Begrebet „en Gallup-undersøgelse“ kan i dag få de fleste til hurtigst muligt „at blade videre til næste side“. I den grad er der gået mode i begrebet, at enhver redaktør kun som en sidste udvej bruger „Gallup-stof“ i avis eller tidsskrift i et stoffattigt øjeblik.
Når der alligevel er bedt om spalteplads i „Militært Tidsskrift“ for en opinionsundersøgelse af en i sep. 1957 genindkaldt underafdeling, er det fordi det kun sjældent er sket, at værnepligtige, er blevet „galluppede“ og er blevet det som i dette tilfælde af underafdelingschefen.
Dertil kommer, at svarene i visse retninger er helt forbløffende og dertil både meget opmuntrende og — i hvert fald — meget tankevækkende.
Endelig, at der gennem udspørgningen er afsløret nogle forhold, som kun kan korrigeres ad tjenstlig vej og ikke mindst bør korrigeres, om ikke Ifør så nu, da der foreligger nogle få, men tørre tal.
Af let forståelige grunde er regiment, afdeling og underafdeling anonyme. Udspørgningen giver tilstrækkelig oplysning om underafdelingerns art og det synes rimeligt at oplyse, hvorfra folkene er kommet — kort sagt, at det er en sjællandsk enhed med et stærkt københavnsk islæt.
Undersøgelsen foretoges i 2 udspørgninger. Den første 3 dage efter mødet (svarene nr. 1—16). Den anden 2 dage før hjemsendelsen (svarene nr. 17—24).
Alle svar var anonyme. Hver mand havde papir og blyant. Underafdelingschefen stillede spørgsmålene i en „time“ og kommenterede de fleste af dem, med grunden til, at han var interesseret i at få svarene frem.
Der blev lagt vægt på, at ingen kom til at røbe sin identitet bag svarene. Det var underafdelingens egne talsmænd, der gjorde svarene op og bearbejdede materialet.
Samtlige svar blev straks bekendtgjort for folkene.
Det blev betydet de adspurgte, at visse af svarene ville kunne bruges til faglig behandling af forskellige problemer (ændrede regler for undermunderings-administration f. eks.), medens andre ville have rent underholdende karakter og derfor kunne formodes offentliggjort i regimentets foreningsblad.
Alle var stærkt interesseret i undersøgelsen.
Underafdelingen omfattede: 122 menige.
Forskellige „afgivelser“ kunne ikke deltage i udspørgningen, ligesom ingen BM deltog eller var til stede. Derved fremkom styT- ketallet 108.
Direkte gengivne spørgsmål er her anført i gåseøjne.
1) Gennemsnitsalder: 22,8 år.
2) Gennemsnitshøjde: 181 cm.
3) Bopæl: 34 københavnere. 72 øboer øst for Storebælt. 2 jyder.
4) 32 bor i barndomshjemmet. 76 i eget hjem eller logi eller hos arbejdsgiveren.
5) Ægteskabelig stilling: 37 gifte. 69 ugifte. 2 fraskilte (separeret) .
6) Erhvervsmæssig placering: 6 er selvstændig erhvervsdrivende. 102 lønmodtagere.
7) Motorstatus: 52 har motoikøretøj. 56 uden.
8) Beskæftigelse: 1 uden arbejde ved mødet. 12 uden arbejde ved h j emsen delsen.
9) Soldaterforeningsforhold: 36 medlem af regimentsforeningen. 72 ikke.
10) Skytteforeningsmedlemsskab: 13 medlem af en skytteforening. 95 ikke.
11) Trossamfund: 104 tilhører folkekirken. 1 den katolske. 3 ved ikke.
12) Beskæftigelse:
ufaglærte arbejdsmænd og landarbejdere ................... 38
håndværkere og faglærte arbejdere ............................ 27
kontor- og bankassistenter ........................................... 11
tjenestemænd (politi, told, post, brand, kommune) ... 10
kommiser og lagerekspedienter .................................... 8
selvstændige landmænd .................................................. 6
diverse ........................................................................... 8
ialt 108
13) Politisk indstilling:
(„Hvad ville De stemme på, hvis De i dag (9. sept.) skulle vælge til folketinget?“)
34 venstremænd
24 socialdemokrater
19 konservative
7 retstatsmænd
6 radikale
1 sydslesviger
1 kommunist
1 dansk samling
13 ved ikke.
15) Største vanskeligheder forbundet med genindkaldelsen:
økonomiske ................................................................... 46
med at frigøre sig fra arbejdet hhv. med at få fri af
arbejdsgiveren ............................................................... 18
med at beholde arbejdet ............................................... 15
savnet af forældre, koner eller kærester (hjemve) ... 7
ingen problemer .............................................................. 22
16) Glæder ved at blive genindkaldt:
mødet med gamle kammerater .................................... 65
udsigt til frisk luft og motion .......................................... 4
17) „Betyder kristendommen noget for Dem?“
89 ja 131 deraf: noget afgørende i mit daglige liv) • 14 nej 5 ved ikke.
18) „Bryder De Dem om, at kompagnichefen, når kompagniet er i felten, holder en kort andagt med alt personel f. eks. søndag morgen og umiddelbart før større udrykninger?“
83 ja 21 nej 4 ved ikke.
19) „Ville De bryde Dem om det, hvis De var i krig og ikke på øvelse?“
89 ja 14 nej 5 ved ikke.
20) „Ønsker De Danmark i Atlantpagten?“
96 ja 7 nej
5 ved ikke.
21) „Kunne De den 24. sep. 1957 efter 4-døgnsøvelsens afslutning være gået vderligere 20 km“
86 ja 20 nej
2 ved ikke.
22) „Foretrækker De tæppe eller kappe udleveret om natten i felten?“
105 tæppe
3 kappe.
23) „Gode indtryk fra genindkaldelsen: (Nævn indtil 3 forhold)“:
Forholdet (tonen) mellem BM og mandskab .............. 42
De gode nye støvler ...................................................... 22
Civilbefolkningens omsorg for soldaterne.................... 39
tæpperne der altid kom ud om natten ......................... 56
Den udleverede tørsprit og adgangen til selv at lave
kaffe (pulverkaffe) ...................................................... 72
Det gode kammeratskab ............................................... 13
Dertil oplyser nogle ganske få følgende, for enhver tankevækkende, forhold:
De gode elementers dominering af tonen i konip......... 3
Bivuakken med dens mange små bål ......................... 4
(„det troede vi aldrig vi skulle få at opleve som soldater“ skriver 2 mand)
Morgenandagterne „hvor vi alle var lige“ ................. 2
24) Dårlige indtryk fra genindkaldelsen: (Nævn indtil 3 forhold):
Den primitive indkvartering inden udrykningen ...... 18
Sammenstuvningerne under lange motortransporter
(„alt for lidt plads på vognene“) ................................ 8
For få oplevelser under den store øvelse ..................... 8
Madens kvalitet ............................................................. 8
Tidsspildet de første dage ........................................... 7
Den megen natlige vagttjeneste i felten ..................... 7
Dårlige kantonnementskvarterværter ............................ 6
Blikkogekarrenes uappetitlighed ................................ 8
Mangelen på pullover .................................................. 6
Kulden om natten i felten ........................................... 12
Endvidere anfører enkelte folk følgende tankevækkende: al for ringe uddannelse i A.B.C.-krigsførelse, som vi ved, vi umiddelbart vil komme ud for ......................... 1
for sen underretning fra udakrivningsvæsenet om genindkaldelsen ................................................................. 1
Et stort antal folk anker over „at de altid skuille grave“. Anken er ikke medtaget her, ida den kun under fredsforhold vil kunne betegnes som „anke“.
Adskillige folk anfører „0“ under „dårlige indtryk“ — en enkelt sikriver „Det altsammen“ — under gode indtryk „intet“ under de enkelte spørgsmål „pjat“ o. l.
En enkelt mand omtaler indholdet af paksækken som „unødvendigt gøgl“. Da hovedindholdet som bekendt er forplejning og spisegrejer, toiletsager og rene sokker, altså alt hvad der gør livet behageligt for soldaten i felten, er det ikke nemt at se, hvad han mener — i en iøvrigt meget omhyggelig og fornuftig besvarelse.
1 mand bekendtgør 2 dage før hjemsendelsen (gennem tals- mændene til kompagnichefen), at han har udmeldt sig af det politiske parti, lian tilhørte ved indkaldelsen (Danmarks kommunistiske parti). Henvendelsen afvises som underafdelingen uvedkommende.
Talsmændene kommer efter sidste udspørgning til underafdelingschefen og oplyser, at mandskabet gerne ser en statistik over „hvem der har haft udbytte af genindkaldelsen“ — som et sidste spørgsmål i statistikken.
Henvendelsen afvises, idet der peges på, at spørgsmålet forudsætter, at udskrevet, genindkaldt mandskab, der i faktisk alle tilfælde (-H en arbejdsløs) har måttet forlade hjem, arbejde, indtægter, daglige vaner og bekvemmelighed, som erstatning for denne ydelse skulle have ventet modydelser i form af „udbytte“. Udover det kammeratlige „udbytte“ der vel altid kan indkasseres og glimtvis visse „spændende“ oplevelser, der næppe kan rubriceres som „udbytte“, vil al tjeneste i de væbnede styrker af landets civile borgere være en ydelse, et offer, der må bringes og bringes uanset hvad det koster.
At visse nye momenter er indgået i den militære virksomhed, kampvogne, faldskærmsstyrker, radarteknik og (i yderst beskedent omfang) forhold under ABC-krig, kan man ikke forvente den tvangsudskrevne borger vil notere som „udbytte“.
Talsmændene erklærer sig indforstået hermed.
De fremfører endvidere, at de timer i tjenesteforhold hhv. andre instruktions- og foredragstimer, hvor officererne har behandlet emner som „Regimentstraditioner og -egenart“, „Regimentets liv under besættelsen“ og „Regimentets krigshistoriske fortid“ har været det „militære stof“, der har interesseret mandskabet mest.
Derudover skal følgende kommentarer knyttes til tallene, der her træder frem:
Det må betragtes som et endog meget højt tal, at ca. % af underafdelingens menige, hvis lave gennemsnitsalder røber, at de nys er hjemsendt effter 1. uddannelse, er medlem af en soldaterforening. Svarene 1—13 giver næppe derudover anledning til dybere reflektioner.
Det må derimod spørgsmål 14’s resultat siges at gøre.
I dag, hvor en skjorte af samme farve som uniformen, i krig som i fred er en del af denne — og dermed en del af personellets sløringsevne, kan de hidtil rådende tilstande ikke få lov at bestå. 4 mand af 108! Det er, hvad der møder med acceptable skjorter — eller blot skjorte (i enkelttal!). Resten af personellet vil i varmt vejr, under gravning eller i bivuak simpelthen ikke være i uniform eller i hvert fald grundigt kompromitere alle andre bestræbelser for sløring af personel og materiel.
Soldaten skal have toilet- og støvlepudserekvisitter i sin paksæk. Medens man kan få ham til at medbringe toiletsKger (mange vil dog også mangle dem i tilfælde af hovedkuls indkaldelse) er det nu gennem samtlige genindkaldelser i vor tid bevist, at de øvrige grejer medbringer det store flertal ikke. Konsekvensen må blive, at hvlstret til bepakningssager (tilpasset efter de sager der skal være deri og efter den plads, der er beregnet for dette (fyldte) hylster), støvlepudsegrejer og sysager udleveres — og altså efter første møde inddrages som alle andre pudse- og vedligeholdelses- rekvisitter til statens materiel.
Sangbøgerne ligeså. Sang er, vel især under alvorlige forhold, en moralopbyggende faktor ingen underafdelingsofficer kan undlade at trække på. Men mulighederne for aktivets udnyttelse bør være til stede.
Myndigheder, der måtte være interesseret i Hærens kampkraft burde ved næste genindkaldelse selv lade foretage en undersøgelse af hvad genindkaldte forstår ved „det udleverede undertøj, eller tilsvarende sager“.
Hovedparten af det undertøj, der medbragtes ved den undersøgte underafdeling var af den art, der er behagelig ved forsamlingshusets sommerbal, når der er blevet godt varmt i salen. Men til danske efterårsnætter eller vinter-do. under åben himmel . ..
Hvis vi holder „samlede øvelser“ og genindkaldelser for at afsløre mangler og rette medens tid er, giver svarene på spørgsmål 14 mange impulser til målbevidst arbejde i de kommende måneder.
Svaret på 17, 18 og 19 må give de kræfter, der målsætningsfast bar arbejdet for at (gen)skabe grundlaget for at kristendommen også kan få den plads, der tilkommer den blandt borgere, der skal kæmpe og dø under liærens faner, fornyet mod.
Til de morgenandagter, der hentydes til, var alt personel befalet. Havde det været „frivilligt" liavde formentlig højst 3 af de 83, der vedkendte sig andagtens værdi og berettigelse, taget del i denne. Resten var veget ud af frygt for kammeraternes, de modvillig es liøjtkæftede gøren grin med „de hellige“, løvrigt sang langt flere end de 83 kraftigt med på salmesangen og ingen undlod, da underafdelingschefen som afslutning på andagten fremsagde et „Gud bevare Kongen“, taktfast at gentage denne gamle Hærens bøn for monarken.
Resultatet af spørgsmål 20 må sikkert ses i det lys, at underafdelingen kort forinden havde bort et meget veludarbejdet foredrag om landets forsvarsmuligheder (af en civil folketingsmand), der indgående havde diskuteret problemerne med mandskabet og omhyggeligt besvaret hvert spørgsmål. Erfaringen viser — dette synes oplagt — at forsvarspolitisk skoling ikke bør være bandlyst blandt demokratiernes væbnede styrker og at „der ikke må drøftes politik i Hæren“, hvad udenrigs-og forsvarspolitik angår, må være et overstået stadium.
Danske soldaters modstandere vil i hvert fald være velskolede i politisk tro! Den sag turde anses for givet.
Blandt „gode indtryk fra indkaldelsen“ er støvle-svaret jo interessant, men her skal iøvrigt ikke røres ved denne betændte byld, da der næppe findes noget menneske, der i dagens Danmark kan løse hærens støvle-problem, altså den administrative side. Nok den tekniske. (Det skal nemlig også løses).
Tæpper om natten (både ude i stillingerne og i bivuak og lade) viser, at der må findes en løsning så at alt rastudstyret overføres fra bagagetrænet til fægtningstrænet. Kaffe i tide (ude i stillingen og bivuakken ved daggry) og i utide (eftermiddagskaffen, formiddagskaffen og aftenkaffen) klarede underafdelingen ved at folkene opfordredes til selv at købe pulverkaffe. Depotet havde sørget for rigeligt tørsprit, så hver mand altid havde en fyldt dåse i sin paksæk. Den moralskabende faktor her var iøjnefaldende. Danskere er danskere.
Apropos dette. De fleste regimenter har nu både blik-enmands- kedler og den nve model af aluminium. Maden og dens servering spiller en overvældende rolle for den danske soldat. Lad os uortodoks udlevere aluminiumskarrene til den tjenstgørende styrke — og gemme blikkarrene (de kan alligevel ikke slides op) til der bliver krig. Så bliver der nok andet at tænke på og brændes depoterne af, eller går de på anden måde tabt, så er de gode sager ude — og i brug. Af danske soldater. Måtte vi tilegne os en anden „depotmentalitet“. Giv vore folk det bedste m. li. t. klæder, kostudstyr og pakmidler. Det giver mere forsvarsvilje end man aner. Bemærk iøvrigt livor vanskeligt det er at få de „store tal“ frem under „beklagelser“ sammenholdt med spørgsmålet ovenover.
De 2 underste tal er dog meget tankevækkende, selv om kun 1 mand har nævnt forholdene.
Og hermed være metoden — anonym undersøgelse af de værne- pligtiges mening — anbefalet videre. Det skal slutteligen nævnes, at en hel række af de forhold, der gav anledning til beklagelser, af underafdelingschefen kunne kommenteres og forklares, således at folkene blev hjemsendt med enten besked om hvorfor ting, de var utilfredse med ikke kunne være anderledes, eller med besked om, at de fremdragne forhold ville blive undersøgt og om muligt afhjulpet. Begge fremgangsmåder gav anledning til megen tilfredshed og det er underafdelingens opfattelse, at Hæren lier reddede sig megen goodwill, der ellers var blevet udkrystalliseret i gold og negativ kritik af „militæret“.
Den 2-stjernede.
