Da der vel i en ikke fjern Fremtid kan blive Tale om at udvide Kjøbenhavns Søbefæstning ved Opførelsen af et eller flere Søforter paa temmelig, dybt Yand, og da saa- danne Forter, navnlig deres Grundbygninger, fordre meget betydelige Udgifter, har man tænkt sig, at det kunde have en ikke ringe Interesse i pekuniær Henseende at under søge for et saadant Fort forskjellige Former af Grund bygninger paa samme Vanddybde.
Man tør vel nok sige, at en meget almindelig Maade at fundere et Søfort paa, bestaar i Opførelsen af en Grund af større og mindre Søsten eller Klippeblokke fra Havbunden til omtrent daglig Vande. Denne Funderingsmaade har viist sig fuldt god, og den vil vel ogsaa altid være at anbefale, naar man har tilstrækkelige Mængder af Søsten i Nærheden eller let tilgængelige Klippemasser; men den kan blive overordentlig dyr og meget vanskelig at beregne, naar de store Stenmasser skulle hentes læn ger fra, naar de ikke længer kunne skaffes tilveje fra nærliggende Kyster. — Ved en stor By som Kjøbenuavn bruges der aarlig mange Søsten, og navnlig har Forbruget været betydeligt i de sidste Aar til undersøisk Dæmning,til Fundament for Fyrtaarne osv. Man maa derfor slutte, at naar der paa een Gang bliver Spørgsraaal om Tilveje bringelsen af 30 a 40,000 Kbfvn. Søsten til en Fortgrund, saa ville saa store Masser ikke kunne findes under de nærmeste danske og svenske Kyster, der er tvertimod den allerstørste Udsigt til, at Transporten af dem vil blive meget lang, og som Følge deraf Prisen pr. Kbfvn. meget større end sædvanlig. Desuden vil Tiden for deres Tilvejebringelse blive langt større, end hvis de kunde faaes i Nærheden, paa#Grund af den større Vejlængde og de deraf følgende Forstyrrelser i Leveringstiderne, der absolut maa indtræde paa Grund af Vind og Vejr.
Antager man, at Fundamentet til et Søfort skal opføres af Søsten paa en Vanddybde af 24', saa vil samme Funda ment i Almindelighed blive ført op til daglig Vande og der faa en Bredde, der er 8 á 10' større end Bredden af det Værk, som skal hvile derpaa. — Undertiden an bringer man i Fundamentet rundt omkring Foden af Værket en Pælerække, hvis Pæle ere rammede ned saa tæt ved hinanden, at Stenene indenfor Rækken ikke kunne arbejde sig ud igjennem den under Søgang, Isgang osv. Naar en saadan Pælerække er tilstede, kan Fundamentets ydre Skraaning vel nok gjøres noget stejlere, end naar Rækken ikke findes. I første Tilfælde kan Skraaningen tænkes opført med Anlæg 2: 1, i sidste derimod med 3: 1 á 4 : 1, alt i den Dybde, hvortil Bølgeslaget kan ventes at virke, altsaa til 8 & 10' u. d. V.; under denne Dybde kan man vel nøjes med Anlæg 3:2 for begge Tilfælde.— Naar ikke i Søstensfundamentet Mellemrummene mellem Stenene udfyldes med Singel eller Ralsten, vil der let ved senere Skydninger med de svære Kanoner fra Fortet fore komme pludselige Sætninger, hvorved Murværket kan faa meget generende Revner. — Mange holde derfor nu paa en saadan Mætning af Stenfundamentet med Singel eller Ral.
Tænker man sig imidlertid som Fortgrund et saa- dant Stenfundament, mættet med Singel, og forudsætter man desuden, at der ikke bruges Pæleindfatning, men at den ydre Skraaning gives Anlæg 4:1 indtil 10' u. d. Y. og derfra ned til Grunden 3 : 2 , hvad der vil være det billigste (se Tversnittet Figur II), saa vil samme Fun dament alligevel ved et større Fort andrage saa betydelige Summer, hvad der senere skal blive viist, at der nok vil være Grund til at undersøge, om ikke en billigere og ligesaa god Funderingsmaade kan tænkes anvendt.
Nærværende skal gaa ud paa at vise, at man kan opføre Fortgrunden hovedsagelig af Sand og Grus. — Enhver Ingeniør ved, at man kan opføre selv de sværeste Bygningsværker paa en Grund af Sand eller Grus; der fordres kun som nødvendig Betingelse, at en saadan Grund er i Ro, at den aldrig kan blive angreben af nogen Strøm eller noget Bølgeslag, der kan ud- og bortskjære de letbevægelige Materialer. Man ved ogsaa, at Sand og Grus navnlig under Vandets Paavirkning sætter sig meget hurtig og i Løbet af forholdsvis kort Tid bliver skikket til at bære større Bygningsværker.
Den Fortgrund, jeg tillader mig at bringe i Forslag, ses i Tversnit paa Figur III. Den bestaar af et Sand- Grusfundament, som er fuldstændig omgivet af en meget stærk og tæt Spundsvæg og udenom samme forsynet med en Stenkastning af større Søsten. Fundamentet har endelig foroven til jevn Fordeling af Bygningens Tryk et Lag af Søsten i Cementmørtel paa 3' Tykkelse, hvis øverste Flade ligger i daglig Vande.
Til nærmere Forklaring af de enkelte Konstruktioner ved denne Grundbygning skal fremsættes Følgende:
Spundsvæggen, der skal slaaes paa 24' Vand dybde, og som tillige skal have nogen Stabilitet mod Tryk indvendig fra, da man kan forudsætte, at den indre Fyldning kan fremmes hurtigere end Stenkastningen, bør være meget solid og maa tillige forsynes med en forsvarlig Afstivning udadtil. — Den tænkes, som Figur III viser, udført af 10/10" Notpæle med Afstand 4' fra Midte til Midte; disse Notpæle forsynes foroven med 2 horizontale Tvingere af 9/9" Tømmer til Styring af Fyldingen mellem Notpælene. Fyldingen bestaar af 6/12" Halvtømmere med Noter paa 2", hvis yderste Kanter ere noget afrundede for ikke at presse under Ramningen. Væggen forsynes endelig med en 10/10" Stormpæl udfor hver Notpæl; samme Stormpæl gives Anlæg 2:5. — Tvingerne boltes og kæmmes paa Notpælene. Stormpælen skrammes og boltes til Tvingerne og Notpælen.
Notpælene tænkes rammede til en Dybde af 6 ', Fyldingen til 5' og Stormpælene til 7' i Grunden. For at Ramningen af Fyldingen kan udføres nøjagtig, maa der til Styring af samme forneden lidt over Havbunden anbringes forsænkede Tvingere, som af Dykkere fæstes paa Notpælene ved Klemskruer. — Disse Tvingere flyttes efter Ramningen til Nabofyldingerne. — Før den egent lige Ramning begynder, er det nødvendigt at anbringe et Rammestillads, da det aldrig vil kunne betale sig paa saa dybt og uroligt Vand at ramme saa mange Pæle fra bevægeligt Underlag.
Skulde under Fyldningen eller maaske allerede under Ramningen enkelte Fyldinger vise sig at være utætte, — der kan til Exempel være Sten i Bunden, som kunne forhindre Noternes Indgriben i hinanden, eller lign. — saa tænkes bag Væggen paa et saadant Sted anbragt en solid Plankebeklædning, hvoryed Tætning tilvejebringes.
Stenkastningen gives, som viist paa Tversnittet, kun ydre Anlæg 3 : 2 , og dens Bredde foroven i daglig Vande gjøres højst 4'. — At man her foreslaar en saa stejl Skraaning, er dels begrundet i den stærke og vel- afstivede Spundsvæg indenfor, og dels fordi det ved flere Havnemoler herhjemme (Aarhus, Frederikshavn) har viist sig, at et saa stejlt Profil meget godt kan holde sig, selv om det er udsat for stærkt Bølgeslag, ja der paastaaes endog, at det gjennem Forsøg er godtgjort, at det staar bedre end et fladere Profil. — Man forklarer som Grund til denne gode Stabilitet, at i Anlæg 3 : 2 trykke de enkelte Sten ved deres Vægt saa meget paa hverandre, at Bølgeslaget ikke kan overvinde den ved Vægten og Gnidningsmodstanden fremkaldte Modstand mod Flytning. — Selv om man tænkte sig, at Drivisen maaske kunde slæbe med sig nogle af de øverste Sten paa enkelte Steder af Skraaningen, saa kan dette ikke fremkalde mindste Fare for Fortets Stabilitet, thi Spundsvæggen forhindrer jo enhver yderligere Indtrængen i Fortgrunden, og Profilet er let at retablere. Der kan maaske indvendes, at den allerøverste Del af Spundsvæggen til 1 a 1,5 u. d. V. kan raadne bort i Løbet af 20 á 30 Aar; selv om dette skulde ske, saa kan heller ikke herved være nogen Fare for Stabiliteten, thi til den Tid har hele Massen sat sig saaledes, at Spundsvæggen alene har Betydning for Tætheden, ikke som Afstivning, og selv om altsaa de to øverste Fod af Væggen skulde raadne, saa træder her Betonen i Væggens Sted. Man skal ogsaa her erindre om, at Spundsvæggen ikke kan angribes af Pæleorm, da den ligger bag Stenkastningen, og det har viist sig, at Pæleorm aldrig angriber Træværk, der er dækket af Sten.
Opfyldningen indenfor Spundsvæggen er tænkt væsent ligst at bestaa af Sand og Grus; men naturligvis vil det være praktisk ugjørligt at skaffe rene Sand- og Grus masser tilveje i saa store Volumina. Dog kan det heller ikke faa nogen Betydning, om der kommer noget Ler imellem, naar dette Stof blot ikke danner Hovedbestand- delen.Der kan næppe være nogen Tvivl om, at man paa Kysten i Kjøbenhavns Nærhed vil kunne finde Fyldnings emner, som egne sig for nævnte Øjemed.
Laget af Søstensbeton, hvormed man har tænkt sig at dække Opfyldningen foroven, er foreslaaet udstrakt over hele Grunden i en Tykkelse af 3' for jevnt at for dele det øvre Bygningsværks Tryk; men det følger af sig selv, at denne Masse godt kan lægges 1 á 2' højere, end her er angivet, og derved frembringe større Besparelser i de øvre Betonmasser. — Idet man altsaa sammenligner Stenfundamentet med det, her er fore slaaet, maa man ikke glemme dette Punkt. Søstensbetonen tænkes udført paa den Maade, at man ordner et Lag af Søsten paa c. 18" Tykkelse, udskjærver det godt og mætter det derpaa med flydende Cementmørtel af Blandingen 1:3, og dernæst paaføres et nyt Lag Søsten, som behandles paa samme Maade.
Nu vil man naturligvis sige, at et Fundament som det her beskrevne maaske nok kan blive tilstrækkelig stærkt, naar det bliver belastet i længre Tid, men at Fort bygningen vil tage meget længre Tid, end naar man anvender et Stenfundament. Man skal imidlertid under søge Tiden for Arbejdet i begge Tilfælde, og for at kunne det maa man vælge et Exempel og da helst et af en saadan Størrelse, som der kunde blive Tale om at anvende ved en eventuel Fortbygning.
Thi det følger af sig selv, at den her foreslaaede Form for Grundbygningen kun vil vise sig praktisk, naar der er Tale om ikke altfor smaa Forter. Der hører jo nemlig hertil Tilvejebringelse af Muddermaskiner, Pramme, Rambukke, Svingkraner osv., som absolut vil tynge altfor meget paa et lille Arbejde, hvorimod Stenfundamentet for et saadant vil haves for en billigere Pris end ved et større.
Figur I viser Grundridset af det Fort, for hvilket man skal anstille Sammenligning mellem de to Funderings- maader. Det tænkes bestykket med 12 svære Kanoner, hvoraf de ti staa i 3 Drejetaarne i Spidserne, og de 6 andre hver i sit Placement mellem Taarnene. Facerne ere 125' brede. Bag Saillanten har man udvidet Grund ridset endel ved Afslumpning af den indadgaaende Vinkel for at skaffe Plads til kasematterede Kaserner for Besæt ningen m. m. Bag samme Afstumpning tænkes Fort havnen lagt. Man maa her udtrykkelig gjøre opmærksom paa, at den valgte Form af Grundrids er aldeles vilkaarlig, og at der ikke er tænkt paa, at den skulde kunne an vendes paa noget bestemt Sted som Led i Kjøbenhavns Søbefæstning.
Undersøger man først Stengrunden, som i Tversnitses i Figur II, saa giver Beregningen, at der vil medgaa til sammes Fremstilling et Volumen paa c. 24,000 Kbfvn. Søsten og c. 5000 Kbfvn. Singel. Denne Stenmasse skal for Størstedelen hentes langt borte, under Stevns, under de svenske Kyster osv., og bliver altsaa at tilføre af Fartøjer med 25 á 30 Tons Drægtighed, eller med andre Ord Fartøjer, som kunne føre 2 Kbfvn. Sten eller derover. Betragter man Fortgrundens Form, saa ses det let, at man næppe tør regne paa, at der kan losse mere end 2 Fartøjer efter Bredden, og husker man paa, at et Fartøj af den angivne Størrelse fordrer en Losseplads paa mindst 50' i Længden, og at Middellængden er 900', ses der følgelig paa hele Grunden kun at være Plads til 36 Skibe paa een Gang. Nu skal det villig indrømmes, at et Skib kan losse 2 Kbfvn. Sten paa 1/2 Dag; men tager man Hensyn til, at Skibene aldrig kunne komme med Precision, at Storm og Vindstille ville frembringe mange Forstyrrelser i Regelmæssigheden, at desuden Singelen skal fordeles i hvert Lag Sten, tør man vistnok slet ikke gjøre Regning paa en Levering af mere end 60—70 Kbfvn. Sten om Dagen. Antallet af Dage om Aaret, hvorpaa der kan fiskes Sten i vore Farvande, kan dernæst næppe sættes til mere end 100, nemlig 20 Dage om Maaneden fra medio April til medio September. — Resultatet bliver altsaa, at der næppe tør regnes paa en Levering af mere end 7000 Kbfvn. Sten og Singel om Aaret, og Fortgrundens Fuldførelse vil derfor andrage henved 5 Aar, idet man næppe tør forudsætte, at de sidste 7000 Kbfvn. Sten og Singel, der skulle anbringes paa Vanddybder, hvorpaa Stenbaadene ikke kunne gaa ind, alle kunne leveres og ordnes paa een Sommer, og det maa erindres, at den øvre horizontale Flade af Fortet derefter skal udskjærves og mættes med flydende Cement mørtel, hvad der ogsaa vil tage nogen Tid.
Betragter man dernæst Sand-Grusfundamentet Fig. III, saa er det indlysende, at man her først maa iværk sætte Ramningen af Spundsvæggen og særlig begynde med Ramningen af et solidt Stillads. Man vil dernæst med 2 Damprambukke kunne regne paa at ramme c. 60 Pæle eller c. 40 løbende Fod Spundsvæg om Dagen. Da den samlede Længde af Spundsvæg er 1940', vil man i Løbet af April og Maj kunne naa at have Stilladset og mindst 1/3 af Spundsvæggen færdig. Er man først kommen saa vidt, kan saavel den indre Fyldning som Stenkastningen fremmes med Kraft.- Fyldmassen andrager c. 12,500 Kbfvn. Den tænkes optaget paa Grundene med Muddermaskiner og i selvlossende Pramme ført indenfor Spundsvæggen. Med to kraftige Mudder maskiner, som en Entreprenør vil kunne leje, saa længe Arbejdet varer, og med 2 Slæbedampere, som ligeledes ville kunne lejes, med et tilstrækkeligt Antal selvlossende Pramme, som kunne indrettes paa at tage hver 2 Kbfvn., vil der kunne udbringes i Grunden c. 70 Kbfvn. Fyld om Dagen. At denne Jordmasse let vil kunne losses og ordnes paa det noget indskrænkede Rum — ja, at der vil kunne losses omtrent dobbelt saa store Masser, be roer navnlig paa Anvendelsen af de selvlossende Pramme. Opfyldningen paa denne Maade vil kunne fortsættes langt ind i Efteraaret, og man maa fra omtrent medio Maj, da Arbejdet kan paabegyndes, til medio November kunne regne 120 Arbejdsdage, hvilket giver mindst 8000 Kbfvn. De 5000 Kbfvn. Sten ville kunne leveres og anbringes i Løbet af Sommeren, og der vil følgelig kun ved Aarets Slutning mangle 4500 Kbfvn. Fyld foruden Betonen. Der kommer nu den Vanskelighed at sikre Spundsvæggen mod Beskadigelser af Isen i Løbet af Vinteren. Til den Ende foreslaaes at lægge de sidste 1500 Kbfvn. som en Vold mod Væggen omtrent op til daglig Vande. Naar Spunds væggen paa denne Maade er sikret ved Jordtrykket ind vendig fra og Stenkastningen udvendig, vil Isdriften ikke kunne skade den. Næste Forsommer paaføres den mang lende Fyldmasse, Grunden reguleres og opfyldes med Søsten til daglig Vande samt belastes yderligere med alle de Materialer til den øvre Fortbygning, der kan raades over. Belastningen bør vare omtrent 1,5 Aar. Det 4de Foraar kan man da borttage den sukcessivt og udgyde Fundamentstenene lagvis med Gementmørtel. Man maa til den Tid ogsaa kunne gaa igang med at støbe Beklædningsmurene og udføre den nedre Del af de store Betonmasser, der skulle danne Kasematterne og bære det svære Skyts. Disse Murarbejder ville jo kun tjene til at fremme Grundens Sætning og Konsolidering, samtidig med at de gjøre Fortets Fuldendelse mulig paa kortere Tid. Ved Slutningen af det 4de Arbejdsaar har man altsaa ikke alene Fortgrunden færdig, men tillige mindst Halvparten af de øvre Betonmasser støbte, og det er vel derfor ikke for sangvinsk at paastaa, at Fortet paa Sand-Grusfundamentet vil kunne være fær digt 1,5 Aar før det, der hviler paa Sten grunden.
Man vil maaske her indvende, at Sandgrunden ikke faar Tid nok til at sætte sig; men det maa ikke glemmes, at Vandet i de to første Arbejdsaar frit kan skylle ind over Fyldmassen og derved frembringe næsten al den Sætning, der overhovedet vil finde Sted. Kommer nu hertil atter 2 Aar, hvor Grunden er stærkt belastet, sam tidig med at Vandet holder den fugtig, vil der næppe være Tvivl om, at den efter den Tid vil kunne taale Trykket af de sværeste Vægte uden at sætte sig i nogen kjendelig Grad.
Som yderligere Fordel ved Sand-Grusfundamentet skal man endnu nævne, at den paaregnede Fyldmasse paa 12,500 Kbfvn. meget let vil kunne indbringes i Løbet af den første Sommer, naar man blot vil anvende endnu en Muddermaskine med dertil hørende Pramme m. m. Fyldningen vil da naturligvis koste noget mere pr. Kbfvn., da det jo er et overordentligt stort Materiel at skaffe til veje for et saa lille Arbejde, men der vil da vindes i Tid, hvad der kan have overordentlig Betydning.
Er Grundbygningen betydelig større, end her an givet, vil det endnu blive vanskeligere og dyrere at skaffe Sten tilveje til Stenfundamentet. Ved Sand-Grusfunda mentet vil der maaske indtræde det Tilfælde, at man ikke kan faa Spundsvæggen paa hele sin Udstrækning støttet af Fyld indvendig fra, naar man ikke vil gaa til højere Priser for denne end de i efterfølgende Overslag paa regnede, men der er da Intet ivejen for paa et bekvemt Sted at afslutte en Del af Fundamentet med en provi sorisk Spundsvæg og paa denne Maade beskytte det første Aars Arbejde. Grundbygningen vil ikke derved blive dyrere, da større Fyldmasser forholdsvis blivebilligere end mindre.
Man skal ikke her beskjæftige sig med Spørgsmaaletom Havnemolens Form. Kun med Hensyn til Anlægs plads for Fartøjer opad Fortets indvendige Side skal man ytre, at en saadan ved Sand-Grusfundamentet særdeles billig kan bygges som i Figur V Snit C D. Konstruktionen er et Slags aabent Afviserbolværk med Bolværks pæle og Afstivning for hver 5 å 6' og med almindelig Brodække foroven. Dette Bolværk kan indrettes efter den Vanddybde, man ønsker i Havnen; de fritliggende Dele af Pælene i Vandet bør beklædes med Jernplader til Be skyttelse mod Pæleorm. — Man har kun anført denne provisoriske Konstruktion, fordi den falder saa naturlig, men man er ikke blind for, at den kan have sine Ulemper, navnlig fordi den saa let ødelægges af en Beskydning.
Vi skulle dernæst gaa over til at undersøge Bekost ningerne ved de to Former af Grundbygningerne og da først se Priserne for de særegne Konstruktioner.
Overslag over 2 løbende Alen Spundsvæg med Stillads.
Der viser sig altsaa at være en meget betydelig Pris- forskjel imellem de to Fundamenter, idet Stenfundamentet er 700,000 Kr. dyrere end det andet. Her er endda kun Tale om et forholdsvis lille Fort. Ved større Forter vil Prisforskjellen voxe forholdsvis mere, da den større Sten masse, som tidligere nævnt, bliver vanskeligere at skaffe tilveje end den mindre. Man kan blive nødt til at ty til Klippeblokke, og afset fra, at disse blive meget dyre, ere de heller ikke saa gode som de runde Sten, idet det aldrig kan undgaaes, at en Del af Blokkene komme til at hvile paa Hjørner, smaa Flader osv., som ved de idelige Rystelser kunne knuses og derved give Anledning til Sætninger. Man vil maaske sige, at der ikke er det rigtige Forhold mellem Prisen paa Stenene i de to Fun damenter; dertil maa bemærkes, at Ordningen af Stenene i A er langt vanskeligere end den i B, og hertil kommer det meget vigtigere Moment — de langt større Masser. Prisen paa Sand-Grusfylden er sat efter Erfaringer fra et af vore større Opmudringsarbejder, som jeg selv har ledet, og den vil nok vise sig at være tilstrækkelig.
Kan man endelig reducere Tykkelsen af Søstens betonlaget til 2' eller mindre, vil Overslag B blive redu ceret med c. 100,000 Kroner eller med andre Ord, Sand- Grusfundamentet vil kun blive omtrent halvt saa dyrt som Stenfundamentet, hvad der faar stor Betydning, hvor der er Tale om Millioner af Kroner.
Desuden maa ikke glemmes, at de Jordmasser, som skulle anvendes til den øvre Fortbygning, blive endel billigere ved Sand-Grusfundamentet end ved det andet, da man allerede fra Grundbygningen har alle Apparaterne tilstede til Tilvejebringelsen af Fyld.
Man skal endnu fremsætte en anden Synsmaade, som kunde tale for den foreslaaede Grundbygning:
Den almindelige Mening er vel nok, at et Søfort bør være stormfrit, altsaa være forsynet med Beklædnings mure paa 20—24' Højde, men der er dog vel næppe Tvivl om, at disse Mure ved en meget heftig Beskydning med Nutidens eller Fremtidens Skyts kunne demoleres saaledes, at Stormfriheden bliver illusorisk, og derfor kunde der vel ogsaa være Tale om fortrinsvis at lægge Vægt paa en særlig solid Jorddækning og tildels opgive Stormfriheden. Sætter man istedenfor den høje Mur en Jordskraaning og en lavere Mur paa 8 a 10' Højde, saa høj, at Bølgeslaget ikke kan skade Græstørvbeklædningen, saa bliver Fortgrunden derved udvidet med højst 36' i Bredden. Men en saadan Udvidelse vil kun forøge Prisen paa Grundbygningen med c. 80,000 Kr., hvorimod den Betonmasse, der spares i Beklædningsmuren, andrager mindst 400,000 Kr. Denne betydelige Besparelse ved Fortbygningen, der, naar Hensyn tages til den større Fyldmasse, der bruges foroven, andrager c. 300,000 Kroner, er der saa meget mere Grund til at gjøre op mærksom paa for Sand-Grusfundamentets Vedkommende, som den næppe vil blive 120,000 Kr. ved Stenfundamentet.
Der synes altsaa at være endel Grunde, der tale til Gunst for Sand-Grusfundamentet. Et større Fort vil med denne Grund kunne gjøres færdigt 1,5 á 2 Aar hurtigere end et med en Stengrund, og det vil efter sin Størrelse kunne blive indtil 1 Million Kroner eller maaske endogsaa mere billigere end det sidste, og da Tiden og Pengespørgsmaalet ere de to Faktorer, der her som ved saa mange andre Arbejder komme mest i Betragtning, kan man ikke tro andet, end at den foreslaaede Kon struktion er en nærmere Undersøgelse værd.
Januar 1880.
