I Militært Tidsskrift af marts 1958 har oberstløjtnant Jens Chr. Lunn fremsat nogle betragtninger vedrørende bl. a. hensigtsmæssigbeden i trainafdelingens sammensætning og virksomhed samt foreslået ret betydelige ændringer af denne.
Formålet med nærværende indlæg må ikke opfattes som et svar på oberstløjtnantens artikel, men blot et ønske om at give en nødvendig supplerende orientering om emnet, idet jeg samtidig vil gøre opmærksom på, at de af oberstløjtnanten berørte problemer naturligvis har været mcdinddraget, i de overvejelser, der er grundlaget for de bestemmelser, der gælder for trainafdelingen herhjemme.
De i den forløbne tid indhøstede erfaringer med trainafdelingen indicerer, at rimelige krav og behov hidtil er blevet tilgodeset på tilfredsstillende måde. At trainafdelingen i organisationsmæssig henseende vel næppe kan siges at være færdigbygget må tillægges den kendsgerning, at en afdeling af en sådan størrelse og særlige tilhørsforhold først må gennemprøves i en årrække, før dens tilpasning til andre enheder har fundet sin afslutning. Dette forhold udelukker derfor ikke muligheden af, at der på visse områder med tiden — d.v.s. når der rådes over et fyldigere erfaringsmateriale — kan være grund til at overveje mindre ændringer. Motiveringen herfor må imidlertid være vægtige og synes endnu ikke at være fremkommet.
Trainafdelingen, som den ser ud i dag, er af ret ny dato, idet forsyningstropperne som våbenart her i Danmark først blev oprettet i 1951. Dette forhold har været medvirkende til, at „den faglige forståelse“, som må være nødvendig for en realistisk planlægning selv på lavere kommandotrin, først nu er ved at gøre sig gældende.
Som faglig enhed er trainafdelingen organisatorisk tilknyttet en højere kommandomyndighed — korps eller landsdelskommando.
Divisioner og brigadegrupper vil af den højere kommandomyndighed få stillet visse mængder forsyninger til rådighed samt den fornødne faglige støtte til afhentning, opbevaring og udlevering heraf. Den faglige støtte ydes af trainafdelingen, der almindeligvis vil blive befalet i direkte støtte af den pågældende enhed.
Trainafdelingen vil også kunne være i underlagt støtte for en division, f. eks. når denne optræder isoleret, ligesom afdelingen vil kunne få til opgave at yde almindelig støtte til flere større kampenheder eller visse dele af korpstropperne.
Trainafdelingens opgaver kan sammenfattes til følgende:
— Afhentning, evt. opbevaring samt udlevering af forplejning, drivmidler og ammunition til de forbrugende enheder,
— afhentning og udlevering af andre forsyninger til enhederne samt
— udførelse af troppetransporter og andre transporter.
Trainafdelingen består af chef med stab, stabskompagni og tre lette transportkompagnier.
Staben opdeles i den egentlige stab og den udvidede stab. I førstnævnte indgår transportof fireren, der er afdelingens næstkom- kommanderende. Hans hovedopgave er at koordinere og kontrollere anvendelsen af trainafdelingens vogne. Endvidere indgår forsyningsofficeren, hvem det påhviler at tilrettelægge og iværksætte de forskellige forsyningers afhentning, evt. klargøring og påfølgende udlevering. Hans nærmeste hjælper er forplejnings- og ammunitionsofficeren, der hver inden for sit felt er de ansvarlige ledere. Forsyningsofficeren har alene ansvaret for drivmiddeltjenesten samt evt. anden forsyningstjenestes afvikling. Han fører regnskab med de inden for de respektive virkeområder værende beholdninger og træffer aftale med fremskudt forsynings- eller depotområde vedrørende fornyet afhentning eller levering. I den egentlige stab indgår endelig adjutanten, ordonnansofficeren og stabskorn pagnic.hefen.
Den udvidede stab består af visse af førerne for stabskompagniets specialenheder, således signaldelingsføreren, der virker som afdelingens signalofficer, føreren for sanitetssektionen, der er afdelingslæge. Endelig kan enheder, der ikke organisatorisk hører under trainafdelingen, have personel knyttet til den udvidede stab.
Stabskompagniets kommandodeling varetager de funktioner for kompagniet, som normalt påhviler denne deling Inden for en underafdeling, men herudover yder den den samlede afdeling støtte.
Kommandodelingen er den eneste enhed,, der indgår i det sædvanlige kommandoforhold til kompagniet. Stabssektionen afgives i almindelighed til hjælp for stabens officerer, og de øvrige delinger, sektioner in. v. anvendes i reglen som selvstændige dispositionsenheder direkte under afdelingen. Ammunitionssektionerne, drivmiddeldelingen og forplejningssektionen består således af specialister, der anvendes inden for de pågældende t'orsyningsgre- ne i trainafdelingens område samt på udleveringsstederne. Signaldelingen opretter og betjener samt vedligeholder samtlige forbindelser indenfor trainafdelingen. Suppleringsdelingen, der består af en liniebygnings- og sikringssektion samt udleveringsssektionen, anvendes til støtte for stabskompagniets øvrige enheder og efter afdelingens nærmere bestemmelse til støtte for de lette transportkompagnier.
Det lette transportkompagni består af chef med kommandodeling og tre lette transportdelinger.
Kommandodelingen er sammensat af kommandosektionen, der varetager kompagniets interne administration og gennem sygehjælperne yder første-hjælp til syge og sårede, sikringssektionen, der ud over sikringstjenesten vil kunne anvendes som vejvisere, samt køkken- og vedligeholdelsesgruppen.
Transportdelingen er sammensat af en delingstrop, en forsyningsgruppe, der forestår delingens forsyning med drivmidler, samt 5 transportgrupper hver på 6 stk. 3-tons vogne. Transportgruppen, der er grundelementet i kompagniet, er i stand til at transportere de marcherende dele af et let, fodfolkskompagni (20 mand pr. vogn) eller 18 tons forsyninger. Gør særlige krav sig gældende, vil vognene kunne overlæsses med 50 %, således at; gruppen kan løfte 27 tons.
Alt i alt råder trainaf delingen over så stor en mandskabsstyrke og så mange køretøjer, at den i ét løft vil kunne transpor- teretere ca. 800—900 tons forsyninger, ja endog mere, hvis transportkapaciteten spændes til det yderste.
Under forudsætning af, at trainaf delingen har fuld rådighed over alle sine vogne, bar den således en meget stor ydeevne i transportmæssig henseende. Imidlertid vil vognrådigheden under krigsforhold på grund af reparabelt materiel og personellets mangel på hvile selv i bedste fald næppe kunne sættes højere end til 75—80 % af normalstyrken. Det må desuden erindres, at de i afdelingen indgående vogne for hovedpartens vedkommende er udskrevne vogne med to-hjulstræk.
Det sidstnævnte forhold indebærer således, at trainaf delingen kun vil kunne udnyttes effektivt, hvor der rådes over forholdsvis gode veje. I det hele taget maner trainafdelingens manglende terrængående egenskaber til nærmere eftertanke, thi uden forsyninger — ingen kamp.
Når trainafdelingen får pålagt en opgave, anvises der tillige afdelingen et område (TAO;, som normalt ligger 30—60 km bag fronten, og som danner basis for afdelingens hele virksomhed. TAO opdeles i:
— et ammunitionsområde (TAA),
— et drivmiddelområde (TAD) og
— et forplejningsområde (TAF),
som alle ledes fra afdelingens kommandostation i TAO. Inden for TAO anvises i øvrigt plads til afdelingens forsyningsområde, til stabskompagniet og til ikke indsatte dele af transportkompagnierne (transportpuljen).
Et TAO må vælges så stort, at en passende spredning og sløring af installationer og køretøjer er mulig. Til- og frakørselsforholdene må va;re gode, og vejene og jordbunden må kunne modstå det hårde slid af tungt lastede vogne. Endelig må terrænet vælges således, at en effektiv nærsikring af området, især mod panserangreb, kan iværksattes.
Da flytning af TAO i væsentlig grad nedsætter trainafdelingens ydeevne, er det af betydning, at TAO forbliver længst muligt på samme sted. Dette falder tillige sammen med det ønskelige i at placere de faglige enheder i så tilpas afstand fra fronten, at mindre ændringer af dennes forløb ikke straks kræver en flytning af trainaf delingen.
Af hensyn til atomfaren indrettes TAO med ret stor afstand mellem de enkelte områder. Normalopstillingen for afdelingen vil være en trekant med henholdsvis TAA, TAD og TAF i hver sin vinkelspids. Afdelingens kommandostation er sædvanligvis beliggende i midten af trekanten, medens forsyningsområdet og stabskompagniet (—) anbringes i nærheden af TAF.
Afstanden mellem de enkelte områder (trekantspidser) tilstræbes at være 7—8 km, hvilket vil sige, at trainaf delingen beslaglægger et område af ca. 30 km2 udstrækning. Se skitse 1.
Fra TAO fremskyder afdelingen udleveringssteder for:
— ammunition (AUS),
— drivmidler (DUS) og for
— forplejning (FUS).
Trainaf delingen er i stand til at oprette og betjene 2—3 AUS, 1—2 DUS og 1—2 FUS. Udleveringsstederne placeres normalt 15—25 km bag fronten, dog med DUS og FUS noget længere fremme end AUS som følge af sidstnævnte udleveringssteds mindre mobilitet. Alt efter kampformen vil placeringen af udleveringsstederne være nærmere eller fjernere fronten, dog inden for de ovenfor omtalte grænser. Undtagelsesvis kan udleveringsstederne — når afstanden til divisionens forsyningsområde tillader det — oprettes inden for selve TAO.
Oprettelsen af udleveringssteder for ammunition, drivmidler og forplejning sker normalt ved, at den støttede division (brigadegruppe) over for den myndighed, hvem trainafdelingen er underlagt, fremsætter sine ønsker om sted og tid for oprettelsen og åbningen af udleveringsstederne, til- og frakørselsretninger m. v.
Vedkommende myndiglieds bestemmelser herom optages i forsyningsbefalingen. Lægges TAO og udleveringssteder inden for den højere myndigheds område, anføres tillige bestemmelser for trafikregulering. Divisionen anviser på grundlag heraf sine enheder —- gennem sin egen forsyningsbefaling — sted og tid for afhentning af forsyninger.
I mange tilfælde vil den linjere myndighed — inden for visse fastsatte rammer — overlade den støttede division og den pågældende trainafdeling indbyrdes at tru-ffe aftaler om enkeltheder vedrørende udleveringen.
De vogne, som trainafdelingen ikke benytter inden for ammunitions-, drivmiddel- og forplejningstjenesten, holdes i en transportpulje direkte under afdelingen. Vognene anvendes eksempelvis til løsning af følgende opgaver:
— troppetransporter,
— transport af ingeniørmateriel og -materialer,
— transport af intendantur- og erstatningsmateriel,
— krigsfangetransporter.
Rækker transportpuljen i en given situation ikke til, kan yderligere vogne fremskaffes ved at aflæsse en del af de forsyninger, som holdes på hjul i TAO. Fremgangsmåden forudsætter dog, at TAO ikke umiddelbart står foran en forskydning.
1 ammunitionstjenesten påhviler det trainafdelingen at transportere ammunitionen fra fremskudt depotområde (FDO) frem til og udlevere den til tropperne. De store ammunitionsmængder, det drejer sig om, stiller store krav om transport. Sædvanligvis anvender afdelingen to transportkompagnier til denne •tjeneste. TAA etableres af det ene kompagni, medens det andet kompagni forestår oprettelsen af ammunitionsudleveringssteder.
Ammunitionen i TAA holdes enten på hjul eller oplægges på jorden efter korpsets (divisionens) nærmere bestemmelse i hvert enkelt tilfælde. Den nævnte myndighed bestemmer tillige mængder og typer for den ammunition, der skal være i TAA.
Beholdningen i TAA suppleres op, idet det pågældende transportkompagni afhenter ammunition i FDO efter nærmere aftale afdelingen og FDO imellem.
TAA er i virksomhed døgnet rundt.
Ammunitionen i AUS holdes i reglen på hjul. Korpset, (divisionen) fastsætter også her mængder og typer for den ammunition, der skal være i de oprettede AU.S, og bestemmer desuden, hvilke enheder, der skal tra-kke på de forskellige udleveringssteder, evt. med angivelse af retningslinier for rationering af ammunition.
De brugende enheder afhenter normalt selv deres ammunition ved udleveringsstedet.
I visse situationer bringes ammunitionen dog helt frem til brugeren ved fremskydning af ammunitionskolonner fra et udleveringssted eller fra TAA. En sådan kolonne overtages af brugeren på et aftalt kontakpunkt og returnerer efter endt udlevering til udgangsstedet. Fremgangsmåden er især hensigtsmæssig under be- vægelige operationer, ved opklaringsstyrker, isolerede enheder og i det hele taget, hvor forsyningslinierne er lange.
Stabskompagniets to ammunitionssektioner fordeles med en sektion til hvert af de to transportkompagnier, der skal varetage ammunitionstjenesten. Sektionernes personel forestår i første række administrative arbejder i forbindelse med ammunitionens afhentning, opbevaring og udlevering. Det påhviler desuden sektionen i AUS at føre kontrol med, at de brugende enheder ikke rekvirerer større mængder ammunition, end de er berettiget til, og i givet fald — gennem trainafdelingen — at henlede vedkommende rationerende myndighed på forholdet.
Såvel TAA som AUS indrettes efter de samme hovedlinier. De med ammunition læssede vogne anbringes på en måde, der er bekvem for ammunitionens omlæsning til de afhentende vogne. Ved disses ankomst til AUS (TAA) dirigeres de ind på en venteplads, hvorefter føreren for afhentningskommandoet afleverer sine rekvisitoner på et i tilslutning til ventepladsen etableret ammunitionskontor. Personellet her kontrollerer rekvisitionerne og udskriver en transportseddel for hver enkelt vogn i afhentningskommandoet med angivelse af, hvilke ammunitionstyper og -mængder vognen skal læsses med, hvorpå vognen sendes frem til læssepladsen (ammunitionsdepotet) inden for udleveringsstedet. Efter læsningen dirigeres vognen videre til en samleplads. Når alle vogne i afhentningskommandoet er samlet, modtager den her placerede udkørselskontrol transportsedlerne, der sammenholdes med rekvisitionen. Er der intet at bemærke, afmarcherer kolonnen.
Samme fremgangsmåde følges, når enkeltkørende vogne afhenter ammunition. Se skitse 2.
Skematisk indretning af TAA (AUS).
I drivmiddeltjenesten påhviler det trainaf delingen at transportere drivmidler (benzin, dieselolie, smøreolier, smørefedt, flyvebenzin til artilleriet, petroleum, antifrysevæske, væske til ildslukkere samt destilleret vand) frem fra FDO og udlevere dem til tropperne. Hvor forholdene taler herfor, kan drivmidlerne dog føres helt frem til TAD af et drivmiddeltransportkompagni eller ved hjælp af jernbanecisternevogne. I sidstnævnte tilfælde og hvor drivmidlerne leveres på autotankvogn, foretages aftapning og påfyldning af dunke ved hjælp af særligt materiel, som trainaf delingen råder over.
TAD oprettes af det tredie transportkompagni, som forestår både forplejningstjenesten og drivmiddeltjenesten inden for trainafdelingens ansvarsområde. TAD betjenes normalt af en let transportdeling med støtte af stabskompagniets drivmiddeldeling.
I TAD oplægges en drivmiddelbeholdning, hvis størrelse i hvert enkelt tilfælde fastsættes af korpset, og som nogenlunde svarer til den støttede enheds dagsbehov. Dette afhænger naturligvis af den valgte kampform. I forsvar vil det udgøre et minimum, medens det i angrebet eller under forfølgning vil stige stærkt. Drivmidlerne oplægges på jorden, men kan, hvor forholdene gør det ønskeligt (bevægelige operationer), holdes på hjul. Beholdningerne i TAD efterfyldes én gang i døgnet.
Medens transportdelingen bestrider kørslerne i forbindelse med drivmidlernes afhentning og fremføring med henblik på udlevering, varetager drivmiddeldelingen de administrative arbejder, som knytter sig til drivmidlernes afhentning (modtagelse), opbevaring og udlevering. Drivmiddeldelingen, som råder over forskelligt specialmateriel, forestår desuden følgende funktioner i TAD: Grovsortering af modtagne tomme dunke og i tilslutning hertil en rensning af dunkene ved hjælp af særlige skylleapparater — endvidere aftapning af tankvogne og cisternevogne og påfyldning af 20 1 dunke.
I princippet minder indretningen af TAD i øvrigt om TAA. Det vil sige, at der her findes en venteplads med drivmiddelkontor, hvorfra afhentende vogne dirigeres frem til drivmiddeldepoterne inden for området; der indrettes en samleplads med udkørselskontrol, som vognene skal passere igennem, inden området forlades. Se skitse 3.
Skematisk indretning af TAD.
Korpset (divisionen) fastsætter antallet af DUS samt typer og mængder af drivmidler, der skal udleveres fra de respektive udleveringssteder, og bestemmer tillige, hvilke enheder der skal trække på de forskellige udleveringssteder.
De brugende enheder afhenter — normalt én gang i døgnet — selv drivmidlerne ved udleveringsstedet, der i reglen er åbent i mørketiden og kun i få timer. I særlige tilfælde bringes drivmidlerne dog helt frem til brugeren ved fremskydning af en til formålet sammensat drivmiddeltransport direkte fra TAD. Som eksempel herpå kan nævnes kampvognsenheders forsyning med drivmidler, der køres helt frem til eskadronernes beredskabsrum.
Ved brugernes ankomst til udleveringsstedet ledes vognene over en venteplads med afleveringsplads for tom emballage og drivmiddelkontor ud til drivmiddeldepoterne, hvor drivmidlerne opbevares på lastvogne (1—3 vogne for hver drivmiddeltype). Udleveringen sker i øvrigt efter det i drivmiddeltjenesten almindeligt gældende princip: Fyldt dunk for tom dunk. Denne fremgangsmåde anvendes for at reducere det regnskabsmæssige arbejde forsyningstropperne og de brugende enheder imellem. Hvor en indskrænkning eller en rationering af drivmiddelforbruget er påkrævet samt under fredsforhold anvendes særlige til formålet fremstillede drivmiddelrekvisitionsformularer.
Efter læsning af vognene i overensstemmelse med den af drivmiddelkontoret for hver vogn udfærdigede transportseddel kører vognene frem til udleveringsstedets samleplads, rangerer op efter tilhørsforhold og forlader derpå DUS efter tilladelse fra udkørselskontrollen.
I forplejningstjenesten påhviler det trainafdelingen at transportere forplejningen (kødvarer, brød og tørkost, grøntsager med kartofler samt middagskolonial) frem fra FDO og udlevere den til tropperne. Dette hverv udføres af det tredie transportkompagni, som må påregne dagligt at skulle afse én transportdeling til dette formål. Da det drejer sig om varer, der af hygiejniske grunde fordrer en særlig hensyntagen i retning af soignerede vogne m. v., tilstræber man at anvende den samme transportdeling til denne tjeneste.
Med støtte af stabskompagniets forplejningssektion opretter og betjener transportdelingen TAF og forestår selve transporten af forplejningen, medens forplejningssektionen er ansvarlig for forplejningens modtagelse, opbevaring og udlevering og — i visse situationer — udportionering i portioner til 10 eller 50 mand.
Indretningen af TAF følger de sædvanlige retningslinier, der foreskriver en ind- og en udkørselskontrol, et forplejningskontor samt en vente- og en samleplads. Hertil kommer så en udleveringsplads for hver af de ovenfor nævnte forplejningskatagorier.
Korpset fastsætter, hvilke forplejningsmængder m. v., der skal føres i TAF. Forplejningen forbliver normalt på vognene, og kun i særlige situationer som f. eks. ved udportionering, eller når der regnes med muligheden af ABC-angreb, aflæsses denne og oplægges (helst) under tag.
Supplering af beholdningerne i TAF sker ved, at transport- delingens vogne efter nattens udlevering kører tilbage til FDO, hvor den befalede forplejning afhentes ved et intendanturkompagni. Delingen fortsætter herefter til TAF, hvor den underbringes, indtil næste udlevering finder sted.
Den følgende nat udleveres den modtagne forplejning til tropperne, der afhenter denne direkte i TAF eller — hvad der er den sædvanlige fremgangsmåde — ved udleveringspladser i FUS, som fremskydes fra TAF. Der kan oprettes et til to udleveringssteder pr. division, og hvert af disse indrettes i princippet efter de for TAF fastsatte bestemmelser. Forplejningen udléveres artikelvis eller gruppevis fra vognene. Ved den sidstnævnte fremgangsmåde rummer de enkelte udleveringspladser samtlige forplejningskategorier, en metode, der er tidsbesparende, men kræver et vel udbygget vejnet.
En gang i døgnet afhenter de brugende enheder selv forplejningen ved udleveringsstedet, som kun er åbent nogle få timer i mørketiden. Ved ankomsten til FUS ledes vognene over ventepladsen og forplejningskontoret frem til udleveringspladserne. De medbragte rekvisitioner afleveres til forplejningskontoret, som påfører dem en udleveringsordre, der forevises udleveringspladsernes ledere. Når vognene er læsset, samles de på samlepladsen og afmarcherer efter at være blevet kontrolleret af udkørselskontrollen.
I tilknytning til samlepladsen eller umiddelbart før denne etableres feltpostkontoret, der udleverer og modtager evt. brev- og pakkepost.
Når forplejningsudleveringen er tilendebragt, rømmes området, og FUS-kommandoets vogne kører derpå enten til FDO, hvor nye forsyninger modtages, og overskydende forplejning afleveres, eller vognene går direkte tilbage til TAF. Se skitse 4.
Skematisk indretning af FUS.
De nødvendige signalforbindelser inden for trainafdelingen oprettes og vedligeholdes af signaldelingen, der råder over såvel telefon- som radiomateriel (SMB-stationer m. m.).
Telefonforbindelser oprettes i første række fra afdelingens kommandostation til TAA, TAD, TAF, STKMP og FSO/TRA samt inden for hvert enkelt af disse områder. Mellem KSN/TRA — TAA — AUS vil der være radioforbindelse.
I AUS er et veludbygget telefonnet betingelsen for en heldig gennemførelse af tjenesten.
Hverken FUS eller DUS har normalt signalforbindelse med TAO. Ej heller vil der inden for disse udleveringssteder være grund til at etablere telefon- eller radioforbindelser, idet udleveringsstederne kun dækker et forholdsvis lille område og kun vil være i funktion i få timer.
Afsluttende kan det være fristende at spørge, om vi i trainafdelingen har fundet en tilfredsstillende løsning på det meget vigtige spørgsmål om transport- og forsyningsstøtte til kamptropperne?
Erfaringerne fra vore større samlede øvelser, hvor krigsstærke afdelinger har deltaget, synes at bekræfte opfattelsen af, at vi følger den rette vej. At visse organisations- og udrustningsmæssige forhold kunne tåle en tilpasning kan ikke benægtes, men det principielle i trainafdelingens organisation og virke tør betegnes som tilfredsstillende og bør derfor næppe ændres.
E. Weigaard Jørgensen.
