Meddelt af Generalmajor F. A. H. Wagner.
To amerikanske Officerer have faaet Befaling af de Forenede Staters Regering til at følge Krigsbegivenhedernes Gang i Sydafrika, den ene paa Engelskmændenes, den anden paa Boernes Side. De have nu afgivet deres Rapporter om de krigsførendes Operationer, et Uddrag heraf er offentliggjort i Nr. 1122 og 1123 af Anny and Navy Register; nedenstaaende er gengivet efter en Behandling heraf i Rivistadiart i gii er iaegen i o for September 1901. Kaptajn Slocuin af det 8. Kavalleriregiment, som fulgte det engelske Hovedkvarter, bemærker blandt andet, al det engelske Fodfolk ved enhver Lejlighed viste megen Utilbøjelighed til at grave Skyttegrave. Derimod brugte det smaa Brystværn af opdyngede Sten, som, da de vare synlige paa lang Afstand, frembød et godt Maal for Fjendens Artilleri, hvis Projektiler, naar de traf disse Skjul, tilføjede deres Forsvarere Skade vod de løsslaaede Stenstykker.
Artilleriet viste sig som den bedste Del af den engelske Hær. Kanonerne saavel ved det kørende som ved det ridende Artilleri vare ikke af nyeste Model, hvorfor de ofte bleve overvældede af det fjendtlige Artilleri, men Artilleristerne, saavel Befalingsmændene som Mandskabet, udførte deres Tjeneste eksemplarisk.
Med Hensyn til Rytteriets Bevæbning bemærker den amerikanske Officer, at, naar de afsiddede Rytteres Ild skal have Virkning af Betydning (og Rytternes lejlighedsvise Optræden som Skytter er en nødvendig Betingelse for Vaabenets heldige Anvendelse), maa de være bevæbnede med et langtrækkende Vaaben, hvis Kaliber er stort nok til, at en Træffer med Sikkerhed stopper en saaret Hest i Farten. Han forsikrer, at han har set Heste, trufne i Hals eller Krop af Geværprojektiler af lille Kaliber, som hele Slagdagen bare deres Ryttere, og som efter en tre fire Dages Forløb vare fuldstændig helbredede. Kaptejn Slocum fremhæver, at en af den moderne Kamps Vanskeligheder er Anvendelsen af Reserverne. For at være uberørte af de store Tab, som selv Fodfolkels lid kan foranledige paa Afstand, maa Reserverne holde sig mere end 2000 Yards (1830 Meter) fra Kæden, saafreml de da ikke finde Skjul i Terrainet; men den Tid, som de behøve for at rykke ind i Ildlinien uden at naa den aandcløse og trætte, er saa stor, at Kæden maaske har været nødt til at gaa tilbage, før Reserven er kommen op til den.
Den automatiske Mauserpistol, hvormed mange engelske Officerer ere forsynede, og som kan anvendes enten paa fri Haand eller støttet til Skulderen, naar den løse Kolbe er paasat, er et udmærket Vaaben, og med et Projektil af større Kaliber vilde denne Pistol være bedre end alle hidtil kendte Modeller af Omdrejningspistoler. Virkningen af Artilleriilden mod Forskansninger, skriver den amerikanske Officer, er i Virkeligheden mere af moralsk end af fysisk Art. Alene ved Skydning under store Nedslagsvinkler, saaledes som Kasteskytset har dem, kan man ramme Tropper, dækkede ved Forskansninger. Det engelske ridende Artilleris Kanoner viste sig at have utilstrækkelig Rækkevidde, deres Skud naaede næppe ud paa c. 3200 Meter. Kaptajn Slocum anfører, at have set ridende Batterier, som ikke kunde tage Del i Kampen, fordi de vare bievne medtagne haardt af det fjendtlige Artilleri, før de kom ind paa den nævnte A fstand. Golts Kanon gav fortrinlige Resultater og blev af mange foretrukken for Maxims. Dog er dens Mekanisme udsat for undertiden at gaa i Baglaas. Kaptajn Slocum fortæller, at General Baden-Powell under Belejringen af Mafeking for at forhindre, at Glimtet fra hans Kanoner skulde blive set 'af Fjenden, fandt paa den Udvej at hænge Uldtæpper foran Kanonerne og skyde tværs gennem dem. Uagtet Tæpperne bleve svedne, unddroges dog efter den nævnte Generals Udsagn Pjeserne fra at blive set af Fjenden. Luftballonerne, som vare medgivne General Roberts Tropper, ydede fortrinlig Tjeneste til at opdage de fjendtlige Troppers og deres Artilleris Stilling.
Kaptajn Carl Reiehm ann af det 17. Infanteriregiment, Militærattaché ved Boernes Hær, indsendte en Rapport, som i Korthed kan gengives saaledes. Uagtet Boerne stadig ere dygtige Skyltier, ere de dog ikke mere de Mesterskytter, som de tidligere vare. Ved Krigens Udbrud lod deres Udrustning noget tilbage at ønske. Der var Geværer af alle Modeller og i et Antal stort nok til at bevæbne en tredobbelt Styrke. Mauserriflen var det Vaaben, som var af nyeste Model; det gav udmærkede Resultater i Krigen. Den største Del af Mauserriflcr uddeltes mellem Maj og September 1899 til Afløsning af Henry-Martiniriflen. Under Krigen uddeltes 8000 å 9000 dels Rifler dels Karabiner fra et i den Anledning oprettet Depot i Elandslaagte. Blandt de forskellige Institutioner, som havde Betydning for Krigsførelsen, fremhæver Kaptajn Reiehmann det civile Telegrafvæsen, som før Krigen talte 147 Stationer, hvoraf 74 tilhørte det sydafrikanske Jærnbaneselskab og 4 Pietersburglinien. Elleve af disse Stationer vare kun indrettede til Telefontjeneste. De i Brug værende Telegrafapparater vare af Morsesystem, duplex og quadruplex, Wheatstone, militære Lomme-„Sounders“ , Felttelefoner og endelig Ericson og Cardews Vibratorer. Atten lette Aluminiumapparater med tørre Lommeelementer, leverede fra Siemens i London, viste sig ikke egnede til Feltbrug. Disciplinen i Boernes Artilleri haandhævedes strengt af Befalingsmændene, og i saa Henseende dannede dette Vaabens Opførsel en stor Modsætning til de frivillige Kommandoer. Materiellet behandledes med stor Omhu. Med Hensyn til Artilleriet, siger den amerikanske Officer fremdeles, har Boerkrigen ikke givet Momenter, der opfordre til at forandre Principperne for dette Vaabens Anvendelse.
En betydningsfuld Kendsgerning, som Krigen har draget for Lyset, er de Kruppske og Schneiderske Kanoners længere Bækkevidde over for Englændernes Armstrong-Kanoner. Artilleriet blev rigtigt nok anvendt af Englænderne, men Kanonerne naaede højst ud paa 3500 Yards (3200 Meter), medens den Kruppske Kanon hos Boerne kunde anvendes med Held paa 5000 Yards (4500-4600 Meter) og mere. Virkningen af Lydditgranaterne svarede ikke til Forventningerne. Naar de sprang efter Indtrængningen i Jorden, dannede de Tragte paa 45-60 cm.s Dybde og c. 00 cm. i Diameter, deres Eksplosion er frygtelig og frembringer kvælende Luftarter, men deres Virkning i aaben Mark er dog kun ringe. Den 37 mm. Maxim-Nordenfelt Mitrailleuse har gjort god Nytte.
