Bnlck: Taktik . Zweiter T eil: Die angewandte Tak tik mit zahlreichen Abbildungen im Text und einer Karte der Umgegend von Metz. 565 Sider. R . Eisenschmidt. Berlin 1898. Pris 9 Kr.
Under Navn af anvendt Taktik gives en Frem stilling af de enkelte Vaabenarters Samvirken paa Marche, under Ophold paa Stedet og under Kamp med behørig Hensyntagen til Aars tid , D ag stid , Terrainets Indflydelse og under Forudsætning af, at det er to i Bevæbning og Udrustning, i U d dannelse og indre Værd jævnbyrdige Modstandere, der staa overfor hinanden. Denne Del har de samme gode Egenskaber som 1. Del (se Militæ rt Tidsskrift 1898, Side 132), idet Emnet er behandlet efter de samme gode Principper og med samme Overskuelighed og Klarhed som udmærkede Frem stillingen af den formelle Taktik i l.D e l. Af det righoldige Indhold kan nævnes Marcher, Benyttelsen af Jernbaner, Søtransporter, Landgange, Forposter, Lejr, Bivuak, Kantonnement, Opklaring og Forplejning. Dette omfattende Stof, hvor det vrimler med krigshistoriske Eksempler og Oversigter over, hvorledes de forskellige Forhold ere ordnede, ikke alene i den tyske Hær, men ogsaa i adskillige andre Hære, er ordnet med stor Dygtighed, saaledes at Oversigten stedse kan bevares, til Trods for de talrige detaillerede Oplysninger, der gives; uagtet Værket forst og fremmest er anlagt som en MaterialeSamling , er det paa ingen Maade holdt i en udelukkende gengivende Form , men Forfatteren benytter jævnlig Lejligheden til at fremsætte sine egne Betragtninger, som hyppigt ere gode og sunde. Disse fortrinlige Egenskaber gør B alck’s Taktik lige egnet til Haandbog i taktiske Spørgsmaal og til Lærebog, og gør den til et værdifuldt Hjælpemiddel ved U d arbejdelse af Foredrag og Opgaver om taktiske Emner.
Schroeter: D i e F e s t u n g i n d e r h e u t i g e n K r i e g s f ii li r u n g. Zweite A b teilung: Die Ortsbefestigung. E. S. Mittler & Solm. Berlin 1898. Pris 3 Kr. 10 Øre.
I den nu foreliggende 2. Del af ovennævnte Bog har Forfatteren lagt mere Vægt paa at skabe en Oversigt over det moderne Fæstningsvæsen, hvoraf Læseren kan danne sig en selvstændig Mening om Anlæget og Bygningen af Fæstninger og de mange derhen hørende Konstruktioner, end paa indgaaende at begrunde sine egne Anskuelser. Efter en kort Oversigt over Kampmidlerne og de tekniske Hjælpemidler, ligefra Gevær og Panser til Lyskasteren, gaar Forfatteren over til at undersøge, hvorledes den tilbørlige passive Modstandskraft kan opnaas, hvorledes Fæstninger bør angribes, og hvorledes de bør forsvares og kommer derved blandt andet ind paa talrige Betragtninger over Fjæruog Nærforsvaret, over Udstrækningen a f Hovedforsvarsstillingen, over Arm eringen af store Fæstninger m. m.
Særlige Kapitler ere desuden helligede Kystbefæstninger og Undersøgelsen af, hvorledes forældede Fæstningsværker kunne komme Forsvaret til Nytte. I en meget løselig F o rbindelse med Forfatterens i øvrigt gennemgaaende sunde og ædruelige Frem stilling staar Bogens sidste Kapitel, hvor der oprulles et Fremtidsperspektiv a f et automatisk Maskinfort i det 20. Aarhundrede, og som nærmest tør betragtes som et Udslag af Forfatterens Lyst til at vise sine Anlæg for den ironiske Taleform . Bogen er udstyret med en Række oplysende Tegninger og ledsages af tydelige Planer og Kort.
llé r a r d : I n f a n t e r i e cy c l i s te en c a m p agn e . T rois cartes. Rergei'-Levranlt. Påvis 1898. Pi-is 3 Kv.
Medens man i Militærverdenen forbavsende hurtig blev klar over, hvilket fortrinlige Hjælpemiddel Cyklen kunde blive ved Meldingstjenesten, har Spørgsmaalet om Cyklistens A n vendelse i taktisk Henseende været mere omdebatteret, og Anskuelserne have varieret fra en saadan Yderlighed, som at nu var Rytteriets sidste Tim e slaaet, til den ligesaa forkerte, at Cyklisterne intet nævneværdigt kunde præstere paa delle Omraade; da Spørgsmaalet endnu er brændende og ju'vnlig diskuteres med en lidenskabelig Iver, maa man med Tilfredshed hilse det foreliggende vægtige Bidrag til Belysning a f Sagen. Forfatteren er Lederen af det franske Cykelvæsen, Kaptajn Gérard, der har konstrueret den franske sammenfoldelige Cykel, og som i den foreliggende Bog viser sig ogsaa al være en klar Tænker, der uden unødigt Omsvøb med ikke ringe Fremstillingsevne er i Stand til at fremsætte sin Mening; han gør sig til Forkæmper for den Anskuelse, at Cyklisterne ikke kunne optræde paa egen Haand, men kun i Forbindelse med Rytteri, men at de saa ogsaa, naar den rette Sarnvirken tilvejebringes, ere i Stand til paa del taktiske Omraade at yde Rytteriet uvurderlige Tjenester.
Efter Forfatterens Forslag bør et Cyklistkorps, som skal ledsage selvstændigt optrædende Rytteri af en Divisions Styrke, have følgende Sammensætning: 1 capitaine commandant, I capitaine en second, i Løjtnanter, 200 Cyklister, heri indbefattet Underofficerer, og 5 Mekanikere. Fo r at vise den Rolle et saadant Korps kan komme til at spille, henviser han dels til Erfaringerne fra Manøvrerne, dels anvender han en ganske overbevisende Maadc til Fremsættelsen af sine Ideer, idet han som Udgangspunkt for sine Betragtninger har taget Oberst Gherfils’s ansete Værk : cavalerie en campagne, og paa Grundlag heraf viser, hvilken Nytte de her optrædende selvstændige Rytterstyrker kunne have af at ledsages af et Cyklistkorps, og han kommer til det Resultat, at medens Rytteriet intet Ø jeblik har været hæmmet i sine Bevægelser af Hensyn til Cyklisterne, liave disse ydet Rytteriet væsentlige Fordele; i Kantonnementet under dets Indtagelse og Indrettelse, som Dagforposter og som Sikring om N a tten; under Fremmarclie mod Fjenden, „som flyvende Brohoved“ , der har sikret R y tteriet under de forskellige Terrainafsnits Overskridelse; under Kamp, som offensivt eller defensivt Støttepunkt for Rytteriet; under Forfølgelse til at bryde Fjendens sidste Modstand og endelig og ikke mindst til under alle Forhold at lette T jenesten for Rytteriets Heste. I Bogens 2. Afsnit, hvor Kaptajnen fatter sig i stor Korthed, fremsætter han sine Betragtninger over den Rolle CyklisLkorpset bør spille, naar Rytteriet ikke længere optræder paa egen Haand, men i Forbindelse med de andre Vaabenarter; ogsaa under disse Forhold kan Cyklistkorpset yde Rytteriet Bistand, medens det derimod ikke maa kædes sammen med Fodfolket, „Resultatet blev da let, at Cyklisten kom til at hære Cyklen hyppigere, end den bar ham “ . De ledsagende Kort ere tydelige, og Bogen er et veltalende Indlæg for at tilvejebringe et godt Forhold mellem Ryttere og Cykliste r; Hesten og Cyklen ere ikke Konkurrenter, de bør være Kompagnoner.
Ku n z : K r i e g s g e s c h i e b t l i c h e B e i s p i e l e a u s d e m d e u t s c h - f r a n z ö s i s c h e n K r i e g e von 1 870 — 71. 5. Hefte. Attacken französischer Kavallerie auf deutsche Infanterie und Artillerie. P ris 1 Kr. 80 Øre.
Hæftet indeholder 17 Eksempler fra Slagdage og mindre Fægtninger. Fo r de større Slags Vedkommende omtales indenfor hvert Eksempel flere Attaker, saaledes fra Kampen ved Sedan den 1. September 10 Attaker. Desværre maa det straks indrømmes, at det er et rent forsvindende Antal A n greb, der kunne betegnes som gennemforte med heldigt R e sultat. Saameget desto mere faar man paa den anden Side Lejlighed til at beundre del ubetvingelige Heltemod, hvormed selv de mest haabløse Attaker ere bievne udforte og gentagne, saalænge der endnu kunde være Tale om at samle saamange Slumper, at det overhovedet var muligt at skabe en Antydning af en Attake. Betegnende i saa Henseende er Episoden mellem Generalerne Gallifet og Duerot under Divisionen Marguerites Attake ved Sedan. Paa D .’s Tilraab: „Eneore un effort!“ svarer G.: „Tan t que vons voudrez, mon general. Tan t qu'il en restera u n !“ og med sine 2 sidste Eskadroner, hvortil slutter , sig Resten af Divisionens andre Regimenter, styrter han sig paany frem til unyttigt Angreb paa det tyske Fodfolk. Forfatteren hævder, at det ikke lykkedes nogen Del af det franske Rytteri at hugge sig igennem, efterat Gerneringslinien om Sedan var sluttet. De 27 Eskadroner, som naaede det Indre a f Frankrig, undkom paa et tidligere Tidspunkt af Dagen den 1. September gennem Aabuinger i Linien. Det Forsøg, der af en broget Samling Ryttere af forskellige Regimenter, væsentligst af Divisionen Bounemain, foretoges fra Sedan over Gaulier og Floing, brod vel med uhyre Tab gennem de lyske Tropper indtil St. Albert, men stansedes her fuldstændigt.
Gennemgaaende ere de franske Attaker udførte med forholdsvis smaa Styrker, selv Divisionen Marguerites Angreb falder i Attaker med 2 — 3 Eskadroner. Overhovedet var jo netop Mangelen paa samlet Ledelse af de store Ryttermasser det svage Punkt ved Rytteriets Anvendelse baade paa fransk og tysk Side i Krigen 1870— 71. A t det i Eksempelsamlingen som Regel kun drejer sig om mindre Styrker er jo imidlertid for saa vidt en Fordel for danske Læsere, der ikke ville komme til at beskæftige sig med særlig store Kom mandoer under Feltforhold. Som en af de vigtigste Grunde til at Attakcrne mislykkedes, anfører Forfatteren, at de for største Delen udførtes mod sejrrigt Fod folk og som Frontalangreb. Tabene vare af samme Grund meget betydelige, jævnlig 6O pCt. af de attakerende Afdelingers Styrker, ved 8. Kyradserregiment og G. Laudsenerregiment under Brigaden Michels Angreb ved Worth endog over 90 pCt. Dernæst som allerede berørt Mangel paa Ledelse, hvorunder maa regnes, at Attaken sattes igang uden et bestemt Maal og uden forudgaacndc Undersøgelse af det Term in , hvorigennem Angrebet skulde føres. Mange Attaker strandede med uhyre Tab overfor Forhindringer, som ikke kunde overskrides, og som kunde have været undgaaedc. Som ret almindeligt ved Eksempelsamlinger savner man ogsaa her under Læsningen Kaart og Skitser. Der findes kun 1 Kaart, nemlig over Attaketerrainet ved Sedan.
— e.