Log ind

Terrainbordsundervisning

#

Ved Genoptagelsen a f Mandskabets Undervisning og Indøvelse i de forskellige Discipliner rejser der sig mangfoldige Problemer. Meget nyt skal gennemprøves, og de indhøstede E rfa rin g e r skal bundfældes, fø r der med Sikkerhed kan bygges videre derpaa. Ofte mangler endnu de fornødne Reglementer, eller tilgængelige Reglementer kan kun benyttes med visse Forbehold. E t Middel, der gennem Tiderne har bestaaet sin Prøve, og som uden al T vivl ogsaa i Frem tiden vil vise sig at være et nyttigt Hjælpemiddel ved Uddannelsen i teoretisk Felttjeneste og Fægtning, er Terrainbordet. Det har ydermere den Fordel, at det kan tilvejebringes ved forholdsvis smaa M idler og ved Hjælp a f M aterialer, der uden større Vanskelighed kan skaffes tilveje a f enhver jævnt opfindsom Felttjenestelærer. De Terrainborde, der fø r Hærens Opløsning fandtes paa Kasernerne, er som saa meget andet mestendels forsvundet, men Sammentømringen a f et nyt Bord volder ikke større Vanskelighed. Fingernemme Folk blandt Mandskabet kan her være til god Gavn, og Improvisationer vil være til stor Nytte, ind til det fornødne M ateriel med Tiden foreligger. Den største Vanskelighed ligger i Virkeligheden ikke i Frem skaffelsen a f Terrainbordet, men i dettes rette Udnyttelse, saaledes at det bliver et virkelig t Hjælpemiddel og et væ rdifuldt A k tiv under den teoretiske Uddannelse jævnsides med og til Uddybelse a f det i Marken lærte. Ikke alene ved Mandskabets Uddannelse, men ogsaa ved Uddannelsen a f de unge Befalingsmænd, Delingsførere og Gruppeførere, vil den rationelt drevne Terrainbordsundervisning være a f uvurderlig Betydning. Den rette Udnyttelse a f Terrainbordet kræver Fantasi, grundig Forberedelse og Indleven i Stoffet, saaledes at Elevernes Interesse holdes fangen fra Timens Begyndelse og til dens A fslutning, kun da vil det rette Udbytte a f Undervisningen naas. Erfaringen har vist, at de unge Felttjenestelærere ofte staar famlende og usikre overfor Opgaven, og det vil derfor form entlig være nyttigt at se nærmere paa de P ro ­ blemer, der rejser sig i denne Forbindelse, og søge at opridsevisse Retningslinier fo r en rationel Udnyttelse a f Terrainbordsundervisningen. Nedenstaaende Anvisninger gør ikke K rav paa at være udtømmende, andre Felttjenestelærere benytter m uligvis a fvigende Metoder, der i lige saa høj Grad fø rer til Maalet, men saafrem t de kan bidrage til at give en og anden ung Felttjenestelærer nogle Impulser og Holdepunkter med Hensyn til Terrainbordsundervisningen, er Form aalet med de her fremsatte Betragtninger naaet. A f faglige Publikationer vedrørende forannævnte Emne er det til Dato kun lykkedes undertegnede at opspore en i det nu saligt henfarne M ilitæ rsk rift »Die Panzertruppe« i Juni 1942 o ffen tligg jort A rtikel. Tilsvarende Publikationer fra svensk og allieret Hold vilde naturligvis være a f overordentlig Interesse, men har ikke været tilgængelige. Nævnte A rtik el bærer Præg a f stor Indsigt og faglig Viden og nogle a f dens Anvisninger er benyttet i efterfølgende Betragtninger jævnsides med undertegnedes personlige E rfa rin g gennem Aarene. A t Forholdene ogsaa andetsteds nu og da kunde lade noget tilbage at ønske, vidner følgende Passus fra forannævnte A rtik el om : »Ved enhver Underafdeling«, siges der, »findes et eller andet Sted et Terrainbord. Hvad enten det nu er blevet til som Følge a f højere Be faling eller i Erkendelse a f N y ttig ­ heden a f dette Uddannelsesmiddel, — det er der. Som Regel gør det im idlertid mere Nytte som Tø jstativ end som Undervisningsmiddel. Terrainet, der engang er blevet frem stillet med Henblik paa en eller anden Inspicering, forfalder langsomt, og gennem Sandet strækker sig lange Revner, som hidrørte de fra et Jordskælv. Nu og da, naar Øvelseslisten kræver det, bliver Terrainbordet g jort i Stand. En Udgangssituation udtænkes og fo rklares a f den hyppigt meget unge Lærer, og nu begynder en Undervisning, der ofte kun har den i Øvelseslisten fastsatte Betegnelse fælles med Terrainbordsundervisning, men som iøvrig t lige saa godt havde kunnet finde Sted uden Terrainbord, da der paa ingen Maade gøres Brug a f de uendelige Muligheder, Terrainbordet frembyder. Denne Tingenes T ilstand tyder paa, at Metodiken ved Terrainbordsundervisningen i nogen Grad er ved at gaa tabt.«

En og anden ogsaa herhjemme v il form entlig nikke genkendende til dette Hjertesuk.

Formaalet med Terrainbordsundervisningen.

Terrainbordet er en Erstatning fo r det egentlige Terrain og derfor det bedste Anskuelsesmiddel ved den teoretiske U ndervisning i Felttjeneste og Fægtning. Ved Befalingsmandsuddannelsen tjener Terrainbordsundervisningen til U dvikling a f Befalingstekniken og til Frem ­ me a f Handlekraft og Beslutningsdygtighed. Sam tidig er der Lejlighed til at uddybe Kendskabet til gældende Reglementer og Fo rskrifter, hvilket der sjælden er Tid og Lejlighed til i Terrainet. Altsaa: »Reglementerne frem ! H vor staar det?« Ogsaa til Instruktion vedrørende en planlagt Øvelse i Te rrainet eller til Gennemgang a f en afholdt Øvelse egner Terrainbordet sig. Ved Mandskabsuddannelsen er der ligeledes rig Lejlighed til gennem smaa, simple Situationer at udvikle Enkeltmands Handlekraft og Beslutningsdygtighed, Bibringelse a f Forstaaelsen a f Principerne fo r Sikring under M arch og paa Stedet, Opklaring, Optræden som Ordonnans m. v. Saafrem t daarligt V e jr foranlediger Underafdelingschefen til at aflyse en planlagt Felttjeneste — eller Fægtningsøvelse — under Hensyn til at skaane Udrustning og Materiel, kan det undertiden være hensigtsmæssigt at gennemføre den paatænkte Øvelse paa Terrainbordet. Ved saadanne Le jligheder duer Im provisationer im idlertid ikke. Grundig Forberedelse er som ved al anden Uddannelse ogsaa her paakrævet. Det betaler sig derfor under disse Omstændigheder at beskæftige Mandskabet en Tim estid med Øvelse, Pudsning, Vaabenrengøring eller Kasernearbejde, medens Felttjenestelæreren planlægger Øvelsens Gennemførelse paa Terrainbordet.

Undervisningsmateriellet.

Der skelnes mellem to væsensforskellige A rte r a f Terrainborde, og der bør ved Undervisningen helst kunne disponeres over begge. De to Slags Terrainborde er:

1. Det egentlige Terrainbord, hvorpaa man frem stiller en omhyggeligt udført E fte rligning a f et virkelig t eller tænkt Stykke Terrain med alle i Terrainet forekommende Enkeltheder, og

2. »Rodekassen«, d. v. s. et mindre Terrainbord beregnet til Gennemførelse a f Smaaopgaver, f. Eks. Detailsituationer fra en større Opgave, der gennemgaas paa det store Terrainbord, og hvor det kan være ønskeligt at frem ­ stille et mindre Terrainudsnit i større Maalestok. Der maa advares imod at gøre det lille Terrainbord fo r » friseret«. Hensigten med det er i en Haandevending at kunne frem stille netop den Bakke el. 1., der er Brug fo r ved Fremhævelsen a f en særlig Situation. Dette Terrainbord kan undværes, men det er en Fordel at raade over det ved Undervisningen.

Størrelsen a f det egentlige Terrainbord kan passende sættes til ca. 2 X 3 m, Dybden ca. 10— 15 cm. Selve Sandkassen fyldes til Randen med Sand, saaledes at Kassens Kant ikke skjuler Terrainet. Bordets Højde bør ikke være større, end at Eleverne siddende kan overse det frem stillede Terrain. Idealet er at placere Terrainbordet midt i et a f Træ opbygget »Am fiteater«, saaledes som det f. Eks. findes paa Dragonkasernen i Randers, men et saadant Arrangem ent er naturligvis ret kostbart og lader sig ikke let improvisere. Størrelsen a f »Rodekassen« kan passende være ca. 1 X 2 m, evtlt. noget mindre. Sandet heri bør fugtes inden Undervisningens Begyndelse, saaledes at det lader sig forme. A f M aterialer til Frem stilling a f lav Bevoksning, M arker, Veje og Vandløb m. v. kan Farvepulver i Grønt, Graat, Gult, Brunt og Blaat anbefales. Mos, smaa Grene og Kviste a f Gran og F y r m. v. egner sig til Frem stilling a f Skov og anden høj Bevoksning. T il Frem stilling a f enkelte Træer, saavel Naaletræer som Løvtræer samt Buskads kan ogsaa anvendes Vat, der gives en passende Form og klæbes paa en Tændstik, hvorefter det males grønt. E t An tal Træmodeller forestillende Huse, Kirker, Møller, Vandtaarne, Broer m. v. maa forefindes. Huse m. v. frem stilles let og billig t ved Hjælp a f en solid Træliste, afskaaret i passende Længder og med den ene Side afhøvlet til skraa Flader, der ved Hjælp a f en Smule M aling bringes til at illu ­ dere som Tag. Jernbanelinier kan frem stilles ved Hjælp a f Bændler eller Papstrim ler med paamalede Tværstreger.

Til M arkering a f de taktiske Situationer kan f. Eks. anvendes :

— Tinsoldater, Kampvogne og Panservogne m. v. saaledes som de kan købes i Legetøjsforretningerne, eventuelt suppleret med enten smaa Papskiver med paamalede Troppetegn, fastkilet i Tændstikker eller Træklodser, der er forsynet med de paagældende Troppetegn fo r begge P a rtier,

— røde og blaa Papstrim ler, Bændler eller Snore til Afmæ rkning a f forreste Linie og taktiske Grænser samt

— Vattotter til M arkering a f A rtillerinedslag og Papringe til Afmæ rkning a f Omraader, der er under Artilleribeskydning.

lø v rig t aabner der sig her et rig t Felt fo r den enkelte Felttjenestelærers Opfindsomhed med Hensyn til Frem stilling a f de taktiske Situationer og de M idler, der ønskes anvendt hertil. En Pegepind hører med til det nødvendige Udstyr. Det kan være praktisk at inddele Pegepinden i Overensstemmelse med det frem stillede Terrains Maalestoksforhold, f. Eks. ved Hjælp a f Tegnestifter, der kan flyttes, naar Maalestoksforholdet ændres. Maalestokken kan ogsaa afsættes paa Kanten a f selve Terrainbordet. Hvilken Metode der end anvendes, er det a f Betydning, at saavel Læreren som Eleverne er klar over det øjeblikkelige Maalestoksforhold, saaledes at der ved Løsningen a f Opgaverne arbejdes med de rigtige Afstande. En Nordpil kan anbringes i et H jørne a f Terrainbordet. Ved mange Opgaver kan det være praktisk at benytte sig a f et taktisk JJr frem stillet a f Pap, og paa hvilket man under Løsningen a f Opgaverne kan angive Tiden. Ved Terrainbordsøvelser med Befalingsmænd bør disse medbringe Blyant og Meldingsblok samt evtlt. de paagældende Reglementer.

Forberedelsen.

Som Ledetraad fo r Forberedelsen til Terrainbordsundervisningen gælder bl. a. følgende almindelige Overvejelser:

— Ved Terrainbordsøvelser gennemspiller Deltagerne kun det ene P a rti og ikke som ved K rig sspil begge Partier.

Det er Læreren, der iværksætter og leder det fjendtlige Partis Dispositioner.

— Opgaverne bør begrænses! Dette er uhyre vigtigt. Man oplever Gang paa Gang ved Terrainbordsøvelser, at Øvelsen ikke kan gennemføres, fo rdi Lederen har slaaet Øvelsen fo r stort op, saaledes at han i Løbet a f den givne Undervisningstim e overhovedet ikke naar frem til selve Øvelsesformaalet. Altsaa: Smaa, begrænsede Opgaver!

— Grundighed er vigtigere end Alsidighed! Det er forkert at ville benytte Terrainbordsundervisningen til overfladiske Indtryk eller almindelige Overblik. Derimod bør de fo r Terrainbordsøvelser egnede Uddannelsesomraader tages op et fo r et og grundigt gennemarbejdes.

Man begynder med at fastlægge Øvelsesf ormaalet, og i Overensstemmelse med dette udvælges Terrainet. Herved iagttages, at Terrainet bør begunstige Frem stillingen a f typiske Kampsituationer, saaledes at Læreren paa Grundlag a f det .givne Terrain er i Stand til at fremhæve de til Øvelsesformaalet svarende Principper fo r Kampen. Derefter lader Læreren en a f de yngre Befalingsmænd, eventuelt bistaaet a f de fornødne Hjælpere, indrette Terrainbordet efter de a f Læreren givne Anvisninger. Det betaler sig at ofre nogen Tid paa at oplære nogle a f de yngre Befalingsmænd til dette Arbejde, saaledes at Læreren til dagligkan indskrænke sig til blot at forlange Bordet indrettet i Overensstemmelse med et paa Kortet indtegnet Terraina fsnit •eller en a f ham udarbejdet Skitse. Bordet skal som foran nævnt være en minutiøs Gengivelse a f det ønskede Terrain, men det er paa den anden Side magtpaaliggende, at det ikke bliver saa »fint«, at man ligefrem ikke nænner at lave det om. Man bør derfor ved Valget a f M aterialer have Opmærksomheden henvendt paa, at disse er a f en saadan A rt, at A rbejdet med Indrettelsen a f Bordet bliver overkommeligt og ikke tager uforholdsmæssig lang Tid. Det bør være saaledes, at Læreren uden at betænke sig om fornødent kan forlange • et nyt Terrain frem stillet til hver Teoritime.

N aar Øv eisesformaalet er fastlagt og det dertil svarende Terrain udvalgt, gaar Læreren i Gang med at udarbejde Udgangssituationen og Detaillerne fo r Øvelsens Forløb. Der maaadvares mod taktiske Spidsfindigheder. Situationen kan i V ir ­ keligheden ikke være simpel nok. Man bør vogte sig fo r at fremkomme med altfo r lange Redegørelser fo r Forudsæ tningerne fo r den givne Kampsituation, Grundlaget bør være saa sim pelt som muligt. Øvelsen bør begynde med klar, entydig Kampopgave fo r Øvelsesdeltagerne. Som Skema fo r Udgangssituationen benyttes det ved Felttjeneste- og Fægtningsøvelser alm indelige:

1. Fjenden .........................................

2. Egne Forhold ............................. .

3. Opgave fo r næsthøjere Enhed og

4. Opgave fo r Øvelsesenheden.

N aar nu Udgangssituationen er opbygget paa Terrainbordet ved Hjælp a f Markeringsmateriellet (Tinsoldater, Papskiver eller Klodser med Troppetegn m. v.), er Forberedelserne afsluttede.

Udførelsen.

Ved Undervisningens Begyndelse kan det være hensigtsmæssigt at oplyse om Øvelsesf or maalet, saafrem t Hensigten er navnlig at indøve en bestemt Opklaringsteknik, Kampteknik e. 1.. E r Hensigten derimod at skærpe Evnen til hurtig Opfattelse a f en bestemt Kam psituation eller Beslutningsdygtigheden i overraskende Situationer, bør man ikke forud give nogen Oplysning om Øvelsesformaalet. Derpaa instruerer Læreren kort om Udgangssituationen. Derefter fordeles »Rollerne« hvorved iagttages, at der kun tildeles de Funktioner, der virkelig bliver Brug fo r under Øvelsens Forløb. A t have gennemtænkt dette hører med til Øvelsens Forberedelse. Det er praktisk at lade Øvelsesdeltagerne tage O pstilling ved Terrainbordet saaledes, at de staar med Fron t imod F jen ­ den. Det, det nu kommer an paa, er hurtigt at komme i Gang med selve Øvelsestemaet. Opklaringspatrouillers og Sikringsdeles Optræden m. v. gennemspilles kun, saafrem t dette netop er Øvelsesformaalet. Læreren maa passe paa ikke at tabe den røde Traad ved at beskæftige sig med Biemner. Ligeledes maa han tage sig i A g t fo r ikke ved indskudte Spørgsmaal at lade sig forlede til at afvige fra Hovedemnet.

Under Øvelsens Forløb behandles hver enkelt Kam psituation iøvrig t saaledes: Fø rst behandles Situationen fo r eget og fjend tlig t Parti. Hvad ser man i Terrainet? Hvad hører man? Derpaa lader Læreren de paagældende Øvelsesdeltagere m undtligt fremsætte deres Overvejelser samt meddele den paa Grundlag a f nævnte Overvejelse tagne Beslutning. Ofte vil det være paa sin Plads at lade Øvelsesdeltagere, der ikke netop staar fo r Tu r til at skulle tage nogen Beslutning, udtale sig om deres Opfattelse. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at forlange en Terrainbedømmelse med Henblik paa en bestemt Kamphensigt, f. Eks. hvorvidt Terrainet begunstiger eller umuliggør Anvendelsen a f Kampvogne, Anlæg a f V e jspærringer, Ild stilling m. v. Undervisningens videre Forløb er nu noget forskelligt, efter som det drejer sig om Undervisning a f Befalingsmænd eller a f menige. D rejer det sig om Undervisning a f Befalingsmænd, er Form aalet med Øvelsen bl. a. at indøve Befalingstekniken eller Ildens Ledelse og Anvendelse. Der sættes derfor nu et stort Punktum fo r alle almindelige Talemaader, hvorefter Læreren lader de paagældende Elever udgive en klar og utvetydig Befaling med koncist angivne Kampopgaver. Iøvrigt bør Læreren ogsaa ved Overvejelserne og navnlig ved Beslutningen kræve en klar, soldatermæssig Udtryksform overholdt. E fte r at de paagældende Underførere saaledes har ha ft Lejlighed til at fremsætte deres Overvejelser, tage Beslutning og udgive Befaling, gennemgaar Læreren kort, hvad der i dette Tilfæ lde har været forkert og rigtigt, idet han — ligeledes kortfattet — begrunder sin Opfattelse. Som A fslu tning paa denne korte Gennemgang fastslaar Læreren, hvad der prin cipielt er at lære a f den nys gennemgaaede Øvelse, eventuelt suppleret med, hvad Reglementet har at sige dertil. Saafrem t Lærerens Opfattelse har været afvigende fra Elevernes, forlanger han en ny Befaling udgivet i Overensstemmelse med de a f ham frem ­ satte Synspunkter. E fte r at de som Følge a f den endelige Befaling trufne Dispositioner er bragt til Udførelse paa Terrainbordet, tages den ny Situation op, idet der atter gaas frem efter foranstaaende Recept, og saaledes fortsættes U ndervisningen, ind til Øvelsen afsluttes. Undertiden kan det være hensigtsmæssigt som A fslu tning paa den samlede Øvelse at afholde en sammenfattende Gennemgang med Fremhævelse a f visse grundlæggende Principper. Skelettet til denne afsluttende Gennemgang vil det være praktisk at fastlægge ved korte Notater under Øvelsens Forløb. Man bør herved vogte sig fo r at fortabe sig i en omstændelig Gennemgang a f Øvelsesforløbet, det har alle jo netop selv været med til. Derimod bør man, idet der gaas ud fra Øvelsesf ormaalet, fremhæve de begaaede Hovedfejl samt de principielle Grundsætninger, der er søgt fastslaaet ved Øvelsen. Det er herved a f Betydning, at Læreren forstaar at give en kortfattet og klar Oversigt over Hovedsynspunkterne med Udeladelse a f alt uvæsentligt.

D rejer det sig om Undervisning a f menige, v il Øvelsesform aalet ofte gaa ud paa Indøvelse a f Enkeltmandsoptræden som Ordonnans, Spejder, Udkigspost m. v. eller Skærpelse a f Evnen til at opfatte en bestemt Kampsituation. Øvelsen v il da i det væsentlige indskrænke sig til at omfatte Elevens Overvejelse og Beslutning samt dennes Udførelse. Det vil dog ogsaa være ønskeligt at gennemgaa Opgaver, der tager Sigte paa Gruppens eller højere Leds Optræden. Under Forhold, hvor Uddannelsen er saa vidt fremskreden, at det er m uligt at anvende flinkere menige som Gruppeførere eller Næstkommanderende i Gruppen, kan man lade disse udgive Befaling paa Grundlag a f Overvejelse og Beslutning, altsaa ganske som under Befalingsmandsuddannelsen anført. Som Regel maa Gangen i de meniges Undervisning dog være den, at Læreren efter at have behandlet Udgangssituationen hører Ele ­ vens Overvejelser og Beslutning, hvorefter han selv giver den Befaling, hvorpaa Øvelsen kan fortsættes. lø v rig t gaas der i saa stor Udstrækning som m uligt frem efter de fo r Befalingsmandsuddannelsen anførte Retningslinier.

Fo r skematisk at rekapitulere Gangen i Undervisningen bliver Forløbet a f en Terrainbordsøvelse efter de foran skitserede Retningslinier da saaledes:

1. Læreren instruerer om Udgangssituationen. Evtlt. tillige Oplysning om Øvelsesformaalet (se foran).

2. De forskellige Funktioner fordeles paa Eleverne.

3. Situationen fo r eget og fjend tlig t P a rti gennemgaas. (Hvad ser man? Hvad hører man?)

4. De dertil udpegede Elever fremsætter Overvejelser og Beslutning. (Evtlt. høres andre Elevers Mening Evtlt. Terrainbedømmelse).

5. Eleverne (Læreren) udgiver Befaling.

6. Læreren gennemgaar kort forkert og rig tig t samt fastslaar principielle Grundsætninger. Evtlt. fornyet Befalingsudgivelse paa Grundlag heraf.

7. De trufne Dispositioner bringes til Udførelse.

8. Nyopstaaede Situationer behandles som i Punkterne 3— 7 anført.

9. Læreren foretager afsluttende Gennemgang a f den samlede Øvelse.

Nedenfor vises et Par Eksempler paa Terra inbordsundervistiing efter foranstaaende Retningslinier med hhv. Befalingsmænd og menige, idet det skal tilføjes, at Form aalet med Eksemplerne ikke er at belyse de heri rejste taktiske Problemer men udelukkende at vise Gangen i Undervisningen.

Eksempel 1. (Undervisning a f Befalingsmænd). Øvelsesenhed: 1 Fodfolksdeling å Delingsfører, Næstkommanderende ved Delingen, 1 Delingstrop og 4 Rekylgeværgrupper. Læreren: »Øvelsesformaal: Indsættelse a f en Forspids mod fj. Besættelse. Udgangssituation: Fjenden er under henholdende Kamp under Tilbagegang i denne Retning (viser paa Terrainbordet). Egne Styrker har optaget Forfølgning. Eget Kompagni er som Fortropskompagni under Frem rykning ad Vejen her, med Opgave ved energisk Forfølgning at kaste F j. yderligere tilbage og hindre ham i at sætte sig fast. Egen Deling er Forspids og er med sin Forpatrouille naaet til denne Bakke. D elingsfører: Osgt. Hansen; Nk. ved D elingen: Sgt. Petersen; Fører fo r Delingstroppen: Kpl. Sørensen; Fører fo r Forpatrouillen (1. G r.): Kpl. Andersen; 2. Gr.: Kpl. N ygaard; 3. G r.: Ukpl. Larsen; 4. G r.: Ukpl. Bendtsen. Kpl. Andersen, gentag Situationen!« Kpl. A. gentager og viser samtidig, hvad der a f det anførte er synligt paa Terrainbordet. Læreren: »Forpatrouillen er i Enkeltkolonne naaet frem til Bakketoppen her. Delingsføreren er tillige med de øvrige Gruppeførere og to Ordonnanser ligeledes i Enkeltkolonne ca. 20 m bag Forpatrouillen. De øvrige Grupper følger i Enkeltkolonne i Nummerorden. A fstand til 2. Gr. ca. 100 m. A fstand mellem Grupperne ca. 20 m. Delingstroppen under Kommando a f Nk. ved Delingen mellem 2. og 3. Gr. Idet Forpatrouillen naar Toppen a f Bakken, hører Delingsføreren Skud fra Skoven. Han ser sam tidig Fo rpatrouillen falde ned og dens Rekylgevær blive bragt i Stilling. (Se Skitse 1). Osgt. Hansen, hvad gør De?«

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 15.10.12.png

Osgt. Hansen: »Jeg er selv med Gruppeførerne i Dækning folden fj. Ild, men de efterfølgende Grupper vil m uligvis være udsat fo r Ilden. Jeg vinker derfor Grupperne i Dækning bag Bakken her, beordrer Gruppefører 2— 4 til at forblive, hvor de er og afvente nærmere Ordre. Jeg sender en Ordonnans til Fortroppen med foreløbig M elding om, at Forspidsen er blevet beskudt fra Skovkanten og har g jort Holdt ved Bakken her. Derefter maver jeg mig med en Ordonnans frem til Forpatrouillen fo r at se, hvad der er paa Færde (viser paa Terrainbordet og fly tter M arkeringen).« Læreren: »Godt! Idet De naar frem til Forpatrouillen, viser Føreren Dem lige fo r i Skovkanten en Vejspæ rring a f fældede Træer. Ved Huset lige til højre fo r Vejspæ rringen er der set enkelte fj. Skytter, og fra Skovkanten paa begge Sider a f Spærringen er der faldet enkelte Byger fra automatiske Vaaben. Tænk over, hvad De agter at foretage Dem!«

Læ reren: »Kpl. Sørensen! Anser De Placering al Vejspæ rringen fo r hensigtsmæssig?« Kpl. S .: »Vejspærringen ligger fo r saavidt rigtigt, som den ikke kan omkøres. En Mangel ved den er, at den er meget synlig fra Forterrainet. Jeg vilde undersøge M uligheden fo r at trække den noget ind i Skoven og eventuelt indrette den i Form a f en Panservognsfælde.« Læreren: »Rigtigt! — Osgt. Hansen, maa jeg høre Deres Overvejelser og Beslutning.« Osgt. H .: »Jeg har til Opgave ved energisk Forfølgning at kaste F j. yderligere tilbage og hindre ham i at sætte sig fast. Fjenden hindrer mig ved Besættelsen i Skovkanten i at løse min Opgave og er m uligvis ved at sætte sig fast, hvad jeg jo skal forhindre. Altsaa maa jeg angribe og tilintetgøre eller kaste den fj. Besættelse. Jeg beslutter derfor følgende (viser paa Terrainbordet) : Forpatrouillen gaar i S tilling paa Bakken her. 2. Gr. angriber S. om Bakkepartiet i Flanken paa den fj. Besættelse støttet a f Forpatrouillens Ild. Resten a f Forspidsen holdes i Reserve klar til Frem rykning, naar den fj. Besættelse er nedkæmpet.«

Læreren: »Kpl. Nygaard, vilde De gøre det samme?« Kpl. N .: »Javel, H r. Prem ierløjtnant!« Læreren: »Osgt. Hansen, lad mig høre Deres Befaling!« Osgt. Hansen udgiver Befaling paa Grundlag a f foranstaaende Beslutning. Førerne fo r Forpatrouillen og 2. Gr. gentager. Læreren (Gennemgang) : »Delingsførerens Beslutning om at trække de efterfølgende Grupper frem i Dækning a f Bakken var rigtig. Beslutningen om at melde til Fortroppen samt selv at søge frem til Forpatrouillen fo r at faa Overblik over Situationen var ligeledes rigtig. Beslutningen om kun at angribe med 1 Gruppe støttet a f Forpatrouillen anser jeg fo r at være forkert. Selv om F j. ikke er stærkere, end han allerede har vist, vil dette Angreb utvivlsomt vise sig utilstræ kkeligt. Fo r at nedkæmpe F j. bliver De nødt til efterhaanden at sætte Resten a f Delingen ind og vil derved have spildt Tid og Kræ fter. Det gælder i denne Situation om hurtigt at indsætte alle disponible Kræ fter, opnaa Ildoverlegenhed, nedkæmpe F j. og genoptage Forfølgningen. Reserver behøver De i dette Tilfæ lde ikke tænke paa, da De altid om fornødent kan faa Støtte fra Fortroppen. Principielt har vi altsaa heraf lært, at naar Opgaven er at bryde fj. Modstand, skal dette ske ved et overfaldsagtigt Angreb med alle til Raadighed staaende M idler og ikke ved en draabevis Indsættelse. M in Beslutning i dette Tilfæ lde er saaledes (viser paa Terrainbordet) : 2 Grupper i S tilling her ved Vejen søger ved kra ftigst mulig Ild at holde F j. nede. 2 Grupper under Kommando a f Delingens Næstkommanderende søger S. om det levende Hegn ind i Flanke og Ryg paa den fj. Besættelse. Naar sidstnævnte Angreb er blevet virksom t, angriber de to førstnævnte Grupper under min Kommando mod Skovkanten. Osgt. Hansen, udgiv Deres Befaling paa Grundlag a f denne Beslutning!«

Osgt. H. udgiver Befaling paa Grundlag a f Lærerens Beslutning, Næstkommanderende og Gruppeførere gentager, og Dispositionerne bringes til Udførelse paa Terrainbordet. Læreren gennemgaar den nyopstaaede Situation, hvorefter Øvelsen fortsættes. Øvelsens videre Forløb kan f. Eks. tilrettelægges saaledes, at F j. enten nedkæmpes (Øvelsesform aal : Gennemførelse a f Angrebet) eller trækker sig tilbage (0 velsesformaal : Angreb gennem Skov), idet hver nyopstaaet Situation behandles efter foranstaaende Skema.

T il Slut Gennemgang a f den samlede Øvelse med Fremhævelse a f grundlæggende Principper.

Eksempel 2. (Undervisning a f menige). Øvelsesenhed : 1 Rekylgeværgruppe à Gruppefører og 8 menige. Læreren: »Øvelsesf ormaal : Indøvelse a f Optræden som Sidepatrouille. Udgangssituation: Fjendens forreste Fodfolksdele staar ca. 5 km N. herfor. Mindre, fj. Patrouiller a f letbevægelige Styrker er set i Terrainet her (viser paa Terrainbordet). Egne Styrker er under Frem rykning mod N. Eget Kompagni er under Frem rykning ad Vejen her. Egen Deling er Forspids. Idet den passerer Vej sammenstødet her (i Sydkanten a f Terrainbordet), udskiller den en venstre Sidepatrouille paa 1 Rekylgeværgruppe, der skal gaa frem V. om Skovparcellen og atter støde til ved Bebyggelsen ca. 400 m fremme ad Vejen. A fsøgning a f Skovparcellen foretages direkte fra Forspidsen. Fører fo r Sidepatrouillen: N r. 776; Rekylgeværskytte: N r. 774; Hjælper: N r. 684 o. s. v. N r. 776, gentag Situationen!«

N r. 776 gentager og viser paa Terrainbordet. Læreren: »Forpatrouillen er nu naaet til Sydspidsen a f Skovparcellen (flytter Markeringen frem ). N r. 776, hvor mener De, at Sidepatr. nu vil befinde sig?« N r. 776 (viser paa Terrainbordet) : »Her paa Vej op ad Bakkeskraaningen.« Læreren: »Nr. 774, er De enig med 76?« N r. 774: »Javel, H r. Prem ierløjtnant, det gælder om at komme op paa Bakken og faa Udkig over Terrainet mod V . og N .V. Desuden gælder det om ikke at komme fo r langt bagud fo r Forpatr., da Sidepatr. i saa Fald ikke kan løse sin Sikringsopgave og heller ikke naar at støde til igen i Tide.« Læreren: »Godt! N r. 776, her har De en Fører og 8 menige (udleverer Tinsoldater), lad mig se, hvorledes Sidepatr. er formeret, og hvilke Funktioner der er tildelt de enkelte Folk.« N r. 776 form erer Patr. og forklarer om Førerens og Rekylgeværets Plads, om Udkig fremad og til Siden, Forbindelse med Delingen m. v.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 15.11.10.png

Læreren: »Nr. 688 overtager Kommandoen! Idet De naar paa Højde med den første Bakketop (fly tter Markeringen frem ), ser De ved Bakketoppen godt 100 m længere frem ­ me 6— 7 fj. Skytter i S tilling med Fron t mod Vejen. De fj. Skytter synes ikke at have set Dem. (Se Skitse 2). Hvilke Tanker gør De Dem herved?« N r. 688: »Det kan være en fj. Opklaringspatr., der observerer mod vor Frem rykningsvej, men der kan ogsaa være Tale om et paatænkt Ildoverfald. Under alle Omstændigheder maa Forspidsen advares, og der maa gribes ind overfor den fj. Patr.« Læreren: »Godt! N r. 683 overtager Kommandoen! E r De enig med 88?« N r. 683: »Javel, H r. Prem ierløjtnant! Jeg vil dog ogsaa tænke paa, at der m uligvis kan være større fj. Styrker bagved, som vi ikke har set endnu.« Læreren: »Udmærket! Hvad foretager De Dem?« N r. 683: »Jeg stopper først og fremmest Delingen. Da Øjenforbindelsen med Delingsføreren i Ø jeblikket er gaaet tabt paa Grund a f Skovparcellen, skyder jeg Alarm skydning. Derefter lader jeg Rekylgeværet gaa i S tilling og aabner Ilden mod den fj. Gruppe, medens jeg selv med Resten a f Sidepatr. angriber, idet jeg sørger fo r at holde mig mellem F j. og egen Deling.« Læreren (Gennemgang) : »Beslutningen om at advare og stoppe egen Deling er rigtig. Ligeledes Tanken om at søge opklaret, hvorvidt der findes mere fj. end det, vi har set, samt Trangen til ved Sikringen a f egen Deling at holde sig meller denne og F j. Forkert er det im idlertid i denne Situation at skyde Alarm skydning og at angribe allerede nu. Forspidsens Hovedstyrke, der endnu ikke har naaet Skoven, vil form entlig kunne stoppes ved Tegngivning, og Afstanden er ikke større, end at en Ordonnans hurtig t kan naa Delingsføreren med Melding. Kun hvis de andre Meddelelsesmidler svigter, og naar Faren er overhængende, skydes Alarm skydning. I Stedet fo r at inddrage Fo rspidsen og maaske hele Kompagniet i Kamp med en F j., hvis Styrke vi endnu ikke kender, v il det være bedre under Opretholdelse a f Sikringen at søge opklaret, hvor stor en Styrke vi har fos os. Viser det sig at være en mindre Patr., er det rig tig t at angribe og nedkæmpe den og om m uligt at tage nogle Fanger. Principielt har vi altsaa heraf lært, at Sidesikringen ved Trusel om fj. Angreb ufortøvet skal advare det Led, der har udsendt den. F j. Angreb skal afværges ved Kamp, og intet fj. maa tillades at trænge ind mellem Sidesikringen og det sikrede Led, men om m uligt afventes i uopklarede Situationer næsthøjere Leds Dispositioner, fø r dette inddrages i større Kamp, sam tidig med at Opklaring finder Sted. M in Beslutning er derfor (viser paa Terrainbordet) : Tegn til Forspidsens Hovedstyrke om at standse Frem ­ rykningen og ufortøvet Afsendelse a f Ordonnans med M elding til Delingsføreren. Rekylgeværet med Skytte og H jælper under Kommando a f Gruppens Nk. i S tilling her ved den første Bakketop, hvor der er udmærket M ulighed fo r alene og ved Rg.ilden at hindre fj. Fremtrængen mod Delingen og evtlt. tillige mod de bagvedværende Styrker a f eget Komp. Jeg selv med Resten a f Gruppen søger saa skjult som m uligt frem langs det vestlige Bakkefald fo r at søge ind i Ryggen paa den fj. Besættelse, hvor jeg har Mulighed fo r at opklare, om der er mere fj. bagved. Viser det sig kun at være en isoleret Patr., vil jeg angribe støttet a f m it Rg. og søge at trænge den fj. Patr. ind mod Forspidsen. Viser der sig at være større Styrker, vil jeg søge at holde mig ubemærket, ind til jeg har ha ft Forbindelse med Delingsføreren. Jeg giver derfor følgende Befaling: ............ (udgiver Gruppeførerens Befaling paa Grundlag a f foranstaaende Beslutning). N r. 684, gentag Befalingen!« N r. 684 gentager Befalingen, Ordonnansen og Gruppens Nk. gentager det fo r dem befalede. Dispositionerne bringes til Udførelse paa Terrainbordet. Læ reren gennemgaar den nyopstaaede Situation, hvorefter Øvelsen fortsættes. Dens videre Forløb kan f. Eks. tilre ttelægges saaledes, at det fj. viser sig kun at være en mindre Patr. (Øvelsesform aal: Gruppens Optræden under isoleret Angreb) eller en noget større Styrke, imod h vilken Forspidsen sættes ind, medens Kompagniets næste Deling overtager Frontsikringen (0 velsesform aal: G ruppens Optræden under enkadreret Angreb), idet hver nyopstaaet Situation behandles efter foranstaaende Skema.

Til Slut Gennemgang af den samlede Øvelse med Fremhævelse af grundlæggende Principper.

Stenkov.