Resumé.
De her skildrede Kampe giver en Række gode Eksempler paa Benyttelsen af de i vore Feltreglementer givne Forskrifter for Artilleriets Anvendelse under Mødekamp.
A. Regimentets springvise Fremdragning. (F. R. I. A. Pkt. 113 og F. R. I. B. Pkt. 33, 204, 206, 207, 211).
Efter at 11 I. D. er naaet saa langt frem, at den maa være forberedt paa Sammenstød med større fjendtlige Styrker, lader Divisionen sit Artilleri gaa springvis frem, saaledes at der til Stadighed er noget Artilleri i Stilling.
Rækkefølgen er for F. A. R. 6s Vedkommende:
Kl. 8,30: 1. 6 i Stilling 1,5 km syd for Marbchan.
Kl. 9,15: 2./6 og 3./6 i Stilling 500 m syd for Harinsart.
Kl. 10,15: 1./6 slutter op til de to andre Batterier af 1./6 syd for Harinsart.
Kl. 10,20: II. G i Stilling skraat fremad til højre for 3./6.
Kl. 10,25: 1. 6 fores frem til Tiutigny som Ledsagebatteri.
Kl. 10,30: 2./6 i Stilling vest for Ansart.
Kl. 13,00: L/C samlet i Stilling ved Ansart.
Kl.c.16,30: II./G slutter op vest for Ansart.
Kl. 17,00: I./6 skifter Stilling til Han.
Kl. 17,40: II. 6 skifter Stilling til Han.
I de Kilder, der har været til Raadighed, er F. A. R. 42s Forhold under Kampene overhovedet ikke omtalt. En Bemærkning i „Reichsarchiv“ tyder dog paa, at dette Feltartilleriregiment den største Del af Dagen har været i Virksomhed i Stillinger om Tintigny, antagelig mod Bellefontaine.
B. Artilleriets Slotte af Fodfolket. (F. R. I. B. Pkt. 49—56 og 122).
Den første og væsentlige Støtte, F. A. R. 6 ydede Fodfolket, var Beskydningen og Ødelæggelsen af Semois-Broen i Mesnil-Breuvanne. Herved hindrede Artilleriet Tilførsel af flere Tropper til Forstærkning af den Del af Kolonialkorpset, som var naaet op nord for Se- mois, ligesom det hindrede Forbindelsen fra disse Dele bagud til Korpset. Regimentet ydede herved ikke alene sin egen Division, men ogsaa Nabodivisionen, 12 I. D., en afgørende Støtte.
Dernæst støttede F. A. R. 6 begge Divisioner ved at uskadeliggøre en meget betydelig Del af det franske Artilleri, som havde passeret Mesnil-Breuvanne. Herved blev utvivlsomt de to Divisioners Infanteri forskaanet for en god Del af de Tab, de ellers vilde have lidt ved Artilleribeskydning.
Yderligere støttede Dele af F. A. R. 6 begge Divisioner ved at dæmme op for det Modangreb, der fra Skoven syd for Rossignol blev sat ind imod det forholdsvis svage Mellemrum mellem Divisionerne i Partiet om Orsainfaing.
Endvidere støttede Regimentet I. R. 51 under dette Regiments Angreb paa Mesnil-Breuvanne, først ved at det en stor Del af Dagen havde holdt denne By under stadig Beskydning og dernæst umiddelbart før det endelige Angreb ved en 15 Minutter lang forberedende Ildkoncentration.
Endelig støttede Regimentet i Forbindelse med 12 I. D.s Artilleri ved Termes 11. I. D.s videre Angreb paa Fe de Chemoise og Saint Vincent, ved at det hele Dagen snart med eet, snart med flere Batterier beskød de i dette Omraade værende Dele af Kolonikorpset.
Yderligere kan der være Grund til at pege paa l./Gs Virksomhed som Ledsagebatteri under Hovedstyrkens Angreb paa Tintigny, selv om et helt Batteri (6 Kanoner) synes at være mere end nødvendigt til Løsning af den Opgave, der forelaa.
Omend de Oplysninger, der foreligger om Anvendelsen af 12. I. D.s Artilleri, er meget sparsomme, fremgaar det dog med al ønskelig Tydelighed af „Reichsarchiv“s Meddelelser om Kampene ved Rossignol, at først den Del af Divisionsartilleriet, der kom i Stilling ved 363 vest for Rossignol og senere Hovedparten af Divisionsartilleriet fra Stillinger nord for Rossignol, har haft en væsentlig Andel i denne Bys Erobring.
F. A. R. 6s Virksomhed under de skildrede Kampe har i meget høj Grad været præget af Improvisation. Kun i et enkelt Tilfælde, den forberedende Ildkoncenetration før det endelige Angreb paa Mes- nil-Breuvanne, bliver der Tale om et forud planlagt Samarbejde mellem Fodfolk og Artilleri med en — omend meget kortvarig — Tidsregulering af Regimentets Ild, idet det først i 15 Minutter før Angrebet beskyder Byen for derefter, i det Øjeblik Angrebet bliver ført frem, hæver Ilden og beskyder Terrainet bag Byen (jfr. F. R. I. B. Pkt. 54, Stk. 8).
Betingelsen for, at man kan anvende Improvisationen i saa udstrakt Grad, som sket er, er imidlertid den, at „Artilleriets Enheder gennem egen Observation afpasser deres Ild efter Fodfolkets Behov. Det er den eneste Fremgangsmaade, der er uafhængig af Anvendelsen af de tekniske Meddelelsesmidler, som altid vil virke mere eller mindre usikkert". (F. R. I. B. Pkt. 53). Observationsforholdene fra Stillingerne ved Harinmrt og senere vest for Ansart var netop de bedst mulige. For disse sidstes Vedkommende var Forholdet tilmed det, at samtlige Batterier stod til aaben Skydning.
Overfor en Modstander med et blot nogenlunde jævnbyrdigt Artilleri vilde denne Dristighed kunne have straffet sig haardt; men Tendensen er utvivlsomt rigtig. I F. R. I B. Pkt. 53 har vi givet det følgende Udtryk : „Det er vigtigt, at Stillingen begunstiger Forbindelsen mellem Observation og Batteri, og dette Hensyn er ofte vigtigere end Hensynet til selve Batteriets Opstilling. Under fremadskridende Angreb skal Artilleriføreren — inden for den i saa Henseende af de højere Myndigheder givne Ramme — udnytte enhver Mulighed for at presse Batterierne fremad mod det Terrain, hvorfra Observation mod Kampfeltet kan faas“.
Naar Observationsforholdene er mindre gunstige, bliver Samarbejdet mellem de to Vaaben langt vanskeligere. Vi faar et levende Indtryk heraf ved at høre om F. A. R. 6s Optræden, efter at det henad Aften var kommet i Stilling i Terrainet mellem Tintigny og Han. Oversigtsforholdene fra disse Stillinger var paa Grund af Bevoksningen og det tiltagende Mørke meget daarlige. Batteriernes Sideretning ændres flere Gange, uden at det lykkes at komme til Skud. Da det endelig ved Mørkets Frembrud viser sig gunstige Maal, Mundingsild fra fjendtlige Batterier, tør Divisionen ikke lade Regimentet beskyde disse Maal.
Naar Observation er helt udelukket, som Forholdet f. Eks. var under 12. I. D.s Kampe i C hi-ny Skoven, bliver et Samarbejde mellem Vaabene almindeligvis ganske udelukket. Først naar Fodfolket er naaet frem til Skovkanten, vil Artilleriet atter have Mulighed for at støtte.
I F. R. I B. Pkt. 307 anføres om Skovkamp:
„Det kommer især an paa at muliggøre eget Artilleris Udvikling; kan denne Udvikling ikke finde Sted i Fronten maa Artilleriet søge en Udgang paa et andet Sted, hvor det ikke er udsat for det fjendtlige Artilleris virksomme Ild. Dets Udrykning af Skoven maa imidlertid beskyttes af Fodfolk og eventuelt Rytteri“.
Et Eksempel paa en saadan Anvendelse af Artilleriet har vi netop i den Del af 12. I. D.s Artilleri, der blev bragt i Stilling nordøst for Termes.
Der kan sluttelig være Grund til at minde om F. R. I B. Pkt. 36“ .... Anvisning af bestemte Virkefelter maa ikke hindre Batterier og Afdelinger m. fl. i at gribe ind overfor Maal udenfor deres eget Omraade, naar Situationen opfordrer dertil...........“. Et udmær
ket Eksempel herpaa har vi i 3./6. og II./6.S Beskydning af Modangrebet i Retning af Orsainfaing. For 3./6 betød dette, som vi har set, at Batteriet endog maatte foretage en Frontforandring paa over 90".
C. Artilleristiske Detailler.
Vi ser i de omtalte Kampe, F. A. R. 6 i ret udstrakt Grad benytte sig af Stillinger til aaben Skydning.
Senere hen i Krigen anvendte Regimentets Batterier ved flere Lejligheder aabne Stillinger.
Der er her en Tendens, som vi sikkert ikke bør lukke Øjnene for.
For at Ilden skal kunne aabnes hurtigt og Skydningen kunne ledes let, og for at man kan være sikker paa uden Forsinkelse al yde Fodfolket Artilleristotte, er det af stor Vigtighed, at Forbindelseslinien mellem Observationsstade og Batteri bliver saa kort som muligt.
Efter de betydelige Tab, det var lykkedes Regimentet at bibringe Kolonialartilleriet, er det forstaaeligt, at F. A. R. 6 vover Forsøget.
En Fordel ved den aabne Stilling, som almindeligvis ikke bliver omtalt, giver sig iøvrigt Udtryk, ved at det rettende Nummer ved 1./6 i Stillingen ved Ansart paa egen Haand begynder at beskyde en Stab ved Indgangen til Mesnil-Breuvanne. Mandskabet faar mere Interesse og arbejder mere med, hvorved det Antal Øjne, som overvaa- ger Batteriets Skudomraade, mangedobles.
De Farer, der lurer paa Artilleri, som viser sig i Terrainet, er tilstrækkelig tydeligt illustreret ved de smukke Resultater F. A. R.s opnaaede mod Kolonialartilleriet. Vi kan af dette Artilleris Skæbne drage den Erfaring, at Artilleriet, der bevæger sig i indset Terrain, skal være yderst varsom med Anvendelsen af Veje, særlig naar disse som i det ene af de nævnte Tilfælde ikke tillader Køretøjer at undvige til Siderne. Vi ser ogsaa, at Bevægelser paa indsete Veje bør ske koretøjsvis i hurtig Gangart, ikke i store sluttede Kolonner.
Allerede i dette Regiments forste Slag ser vi to Gange Muligheden for Beskydning af egne Tropper omtalt.
Naar Chefen for 2./G skriver, at det i det disede Vejr kun var muligt at skelne det franske Fodfolk fra det tyske ved Hjælp af de længere Vaabenfrakker, viser dette, at Artilleriets Chefer saa vidt muligt i Fredstid bør have tilegnet sig et saa nøje Kundskab til Mundering og Udrustning saavel hos Fjenden som eget Fodfolk, at en Skelnen bliver mulig (jfr. R. F. Fe IV b Pkt. 391).
Naar 12. I. D.s Artilleri flere Gange i Dagens Løb kunde genere 11. I. D.s Batterier, skyldes dette en mangelfuld Forbindelse mellem Divisionerne. Forholdene for Vedligeholdelse af Forbindelsen var ganske vist ikke gode, C hiny Skoven var vanskelig at komme igennem, og Vejen fra F. A. R. 6 til Artilleriet ved 3G3 eller nord for Rossignol var henholdsvis mindst 12 og 8 km. Ved Hjælp af en Offi- cerspatrouille lykkedes det dog at skaffe Forbindelsen. Derimod mislykkedes Forsøget paa ved Hjælp af meget høje Sprængpunkter at gøre sig forstaaelig overfor 12 I. D.s Artilleri.
Eksemplet viser iøvrigt, at Artilleripatrouiller ikke alene er anvendelige til Rekognoseeringsformaal, men ogsaa til at tilvejebringe og vedligeholde Forbindelsen til Naboled under vanskeligere Forhold.
Eksempel paa en af Artilleriet udsendt Rekognosceringspatrou- iIle har vi i den om Aftenen udsendte Officerspatrouille, der skulde konstatere, om den observerede Mundingsild hidrørte fra fjendtlige Batterier (jfr. R. f. Fe. IV B Pkt. 397 og 412).
Der har efter alt at dømme været noget for stor Tilbøjelighed til at opstille Batterierne samlet inden for et meget snævert Omraa- de. Selv om man ved en saadan Anbringelse letter Ledelsen for Afdelinger og Regiment, skaber man herigennem let Vanskeligheder for Batterierne.
I Stillingerne vest for Ansart viste det sig saaledes, at 2./6s højre Fløj kom til at maskere en Del af 3./6s Ild, da 2./G skulde foretage en Frontforandring for at faa samme Skudretning som 3./G (jfr. R. f. Fe. IV B. Pkt. 410).
I Stillingerne sydvest for Har i mart synes det, som om den forholdsvis tætte Opstilling af de tyske Batterier har lettet det franske Artilleris Skydning.
Fra Kamppladsen mellem Beliefontaine og Rossignol fortsatte 11. og 12. I. D. Fremrykningen mod Maas. I en senere Artikel vil der blive gjort Rede for F. A. R. 6s Virksomhed i de Kampe, der førte til Passagen af denne betydelige Terrainhindring.
