Log ind

Taktisk anvendelse af 75mm dysekanon

#

I en artikel i tidsskriftets septembernummer refererer Iv. F. en lille redegørelse fra Infantry School Quarterly for januar 1952 vedrørende taktisk anvendelse af 75 mm dysekanon. K . F. siger indledningsvis, at „amerikanernes taktiske anvendelse af kanonen ikke fuldstændigt kan overføres på danske forhold“, men dette forbehold er efter undertegnedes mening ikke tilstrækkelig stærkt. Der må nemlig være en afgørende forskel på dansk og amerikansk anvendelse af dysekanonen, så længe denne er vort fodfolks eneste effektive panserværn på afstandene ud over ca. 150 meter.

Vor fodfolksbataillon har seks dysekanoner, og regimentet har intet kampvognskompagni. Taktisk flyverstotte er med den luftstrategiske doktrin, der er i hævd i de vestlige lande, et usikkert hypotek. E n modstander, der jo ikke kan undgå at være bekendt med disse forhold, vil derfor kunne nedsætte vore fodfolksstyrkers effektivitet uforholdsmæssig meget, hvis han får held til at likvidere vore få dysekanoner. Disse bør følgelig skjules og dækkes som en bataillonschefs kosteligste eje indtil det øjeblik, fjenden viser pansermål. Da, og først da, må de røbe sig ved deres ildafgivelse. Anvendes de mod øvrige mål, er der i hvert fald en betydelig risiko for, at nogle af dem eller af deres vanskeligt erstattelige betjeningsfolk går tabt. Der er aldeles ingen tvivl om, at dysekanonen er et ypperligt våben mod talrige former for pnnktmål. Det vil i mange tilfælde kræve megen resignation af cheferne at tindlade at benytte kanonerne f. eks. mod fj. maskingeværer, navnlig i de tilfælde hvor disse vanskeligt lader sig likvidere med morterer. Men denne resignation må — med de undtagelser, som selv de strengeste regler kan have på kamppladsen — vises, hvis bataillonens panserværn skal være klar til de afgørende momenter. At der både i U. S. A. og andre Steder gives en betydelig tildeling af brisantgranater pr. dysekanon bør ikke sløre vort b lik for denne enkle, men vitale sandhed. Så længe vort fodfolk ikke råder over bedre panserværn, har dysekanonen kun eet mål: Fjendens kampvogne. Artiklen er i øvrigt oplysende og interessant, og K . F. skal have tak for at have refereret den.

M . B.