Troppetransporter med Flyvemaskiner vil antageligvis under en kommende Krig byde paa forskellige Muligheder. Det er derfor for- staaeligt, at de større Militærstater allerede nu har Opmærksomheden henvendt paa Løsningen af dette Problem.
Allerede i 1931 overførte Englænderne pr. Flyvemaskiner et Kompagni fra Ægypten til Cypern, hvor der var opstaaet Uroligheder. Flyvningen gennemførtes uden Vanskeligheder, og Ordenen genoprettedes hurtigt.
Aaret efter, i Juni 1932, sendtes 1. Bataillon af Nordhampton- shire-Regimentet (5 Officerer og 548 Mand) fra Suezkanalen til Bagdad. Transporten udførtes af to Eskadriller 2-Motors Vichers- Victoriamaskiner, der foruden Besætningen (5 Mand) hver kunde bære 23 Mand, med en Middelhastighed af 125 km i Timen og en Aktionsradius paa 650 km.
Det første Komp. afgik fra Suez den 2. Juni Kl. 4,30 i 9 Maskiner og landede ved Maalet Kl. 16,30 paa nær 2 Maskiner, som maatte gaa ned undervejs, og hvis Besætning blev afhentet med Hjælpemaskiner. Den 23. Juni afgik næste Komp. og gennemførte Flyvningen fra Kl. 4—17 uden Uheld, den 25. Juni 3. Komp, og den 26. Juni Mitr.-komp. i to Grupper, der maatte tilbringe Natten i Ørkenen paa Grund af Sandstorm. Mandskabet var fuldt udrustet med Reserveportion, en mindre Vandforsyning og Ammunition. Der var ikke fordelt Faldskærme til Mandskabet.
Under en Øvelse i Panama (1931) blev et let Felthaubitsbatt. pr. Flyvemaskine transporteret til en Stilling, som laa 120 km borte. Demontering og Indladning tog 11 Min., Flyvningen 50 Min., Udladningen og Tiden til at gøre Haubitserne skudklar 22 Min. eller ialt ca. iy2 Time. De nyeste Forsøg gaar ud paa ikke at demontere Skytset, men ophænge det under Flyvemaskinen.
I 1933 gentoges Øvelsen i Panama under betydelig større Forhold. En 75 m/m Haubitsbatl. å 3 Batt.r med ialt 12 Haub. blev indladet paa 9 Bombardements- og Rekognosceringsmaskiner med fuldt Udstyr, Mandskab, Ammunition og Materiel. Haub. vejede 567 kg, Projektilet 5,4 kg. Transporten var beskyttet af 29 Jagere og 12 Rekognosceringsmaskiner. Hastigheden 160 km i Timen. Efter at have fløjet 30 miles blev Skytset udladet og af Betjeningsmandskabet trukket nogle Hundrede Meter frem til Ildlinien, hvor det var skudklart 39 Min. efter Starten. Efter at have løst sin Opgave her, blev Batl.en trukket ud af Stillingen og fløjet 30 miles til en ny Stilling, hvorfra den pr. Automobiler transporteredes tilbage til Udgangssituationen. Paa 6 Timer tilbagelagde Batl.en 2 Etaper pr. Flyvemaskine og 1 pr. Automobil, vekslede 2 Gange Stilling og løste i hver Stilling en Ildopgave.
For det Tilfælde, at der ikke i Nærheden af Stillingen skulde findes egnede Landingspladser, har man i U. S. A. gjort Forsøg med Landing ved Hjælp af Faldskærme. Ved en Øvelse lod man saaledes 6 Mand og et Mask. Gev. gaa ned med Faldskærme. 3 Min efter var Geværet i skudfærdig Stand. For at undgaa for stor Spredning har man ogsaa forsøgt Gruppeudspring med fælles Faldskærm. Som tekniske Hjælpemidler omtales ved denne Lejlighed den forbedrede Lyddæmper for Motoren og den autogirede Maskine, der kan flyve saa lavt og saa langsomt, at en medløbende Mand kan aftage Depechesækken.
I en finsk Studie af F. W. Borgmann taler Forfatteren om at danne nye Fronter i Modstanderens Ryg til Støtte for Gennembrudsforsøg og Artilleri. I den Anledning foreslaar han Dannelsen af Luftdivisioner, bestaaende af 50 Kampflyvere og 200 Transportmaskiner. Hver Transportmaskine skal befordre 6—7 Mand og 200— 300 kg automatiske Vaaben, ialt en Ton Personer, Vaaben og Ammunition. Ved Landsættelse af bevæbnede Tropper specielt i Nærheden af Jernbaneknudepunkter kan den fjendtlige Opmarch forstyrres. B. har regnet ud, at i Polen vil en saadan Aktion mod 5 Knudepunkter lamme den samlede Opmarch, i Rumænien mod kun 4, i Frankrig mod 15, deriblandt Amiens, Laon, Reims, Chålons sur Marne, Dijon.
I „La France militaire“ har Henry Pol udkastet en lignende Plan. Efter hans Mening vil en Ødelæggelse af Vej- og Jernbanenettet faa en stor Betydning overfor en Modstander som f. Eks. Tyskland, hvor Floderne Rhinen, Weser, Elben og Oder gaar paa tværs af Opmarchretningen. Men et Luftbombardement lover kun større Virkning mod brændbare Maal. Ved Broer beskadiges saa- ledes kun Overbygningen, medens Bropillerne lades uberørte. Det er derfor nødvendigt fra Flyvemaskiner at landsætte tekniske Tropper til Sprængningsarbejdet samt fornødne Bedækningstropper.
Til Gennemførelsen af et saadant „coup de main“ kræver han en Stødtrop paa 30 Mand, bevæbnet med Maskinpistol og Granater, 12 å 15 Pionerer til selve Sprængningsarbejdet og en Bedækningsstyrke med ca. 20 Mask. Gev. til Besættelse af Defiléets to Ender.
Pol foreslaar Personellet opstillet allerede i Fredstid og samlet i en Bataillon af følgende Styrke:
2 Dækningskomp. å 40 Mand, 10 lette Mask. Gev. og 20 Motorcykler med Sidevogn.
1 blandet Komp. å 64 Mand, 3 lette Mask. Gev. og 26 Motorcykler med Sidevogn.
Ialt skal Batl.en være paa 164 Mand, 25 lette Mask. Gev. og 75 Motorcykler med Sidevogn.
Saavel Personel som Materiel bør være første Klasse.
Motorcyklerne skal anvendes til hurtig efter Landingen at bringe Styrkerne paa Plads.
Cyklen vejer 150 kg, Sidevognen 100 kg, 2 Mand 150 kg, Vaaben og Ammunition 100 kg, ialt 500 kg.
Hvis man regner med en Nyttelast af 1 Ton foruden Besætningen, vil Batl. kunne transporteres i ca. 40 Flyvemaskiner. Til en Operation i 450 km’s Afstand og en Motorkørsel paa 50 km til Objektet vil medgaa: Indskibning 1 Time, echelonvis Afmarch 1 Time, Flyvetid 3 Timer, Udskibning 1 Time, Motorkørsel til Objektet 1 Time, Operationen 4 Timer, Motorkørsel til Indskibningsstedet 1 Time, Indskibning 1 Time ialt 13 Timer. Afrejsen bør foregaa om Natten eller i Taage, Arbejdet udføres om Natten ved Hjælp af Projektører og Tilbageflyvningen ved Daggry.
Forfatteren mener, at dette rent teoretiske Eksempel af Teknikere muligvis vil blive anset for uigennemførligt, men trøster sig med, at mangt et Forslag, der ved Opkomsten ansaas for umuligt, dog med Tiden er slaaet igennem.
I Kolonialkrige samt ved Nedkæmpelse af Opstande, hvor det gælder om hurtigt at tilvejebringe Forstærkninger, og hvor man ikke behøver at regne med fjendtlige Modforanstaltninger, vil Troppetransporter pr. Flyvemaskiner sikkert blive af stor Betydning.
Anderledes stiller Forholdene sig under en større Krig. Her vil Landsætningen af store Styrker bag de fjendtlige Linier frembyde store Vanskeligheder. Maskinernes Transportkapacitet er stærkt begrænset, der vil kræves et betydeligt Antal til Befordring af Personel og. Materiel. Denne kan næppe foregaa ubemærket, man maa gaa ud fra, at Fjenden har etableret et Alarmeringssystem, hvorefter Lufteskadren vil blive udsat for Angreb fra fjendtlige Jagere og Antiluftskyts. De store Maskiner kræver store Landingspladser, som kun undtagelsesvis findes i Nærheden af de Punkter, man vil angribe. Tilstedeværelsen af større Vandflader kan bode noget her- paa. Modstanderen vil soge at dække de truede Punkter bl. a. med kunstig Taage, og han vil hurtig opsøge og bekæmpe de landsatte Tropper samt søge at gøre Landingspladsen ubrugelig.
Transporter og Landsætninger af større Omfang paa det fjendtlige Territorium vil antageligvis foreløbig høre til Undtagelserne.
