Væsen og karakteristika
Ved en betragtning og en vurdering af de midler, på hvilke den aktuelle danske strategi og taktik må opbygges, kommer man let til den konklusion, at man ud over at beskæftige sig med de almindelige kampformer også må se sig om efter nogle af de mere uortodokse måder at slå fra sig på; i hvert fald bør disse have krav på andet og mere end blot vor krigs- historiske interesse. Den ældgamle kampform, infiltrationen, der som bekendt fik sin afgørende renaissance under den 2. verdenskrig, men som siden da er blevet en del forsømt, vil sikkert være taktisk velanvendelig under en af manglende midler dikteret ultra defensiv strategi.
Opfattelsen af, hvad der henhører under infiltrationskampen, er ikke mindst lier i landet ret individuelt præget, hvilket vel bar sin naturlige forklaring deri, at begrebet herhjemme ikke hidtil bar været gjort til genstand for nogen detailleret reglements-behandling. Hertil kommer så yderligere det vanskelige i klart og koncist at udtrykke, hvad infiltrationen er, og hvad den ikke er, idet kampformen nok mere end nogen anden har en udpræget genstridighed mod at lade sig lægge i doktrinære og reglementariske lænker, og det kan som følge heraf have sine besværligheder at finde frem til cn hensigtsmæssig definition. I videste betydning kan man med rette henregne til infiltrationen enhver form for kamp, i hvilken egne og fjendens styrker er sammcnhlandede; men gøres begrebet så vidtfavnende, kan det ikke undgå at få mindre heldige konsekvenser på andre områder. Et forhold, der nødvendiggør indledningsvis at foretage et par begrænsninger i opfattelsen af kampformens udstrækning og omfang.
Specielt i Danmark har der i årene efter krigen været en vis tilbøjelighed til under infiltrationskampen at henregne såvel det taktiske som det strategiske gennembrud, og det er indlysende, at lægger man dette synspunkt til grund for sin opfattelse af kampformen, vil begrebet blive særdeles omfangsrigt, og det vil hl. a medføre en næppe ønskelig sammenblanding af infiltrationskamp og angrebskamp.
Rent logisk er gennembruddet vanskeligt at udskille; men der kan dog peges på den væsentlige forskel, at medens det regulære gennembrud normalt forudsætter anvendelse af maximal kampkraft forud for og under passagen af fjendens forreste enheder, baseres infiltrationen på indsættelse af den fulde kampkraft på et senere tidspunkt.
En anden kampform, som det vil være hensigtsmæssigt at udskille fra infiltrationen, er guerillakrigen, der som regel vil kunne betegnes som et fællesanliggende for den militære og den politiske infiltration.
Også denne adskillelse kan på grund af de mange lighedspunkter forekomme som et overgreb på almindelig sund fornuft og logik; men guerillakrigens permanente og relativt stationære karakter, det mere eller mindre dominerende islæt af irregulære styrker lieri og det med kampen forbundne politiske indslag taler dog for en sondring mellem disse former for kamp. Indførelse af begrebet taktisk infiltration vil endvidere især i denne forbindelse have en afklarendc virkning — hvormed naturligvis ikke udelukkes, at guerillakrigen kan støttes effektivt gennem taktisk infiltration og omvendt.
Infiltrationen er i sig selv ingen liovedkampform; men den må efter den nu anvendte, militære terminologi indtil videre betegnes som en kampmåde, der tjener som supplement for de øvrige, og som ofte vil kunne anvendes til at bane vej der, hvor de mere ortodokse kampmåder helt eller delvis bar måttet give op. Derved bliver den taktiske anvendelse af infiltrationen et betydeligt og uundværligt middel til opnåelse af de væbnede styrkers klassiske mål: Tilintetgørelse af fjendens kampkraft.
Ud fra ovenstående skulle det være muligt at formulere følgende ret afgrænsende, men dog brugbare og formentlig acceptable definition:
Ved taktisk infiltration forstås en kampmåde, under hvilken taktiske enheder — unddragende sig kampføling — bringes ind mellem eller bag modstanderens styrker for her — ved eller uden kamp — at løse den egentlige opgave.
Opgaver
I sin bog, »WAR AS I KNEW IT« (s. 405), har general G. S. Patton understreget betydningen af at få egne styrker ind bag fjendens ved følgende ræsonnement:
»Kampe vindes ved at forskrække fjenden. Frygt indgydes ved at påføre ham død og sår. Død og sår frembringes ved ild. Ild, der kommer bagfra, er mere dødbringende og tre gange mere effektiv end ild, der kommer forfra . ..«
En af den taktiske infiltrations vigtigste opgaver er således at bringe egne styrker ind i gunstige positioner for derfra at kunne angribe fjenden i ryg og flanker, evt. samtidigt med at han angribes fra andre retninger.
Infiltrationsstyrker kan derved træde i stedet for den tunge ild, eller de kan virke til forstærkning af denne, og i betragtning af den nærhed, hvormed de vil befinde sig i forhold til fjenden, vil de ofte kunne virke langt mere præcist og effektivt end den konventionelle ildstøtte. Indgår der i infiltrationsstyrken observatører fra morterer og artilleri, lettes observationsforholdene, og ildvirkningen vil som følge lieraf kunne forøges mangefold.
Ud over direkte angrcbsliandlinger mod fjendens tropper kan infiltrationsopgaver desuden være ødelæggelse af hans forsyningsinstallationer og -linier, kommandostationer, tunge materiel herunder leveringsmidler for A-våben, flyvepladser, havneanlæg o. s. v.
En særlig afart af taktisk infiltration forekommer i forbindelse med den taktiske efterretningstjeneste, hvor snigpatruljer, kamppatruljer, motoriserede opklaringsenheder samt luftbårne patruljer indhenter værdifulde oplysninger om fjenden.
Til alt dette kommer endvidere en særlig virkning, der er forbundet med infiltrationen, og hvis betydning ikke må underkendes: Medens kamperfarne tropper i nedgravede stillinger ikke lader sig genere overvældende af spredt, tung ild — foruroligelsesilden — er det modsatte tilfældet, når foruroligelsen hidrører fra infiltrerende styrker. Ekstra sikkerhedsforanstaltninger, mindre tid til hvile, nervøsitet og anden psykisk belastning er fænomener, der overalt følger i aktive, infiltrerende styrkers fodspor, og alene dette formål retfærdiggør en udbredt anvendelse heraf.
Udførelse
Der har tidligere været foretaget en opdeling af infiltrationskampen i forskellige kategorier alt afhængigt af den måde, hvorpå infiltrationen blev udført. Den kampløse infiltration, den kæmpende infiltration, den snigende infiltration og infiltration ved bedrag er altsammen sådanne udtryk for en eller anden form for infiltration, inen dog nok udtryk, der hindrer en rationel opdeling af kampmåden.
En mere hensigtsmæssig og almengyldig inddeling kan efter min opfattelse opnås ved at benævne den taktiske infiltration i overensstemmelse med det element, der har den formidlende opgave herfor, eksempelvis således:
— landværts-infiltration, der foretages gennem terrainet af mekaniserede eller ikke-mekaniserede styrker, men som også kan udføres under jorden ved udnyttelse af underjordiske installationer såsom større byers kloaksystemer,
— søværts-infiltration, der sker på eller gennem åbent hav, fjorde, søer og større vandløb ved hjælp af landgangshåde, både, der er fremstillet til civilt formål, improviserede midler samt ubåde og frømænd. Infiltration over spange eller broer hører selvsagt ikke hertil, og
— den luftbårne infiltration, der udføres som luftlandsætning af tropper og materiel enten ved hjælp af faldskærm eller landende fly, glideplaner eller helikoptere.
Både i indland og udland tænkes infiltrationen normalt udført ved en af infiltrationsstyrken foretaget bevægelse, først frem mod det fjendtligt besatte terrain og derefter gennem eller over dette. Under de eksisterende danske forhold kan man imidlertid ikke se bort fra under udvigende kamp at efterlade styrker i infiltrationsøjemed — skjult i terrainet eller under jorden.
Enhver form for taktisk infiltration kan endvidere — som bekendt — udføres på to væsentligt forskellige måder:
— infiltration med styrken samlet eller
— infiltration med styrken opdelt i mindre led.
Infiltration med styrken samlet indebærer den fordel, at føreren til stadighed er i stand til at udøve almindelig førervirksomhed over for sin enhed. Han har mulighed for at kunne disponere om og for hurtigt at kunne sætte hele sin styrke ind, om det skulle blive nødvendigt. Metoden har imidlertid en alvorlig ulempe, der kan bevirke, at man må afstå fra at anvende den, idet det er relativt let for fjenden at erkende infiltrationsstyrkens tilstedeværelse, hvorved han får lejlighed til at hindre styrkens løsning af den stillede opgave.
Infiltration med styrken opdelt i mindre grupper med samling i et forudbestemt område bag fjendens forreste styrker for øje er for føreren vanskeligere at kontrollere, men også mere vanskelig for fjenden at erkende og imødegå. Også denne metode har naturligvis sine ulemper; der må således kalkuleres med et betydeligt tab af personel tinder den indledende fase, idet en del af dette må påregnes aldrig at ville nå frem til det befalede samlingssted, ligesom kravene til forberedelserne i forbindelse med denne metode er forøgede.
Forudsætninger
Medens en heldig gennemførelse af andre kampmåder, f. cks. angreb i større målestok eller udvigende kamp, normalt må forudsætte lokal overlegenhed eller i hvert fald jævnbyrdighed på væsentlige materielmæssige områder såvel på jorden som i luften, er den taktiske infiltration langt mindre fordringsfuld med liensyn til materiellets kapacitet, men til gengæld ikke hvad angår troppernes uddannelsesniveau, offervilje og moral.
Det har tidligere været god latin, at en infiltrerende patrulje forud for indsættelsen skulle have 12 timer til forberedelser; men den seneste taktiske udvikling har bevirket, at et sådant krav i dag føles fuldstændigt irrelevant. En radikal nedskæring af denne uønsket lange forberedelsestid kan formentligt kun kompenseres ved under uddannelsen at gøre infiltration til en rutinesag for tropperne, således at iværksættelse heraf om nødvendigt kan ske med ganske kort varsel.
En anden forudsætning for gennemførelse af taktisk infiltration må være, at fjenden er bundet i fronten af en under kontrol værende styrke, hvorfra infiltrationsenlicdcn kan udgå, og hvortil den evt. igen kan slutte sig.
Endvidere skal nævnes, at den fører, der træffer beslutning om anvendelse af infiltrationen, nøje må være klar over og være rede til at løbe de større ricisi. der normalt er forbundet med denne specielle kampmåde.
Udvikling
Betydningen af den rolle, som den taktiske infiltration viste sig at kunne spille under den 2. verdenskrig, må forventes yderligere at blive forøget på atomtidens slagmark, hvor spredningen og mekaniseringen vil favorisere udførelsen heraf. Specielt i såkaldte geografiske storrum vil kampmåden i omfang og betydning kunne komme op på højde med regulær angrebskamp og dermed indgå i strategiske overvejelser.
En vis utilbøjelighed til fra den infiltreredes side at anvende kernevåben mod de infiltrerende enheder under hensyntagen til egne styrkers sikkerhed må forventes og udnyttes overalt.
Gennem spredningen af de fjendtlige styrker og de dermed opståede større mellemrum mellem disse og ved egen besiddelse af mekaniserede enheder åbner sig derfor nye perspektiver: I stedet for det velkendte tyngdeangreb kan træde en infiltrationslignende gennemtrængning af fjendens forreste styrker ved hjælp af små mekaniserede enheder i stort tal med det formål at indsætte disse efter en samlet plan — evt. under samlet ledelse og sammen med guerillastyrker — for derved med mindst mulige tab at opnå afgørende operative mål.
Også her i landet kan sådanne infiltrationsopgaver løses, om end styrkernes indsættelse må tillempcs det danske landområdes begrænsninger og særlige karakter samt det for hånden værende materiel.
Konklusion
Opdelingen af angrebskampen, guerillakrigen og infiltrationen i tre forskellige kategorier samt indførelse af udtrykket, taktisk infiltration, muliggør en mere eksakt behandling af den del af infiltrationen, der direkte angår de regulære, taktiske enheder og de af dem førte styrker af hjemmeværnet.
Den taktiske infiltration kan karakteriseres som værende en af metoderne til uden anvendelse af ild at komme ind på livet af fjenden. Den må ikke kun sættes i forbindelse med en af infiltrationsstyrken foretaget bevægelse; ud fra en realitetsna: r vurdering kan efterladelse af infiltrationsstyrker evt. fra hjemmeværnet i høj grad blive aktuel her i landet.
Den taktiske infiltration må ved en delvis besættelse af dansk landområde straks fra starten kunne gå hånd i hånd med de andre former for kamp, herunder også guerillaen. Den enkelte må derfor allerede i fredstid tilvænne sig tanken at skulle opholde sig og kæmpe bag fjendens linier, han må trænes grundigt heri, og hans personlige militære færdigheder, hans moral og hans hårdførhed må være uovertruffen.
Den tid og de midler, der skal tages i anvendelse til opnåelse af dette, kan udover at tjene det egentlige formål meget vel hlive en kilde til inspiration og herettiget selvtillid.
G. Kjær Kristensen.
