Hæren er i løbet af det sidste års tid blevet udrustet med den i Tyskland fremstillede COBRA-panserværnsraket. Udvælgelsen og uddannelsen af skytterne bar været forbundet med visse vanskeligheder — vel næppe uforudsete, da erfaringerne fra udlandet har kunnet fortælle, at ikke al personel med det antal raketter, der er til rådighed for uddannelsen, er i stand til at lære at betjene raketten effektivt, d. v. s. under skydeuddan- nelsen opnå en rimelig bøj træffeprocent.
Det vil ikke være en urimelig antagelse, at hovedparten af et ikke-ud- valgt mandskab vil kunne lære at skyde tilfredsstillende, hvis der blev stillet et ubegrænset antal raketter til rådighed for skydeuddannelsen. Rakettens relative bøje anskaffelsespris i forbindelse med det forhold, at en afskudt raket er ensbetydende med en forbrugt raket, tillader imidlertid ikke en fremgangsmåde, der bygger på antage Isens rigtighed.
På grund af de her skitserede forhold — og i overensstemmelse med erfaringerne fra udlandet, er der i udvælgelsen af skytteemneme anvendt psykotekniske prøver og psykologisk bistand. Målet for de institutioner, der bar arbejdet sammen om løsningen af problemerne, bar været tilvejebringelse af et materiale, der muliggør dels en rigtig og tidlig udvælgelse, dels en rationel uddannelse, således at omkostninger i personel, penge og tid bliver så små som mulige.
Formålet med det efterfølgende er at redegøre for nogle af de opnåede resultater og indhøstede erfaringer samt belyse nogle af de problemer, der er forbundet med ndvadgelse og uddannelse af skytter.
COBRA’en og dens funktionering forudsættes bekendt, og det skal kun nævnes, at denne raket tilhører den gruppe raketter, der benævnes acccl- lerationsstyrede — til forskel fra de hastighedsstyrede, f. eks. Vigilant og Bantam. Begge typer er trådstyrede, og skytten styrer raketten ved hjælp af en lille styrepind, monteret på et kommandoapparat. De to tegninger i fig. 1, der viser to raketbaner set ovenfra, illustrerer lidt groft forskellen i styringen mellem acccllcrations- og hastighedsstyrede raketter.
Ved ( a) skal skytten ved at bevæge styrepinden reducere raketbanens kurvers radier (målt fra sigtelinjen) i takt med rakettens flugt mod målet. Ved (I) skal skytten give raketten en venstre kommando for at kunne reducere kurveudsvinget, mærket (II).
Ved (b) kan skytten, når raketten er lige ved sigtelinjen, give den kommando, der får raketten ind i sigtelinjen.
Styringen af den aecellerationsstyrede raket stiller størst krav til skytten. Denne rakettype er sandsynligvis lidt mere urolig i banen, og variabiliteten i raketterne er måske også større. Den hastighedsstyrede raket er væsentlig dyrere end den <aecellerationsstyre.de, og man kan lidt populært sige, at nogle af de opgaver, en skytte ved den sidstnævnte rakettype skal kunne løse, for at systemet kan fungere, løses ved den liastighedsstyrcdc raket af elektronisk udstyr, placeret i raketkroppen.
Man har fundet frem til, at skytten skal kunne reagere med en vis hurtighed. Det må yderligere kræves, at han under rakettens flugt (ca. 14—16 sek.) til stadighed kan koncentrere sig om observationen af dens øjeblikkelige placering i hanen for derefter at kunne afgøre, dels hvornår kommandoerne skal indsættes, hvilken størrelsesorden og retning de skal have, for derefter at udføre dem, og dels forudse hvilken virkning de indsatte kommandoer vil have på raketten — dette sidste af hensyn til efterfølgende kommandoer. Skytten skal desuden være indstillet på variabiliteten mellem raketterne og skal kunne handle i overensstemmelse med den specifikke situations krav.
Koncentrationsevne, bane- og tidsbedømmclsosevne, koordination mellem øje og hånd samt god muskelkontrol er relevante faktorer ved betjeningen af raketten. Personel, der bar været i besiddelse af disse evner og egenskaber — og har været i stand til at lære betjeningen af kominando- apparatets styrepind — har dog ikke altid formået at udnytte evner og færdigheder i skydesituationen, hl. a. på grund af nervøsitet.
Det kan eksempelvis nævnes, at der er iagttaget to uheldige reaktionsformer: 1) en stivnen i situationen, medførende passivitet og en fuldstændig svigtende evne til at bruge det lærte og 2) overaktivitet, der kan være ensbetydende med indsættelse af forkerte og uhensigtsmæssige kommandoer.
Inden omtalen af prøverne skal der omtales visse forhold vedrørende uddannelsen. Forud for skydningerne træner mandskabet på simulatoren — et apparat, der er konstrueret således, at skytten gennem styringen af en på et billcdrør bevægelig lysplet lærer at betjene styrepinden på kom- mandoapparatet.
Det kan betragtes som givet, at en nødvendig betingelse for at kunne styre raketten er besiddelsen af visse færdigheder, f. eks. evnen til at kunne udføre små og store eentydige styrebevægelser, ensbetydende med at kunne kontrollere og beherske raketten i alle faserne. Raketten skal rettes i siden, opfanges når den styres ned mod målet, holdes i ligeudflyv- ning, herunder i måldækning (d. v. s. i sigtelinjen i både højde og side). Desuden skal skytten kunne gå fra åben observation til kikkert samt tidsbedømme raketten, således at lian er i stand til at »disponere« dens bane, d. v. s. sørge for, at de forskellige faser afsluttes inden for visse tidsrum. Derved undgås f. eks., at skytten pludselig er i den situation, at der ikke er tid nok til rådighed til måldækningen. En for hurtig nedtagning af raketten kan medføre lang måldækning, d. v. s. at raketten i en uforholdsmæssig lang tidsperiode flyver lige hen over jorden med øget risiko for jordberøring. Til gengæld er »lang måldækning« ensbetydende med, at mål på kortere afstande kan beskydes. De lier nævnte færdigheder forsøges bibragt skytterne i træningssituationen ved simulatoren. Skytte- emnerne gennemgår en række programmer, der kan inddeles i figurstyrings- og målskydningsprogrammer. Målskydningerne omfatter øvelser, der tager direkte sigte mod skydningen med raketter til forskel fra de forudgående figurstyringer, livor formålet gennem en trinvis optræning er indlæringen af styrcbevægelserne gennem beherskelse af lyspunktet. Et eksempel på et figurprogram kan ses i fig. 2.
Skytten skal på denne figur føre lyspunktel på konturlinjerne og bringe det til stop forskellige steder.
Instruktørerne træffer afgørelsen om skylteemnernes egnethed med hensyn til disse færdigheder. Afgørelsen træffes dels på grundlag af daglige iagttagelser, og dels med støtte i visse afholdte bedømmelsesprøvcr. Tilfredsstillelsen af disse krav er som sagt nødvendige betingelser for at kunne fortsætte til skydning, men det er ikke tilstrækkelige betingelser. Det er godtgjort, at mandskab med usædvanlig pæne standpunkter på ovennævnte områder ikke har været i stand til at gennemføre skydningerne tilfredsstillende. Mandens karakterologiske habitus må som nævnt medinddrages i bedømmelsen, når udskillelsen — forinden skydningen -— finder sted.
Opbygningen og sammensætningen af træningsprogrammet har naturligvis i starten hvilet på de i Tyskland anvendte øvelser m. v. Det er vel først nu, at uddannelsesprogrammet kan omformes i overensstemmelse med de erfaringer, der er gjort herhjemme.
De herhjemme anvendte prøver er inspireret og overtaget fra udlandet, men økonomiske begrænsninger og ukendskab til det i udlandet anvendte prøvemateriales konstruktion i detaljer i forbindelse med et vist tidspres har ikke muliggjort en direkte »overtagelse« af prøveapparatur m. v.
Man har i udlandet arbejdet med og forsdgt sig med forskellige prøver. I Sverige, Frankrig og USA har antallet af anvendte prøver på et vist tidspunkt været henholdsvis 12, 10 og 10, og gennem efterundersøgelser er ikke-anvendelige prøver udskilt af prøvebatteriet, cvt. erstattet med andre. En af vanskelighederne ved disse undersøgelser har været indsamlingen af et tilstrækkeligt stort materiale, der har kunnet gøres til genstand for statistisk behandling. Formålet med disse procedurer er opbygningen af et prøvebatteri, der muliggør en udvælgelse med få forkerte forudsigelser.
Reaktionshastigheden er nævnt som kritisk faktor, og der er gennemført prøver, hvor probanderne skulle påvirke én bestemt trykknap, når et bestemt lys tændtes, og det var så muligt at aflæse den tid i hundrededele sekunder, probanden reagerede på. I en anden forsøgsrække var probanden uvidende om, hvilket ét af to lys, der tændtes, og i denne situation måltes reaktionstiden.
Det viste sig som ventet, at en for langsom reaktion var uheldig; men det antal mennesker, der ved denne prøve kunne udskilles som ikke-egne- de, var ringe, og henset til prøvens langvarighed og det forhold, at de samme mennesker stort set karakteriseredes som ikke-egnedc ved hjælp af andre prøver eller under uddannelsen taler for, at denne »ellers gode prøve« ikke anvendes på samme måde i fremtiden.
Koordinationen mellem øje og hånd samt god muskelkontrol er nævnt som væsentlige faktorer. I Tyskland og Sverige anvendes en såkaldt koordinatorprøve, hvor probanden ved at betjene to håndtag skal dreje en metaltap frem gennem en i metal skåret spiral så hurtigt som midigt uden at berøre spiralens sider. Berøres siderne lyder en summer, og der tændes et lys. Det har vist sig, at en relativ høj gennemløbstid og et tilsvarende højt fejlantal (berøringer) er kritisk.
Simulat or pr øv en afholdes ved hjælp af simulatorapparaturet. Probanden afgiver efter kort tids øvelse 10 »skud«, og disse bedømmes i points og er på et senere tidspunkt sat i forbindelse med dels skyderesultater og dels simulatortræningsresultatcr. Der er ikke fundet nogen sammenhæng — dette resultats rigtighed bekra'ftes gennem de svenske og tyske erfaringer.
Koncentrationsevne- og opmærksomhedsprøven er en papir- og blyantsprøve, hvor probanderne skal foretage overstregninger af bestemte bogstavs- og tegnkombinationer. Resultaterne viser, at mange unøjagtigheder (fejl), ringe arbejdshastighed og relativ store svingninger i arbejdspræstationerne er kritiske forhold.
Der er foruden de her nævnte prøver forsøgt med andre prøver, bl. a. en prøve, der kra-ver udførelsen af et manuelt sorteringsarbejde under et vist psykisk pres. Disse prøveresultaters værdi er ikke alklaret endnu.
Tidsvurderingsevnens betydning er fremhævet, og afholdte forsøg viser de forskelle, der er i oplevelsen af tidslængder. Henset hertil er der henlagt øvelser i denne disciplin i træningsprogrammet.
Skytteemnerne er efter den præliminære uudvælgelse ved underafdelingerne blevet interviewet af personel fra de i arbejdet engagerede institutioner, dels for al få et indtryk af mandens interesse for uddannelsen og hans personlige egenskaber, og dels for at få indsamlet et til den senere forestående udvælgelse anvendeligt materiale disse forhold vedrørende.
De, der meldte sig til uddannelsen, bar desuden udfyldt et karakterolo- gisk spørgeskema og den viden, der bar kunnet hentes fra de militærpsykologiske prøver, er udnyttet.
Vedrørende prøvernes brugbarhed kan det på nuværende tidspunkt siges, at man er i stand til at udskille et antal emner, der må karakteriseres som egnede. De udvalgte vil med en højere grad af sandsynlighed end de som ikke- egnede karakteriserede gennemføre uddannelsen. Der eksisterer ikke en skarp grænse mellem egnede og ikke-egnede præstationer i prøverne, og det vil være urimeligt at regne med, at der skulle være en skarp og afgrænset skillelinje mellem de to nævnte kategorier.
I fig. 3 er en gruppe egnede og en gruppe ikke-egnede (markeret med henholdsvis (.) og (x)) indprikkes således, at man kan få et indtryk af egnethed og prøveresultater. Prøveresultaterne er indlagt på de to akser. Det ses af diagrammet, at nogle skytteemner har udført opgaven hurtigt og med et ringe fejlantal. Andre har brugt længere tid og har også kun få fejl, medens andre er blevet noteret for mange fejl og relativ lang udførelsestid. Spørgsmålet er nu, hvilket forhold mellem udførelsestid og fejlantal, der er mest gunstig for udvælgelsen af raketskytter. Kan vi eksempelvis hævde, at folk, der gennemfører med få fejl og lav udførelsestid til forskel fra folk med relativ mange fejl og relativ lang udførelsestid, med større sandsynlighed formår at gennemføre uddannelsen. Det ses umiddelbart, at den her nævnte første kategori skal være beliggende i diagrammets nederste, venstre hjørne. De tegnede linjer (dobbeltlinjer og stiplede linjer) skal betragtes hver for sig — og de er indtegnede som eksempler på, hvorledes man i overensstemmelse med de ovenfor anførte betragtninger kan udnytte de registrerede resultater.
Når der i det følgende nævnes, at de lagte snit (linjer) afskærer eller udskiller skytteemner, betyder dette, at disse emner i diagrammet er placeret ovenfor og til højre for linjerne.
De med ^ markerede skytter er udvalgte, bar deltaget i simulatortræningen og er afgået fra uddannelsen på grund af for ringe standpunkter ved simulatoren.
De af de stiplede linjer lagte snit afskærer eller udskiller 12 ikke-egnede skytter — alle egnede skytter, 23 mand, medtages, foruden 9 ikke-egnede (placeret inden for de stiplede linjer). Af disse 9 mand udskilles 4 under simulatortræningen, og de resterende 5 mand deltager i skydningerne og afgår herfra efter et antal afskudte raketter, sandsynligvis 2.
Vælger man at lægge snittet på en anden måde, eksempelvis ved den dobbelte linje, bliver resultatet, at man udtager 8 mand, og af disse vil én mand vise sig ikke-eguet. Det fremgår af figuren, at der udskilles 36 mand, heriblandt 16 potentielt egnede skytter. Visheden om, at man ved en prøveprocedure udelukker et vist antal egnede — ved det sidste eksempel 16 mand — behøver ikke at give bekymringer med hensyn til at få det nødvendige antal skytter uddannet, såfremt den population, der er til rådighed for udvælgelsen, er tilstrækkelig stor.
Det er dog måske ikke kun populationens størrelse, der er afgørende for udfaldet — begavelse og civile uddannelse har vist sig at spille en vis rolle, idet udvalgt personel med realeksamen eller en højere uddannelse uden undtagelse har gennemført skytteuddannelsen. Sættes IG-tallet i forbindelse med de indvundne resultater, viser det sig, at der ikke hlandt de egnede folk med IG > 7, der ikke har gennemført uddannelsen, såfremt de ellers er fundet egnede efter prøvekriterierne.
Det ser ud til, selvom materialet næppe er fyldigt nok til den helt klare belysning af disse forhold, at en god begavelse og en god skoleuddannelse i forbindelse med besiddelsen af de ønskede egenskaber og evner, er et positivt træk, og opmærksomheden bør måske rettes mod dette forhold ved en fremtidig rekruttering af aspiranter. Svenskerne udtager f. eks. panserværnsraketskyt terne ved afdelingerne, dels uden hensyn til evt. egnethed som befalingsmandselev, og dels uden krav om frivillig tjeneste. Raketuddannelsen gennemføres som en specialuddannelse i rckruttiden med en deraf følgende relativ kort gavntjencste. Uddannelsen til panser- værnsraketskytte er ikke — og behøver ikke at være nogen hindring for en senere befalingsmandsuddannelse.
Det fremgår af de indvundne erfaringer, at interessen for uddannelsen er en ganske afgørende faktor. Simulatortræningen er både ensformig og trættende. Gennem de udvælgelsespopulationer, der har været til rådighed for udvælgelserne i 1962 og 1963, fremgik det ret klart, at adskillige aspiranter ikke var tilstrækkelig informeret om våbnet og den ønskede frivillige tjeneste. Folk, der blot havde ønsket nærmere informationer om betingelser m. v. — efter afholdte foredrag —, blev henvist til udvælgelsesprøverne, og forinden uddannelsen påbegyndtes.
I 1962 afgik ca. 25 %, og i 1963 af gik ca. 32 c/o, der var blevet udvalgt og karakteriseret som egnede skytter. Kravel om to-års frivillig tjeneste har afskrækket adskillige, og det kan tilføjes, at for flere af de meniges vedkommende, der i og for sig var interesserede i uddannelsen, var tanken om at skulle gå i to år som konstabel og underkastet de arbejdsforhold og den mandskabsbehandling, de oplevede var betingelserne på de forskellige tjenestesteder for konstabler, ganske afgørende for disse menneskers afvisning af tanken om to-års frivillig tjeneste.
Rent udvælgelsesmæssigt set må man påregne flere faser: Undcrafde- lingscheferncs præliminære udvælgelse — gennemgang af psykotekniske prøver med efterfølgende udvælgelse — udskillelse på grundlag af simulatortræningsresultater under uddannelsen — udvælgelse umiddelbart forinden skydning, dels efter simulatorpræstationer, og dels bygget på iagttagelser over emnernes adfærd under uddannelsen. Under de første skydninger afklares i nogen grad emnernes egnethed, og der må påregnes en udskillelse efter disse. Bestræbelserne rettes lienimod indsamlingen af et materiale, der muliggør en udskillelse, hvilende på et objektivt grundlag, så tidligt som muligt, således at omkostningerne bliver minimale.
Proceduren kan næppe siges at vane karakteristisk for panserværnsraketskytter — det karakteristiske kan i så fald udelukkende gå på, at proceduren er systematiseret til forskel for uddannelsen inden for andre områder, eksempelvis uddannelsen af motorvognsførere. I dette tilfælde sker der også en præliminær udvælgelse, hvorefter kørcskoleelcvcrne påbegynder uddannelsen — og ikke-egnede afgår på grund af for svage præstationer efter et vist forbrugt timetal. En vis procentdel af de kørere, der gennemgår køreskolen, består ikke køreprøven — og en anden procentdel består og viser sig som meget lidt egnede — for ikke at sige uegnede motorvognsførere.
I arbejdet med tilrettela'ggelsen af og gennemførelsen af en udvælgelsesprocedure bar der resumerende været følgende faser med dertil forbundne problemer:
1) Udarbejdelse af jobbeskrivelse og jobanalyse med anvendelse af materiale fra udlandet — og de efterhånden herhjemme gjorte erfaringer.
2) Konstruktion af prøver og sammensætning af et prøvebatteri. De ved prøverne opnåede resultater er sat i relation til præstationerne under skydningerne — og de under afholdelsen af disse frasorterede ikke-egnede samt de egnede liar udgjort det materiale, der har kunnet anvendes ved efterundersøgelserne.
(Afgørelsen om egnethed som skytte træffes primært på grundlag af det opnåede antal tra-ffere; men henset til velgennemførte styringer og træffere i umiddelbar nærhed af målet, er det vanskeligt at afgøre en vis kategori skvtters egnethed, og dette forhold belaster undersøgelserne af prøvekriterierne).
3) Udskillelse af ikke-anvendelige prøver — evt. erstatning med andre — på grundlag af de opnåede resultater. Der forsøges herunder at differentiere mellem færdigheder på simulatoren og personlige egenskaber.
4) Uddannelsesprogrammerne søges bragt i overensstemmelse med de under skydningerne gjorte erfaringer; f. eks. synes opfangningen af raketten, når den er på vej ned, at volde mange skytter vanskeligheder — og dette uddannelsesproblem søges løst gennem indføringen af en øvelse, der i særlig grad tilgodeser dette forhold.
5) Efter afskydningen af de første to raketter træffes der afgørelse, om skytten skal fortsætte skydningerne. Afgørelsen træffes på grundlag af skyttens præstationer: træffere, en god raketbanc, der vidner om kontrol over raketten, (måldækningstid, opfangning af raketten, disponering af rakethanen o. s. v). Bestræbelserne går i retning af indsamling af objektive data for vurdering af skyttens egnethed. Det skal nævnes, at de under enhver uddannelse gældende forhold, såsom uoplagthed, uheld, en øjeblikkelig svigtende koncentration o. s. v. også træffes tinder afviklingen af raketskydningerne.
Underafdelingschefen har gennem tiderne været vænnet til at kunne udtage kompagniets specialister med nogenlunde sikkerhed og med muligheder for ombytning, såfremt den af kompagniet foretagne udvælgelse ikke viser sig god nok. Raketuddannelsen tillader ikke sidstnævnte fremgangsmåde, den er for kostbar — og med hensyn til sikkerheden i forudsigelsen står hæren altså — for første gang — overfor et våben, der ikke med sikkerhed kan betjenes effektivt af den gode soldat.
O. Aagaard.
