I en Artikel i det tyske Fagblad »Luftwissen« for September 1940 giver Dipl.-Ing. Flugbaumeister Rathemann en Del bemærkelsesværdige Oplysninger om engelsk og fransk Flyvemateriel, baseret paa Undersøgelser, som Deutsche Versuchsanstalt für Luftfahrt har underkastet forskellige erobrede Luftfartøjstyper. Forfatteren behandler de forskellige Typer, deres Ydeevne og Bevæbning, Pansring, Byggemaader og Materialer, omtaler særlige konstruktive Finesser og drager visse Sammenligninger mellem engelsk, fransk og tysk Materiel og Materiale. I følgende Uddrag bringer jeg de Afsnit af Artiklen, som maa formenes at være af almen militær Interesse.
De eensædede Jagere. (Her omtales kun de mest moderne). England: Spitfire og Hurricane. Frankrig: Morane Saulnier 406 og Curtiss P 36.
SPITFIRE
betegnes som den bedste blandt Modstandernes Jagere. Dens Hastighed opgives til 560 km/T. i 5,600 m’s Højde. Bevæbningen bestaar af 8 fast indbyggede Maskingeværer, der alle er anbragt i Planet.
opgives at ligge ca. 30 km under Spitfire i Hastighed. Bevæbningen er som for Spitfire, men Anbringelsen er, som Billedet viser, noget anderledes. (Den forskellige Anbringelse skyldes Forskelligheder i Planernes Konstruktion).
MORANE SAULNIER 406
opgives til 485 km/T. i 5000 m’s Højde. Bevæbningen bestaar af en 20 mm Kanon indbygget paa Motoren og 2 Maskingeværer fast indbyggede i Planet.
(Disse Luftfartøjer anvender V-formet Motor med Udveksling til Propellen. Kanonen er anbragt i V-et og skyder gennem en Udboring i Propelnavet. Kanonen er saaledes ikke synkroniseret med Motoren (Propellen) og kan derfor altid præstere fuld Skudhastighed.)
CURTISS P. 36.
opgives til 485 km/T. i 4000 m’s Højde. Bevæbningen bestaar af 4 eller 6 fast indbyggede Maskingeværer, af hvilke 2 er indbyggede i Kroppen (de skyder saaledes gennem Propelkredsen) og Resten i Planet.
Rekognosceringsluftfartøjer, lette og middeltunge Bombere: England: Først og fremmest Fairey »Battie« og Bristol »Blenheim«. Frankrig: Mureaux 115 og Potez 63.
FAIREY »BATTLE«: opgives til 410 km/T. Den har 2—3 Mands Besætning. Fuldvægten er 4,9 t og Bombelasten 450 kg. Bevæbningen bestaar af et i højre Plan fast indbygget Maskingevær og 1 bevægeligt Maskingevær anbragt paa Oversiden af Kroppen. Det anføres, at denne Type maa betragtes som i nogen Grad forældet paa Grund af den forholdsvis ringe Hastighed.
BRISTOL »BLENHE1M« :
opgives til 470 km/T. Den har 3 Mands Besætning. Fuldvægten er 6,5 t. Bombelasten opgives ikke, men er ifølge Handbuch der Luftfahrt 1939 650 kg. Bevæbningen bestaar af 1 fast indbygget Maskingevær (i venstre Plan) og et bevægeligt Maskingevær i et drejeligt Taarn paa Kroppens Overside. Det anføres som noget nyt og bemærkelsesværdigt, at nogle Luftfartøjer af denne Type har haft et Maskingevær fast indbygget bag en af Motorerne. Dette Gevær, der skød bagud, skulde aabenbart bestryge det døde Rum under Krop og Hale.
Skal Typen bruges som Jager (Zerstörer), d. v. s. til Angreb ved Skydning mod Maal i Luften eller mod Maal paa Jorden, kan den udrustes med 4 fast indbyggede Maskingeværer, anbragt i Kroppen.
opgives til 310 km/T. i 4000 m’s Højde. Den har 2 Mands Besætning. Fuldvægten er 2,5 t. Bevæbningen bestaar af et i Kroppen fast indbygget Maskingevær, som skyder gennem Propelkredsen, og et bevægeligt Tvilling-Maskingevær, der er anbragt paa Kroppens Overside. Typen betragtes som forældet (Kunstruktionsaar 1935), og den anses kun for brugelig til Næropklaring.
POTEZ 63: opgives til 430 km/T. i 5000, m’s Pløjde. Den kan anvendes som 3-sædet Rekognosceringsluftfartøj, som 3-sædet Jager (Zer-
storer) og som 2-sædet Bomber. Anvendes den til Rekognoscering eller som Jager, er Fuldvægten 3,6 t. Bruges den som Bomber, er Fuldvægten 4,1 t. med en største Bombelast paa 450 kg. Bevæbningen bestaar af et i Kroppen fast indbygget Maskingevær og 2 drejelige Maskingeværer anbragt med et paa Oversiden og 1 paa Undersiden af Kroppen. Udrustes Luftfartøjet som Jager, falder det drejelige Gevær paa Undersiden bort, og 2 Maskinkanoner, som skyder i Flugtretningen, installeres under Kroppen, som det er vist paa Billede 9.
Potez 63 omtales som værende et af de bedste blandt franske Luftfartøjer.
Tunge Bombere.
England: Armstrong Whitworth »Whitley«, den fra Amerika indførte Lockheed »Hudson« og, siger Artiklens Forfatter, fremfor alt bør nævnes den bekendte Vickers »Wellington«.
Frankrig: Amiot 143, Bloch 131 og Lioré-Olivier 45.
opgives til 400 km/T. Den har 5 Mands Besætning. Fuldvægten er 10—11 t. Bombelast opgives ikke i Artiklen, men er andetsteds angivet til ca. 2000 kg for en Rækkevidde af 2400 km. Luftfartøjet har 3 Maskingeværstandpladser, 1 helt fremme i Næsen, 1 paa Undersiden af Kroppen lige bag Planet og 1 helt bagest i Kroppen mellem de 2 Sideror. I Artiklen fremhæves det, at adskillige engelske Typer har en Skydestandplads helt bagest i Kroppen, og det anføres, at denne Skydestandplads for »Whitleys« Vedkommende oprindeligt var forsynet med 1 Maskingevær, men at den sidenhen har været udstyret med 2, ja, i den senere Tid endda med 4 Maskingeværer.
LOCKHEED »HUDSON«:
er indført fra Amerika og er udviklet fra et Trafikluftfartøj (Lockheed 14). Dens Hastighed opgives til 425 km/T. i 3000 m’s Højde. Den har 4 Mands Besætning. Fuldvægt og Bombe-
last anføres ikke, men opgives af Fabriken saaledes: Største Fuldvægt (overlastet) 8,6 t., Bombelast 1500 kg for en Rækkevidde af 3300 km. Bevæbningen bestaar af Maskingeværer installeret paa 3 Skydestandpladser, 1 helt fremme i Næsen og de 2 andre bag Planet paa henholdsvis Oversiden og Undersiden af Kroppen.
opgives til 425 km/T. i 5500 m s xiøjde. Den har 4—5 Mands Besætning. Største Fuldvægt (overlastet) er 13,4 t. Bombelasten opgives til at være omkring 2000 kg. Rækkevidden med en bestemt Bombelast findes ikke angivet, men Fabriken opgiver, at Luftfartøjet med fuld Krigslast kan flyve 5210 km uden Mellemlanding. Om Bevæbningen siges det, at den i de første Krigsmaaneder sædvanligvis bestod af 2 enkelte Maskingeværer, 1 fremme i Næsen og 1 helt bagude i Halen. Sidenhen er der indrettet endnu 2 Skydestande, 1 paa Oversiden og 1 paa Undersiden af Kroppen. Antallet af Geværer i de enkelte Stande er ogsaa blevet øget. Paa Standpladsen fremme i Næsen og i Standen paa Undersiden har man truffet indtil 2, og i Standen helt tilbage i Halen har man fundet indtil 4 Maskingeværer indbygget. Det fremhæves stærkt, at bageste Skydestand har et ganske udmærket Skudfelt, opad ca.. 70 o, nedad 50 11 og til Siderne 95".
opgives til 295 km/T. i 3400 m’s Højde. Den har 4—5 Mands Besætning. Fuldvægt 8,3 t. Bombelast opgives ikke, men af Fabriken angives den at være 1200 kg for en Rækkevidde af 1300 km. Bevæbningen bestaar af Maskingeværer (enkelte eller dobbelte) installeret paa 4 Skydestande, som vist paa Billedet. Typen betragtes som stærkt forældet paa Grund af dens ringe Hastighed (Konstruktionsaar 1934).
opgives til 340 km/T. i 4000 m’s Højde. Besætning 5 Mand. Fuldvægten er 8,0 t. Bombelasten opgives ikke, men angives af Fabriken til 1300 kg for en Rækkevidde af 1000 km. Bevæbningen er (ifølge Fabriken) 1 — 20 eller 23 mm Kanon anbragt i Næsen, 1 Maskingevær paa Oversiden og 1 paa Undersiden af Kroppen bag Planet.
Typen betragtes som bedre end Amiot 143, men dog som noget forældet (Konstruktionsaar 1936).
opgives til 495 km/T. i 5000 m’s Højde. Besætning 4—5 Mand. Fuldvægten er 12 t. Bombelasten opgives ikke, men angives fra anden tysk Kilde at være 1000 kg for en Rækkevidde af 2600 km. Bevæbningen bestaar af 1 Maskingevær anbragt i Næsen og 1 Maskingevær anbragt i en Skydestand paa Undersiden af Kroppen bag Planet. Paa Oversiden af Kroppen er der Standplads for 1 — 20 mm Kanon.
Pansring.
Artiklen fremhæver den hyppige Anvendelse af Panserplade i næsten alle engelske Luftfartøjstyper. Førersæde, Skydestandpladser og de Rum, hvori de forskellige Medlemmer af Besætningen opholder sig, er beskyttet mod Beskydning bagfra (Hovedangrebsretningen) med tynde Panserplader. Tykkelsen af disse Plader var til at begynde med 4,3 mm, men i den senere Tid har man konstateret Pladetykkelser paa indtil 9 mm. Ogsaa Brændstofbeholderne er man begyndt at beskytte mod Beskydning bagfra med Panserplade. Paa Vickers »Wellington« havde man til at begynde med 1 Plade å 4,3 mm Godstykkelse, nu har man 2 Plader å 4,3 mm. Den samlede Vægtforøgelse bliver i sidste Tilfælde (Dobbeltplade) 200 kg. I de franske Luftfartøjer er kun sjældent fundet anvendt Panserplade. I de Tilfælde, da Pansring har været anvendt, har Pladerne været af ringe Udstrækning. Vægtykkelsen har ligget mellem 6 og 8 mm. Nedenstaaende Skitse viser rent skematisk, hvorledes den beskyttende Panserplade anbringes.
Artiklens Forfatter gør opmærksom paa den store Uensartethed, som præger især de franske Luftfartøjstyper, men ogsaa de engelske. Ved Siden af ret gode Typer staar Typer, som efter tysk Maalestok maa anses for ganske utidssvarende. I Frankrig stagnerede Luftfartøjsindustrien i flere Aar, for saa i de seneste Aar at sætte voldsomt ind. Tiden var imidlertid for kort til, at det forsømte kunde indhentes. I England gik Udviklingen inden for Luftfartøjsindustrien mere jævnt, her var man, i hvert Fald for enkelte Typers Vedkommende, med blandt de forreste. For begge Lande gælder det imidlertid, siges det, at Serietilvirkning i større Omfang af de nyere Typer først er sat i Gang i Løbet af 1939. Efter en kort Omtale af de anvendte Byggematerialer slutter Artiklen med at fastslaa, at Tyskland har fundet andre, billigere og lige saa gode Byggematerialer. Det hedder herom: »Sämtliche festgestellten Baustoffe und ihre Eigenschaften waren an sich seit langem bekannt. Die vielfache Verwendung von nickel- und kupferhaltigen Legierungen ist im deutschen Flugzeugbau mit Rücksicht auf die Rohstofflage im gleichen Umfange zwar nicht üblich, bietet jedoch, nachdem die meisten dieser Baustoffe durch gleichwertige, leichter zu beschaffende und billigere Austauschstoffe ersetzt werden konnten, auch keine besonderen Vorteile.«
C. C. Larsen.
