen ved Dunkerque og Frankrigs Nederlag i 1940 besluttede England at føre Kampen videre alene. Det stod klart for Nationens Ledere, at dette kun var muligt, hvis man snarest kunde skabe nye Millionhære til at tage Kampen op mod Fjenden.
Uddannelsen af disse nye Hærstyrker paa kort Tid var en enorm Opgave; men som paa alle andre Omraader mobiliseredes ogsaa her alle Imperiets Resourser.
Man indledte et snævert Samarbejde med Universiteter, Læreanstalter og Skoler, og en lang Række af de mest fremtrædende Undervisningspædagoger knyttedes til de væbnede Styrkers Træningsstabe. En lang Række Forsøg, gaaende ud paa at rationalisere Undervisningsmetoderne, blev gennemført.
A.
Nu — efter Krigen — er alle disse Forsøg og Erfaringer lagt til Grund for den engelske militære Undervisning. De munder i Hovedtrækkene ud i følgende:
1. Ingen Undervisningsperiode bør være over 45 Min. Undersøgelserne har vist, at overskrider man denne Tid, staar Udbyttet ikke længere i rimeligt Forhold til Tidsgevinsten. Derfor vil man aldrig opleve længere »Timer« i en engelsk Militærskole end 45 Min.
2. I en Undervisningsperiode paa 45 Min. har det vist sig, at Elevernes Udbytte af Undervisningen svinger, saaledes som omstaaende Kurve viser.
Heraf fremgaar bl. a., at forlænges »Timen« ud over de 45 Min., bliver Udbyttet hurtigt Nul. Endvidere ses det meget tydeligt, at der omkring Periodens 30’ Minut er et Punkt, hvor man bør sætte ind for at binde Elevens Interesse.
3. En anden Undersøgelse viser, at den Effektivitet, hvormed en Elev gennem sine 5 Sanser absorberer Undervisningsstoffet, omtrent kan karakteriseres ved følgende Procenttal:
Syn: 85%
Hørelse: 10%
Følelse, smag, lugt: 5%
Adskillelsen af Syn og Hørelse er vanskelig, idet Eleven ofte gennem saakaldte »aandelige Billeder« i Virkeligheden anvender begge Sanser; men Tendensen i Undersøgelsen er dog let erkendt.
4. Endelig har en Undersøgelse vist, at ved Anvendelse af saadanne Undervisningsmidler, som — i Overensstemmelse med det i Punkt 3 omtalte Undersøgelsesresultat — kræver Synets Brug, d. v. s. saadanne som Film, Filmsstrimler, Lysbilleder, arbejdende Modeller o. 1., kan Uddannelsestiden nedbringes med 45 % paa en Række Omraader, uden at det op- naaede Resultat bliver ringere.
B.
Erfaringerne i det følgende stammer væsentligst fra en engelsk Krigsofficersskole af Fodfolket. Uddannelsestiden var her 4 Maaneder. Hvis man i et saadant Tidsrum skal bibringe en Elev et fyldestgørende Kendskab til det strengt nødvendige Stof og ønsker, at en stor Del af Eleverne skal placeres over Middel ved Afgangen, maa man lægge Hovedvægten paa gennem Udnyttelse af alle Elevens Sanser at faa ham til at absorbere mest muligt Stof, eller med andre Ord: Man maa basere Undervisningen paa de under »A« nævnte Erfaringer.
Imidlertid er der ogsaa andre Træk i Tilrettelæggelsen af Undervisningen, som er karakteristiske, og som enten er et Led i Bestræbelsen for at vinde Kapløbet med Tiden eller ogsaa karakteriserer rent principielle Standpunkter.
1. Naar Uddannelsestiden er knap, kan man ikke give Befalingsmandseleverne en all-round Uddannelse, saaledes som det er muligt med det faste Personel i Fredstid. Man maa specialisere, og følgelig maa Antallet af Befalingsmænd forøges.
Denne Specialisering har imidlertid medført, at den engelske Befalingsmand paa sit Omraade er meget dygtig og som oftest kan sit Stof 100 %. I en Tid med en saa udbredt Anvendelse af mekaniske Hjælpemidler i de væbnede Styrker, er denne Specialisering forøvrigt paakrævet for at betrygge en forsvarlig Betjening af Maskiner og Instrumenter. Paa dette Omraade er man nødt til at bøje sig for Udviklingens Krav.
2. Som allerede nævnt vil Specialiseringen nødvendiggøre et langt større Antal Lærere; men dette Tals Størrelse er ogsaa et Resultat af det principielle engelske Standpunkt, at en Lærer ved en Skole ikke maa være overhængt med mere Arbejde, end at han til enhver Tid kan præstere en tip-top- Undervisning. Selv i de allersværeste Perioder har man præsteret store Afgivelser til Skolerne, ofte paa Bekostning af Geleddet. Det er fra Skolerne, det nye Tilskud skal komme, og jo hurtigere og bedre Skolerne arbejder, jo hurtigere og jo bedre overvindes Vanskelighederne.
3. I Overensstemmelse med den Samlebaandsuddannelse, som var nødvendig, og i fuld Overensstemmelse iøvrigt med den Centralisering af Uddannelsen, som fandt Sted i England i Krigsaarene, dels af Nødvendighed paa Grund af Mangel paa Instruktører, men ogsaa fordi det nære Samarbejde mellem Vaabnene og Værnene krævede en gennemført ensartet Træning, blev hver Skole, hver Afdeling med Hensyn til Uddannelse drevet efter Instrukser og Vejledninger fra de øverste Kommandomyndigheders Træningssektioner.
Reglementer manglede helt eller delvist og erstattedes af Lektioner, Foredrag, Terrainbordsøvelser o. 1., der altsammen udsendtes fra Træningsstabene. For en lang Række Anvisningers Vedkommende var Lektionerne udarbejdet til Normalperioder, d. v. s. 45 Min., og der var givet en Række Anvisninger paa, hvorledes Lektionen praktisk kunde tages igennem og levendegøres. Denne Forudopdeling og Tilrettelæggelse af Stoffet gav en forbavsende Ensartethed og bibragte Instruktørerne en bemærkelsesværdig Sikkerhed, der igen gav sig Udslag i god Disciplin, naturlig Respekt og god Moral hos Eleven.
4. Til at formidle Forbindelsen mellem Træningsstabene og Instruktørerne findes paa hver Skole — foruden Chefinstruktøren, hvis Virksomhed tidligere er omtalt (M. T. Nr. 4 1947) — en saakaldt »Metodeofficer« (Method of Instruction Officer), som i snævert Samarbejde med Chefinstruktøren særligt overvaager, at Undervisningsmetoderne ogsaa i tilstrækkelig Grad er i Overensstemmelse med de opstillede Principper.
Hans Arbejde kan ikke altid helt skelnes fra Chef instruktørens; men følgende Opgaver er eksempelvis hans Domæne:
a. Overvaagelse af nye Lærere, der maaske viser sig ikke at magte Undervisningen, før de har været paa et af de mange »Undervisningsmetodekursus«, der til Stadighed er i Gang ved Instruktionsmetodeskoler over hele Lan
det. Disse Kursus varierer i Længde fra 1 Uge til flere Maaneder.
b. Tilsyn med, at Lektionerne hele Tiden er i Overensstemmelse med de nyeste Instruktionsprincipper.
c. Tilsyn med, at Skolens Lærerkræfter udnyttes paa en forsvarlig og rationel Maade.
d. Tillempning af nye Principper og nyt Undervisningsstof efter de for vedkommende Skole gældende særlige Forhold.
Metodeofficeren regnes for en vigtig Person i Skolen, og Posten er som oftest besat med den næstældste Major, der har været til Uddannelse paa en af Metodeskolerne.
For Metodeofficeren er der rig Lejlighed til at udvise Initiativ m. H. t. Levendegørelse af Undervisningen gennem Oversigtstavler, Lysbilledserier, Terrainborde o. 1. Han er ligeledes den, der leder de øvrige Læreres Initiativ ind i de rette Baner.
De almindelige pædagogiske Regler, som man opstiller for Instruktørvirksomhed herhjemme, og en stor Del af vore Undervisningsmetoder vil man genfinde i den engelske Undervisning; men paa en Del Omraader er Forskellen paa dansk og engelsk Fremgangsmaade ret stor.
Det er saaledes allerede omtalt, hvorledes den engelske Uddannelse centraliseres, hvilket i hver Skole udtrykkes ved Chefinstruktørens og Metodeofficerens Virksomhed. Det er ligeledes omtalt, at Lektioner, Diskussioner og Øvelser er saa grundigt tilrettelagt i Forvejen, at de rigtige Løsninger og Svar er givet Instruktøren. Det er saaledes ikke overladt til denne at give Løsninger. Disse kunde være forkerte, og der er ikke Tid til Eksperimenter eller Rettelser.
Men ikke alene er Lektioner, Øvelser o. s. v. tilrettelagt i Forvejen — og heri er der for saa vidt ikke noget Nyt — men Hjælpemidlerne, som skal levendegøre Undervisningen, og som skal bringe Eleven til at absorbere mest muligt Stof, er forberedte og til Stede i tilstrækkelig Mængde og vil af Chefinstruktøren blive udleveret sammen med Lektioner o. s. v. i den Uge, hvor Lektionen skal gennemgaas. Paa samme Maade er Terrainborde forberedte og svarer nøje til Lektionen eller Opgaven, der skal gennemgaas.
Det vil sikkert af mange blive paastaaet, at en saa stærk Binding af Instruktøren, som her er Tale om, er hæmmende for dennes frie Initiativ; men trods den snævre Opstilling af Instruktioner o. 1. vil der dog altid være Plads for Initiativ. En god Idé vil af enhver Instruktør kunne gives til Chefinstruktør eller Metodeofficer, hvorfra den vil komme mange til Gode. Endelig maa man ikke se bort fra, at alene det at gennemføre en grundig Forberedelse til hver Lektion og det at gøre Gennemgangen af et Emne saa fængende som muligt for en ung Instruktør vil være en tilstrækkelig stor Opgave til helt at fængsle ham og give Spillerum for Udfoldelse af Initiativ.
Der rejses paa samme Maade herhjemme ofte den Indvending, at Centraliseringen maa medføre et stort Arbejde for Chef instruktøren; men naar det indledende Arbejde er over- staaet, er Arbejdet ikke overvældende, og Chef instruktørens Stab er da heller ikke — selv efter danske Forhold — særlig stor (M. T. Nr. 4, 1947, Side 146).
Mest bemærkelsesværdig i denne Stab er næsten dens Skiltemaler eller Dekoratør e. 1., som altid er til Raadighed. Hvad en saadan Fagmand betød for en Skoles Officer m. H. t. Udførelse af Kort, Skitser, Tegninger, Oversigtstavler o. s. v. kan vanskeligt overvurderes.
Skal man paa en kort Maade udtrykke, hvori Forskellen mellem den engelske Centralisering af Undervisningen og den danske Decentralisering bestaar, kan det maaske gøres med følgende Eksempel:
Ved enhver dansk Afdeling, der har Mandskab, holdes der paa Slagdagene (Isted, Fredericia o. s. v.) Foredrag for Mandskabet. En eller anden Officer faar til Opgave at holde Foredraget. Tiden, han faar til Raadighed, varierer ret stærkt fra Aftenen forud til et rimeligt Tidsrum. Kilder maa Officeren som oftest selv støve op, og Kildernes Værdi vil derfor rette sig efter vedkommende Officers egne Midler, eller hvad det nærmeste Kommunebibliotek indeholder. Skal der tegnes Kort eller Skitser, maa han oftest selv gøre det, eller Hjælpen, han faar, er ukyndig.
Efter den engelske Fremgangsmaade vilde hver Afdeling have et færdigt Foredrag med smukt udførte Skitser liggende, og dette vilde i god Tid blive udleveret til Foredragsholderen.
Det hævdes her overfor, at det er en Uddannelse for en Befalingsmand at lede efter Kilderne til et Emne og at uddrage Stoffet til et Foredrag; men hvis de Kilder, som Befalingsmanden har Adgang til, er slette eller utilstrækkelige, og hvis den Tid, man giver ham eller kan. give ham, er ringe, saa kan Resultatet kun blive daarligt, og det Udbytte, han i saa Fald vilde faa af at sætte sig ind i og holde et godt tilrettelagt og udarbejdet Foredrag— selv om dette var et Sam- lebaandsforedrag •— vilde uden Tvivl være betydeligt større end efter den gængse danske Fremgangsmaade, og lignende Synspunkter gør sig gældende med Hensyn til Mandskabets Udbytte.
Der har her været peget paa et enkelt Eksempel; men Paralleller er ikke vanskelige at finde, og som et Resultat af disse Forhold ser man det Særsyn, at mangen dansk Officer flytter rundt med et helt Arkiv af gamle Øvelser, Øvelseslister, Træningsregler for Natuddannelse, Beskrivelse af særlige Kampformer, Foredrag m. m., som vedkommende Officer i sin Tilværelse er kommet ud for at skulle forberede, fordi Retningslinjer el. 1. ikke har kunnet fremskaffes eller ikke eksisterede.
Som et andet Resultat af disse Forhold fremtræder den Mærkværdighed, at danske Officerer i deres Bestræbelse for at samle udenlandske Reglementer ofte er tilbøjelige til at glemme, at disse først og fremmest hører hjemme i de planlæggende Stabe, saaledes at deres Indhold kan komme flest muligt til Gode.
D.
De forskellige Undervisningsmetoder og -Midler, som Englænderne anvender — tillempet efter de i det foregaaende nævnte Principper og Retningslinjer — er følgende:
1. Instruktionsfilm.
I fuld Erkendelse af Undervisningsfilmens store Betydning, og ikke mindst i en Periode, hvor Tiden er knap, har den engelske Hær ikke sparet nogen Anstrengelse eller Udgift for at fremskaffe gode Instruktionsfilm. Resultatet er blevet en imponerende Samling med en Mængde fremragende Ting iblandt.
Men først og fremmest har Englænderne lært at anvende Instruktionsfilmen rigtigt, hvilket er en Betingelse for at faa Resultat ud af Undervisningen.
Her er man for længst kommet over den Børnesygdom, som det er at anvende Instruktionsfilm som Adspredelse i Regnvejr og ligeledes tro, at man ved straks at lade Mandskabet se en Træningsfilm kan spare Arbejdet.
Filmen kan lette Arbejdet og rette Fejl; men den kan ikke erstatte Arbejdet. Paa den engelske Officersskole, hvorfra disse Erfaringer stammer, blev Filmene anvendt rigtigt, og Resultatet var godt.
2. Filmstrimmelen.
Denne er et naturligt Sidestykke til Filmen. Den bestaar af en Række sammenhængende Lysbilleder — Strimmel —, som fastholder enkelte karakteristiske Billeder paa Lærredet, saa længe man ønsker. Anvendt f. Eks. i Vaabenlære er disse Billeder af uvurderlig Nytte; men Englænderne har forøvrigt ogsaa fremstillet udmærkede Filmstrimler om taktiske Emner som Natangreb, Forsvar, Reorganisering efter Stormen o. 1. For de taktiske Emner er de fleste af Billederne af mere allegorisk Karakter og vises som Illustration til et Foredrag eller en Lektion.
3. Lysbilledapparatet (Epidiascope).
Dette anvendes ved Emner, hvor Film eller Filmstrimler ikke eksisterer. Da der næsten altid anvendes Projektionsapparaten, fremstiller Chefinstruktøren selv ved Hjælp af en Dekoratør eller Kunstmaler de nødvendige Serier. I 164 OCTU var det f. Eks. lykkedes i Aarenes Løb at skabe en udmærket Samling omfattende de mest forskelligartede taktiske Spørgs- maal, og Udgifterne ved denne Fremstilling havde ikke været store.
4. Skuespillet.
Dette er et Kapitel for sig i den. engelske Undervisning. Fra dansk Side mødes denne Undervisningsform ofte med Skepsis og Skuldertræk. Det er sikkert ogsaa rigtigt, at de ikke kan anvendes herhjemme, i hvert Fald kun i meget specielle Tilfælde, men naar Englænderne har kunnet tage Skuespillet op i Undervisningen i Bestræbelsen for at levendegøre denne, saa skyldes det, at Skuespil i al Almindelighed og specielt i den højere engelske Skole, herunder især Kostskolerne, er et almindeligt Led i Opdragelsen. Englænderne er vante til at se Kammerater — og Lærere — optræde som Skuespillere og er følgelig i Stand til at se gennem Personen ind til selve Rollen og Idéen i Skuespillet.
5. Demonstrationen.
Denne er i Virkeligheden stærkt knyttet til Skuespillet. Vi bruger den ogsaa herhjemme, men Englænderne gaar betydeligt videre, anvender ofte betydeligt mere Mandskab, lægger det hele større an og er ikke bange for at dramatisere det hele en Smule. Motiveringen for de store Demonstrationer er, at Officerseleverne paa en Række Omraader er i Stand til at lære mere som Tilskuere end som Deltagere, hvor de vilde tabe Overblikket. Til hver engelsk Skole hører da ogsaa en Demonstrationsdeling. En af de bedste Demonstrationer, Englænderne viser, er det saakaldte Panorama i Forbindelse med Vaabenlære. I Betragtning af, at en af de vanskeligste Opgaver under Kampen er at lokalisere Fjenden, bliver der anvendt betydelig Tid paa Elevernes Optræning i denne Opgave. Demonstrationerne fore- gaar gerne saaledes, at Tilskuerne anbringes med Oversigt over et Terrain, hvori placeres en Række Soldater, som foretager forskellige Bevægelser, affyrer forskellige Vaaben (skarp), kaster Haandgranater o. 1. Det er da Tilskuernes Opgave at stedfæste Bevægelse eller Lyd. Den første Gang vil Resultatet ikke være godt; men fra Gang til Gang vil der derefter være en stigende Opfattelsesevne, og Slutresultatet er imponerende. Efter engelske Erfaringer fra feltmæssige Forhold har denne Demonstration vist sig at være særdeles værdifuld og effektiv.
6. Terrainbordet.
Dette spiller en stor Rolle i den taktiske Undervisning. Der anvendes sjældent Sand i de engelske Terrainborde, idet dette kræver meget store, solide Borde, som er vanskelige at flytte, og som maa staa vandret. Dette sidste bevirker, at man for at faa mange Elever til at se maa opbygge Tilskuerpladserne amfiteatralsk.
De engelske Terrainborde var opbygget over fintmasket Hønsenet, der blev givet den Facon, som Terrainet skulde have, ved et Tryk hist og et Træk her. Paa Hønsenettet blev derefter bredt Sækkelærred, der blev malet og forsynet med alle opretstaaende Kulisser, der enten blev limet paa eller stukket fast i Lærredet. Dette Landskab kan let ændres ved et Tryk hist og her, naturligvis under behørigt Hensyn til Lærredets Farver.
En anden Fordel ved denne Slags Terrainborde er, at de kan stilles op mod en Væg, hvorved et langt større Antal Elever kan se, og Overblikket tilmed bliver bedre.
Undervisningen ved Terrainbordene var som oftest anlagt som taktiske Diskussioner, hvilket vil sige, at Læreren paa Terrainbordet gennemgik en Situation og opstillede visse Problemer, som Eleverne derefter havde nogle Minutter til at løse, og derefter blev en 2—3 Stykker taget op for at give deres Løsning. Denne blev derefter diskuteret af Eleverne med Læreren som Leder, indtil Skoleløsningen til sidst blev givet.
I Forbindelse med den udstrakte Anvendelse af Terrain- bordet i Undervisningen hos Englænderne er der to Ting at bemærke:
a. Den engelske Hær har ikke Ret til at bevæge sig i Ter- rainet ad libitum som herhjemme, men maa holde sig til det fast afgrænsede Øvelsesterrain. Med Krigens store Indkaldelser slog Øvelsespladserne kun daarligt til eller laa langt borte fra de forskellige Lejre.
b. Store Dele af England er saa tæt bebygget, at Fremskaffelse af rimelige Øvelsespladser er yderst vanskelig — selv i Krigstid — og umulig i Fredstid.
Englænderne lægger dog selv megen Vægt paa, at et Problem, der behandles paa et Terrainbord, helst umiddelbart efter skal gennemgaas i Terrainet, hvis det ikke drejer sig om rent organisatoriske eller fægtningseksercermæssige Spørgs- maal, som f. Eks. Gennemgang af en Bataillons Opstilling til Sikring under March, Sikring paa Stedet, Placering i Udgangsstilling el. 1., idet saadanne Spørgsmaal for Overblikkets Skyld bedst kan gennemgaas paa Terrainbordet.
Problemer som By- og Huskamp er meget vanskelige at fremstille i Virkeligheden, fordi en virkelighedstro Øvelsesplads kun vanskeligt kan fremskaffes. Her vil desuden igen en Model, hvad enten det nu er af et Gadeparti eller kun af et enkelt Hus, give et bedre Overblik, idet en Befalingsmandselev som Deltager i en Hus- eller Bykamp uvægerligt vil tabe ethvert Overblik; men Eleven maa naturligvis ogsaa prøve de enkelte Facer i en saadan Kamp som Deltager for at forstaa Opgaven helt.
Da Opstilling af - Terrainborde kræver en vis Plads, og Lokalesituationen derved let kan blive spændt, har man mange Steder valgt at lave de vandrette Terrainborde saa dybe, saa Terrainfremstillingen ligger under Bordets Overkant. Naar Terrainbordet ikke bruges, lægges der Plader over Bordet, der da kan benyttes til Vaabenlære o. 1., og man opnaar saale- des en betydelig forøget Udnyttelse af Lokalet.
7. Syndikatinddelingen.
Ved Behandlingen af alle taktiske Spørgsmaal er Eleverne opdelt i Syndikater, d. v. s. Hold paa to til fem Mand, sammensat af Lærerne og underkastet Ændringer i Sammensætningen gennem hele Skoletiden. Holdet arbejder som en Enhed, afleverer een Besvarelse og faar een Bedømmelse. Systemet har naturligvis sine Ulemper; men det, man vil opnaa, er, at Eleverne lærer Samarbejdets Kunst og at vurdere andres Mening.
8. Instruktionsøvelse i Terrainet.
Paa Engelsk: »Tactical exercise without troops«. Forkortet: TEWT. — Dette er den mest almindeligt anvendte Undervisningsmetode i Taktik i Marken. Herhjemme er denne Undervisningsform ogsaa kendt, men anvendes normalt for Elever paa lidt højere Skoler end Kornetskoleme. Resultatet er imidlertid godt, og Metoden gav Eleverne en vis Modenhed og Frigjorthed.
Øvelserne var forberedte, faste Øvelser, der var fuldstændigt gennemarbejdede og tilrettelagte. De blev oftest taget igennem i Diskussionsform med Spørgsmaal til de forskellige Situationer, hvorefter Syndikaterne udarbejdede deres Løsninger i Terrainet. Derefter fulgte den sædvanlige Diskussion af Elevløsningen, og til sidst blev Skoleløsningen givet.
9. Vaabentræningen.
Vaabentræningen er i England en Samling af følgende danske Fag: Vaabenlære, Vaabenbetjening (hos os sammenfattet med Eksercits), Skydning (med alle Fodfolkets lette Vaaben), Skydeteori, Skarpkastning og Bajonetfægtning.
Undervisningen finder Sted i Troppe, og ved denne Undervisning lægges der meget stor Vægt paa samtidig at opdrage Eleven til Instruktør. Opgaven er altsaa — som herhjemme — dels at bibringe Eleven personlig Færdighed, dels at gøre ham til en brugelig Instruktør.
Man vil ved at overvære denne Tropsundervisning Gang paa Gang nikke genkendende til Fremgangsmaaderne; men der findes alligevel forskellige Fremgangsmaader og Metoder, som giver den engelske Undervisning et mere livligt og fængslende Præg end den danske.
Det er sikkert allerede kendt herhjemme, hvorledes de engelske Lærebøger i Vaabentræning er inddelt i Lektioner, der svarer til »Timer« paa 45 Min., ligesom der i hver Lektion er givet Anvisninger og Vink for, hvorledes Lektionen bedst tages igennem. Denne Inddeling giver Fasthed i Undervisningen, Ensartethed over hele Hæren og er en stor Støtte for den unge urutinerede Instruktør.
Konkurrencemomentet er betydeligt stærkere udviklet end herhjemme. Vaabenadskillelse og -Samling paa Tid er almindeligt kendte herhjemme, men Opdelingen af Troppen i Hold, der gensidigt søger at sætte hinanden til Vægs ved Spørgs- maal i Dagens Lektie og Konkurrencer i »Hvem ved hvad- Stilen« er her sjældne eller helt ukendte, men velegnede til at fange Elevernes Interesse.
Brugen af Billeder, Skemaer, gennemskaarne Modeller o. 1. Virkemidler, herunder især Filmstrimler, var højt udviklet og virkede ligeledes fængende og oplivende paa Undervisningen.
Der blev lagt megen Vægt paa, at Eleverne, naar de op- traadte som Instruktører, brugte den rigtige Fremgangsmaade, d. v. s. at de indledte paa rette Maade, at de gik regelmæssigt frem, forklarede, viste og øvede, at de anvendte den rigtige Spørgeteknik over for Troppen — og Spørgeteknikken var forøvrigt særdeles godt udviklet hos de fleste engelske Instruktører —, at Troppen blev holdt i Aande, at der var de rigtige Hjælpemidler, at Troppen var stillet rigtigt op, at Tiden blev rigtigt udnyttet, at Afslutningen indeholdt en Opsummering o. s. v. o. s. v.
Naar Eleven først havde erhvervet sig et nogenlunde Kendskab til disse Krav, blev den Elev, som var fremme som Instruktør, altid kritiseret af en af de andre. Ogsaa denne Kritik krævede man fremsat efter et bestemt Skema. Næste Trin var, at alle Eleverne eller saa mange, som Instruktionen tillod det, forberedte sig paa at kritisere Elevinstruktøren, hvorefter een eller to blev taget frem, naar denne var færdig.
Til Støtte for denne Kritik lod man f. Eks. hver Elev under Instruktionen udfylde Skemaer som omstaaende. En Sammenligning af de forskellige Elevers Resultater ved Udfyldningen af Skemaet kunde her ogsaa tjene Læreren som Vejledning for disses Kunnen og Opmærksomhed.
Det blev anført, at Bajonetfægtning hørte ind under Vaabentræning. Dette er dog kun en Krigsforeteelse. Tidligere hørte Faget hjemme under Legemstræning som hos os; men Uddannelsestempoet ved Krigens Begyndelse bevirkede, at man fandt det mere formaalstjenligt at lægge det hen under Vaabentræningen, saa meget mere som Bajonetfægtningen blev indskrænket til Dækstilling og et »Lige. Stød med fast Hold«.
For Skydeuddannelsen, der ligeledes hører under Vaaben- træning, bød Undervisningen absolut ikke paa noget Nyt og var paa flere Felter bagefter vor; men Skydeuddannelsen indtog iøvrigt kun en meget lille Plads paa Skolerne.
Der anvendtes til de forberedende Skydninger, som foregik paa Miniaturebaner, Indstikningspatron til Geværet. Miniaturebanerne blev desuden brugt til at give Eleverne det første Begreb om Ordrer til Ildens Aabning.
Undervisningen foregik paa den Maade, at Skydebanens Bagvæg var forsynet med et stort Landskabsbillede. Paa dette markeredes forskellige Maal, som en Elev derefter udpegede for et Antal Skytter, ligesom han gav Ordren til Ildens Aabning. Der blev skudt med forhøjet Viser, hvorfor Træfningen samledes paa en Skive over Maalet, og her var det bagefter muligt at konstatere, om Maaludpegningen og Ordren til Ildens Aabning havde været rigtig. Metoden vakte stor Interesse blandt Eleverne og virkede særdeles fremmende paa disses Ordreudgivelse.
Eksercitsen blev ligeledes nævnt i Forbindelse med Vaa- bentræning. Det engelske Fag Eksercits omfatter kun Evole- ring og Geværgreb. Det øves i »Perioder« paa 45 Min. som alle andre Fag. Eksercerpladsen er gerne asfalteret, sjældent stor, og kan slet ikke sammenlignes med vort Begreb om en Eksercerplads.
Disse Forhold bevirker, at Eksercitsen i England sjældent udarter til et Straffemiddel, saaledes som man desværre alt for ofte ser det herhjemme, men opfattes som et Fag paa Linje med alle andre. At »Timen« i Eksercits altid foregik i fineste Puds — polerede Remme, Spænder og Støvler, nypres- sede Benklæder o. 1. — formindskede naturligvis ikke Fagets Højtidelighed.
Instruktørvirksomheden i Eksercits var for Officerselevernes Vedkommende meget ringe, egentlig kun Kommandovirksomhed. Dette hænger sammen med, at Uddannelsen i Eksercits i den engelske Hær er Underofficerernes Hverv.
10. Undervisningen i Lektionstilrettelæggelse.
Som et sidste Led i Bestræbelsen paa at bibringe Eleverne Forstaaelse af Instruktionsvirksomheden blev der sidst paa Uddannelsen givet nogle faa Timer, hvor man forsøgte at samle Stoffet fra Belæringen om Instruktørvirksomheden i et Par Lektioner, der blev kaldt: »Tilrettelæggelse af en Lektion«. Elevernes Udbytte af hele Undervisningen i Instruktørvirksomhed og ikke mindst af disse sidste Lektioner var udmærket.
11. Prøverne.
Selv om Eleverne ikke havde Lektier for, ønskede man dog, at de gennem Notater og Selvstudium forsøgte at lære saa meget af Stoffet som muligt. For at holde Øje med, hvor meget af Undervisningen de tilegnede sig, afholdtes der i Skoletiden 5—6 Prøver, hvor Eleverne skriftligt besvarede Spørgsmaal. Disse var som oftest ret simple af Arten: »Hvilken Kaliber er Rekylgeværet,« eller: »Hvilket af de 3 følgende
Svar er det rigtige paa Spørgsmaalet ......? Streg det rigtige
Svar under«.
Kun ved den sidste Prøve blev Eleverne stillet over for Spørgsmaal som paa et givet Grundlag at skulle udfærdige en Angrebsbefaling for en Deling. Prøvernes Betydning for Bedømmelse af Eleverne er tidligere omtalt (M. T. Nr. 1 1948).
E.
De Punkter, hvor den engelske Undervisning synes at adskille sig mest fra den danske, bliver da følgende:
1. Der er betydeligt flere Lærere efter engelske Forhold.
2. Disse er i langt højere Grad specialiserede.
3. Der er betydeligt mere Hjælpemandskab.
4. Af disse Grunde lægges der mindre Beslag paa den enkelte Instruktør, der faar mere Tid til Forberedelse. Han op- naar derfor ogsaa at kunne sit Stof 100 %.
5. En Undervisningsperiode varer aldrig mere end 45 Min.
6. Hjælpemidlerne iøvrigt er talrige og indrettet paa i videst muligt Omfang at bringe Eleven til at absorbere Stoffet med alle Sanser. Da Synet her er den vigtigste Faktor, indtager Film, Filmstrimler, Lysbilleder o. 1. en meget fremtrædende Plads blandt disse Hjælpemidler.
7. Stoffet er paa Forhaand udvalgt og bearbejdet. Instruktøren kan derfor helt hellige sig Fremstillingen af Stoffet.
Helhedsindtrykket af den engelske Undervisning bliver derfor letflydende og levendegjort med stor Evne til at fange og vedligeholde Elevernes Interesser og med et godt Slutresultat. Forholdet mellem Lærer og Elev synes frit, præget af en naturlig Respekt fra Elevernes Side.
Betragter man Undervisningsformen herhjemme, vil man se, at denne ogsaa paa de lavere militære Skoler for en stor Del er lagt an paa Elevernes Læsning af Reglementer. Lærerens Andel i Undervisningen bestaar i Gennemgang af Lektien med tilknyttet Kommentar og en senere Overhøring.
Undervisningens Levendegørelse afhænger helt af Lærerens Evner i saa Henseende. Han behøver desuden Tid til sine Forberedelser, men har sjældent nok deraf. Han kan ikke regne med at faa ret mange Hjælpemidler til sin Raadighed, ofte slet ingen. Instruktionsfilm, Filmstrimler, Terrainborde o. 1. eksisterer kun i et meget ringe Antal.
Naar Reglementerne er tidssvarende, er affattet i Overensstemmelse med Udrustningen og er kendt af Lærerne, er Læsningen — selv om den kræver et vist Trin af Uddannelse hos Ejeven — som oftest resulterende i et godt Resultat.
Men Tiden, der er anvendt, er alt for stor i Forhold til det Resultat, der opnaas, og den kunde være udnyttet ganske anderledes rationelt, saaledes at Eleven ved sin Overgang til Befalingsmandsgrademe var endnu bedre forberedt.
Naar Reglementerne tilmed ikke længere følger med Tiden, saaledes som Tilfældet er i Øjeblikket for en lang Række Reglementers Vedkommende — her nævnes i Flæng blot en Del som: Kampreglement for Fodfolket, Feltreglement I A, Meddelelsesreglement for Fodfolket, Vejledning i Feltarbejder — saa falder det reelle Grundlag for Læsningen bort, og Lærerne tvinges ud i Improvisationer uden faste Retningslinjer, der er lige uheldige for baade Lærere og Elever.
Samme Betragtninger maa anlægges over for en Række Emner, som ikke er behandlet til Bunds i noget dansk Reglement, men som i Dag er blevet en væsentlig Del af Soldatens Arbejde. Her nævnes f. Eks.: By- og Huskamp, Forhold over for Faldskærmstropper, Patruljering, Samarbejde med Panser og Samarbejde med Artilleri (set fra en Fodfolksdelingsførers Synspunkt).
Med den engelske Undervisning in mente og i Betragtning af de netop beskrevne danske Forhold kan man formentlig ikke afvise, at Undervisningen i vore danske Militærskoler trænger til en Rationalisering og Modernisering, der giver Mulighed for en bedre Uddannelse og mere tidssvarende Metoder.
