Log ind

Tunge maskingeværer

#

ALMINDELIGE BETRAGTNINGER. Hurtigtskydende — su­per hurtigtskydende — maskingeværer er det tidens lusen? Kan et maskingevær med en „normal“ skndkadance ikke lose de nor­ male maskingeværopgaver; der skal dog kun eet projektil til for at dræbe en mand? Kan de tunge vandkølede maskingeværer ikke bibeholdes? Hvad med ammunitionsforbruget ved hurtigtskyden­ de våben; vil det stige ud over alle grænser? Er det fortsat nød­ vendigt at anvende sektionen (2 geværer) som skydende enhed. Skal maskingeværerne skyde indirekte skydning?

Disse spørgsmål og flere andre kunne stilles vedrørende tunge maskingeværer. Spørgsmålene må i høj grad være aktuelle og trænger måske til en drøftelse for åbent forum.

Rør maskingeværer være hurtigtskydende?

Under slutningen af anden verdenskrig indførte man i Rus­land og Tyskland hurtigtskydende tunge maskingeværer, og ud­ viklingen er fortsat efter krigen, idet Svejts indførte et hurtigt­ skydende maskingevær i 1948—SO. Krigserfaringer med hurtigt­ skydende maskingeværer er sparsomme, men allierede styrker, der har stået overfor det tyske Mg 42, indrømmer, at det indgød respekt — den moralske virkning synes at være stor.

Et maskingevær med normal skudkadance kan måske løse de foreliggende opgaver, men da maskingeværerne normalt sky­der på forholdsvis store afstande, vil skudnegets spredning i bred­ de og dybde gøre det ønskeligt, at der afgives det for nedslagstætheden nødvendige antal skud i den kortest mulige tid —- altså medens målet er synligt. Da ilden kan afgives hurtigt, vil ild­ stillingen nødvendigvis kun kranes besat i meget kort tid, og sidst, men ikke mindst, vil den moralske virkning med et hurtigt­ skydende våben overfor en modstander, der angriber (stormer) i „flok“, være stor (jfr. erfaringer fra Korea med et endda lang­ somt skydende våben).

Kan de tunge vandkølede maskingeværer ikke bibeholdes?

Kravet om større bevægelighed på kamppladsen er uforene­ligt med det altfor tunge vandkølede maskingeværs vægt, det må derfor være ønskeligt, at det afløses af et lettere og luftkolet vå­ ben, der har samme og helst større ildudholdenhed og præcision, samtidig med at skudkadancen fordobles.

Vil ammunitionsforbruget ikke stige ud over alle gramser?

Ved indførelse af hurtigtskydende våben er det naturligt, at spørgsmålet om ammunitionsforbruget melder sig. Rent umiddel­ bart er det nærliggende at antage, at forbruget vil stige; men ved en nærmere undersøgelse af spørgsmålet skal det nok vise sig, at denne „ulempe“ belt kan afhjælpes ved en grundig uddannelse af betjeningsmandskab og skydeleder. 1 kampsituationer, livor formålet med ilden er at holde fjenden nede, vil ammunitionsforbruget kunne begrænses ved, at opholdet mellem bygerne for­ øges, eller disses størrelse reduceres.

Er det forisat nødvendigt at anvende sektionen som skydende enhed?

Det ønskelige i at kunne vedligeholde ilden i alle kampsitua­tioner under ladning, opstående funktioneringsvanskeliglieder, flyt­ning til skiftestilling m. v. kan kun blive en realitet, når sektionen (2 geværer) bibeholdes som mindste skydende enlied. Der må det ikke glemmes, at mange skudopgaver — herunder særligt opgaver, der løses ved halvskjult skydning — simpelthen vil gøre det umuligt med eet enkelt gevær at opnå den fornødne nedslagstæthed indenfor en rimelig tid, idet det må erindres, at en skyd­ ning, der bar til form ål at ødelægge målet, norm alt skal kunne gennemføres i mindre end eet minut; i modsat fald vil målet kunne unddrage sig virkningen af ilden.

Skal maskingeværerne skyde indirekte skydning?

Den lialvskjulte skydning kan vel med rette regnes for effek­tiv på afstande indtil 2000 m, hvorimod den skjidte skydning må betragtes som forældet, idet anvendelse af skjult skydning vil være ammunitionsspild; den store skudafstand giver ingen m ulighed for observation af nedslag eller lysspor. At beregninger, indstilling på instrumenter m. v. giver mulighed for fejlkilder er givet, og da maskingeværildens virkning i hovedsagen er base­ ret på direkte træfning, vil det være at begå „vold“ mod maskin­geværerne at anvende dem som artilleri. Lad artilleristerne om det, de har materiellet.

Maskingevær M/51.

Ovenstaaende betragtninger må da også have været medvir­ kende til, at vi i den nærmeste fremtid kan indføre et nyt tungt maskingevær i fodfolket, idet dette våbens data i hovedsagen er følgende:

— Kaliber 7,62 mm, anvender 7,62 mm standardammunition, — Skudkadance 850— 950 sk/min.
— Vægt 14 kg.

— Båndfødet SO og 250 skuds metalbånd, der føres i henholds­ vis 50-skuds tromle magasin og 250-skuds båndkasse.
— Luftkølet gastryksgevær.
—  Pibeskift normalt efter 2S0 skud, i kritiske situationer dog efter 1000 skud.
—  Trefodens vægt 20 kg.
—  Maskingeværet kan anvendes som let maskingevær og kan anbringes i vognlavet (pedestal mount).

Til sammenligning med maskingevær M/36 er det en vægt­ mæssig besparelse på 17 kg, idet den samlede vægt af tMg M/36 og tMg M/51 er henholdsvis 51 kg og 34 kg. Altså en reduktion på 1/3, hvilket må noteres med største interesse (læs artiklen i ,.Combat Forces“ for oktober 1952. — „The basic load of the individual soldier“ — der indeholder betragtninger over undersø­ gelser, som er udført af „AFF. Board No. 3 på „Fort Bening“).

At denne reduktion af materiellets vægt bar kunnet foretages, samtidig med at ildkraften har kunnet forøges, er i sig selv et aktiv og behøver ingen nærmere belysning. Den har bl. a. været medvirkende til, at antal mand pr. maskingevær har kunnet ned- sa'ttes, jfr. organisation af maskingeværdeling tungt kompagni.

Taktisk anvendelse.

Maskingeværet er et tungt hjælpevåben, og efter den måde, hvorpå hjælpen kommandomæssigt er organiseret, skelnes mellem følgende former for støtte:

— Almindelig støtte (A/S).
Maskingeværdelingen eller en del deraf er indsat til (A/S), når den er rede til at støtte et eller flere af batail- lonens led efter bataillonscliefens nærmere anvisning.

Maskingeværdelingsføreren bevarer i alle forhold kom­ mandoen over de dele af delingen, der er indsat til (A/S).

— Direkte støtte (D/S).
Maskingeværdelingen eller en del deraf er indsat til (D/S), når den er beordret til med sin ild at støtte en be­ stemt del af bataillonen, der således råder over ilden fra den pågældende enhed.

Maskingeværføreren forbliver i kommandomæssig hense­ ende det tunge kom pagni underlagt.

— Underlagt støtte (U/S).

Maskingeværdelingen eller en del deraf er indsat til (U/S), når den i alle forhold er stillet under kommando af en bestemt del af bataillonen. 

Fremskaffelse af forsyninger m. v. påhviler det led, ma­skingeværstyrken er underlagt. Det tunge kompagni skal dog i den udstrækning, det er muligt, bistå ved fremskaffelsen af forsyningerne.

Tunge maskingeværer i angrebet.

Maskingeværernes opgaver under angrebet er følgende:
— Sikre angrebsstyrkens indrykning i udgangsstillingen.
— Støtte af angrebsstyrkens frembrud fra udgangsstillingen ind­til kortest mulig afstand fra fjendens forreste linie.
— Sikring af angrebsstyrkens fløje og flanker samt udfyldning
af opståede mellemrum .
— Indramning af indbrudsstedet ved beskydning af mål til si­
derne for dette.
— Beskyttelse af angrebsstyrkens reorganisation i angrebsmålet. — Fastholdelse af vundet terrain.
— Bevægelig ildreserve i bataillonschefens bånd.

For nærmere at illustrere opgaverne skal disse søges belyst ved følgende eksempel.

GRUNDLAG.
REG 12 bar som en del af en større styrke været under an­greb mod N. BTN 1 har været i regimentets første træfning til venstre og er — trods stærk fjendtlig modstand — med relativt
små tab højre for nået frem til Bavnebakke— Roglegaard, se bataillonen angriber B T N 2 og til venstre skitse 1. Til R E G 13.

SITUATION 1.
Den 27/7 kl. 20.00 har B T N 1 reorganiseret om Bavnebakke — Røglegaard som vist på skitse 1.

KC for det tunge KMP er kaldt til OL I, hvor han får føl­gende orientering og ordre:
„Angrebet skal fortsætte i morgen kl. 04.00, og min foreløbige
angrebsplan fremgår af skitsen (se skitse 1).

Det er min hensigt at forberede angrebet ved 10 minutters skydning fra kl. 03.30 med en let ARTAFD og en 120 mm MDEL.

V il De kl. 20.35 give mig Deres forslag til det tunge K M P ’s anvendelse under angrebet.“

OPGAVE. KC’s forslag til MGDEL’s anvendelse

LØSNING.

En SEK i stilling på Bavnebakkes vestaffald til direkte støtte for KMP 1.

En SEK underlægges KMP 2.

To SEKer i stilling til halvskjult skydning på sydostaffald Posthøj som almindelig støtte. Fra Hyl og indtil ilden maske­res, skydes nedholdelsesild mod lokaliserede mål i KMP l ’s an­grebsmål, derefter beskydes mål omkring sydvestlige del af Ny­lund. Når angrebsmål 1 er taget, foretager den ene sektion stil­ lingsskifte til Slettegård for herfra sammen med den anden sek­ tion, der forbliver 0. for Postbøj, at støtte KMP 2’s angreb på angrebsmål 2.

BEMÆRKNINGER TIL LØSNINGEN.

KC har 35 minutter til at udarbejde sit forslag, der er altså ikke tid til, at han sammen med sine delingsførere kan nå, hvad der ville være det ideelle, en detailleret terrainrekognoscering for ildstillinger, observationsstader og skudopgaver, og han maa der­ for nøjes med kortrekognoscering.

Han har i forvejen tilsagt sine delingsførere til et punkt i nærheden af BTN’s KSN. Her vil han ved udpegning i terrainet og efter kort give dem BTN l ’s plan for angrebet, samt kortfat­ tede direktiver. Delingsførerne skal derefter på grundlag af ca. 10— 15 minutters overvejelser og kortstudium give forslag til deres delingers anvendelse, således at KC kl. 20.35 kan fremsætte sit forslag overfor OL 1.

MgSEK på vestaffald Bavnehakke vil fra stillinger ved skil­ lelinien relativt lumge kunne støtte KMP 1, dels ved skydning forbi kompagniets venstre fløj og dels ved overskydning. Så snart ilden maskeres, foretages øjeblikkeligt stillingsskifte fremad. Når angrebsmål I er taget, skal sektionen umiddelbart efter være fremme og klar til efter KC l ’s nærmere ordre at sikre kompagniet ved flankerende evt. frontal skydning.

MgSEK V for pkt. 29 på bataillonens højre fløj underlægges KMP 2, fordi dette KMP ’s angrebsterrain er ret uoverskueligt, og KC 2 må i de uforudsete hændelser, der kan indtræffe under kampene i de levende hegn, bevoksninger og bebyggelse, have frie hænder til øjeblikkeligt at kunne sætte sine støttevåben ind. Sek­tionen vil fra en stilling i Røglegårds have kunne overvåge en del af fremrykningen for højre fløj mod Nygård og derefter fra Nygårds have kunne støtte det endelige angreb på Nylund.

Sektionerne til halvskjult skydning SØ for Postbøj påbegynder forst skydningen 1 minut før kl. H og deltager således ikke i den egentlige ildforberedelse. Det er sjældent, at maskingeværerne deltager i ildforberedelsen og som regel kun i tilfælde af svag artilleri- og morterstøtte, fordi ammunitionsforbruget ved fortsat skydning i længere tid bliver større end forsyningsmulig­ hederne kan følge med. Derimod er det en udpræget maskingeværopgave at sikre frem bruddet fra udgangsstillingen, som tilfældet er med skydningen, der begynder H-f-1.

Når ilden maskeres, skydes mod mål ved Nylund, hvorved sektionerne sammen med sektionen på venstre fløj løser en anden almindeligt forekommende maskingeværopgave, nemlig indram­ning af angrebet.

SITUATION 2.

KC forslag blev akcepteret og indgik i bataillonens angrebs­ befaling som foreslået.

Kl. 04.00 begyndte angrebet, og mål 1 blev taget uden større besvær, hvorefter KMP 2 angreb mål 2. Men så begyndte van­ skelighederne. KMP 2 nåede først frem til Nygård efter alvorlige kampe, og ethvert forsøg på videre fremtrængen herfra blev af­ vist af kraftig ild fra Nylund.

Til højre for KMP 2 gik BTN 2’s samtidige angreb kun lang­somt frem.

Til venstre blev REG 13’s angreb standset, da den højre fløjbataillon omtrent var på højde med BTN l’s angrebsmål 1.

Kl. 06.30 udførte fjenden et kampvognsstøttet modangreb fra Rosenhøj og Vestergård mod KMP 1, som dog afviste angrebet, og kl. 07.00 er situationen som vist på skitse 2.

MgDF er på dette tidspunkt ved sektionen S. for Slettegård, hvor han af KC for tungt KMP pr. OR får følgende ordre:

„KMP 3 vil kl. 08.00 fra Slettegård— Højgård angribe og tage Nylund. Ildforberedelse med artilleri og morterer fra kl. 07.43.

MgDEL skal med een SEK direkte støtte KMP 3 op med to sikre angrebets nordlige flanke.“

OPGAVE.
MgDF plan efter modtagelsen af KC’s ordre?

LØSNING.
SEK ved Højgård skal være direkte støtte for KMP 3 under dettes angreb på Nylund.

SEK ved henholdsvis Posthøj og V for slettegård skal fra halvskjulte stillinger V for Slettegård sikre angrebets nordlige flanke ved at beskyde mål mellem Vestergård—Ellegård og des­ uden være rede til ved åben skydning fra Slettegård at kunne be­ skyde mål i terrainet N for Nylund.

SEK ved Nygård forbliver i nuværende stilling, skudopgaver mod Nylunds sydkant og mod terrainet 0 for Nylund.

BEMÆRKNINGER TIL LØSNINGEN.

SEK ved Højgård, der er beordret til direkte støtte for KMP 3, vil fra stillingen i hegnet ved markvejen fremskudt for­ an og noget udenfor kompagniets højre fløj temmeligt længe kunne støtte angrebet ved skydning forbi angrebsstyrkens fløj.

SEK V for Slettegård skal forst og fremmest kunne sikre angrebets udvendige flanke ved at tage kampen op mod direkte skydende våben på partiet Rosenboj—Ellegård, samt bekæmpe modstod herfra. Dernæst ved skydning langs Nylunds nordkant forhindre forstærkninger i at komme ind i skoven eller forsvars­ styrkerne fra at flygte mod N. ud af skoven.

SEK ved Nygård forbliver her, da den fra nuværende stilling dels kan beskyde mål i sydkanten af Nylund og dels forhindre passage ind og ud af ostre skovkant og således sammen med SEK ved Slettegård danne en „killing ground“ rundt om skoven.

K. & T.