Indledende Bemærkninger.
I Juni 1946 forelaa den 500 Sider omfattende »Betån- kande med forslag rorande officersutbildningen inom armén m. m.«, som arméns officersutbildningskommitté efter knapt 3 Aar s Virksomhed havde udarbejdet.
Komitéen, der bestod af 6 Medlemmer, hvoraf Halvdelen var civile og Halvdelen militære, modtog ret omfattende Direktiver for Arbejdets Udførelse, hvoraf følgende skal citeres : Ved Officersuddannelsen maa der naturligvis afses størst Tid til de rent militære Fag. Visse andre Fag maa dog tilkomme tilstrækkelig Plads og henføres til Hovedfagene. Dette gælder Samfundslære, Psykologi og om muligt ogsaa Pædagogik.« Det følgende er Uddrag af den Del af Betænkningen, der omhandler Psykologi- og Pædagogikundervisningen.
Til Orientering skal det oplyses, at Uddannelsen til Linieofficer i Sverige forløber saaledes: Rekrutskole i 6 Maaneder, forberedende plutonchefsskola og plutonchefsskola tilsammen i 9 Maaneder, officersaspirantskola (kadettskola) i 6 Maaneder, praktisk Tjeneste i sammenlagt 9 Maaneder og til Slut officerskurs vid krigsskolan i 11 Maaneder, altsaa en Uddannelse ialt omfattende 15 Maaneders praktisk Tjeneste og 26 Maaneders Skoleuddannelse.
Plutonchefskola svarer omtrent til dansk Kornetskole, officersaspirantskola til Løjtnantsskole og krigsskolan maa nærmest betegnes som en højere Løjtnantsskole, der meddeler en vidtgaaende Uddannelse i militære Fag og er meget praktisk betonet, men til Gengæld slet ikke har almendannende Fag, saaledes at den næppe kan siges at svare til Officersskolens Officersklasses ældste Afdeling.
Trouppslagsofficersskolorna svarer nærmest til danske Skydeskoler + Specialklassens Kursus i Taktik — for Artilleriofficerer og Ingeniørofficerer dog til dels Specialklassens Artillerikursus og Ingeniørkursus. Krigshogskolan svarer til Specialklassens Generalstabskursus. Den til Slut i Artiklen nævnte arméhogskola er en af Komitéen foreslaaet Central skole omfattende den nuværende krigshogskola + artilleri- och ingen jorhogskola*).
Uddannelsen til Officer.
1. Almindelige Synspunkter.
I de Kredse, hvor man er orienteret om moderne psykologisk Forskning og Mulighederne for at udnytte dens Resultat, er det en almindelig Opfattelse, at Undervisning og Pædagogik bør indgaa som et væsentlig Led i Officersuddannelsen. Baggrunden herfor maa blandt andet siges at være den psykologiske Forsknings store Fremskridt i de sidste Aartier, Fremskridt, som man nu paa forskellig Maade og indenfor forskellige Omraader søger at drage Nytte af. Et Eksempel paa dette er de psykologiske Prøver i Hæren.
2. Tidligere Undervisning.
Vejledning i Befalingsudøvelse for Hærens Officerer er forekommet lige saa længe, som en fast organiseret Hær har eksisteret. Denne Vejledning skete imidlertid længe saa godt som udelukkende praktisk. Samtidig med Overgangen fra en hvervet Hær til en Værnepligtshær i moderne Forstand voksede en øget Interesse for Befalingsudøvelsens psykologiske og pædagogiske Grundsætninger frem. Dette afspejledes saavel i Uddannelsesforskrifterne som i Militærtidsskrifterne.
I 1919 fandt det første militærpædagogiske Kursus Sted ved Marinen, og dengang saavel som senere har Hærens Officerer besøgt disse Kursus. I Perioden 1920 til 1940 foretoges adskillige Foranstaltninger for at forbedre Officersuddannelsen i Psykologi og Pædagogik i Hæren. Særlige militærpædagogiske Kurser oprettedes. Officerer kommanderedes ogsaa til Studier i Psykologi og Pædagogik ved Universiteter og Højskoler. Paa krigsskolan fik Militær-Pædagogikken fra 1920 øget Plads, idet Faget »utbildning av trupp« ændrede Navn til »trupputbildning med militårpådagogik«, og der udarbejdedes en Lærebog. Fra 1931 til 1940 omfattede Emnet Militærpædagogik 60 Timer, paa senere Kursus paa Grund af den forcerede Uddannelse omkring 40 Timer.
Paa infanteriofficersskolorna fik Studiet af Psykologi og Pædagogik et betydeligt Omfang, og Undervisningen lededes af specialuddannede Lærere. Tilsvarende fandt Sted paa artilleri- og ingenjorhogskolans almindelige Kursus, og paa denne Højskoles højere Kursus og paa krigshogskolan anord- nedes særlige Forelæsninger over de omhandlede Omraader.
Af ovenstaaende fremgaar, at Undervisning i Befalingsudøvelsens psykologiske og pædagogiske Grundsætninger under Uddannelsen til Officer var koncentreret til denne Uddannelses sidste Del, og at Undervisningen i Psykologi var af ringe Omfang. Det maa anses for mere hensigtsmæssigt, at Undervisningen i hvert Fald delvis henlægges til det Tidspunkt, hvor den vordende Officer begynder at udøve Befaling, hvorved teoretisk Indsigt og praktisk Virksomhed allerede fra Begyndelsen kan belyse og supplere hinanden.
3. Nuværende Undervisning.
Ved al Uddannelse af Befalingsmænd, især Troppeføring, Troppeuddannelse, Taktik og Reglementslære, fæstes Opmærksomheden paa de pædagogiske og psykologiske Problemer, efterhaanden som de fremtræder under Øvelsernes (Studiernes) Gang. Som et særligt Fag eller særlig Fagdetalje forekommer desuden Undervisning i Psykologi og Pædagogik paa kadettskolorna og Officerskursus ved krigsskolan samt desuden for vordende Officerer, der gaar »långa vågen«*), ogsaa paa Stamskolerne.
Grundlaget for al Uddannelse i Hæren findes i »allmanna utbildningsbestemmelser for armén« (AU), der stammer fra 1944. Bestemmelserne gælder Uddannelsens almindelige Maal og Omfatning, dens Planlæggelse, Hovedformer og Udøvelse (Lederskabets Psykologi, Uddannelsens Metodik, forskellige Chefers Ansvar angaaende Uddannelsesarbejdet, direkte Øvelsesforberedelser, forskellige Former af Øvelser, Enkeltmandsuddannelse, Enheds-, Befalingsmands- og Specialuddannelse), de forskellige Øvelsesgrene og Fag, Kontrol med Uddannelsen samt Standpunktsbedømmelse. Disse almindelige Uddannelsesbestemmelser kompletteres med hver enkelt Vaabenarts »anvisningar for utbildningen och exempel på ovningars anordnan- de« (AUE) og med »sårskilda utbildningsbestemmelser« (SU) gældende for de forskellige Uddannelseskategorier og Skoler. Undervisning i Anvendelse af AU, AUE og SU indgaar som Led i Befalingsmandsuddannelsen saaledes: paa plutonchefs- skola gennemgaas AU og AUE, og paa kadettskolan fæstnes Kendskabet til AU, og der bibringes Kendskab til AUE og SU.
Paa Stamskolerne er Menneskekundskab et særligt Fag paa korporal- og furirskolorna med henholdsvis 24 og 36 Timer. Paa Korporalskolen er Maalet at bibringe Eleverne elementære Kundskaber om saadanne sjælelige Foreteelser, som hænger sammen med Karakterdannelse og Uddannelse. Undervisningen omfatter fortrinsvis følgende: Begrebet Karakter, den medfødte Karakter, Karakterdannelsens Midler og Fremelskning af særlige Karakteregenskaber. Paa furirskolan behandles Indøvelsens samt Gruppens og Lederskabets Psykologi.
Paa Kadetskolerne er Militærpædagogik et særligt Fag omfattende 25 Timer (3 % af Uddannelsestiden) med Karakterkoefficienten 2. Faget omfatter dels Psykologi især fra et militært Synspunkt og dels Uddannelsesmetodik. Ved Undervisningen i Psykologi gennemgaas Grundtrækkene i Gruppens Psykologi, Pædagogikkens almindelige Principper og Militærpædagogikkens Særpræg, Grundtrækkene i svensk Folkepsyke, svensk Soldatermentalitet samt psykologiske og pædagogiske Grundsætninger for Behandlingen af svenske værnepligtige. Af Uddannelsestiden benyttes 3j5 til Gennemgang og 2/5 til Øvelseslektioner. Desuden forekommer Øvelseslektioner ogsaa under andre Fag.
Paa Officerskursus ved Krigsskolen indgaar Undervisningen i Psykologi og Pædagogik som en Del af Faget Troppeuddannelse, der omfatter omtrent 180 Timer (10 % af hele Undervisningstiden) og har Karakterkoefficienten 8. Herunder gennemgaas den almindelige Psykologis Hovedtræk, Oplæringens og Indøvningens Psykologi, Massens, Gruppens og Lederskabets Psykologi, Værnepligtsalderens sjælelige Særpræg, svensk mandlig Ungdom set fra psykologisk og socialt Synspunkt, Uddannelsesmetodik ved Øvelser og Undervisning i forskellige Fag samt Personelforsorgen i Hæren. Omtrent 15 Timer anvendes til Forelæsninger og Gennemgang, hvortil kommer Øvelseslektioner, der afholdes under andre Fag.
Angaaende Undervisningsmidler ved den nævnte Undervisning i Psykologi og Pædagogik skal følgende anføres. Den rene Troppeuddannelse og den dermed direkte sammenhængende Uddannelsesmetodik er vel underbygget gennem de almindelige og særlige Uddannelsesbestemmelser. Om Lederskabets Psykologi handler et kortere Afsnit i de almindelige Uddannelsesbestemmelser. Arméinspektionens centralavdelning har i et lille Hefte (Meddelande från arméinspektionens centralavdelning, nr. 19 1/6 1944) behandlet formel Undervisningslære, Oplæringens Psykologi, Gruppens Psykologi samt svensk Soldatermentalitet. I et særligt Skrift, karaktårs- f ostran—soldatf ostran (Kungl. Krigsvetenskapsakademiens tidskrifts skriftserie nr. 2/1944) har arméens studierektor, fil. lic. E. Bjelfvenstam udgivet en kort Vejledning i Karakterpsykologi. Ved Fremstillingen af Grundtræk i svensk Folke- lune benyttes dels et af Rektor F. Kjersén udarbejdet Hefte, Svenska folklynnesdrag, dels almindelig tilgængelig Literatur. Visse Udarbejdelser af Militærpsykologen fil. dr. T. Husén benyttes desuden i Undervisningen.
4. Behovet for øget Undervisning.
I Modsætning til Flertallet af andre Lærere har Officererne voksne Elever, og af den Grund har de intet Behov for mere omfattende Studier paa Udviklingspsykologiens Omraade. Imidlertid kommer Officeren som Lærer i, hvad man kunde kalde et Tvanginternat for Voksne, i Berøring med sine Elever under meget mere skiftende og ofte mere krævende Forhold, end Lærere i Almindelighed.
En anden Omstændighed er, at den moderne »totale« Krig har en vigtig psykologisk Side. Der tales med fuld Ret om »psykologisk Krigsførelse«, d. v. s. om saadanne Realiteter som Krigspropaganda, Nervekrig og Propagandaforsvar. Det forekommer ønskeligt, at Officeren paa et tidligt Tidspunkt bliver orienteret om de Faktorer, som har Betydning paa dette Omraade.
Yderligere er der Anledning til at understrege Psykologistudiets Værdi som almendannende Moment i Uddannelsen. Der er ofte fremført Frygt for, at den militære Virksomhed skal medføre Ensidighed med Hensyn til Interesser og almindelig Indstilling. Psykologien vil mere end de fleste andre Fag, der kan komme paa Tale ved Officersuddannelsen, være egnet til at aabne Blikket for menneskelige Forhold og almenmenneskelige Værdier.
Komitéen har fundet, at øget Undervisning i Psykologi og Pædagogik under Uddannelsen til Officer er paakrævet. Efter Forhandling med blandt andre arméens studierektor fli. lic. E. Bjelvenstam, den tidligere Chef for centrala vårnplikts- byråns personalprovningsdetalj overstelojtnant S. Hallenborg samt Militærpsykologen ved provn ingsdetalj en fil dr. T. Husén er der udformet et Forslag; det omhandler ogsaa de saa- kaldte undervisningsovningar, som tilsigter at opøve den direkte Anvendelse af de pædagogiske Anvisninger.
I det foregaaende er Officerernes Virksomhed sammenlignet med civile Læreres og fundet i en Del væsentlige Henseender at stemme overens dermed. At Officeren underviser voksne og samtidig har en mere krævende Opgave som Fører og Bedømmer, er de betydeligste Forskelle. Hertil kommer den Omstændighed, at Krigsførelsen har en særlig psykologisk Side. Officerers Uddannelse i Psykologi og Pædagogik maa derfor paa væsentlige Punkter have et andet Indhold end tilsvarende Uddannelse for civile.
5. Komitéens Forslag.
Det er selvsagt af den største Betydning, at Undervisningen i Psykologi og Pædagogik under Uddannelsen til Officer organiseres paa en saadan Maade, at den svarer til Elevernes virkelige Behov baade med Hensyn til almen Orientering og mere specielle Studier. Den Mistro, der fra visse Hold møder disse Emner, skyldes sikkert ofte, at Undervisningen ikke er lagt saaledes til Rette, at den er blevet frugtbar for Eleverne. Det er ogsaa vigtigt, at Undervisningen indføjes paa det rette Sted under Uddannelsen.
Undervisningen i disse Fag bør afgjort tage sin Begyndelse i Forbindelse med den første Befalingsmandsgerning. Eleven faar herved tidligt rettet sin Opmærksomhed mod den pædagogiske Side af sin Virksomhed og kan nyttiggøre den omhandlede Undervisning sammen med Raad og Vejledning paa et Tidspunkt, da han maa anses for at være mest modtagelig herfor.
Komitéen maa derfor foreslaa, at et elementært Kursus i psykologisk Menneskekundskab med militærpædagogisk Tilpasning gennemgaas paa plutonchefskolan. Maalet for Undervisningen bor være: Orientering om den psykologiske Menneskekundskabs Hovedtræk; elementær Kendskab til de Faktorer, som er af Betydning for Oplæring og Træning; Kendskab til vigtigere individuelle Forskelligheder med Hensyn til intellektuel Udrustning samt Følelses- og Viljeliv og i Forbindelse hermed noget Kendskab til sygelige Afvigelser; Kendskab til de fra et militært Synspunkt vigtigste Dele af den sociale Psykologi (f. Eks. Panikken og dens Bekæmpelse) ; Kendskab til den moralske og den pædagogiske Anvendelse af foranstaaende.
Det er af stor Betydning, at der udarbejdes en til For- maalet passende særlig Lærebog, der bør være ret fyldig i Fremstillingsformen, men samtidig populær og udstyret med talrige konkrete Eksempler.
Som Lærere kan følgende Kategorier anses for anvendelige: Officerer med noget grundigere psykologisk Uddannelse, Lærere med akademisk Eksamen, der omfatter dette Fag- omraade, samt eventuelt særligt kvalificerede Lærere med Seminarieuddannelse. Militær Erfaring er naturligvis ønskelig, men kan næppe opstilles som Betingelse.
Hvad kadettskolan angaar, finder Komitéen det nødvendigt at benytte al den Tid, der kan afses, til den omhandlede Undervisning omfattende en udførlig Gennemgang af Undervisningslære og til Undervisningsøvelser. Paa Grundlag af et Hefte bør Principperne for en pædagogisk rigtig tilrettelagt Undervisning gøres til Genstand for en indgaaende Fremstilling, og i Tilslutning hertil bør enhver Kadet have Lejlighed til at overvære forbilledlige Lektioner for derefter selv at gennemføre Lektioner med paafølgende Kritik fra Lærerens og Kammeraternes Side. Det vil sikkert være gavnligt, at man ved Behandling af didaktiske (undervisningsmæssige) Spørgs- maal benytter civile Lærere, f. Eks. saadanne som paa Seminarier er beskæftiget med Uddannelse af Lærere.
Komitéen foreslaar derfor, at der indenfor Faget Troppeuddannelse med Militærpædagogik afses 25 Timer til en grundig Gennemgang af Undervisningslæren med dertil direkte knyttede Undervisningsøvelser.
Med Hensyn til Undervisningen paa officerskurs i krigs- skolan er det meget ønskeligt, at Evnen til at meddele saavel teoretisk som praktisk Uddannelse befæstes yderligere og udvikles. Et Led i saadanne Bestræbelser bør det være, at Eleverne deltager i fortsatte Undervisningsøvelser. Enhver kadett bør altsaa holde yderligere nogle Øvelseslektioner af teoretisk Art for derved at vinde større Sikkerhed i Undervisningen, i Forbindelse hermed kan yderligere Gennemgang af Undervisningslære gennemføres efter Behov.
Komitéen mener, at den under de foregaaende Skoler omtalte Psykologi- og Pædagogikundervisning bør forstærkes i den videre Uddannelse i Forhold til de Krav, som Fremtiden kommer til at stille til de omhandlede Elever. Det foreslaas derfor, at de vordende Officerer paa krigsskolan gennemgaar et Kursus i Militærpsykologi, hvis Maal er at meddele en dybere Indsigt i de Dele af Psykologien, som er særlig vigtige for Officerens Virksomhed som Uddanner, Troppefører og Bedømmer af sine underordnedes Egnethed til forskellige Opgaver.
Paa det omhandlede Kursus bør Hovedvægten lægges paa følgende: Hovedtrækkene af den almindelige Psykologi; Oplæringens og Træningens Psykologi; Massens, Gruppens og Lederskabets Psykologi; psykologisk Krigsførelse; differentiel Psykologi (normale Forskelligheder i Optræden, Temperamentstyper, Intelligensundersøgelser, psykotekniske og karak- terologiske Prøver) ; psykopatologiske Problemer af militær Betydning; Værnepligtsalderens sjælelige Kendtegn; svenske værnepligtige set fra et psykologisk og socialt Synspunkt.
Et Emneomraade, hvis Optagelse i krigsskolans Kursus fra visse Synspunkter forekommer meget ønskelig, er Hovedtræk af Logikken og Læren om Videnskabernes Principper og Metoder.
60 Timer maa anses for nødvendige, og saafremt Logik og Videnskabslære skal behandles, kræves yderligere 6—8 Timer. Desuden bør der reserveres Tid til det, som man paa Universiteter og Højskoler kalder Seminarieøvelser, d. v. s. Sammenkomster, hvor Eleverne fremlægger skriftlige Afhandlinger eller holder Foredrag over vigtigere Dele af Faget, der derefter diskuteres. For at Faget skal hævde sig, bor det ikke tildeles for lav Karakterkoefficient.
Komitéen sammenfatter sine Forslag vedrørende Undervisning i Psykologi og Pædagogik under Uddannelsen til Officer saaledes:
Paa p lut onchef s ko lan bør indføres et elementært Kursus i psykologisk Menneskekundskab med militærpædagogisk Tilpasning omfattende mindst 25 Timer; der kræves en fyldig Lærebog.
Paa kadettskolan bør Undervisningslæren gennemgaas, og i Tilslutning hertil bør der afholdes Undervisningsøvelser; af den Tid, der er afset til Troppeuddannelse med Militærpædagogik, beregnes til dette Formaal 25 Timer, hvortil en passende Tid af den, der er af set til andre Øvelsesgrene eller Fag, bør udnyttes til yderligere Undervisningsøvelser.
Paa officerskursen vid krigsskolan bør fortsatte Undervisningsøvelser finde Sted i den til Troppeuddannelse eller andre Øvelsesgrene afsatte Tid; desuden bør der indenfor Rammen af et særligt Fag, Militærpsykologi, meddeles dybere Indsigt i de Dele af Psykologien, som er særlig vigtige for Officeren som Uddanner, Troppefører og Bedømmer af sine underordnede; i Faget Militærpsykologi bør der tilstræbes en friere Studiemaade, og Timetallet kan sættes til omkring 60 Timer.
Uddannelsen som Officer.
1. Almindelige Synspunkter.
Selv om den Undervisning i Psykologi og Pædagogik, der er obligatorisk for alle, hovedsagelig bør være henlagt til den tidligere Uddannelse, saa har paa den anden Side Psykologien og Pædagogikken en saadan Betydning for den militære Virksomhed, at deres Lærdomme bør holdes aktuelle ogsaa under den fortsatte Uddannelse, og de bør i visse Henseender udvides. Dette kan ske derved, at de psykologiske Synspunkter ved al Undervisning stadig lægges til Grund, og derved at man har Opmærksomheden rettet imod de pædagogiske Krav overalt, hvor der er Anledning dertil — noget som i en vis Udstrækning allerde sker nu. Under Hensyntagen til Udviklingen paa det omhandlede Omraade kræves imidlertid, at der i Hæren findes et Antal Officerer med dybere Indsigt i Psykologi og Pædagogik, hvorfor der paa arméhogskolan bor gives Lejlighed til, at en Del af Eleverne kan drive mere indgaaende Studier i disse Fag.
2. Den nuværende Undervisning.
For Tiden indgaar Psykologi og Pædagogik i truppslags- officersskolorna i Faget Troppeuddannelse, hvor ca. 10 Timer afses til Forelæsninger over følgende: Den almindelige Psykologis Hovedtræk; Indlæringens og Træningens Psykologi; Massens, Gruppens og Lederskabets Psykologi; Værnepligtsalderens sjælelige Kendetegn; svensk mandlig Ungdom set fra et psykologisk og socialt Synspunkt. Desuden forekommer Undervisning i Uddannelsesmetodik i Tilslutning til Øvelseslektioner og Øvelser.
Paa krigshogskolan og artilleri- och ingenjorhogskolans højere Kurser afholdes aarligt et mindre Antal Forelæsninger over psykologiske og pædagogiske Emner. I visse Elevarbejder (Afhandlinger og Foredrag) kan disse Emner ogsaa blive behandlet.
3. Synspunkter og Forslag vedrørende Undervisningen paa truppslagsofficersskolorna.
Saalænge der er Officerer, der er afgaaet fra krigsskolan før det tidligere omhandlede Forslag angaaende Militærpsykologi er indført, bør dette Kursus afholdes paa truppslagsoffi- cersskolan, i hvert Fald saaledes at de væsentligste Momenter gennemgaas.
Naar dette Overgangsstadium er passeret, bør Psykologi og Pædagogik imidlertid ogsaa have en vis Opmærksomhed paa truppslagsofficersskolorna. Officererne har under deres første Tjenesteaar gjort en Del Erfaringer, som kan kræve Afklaring og Diskussion. Man kan ogsaa regne med, at der i den Tid er gjort nye militærpsykologiske Fremskridt, som bør meddeles disse Skolers Elever. Hertil kommer det almindelige Synspunkt, at Psykologiens væsentligste Momenter bør holdes aktuelle.
Det foreslaas derfor, at der paa truppslagsofficersskolorna holdes en Række Forelæsninger, f. Eks. en halv Snes Timer, hvor Emner, der har særlig Betydning for de yngre Officerer, behandles. Som Eksempler paa saadanne Emner skal nævnes psykologiske Prøver, disses psykologiske Baggrund og i det hele taget saadanne Forhold, der kan bidrage til en sikrere Bedømmelse af de værnepligtiges forskellige personlige Forudsætninger. Foredragsrækken bør planlægges i Samraad med arméledningens Psykologer, der forudsættes at virke som Forelæsere. Det vilde være ønskeligt, om saadanne Forelæsninger i en vis Udstrækning udformedes under Hensyntagen til Elevernes Ønsker og paafolges af Diskussioner og Spørgetimer.
Det er formentlig værd at overveje, hvorvidt lignende Forelæsninger og Diskussioner burde forekomme paa andre Kursus for ældre Officerer, f. Eks. Skydeskolerne. Dette vilde faa særlig Betydning for dem, der ikke gennemgaar hogskolan og saaledes ikke deltager i den her planlagte psykologiske Undervisning.
4. Synspunkter og Forslag vedrørende Undervisningen paa arméhdgskolan.
Det er øjensynligt, at den pædagogiske Uddannelse paa de tidligere Skoler ikke kan anses for tilstrækkelig for Virksomheden som Lærere, hvor særlige Kvalifikationer er paakrævede, selv om der tages Hensyn til den nu foreslaaede Forøgelse af Uddannelsen. For Lærervirksomheden paa kadett- skolor og højere Skoler er en P'brberedelse i Form af en speciel Uddannelse i Pædagogik og Metodik ønskelig, og der er Anledning til at overveje, om en saadan Uddannelse kunde henlægges til arméhogskolan.
Komitéen anser det imidlertid for hensigtsmæssigt, at den omhandlede pædagogiske Uddannelse meddeles paa Kurser, som oprettes umiddelbart før Lærervirksomhedens Begyndelse. Herved opnaas, at netop de Officerer, som kommer til at gøre Tjeneste som Lærere, faar den omhandlede Uddannelse, og at det sker paa et Tidspunkt, da den maa antages at føre til det størst mulige Resultat.
To saadanne Kursus har allerede fundet Sted i 1944 og 1945, og Erfaringerne herfra motiverer absolut, at de fortsættes i Fremtiden. De omhandlede Kursus har været besøgt af Officerer og civile Lærere ved Stamskolerne, dels af Officerer, der tjenestegjorde som eller var paaregnede som Lærere paa visse af Hærens Uddannelsesanstalter. Den herunder knyttede Kontakt mellem civile og militære Lærere har givet et godt Grundlag for et øget og frugtbart Samarbejde mellem begge Personelkategorier.
Uddannelsen af de militære Lærere har haft en Længde paa halvanden Uge og omfattede Forelæsninger, forevisnings- ovningar, af Elever ledede Øvelser samt Demonstrationer og Diskussioner. Til Forelæsninger, der blandt andet omfattede Opøvelsens Psykologi, Undervisningsmetodik og -teknik, Stemmekultur og Taleteknik, er benyttet omkring 15 Timer, til fore- visningsovningar og Demonstrationer ca. 10 Timer, til Øvelser ledede af Elever knapt 30 Timer og til Diskussioner m. m. ca. 5 Timer. Saavel civile som militære Fagfolk har virket som Lærere.
Paa Baggrund af de gode Resultater foreslaas, at Specialuddannelse af Officerer i Lærertjeneste og af civile Lærere til S tamskolerne ordnes dels som et Kursus til Uddannelse af militære Lærere til Hærens Undervisningsanstalter ledet af en særlig egnet Stabsofficer assisteret af arméens studierektor, dels som et Kursus til Uddannelse af Officerer og civile Lærere paa arméens Stamskoler ledet af arméens studielektor. Kurserne, der bør være paa 2—3 Uger, bør i hvert Fald delvis afholdes samtidig af Hensyn til at knytte Kontakter mellem civile og militære Lærere. Fællesundervisning, fælles Diskussioner m. m. De omhandlede Kursus kan med Fordel som hidtil afholdes paa Gripsholms folkhogskola. Kursus for militære Lærere bør være delt i to Linier, een for Lærere paa kadett- skolor, krigsskolan og arméens underofficersskola, den anden paaregnet for Lærere paa truppslagsofficers- og skjutskolor samt paa Skoler for højere Uddannelse. Paa den førstnævnte Linie bør Uddannelsen fortrinsvis tage Sigte paa Undervisningsteknik, paa den sidste Linie Forelæsning-, Diskussions- og seminarieovningsteknik. Det sammelagte Elevantal paa de omhandlede Kursus paaregnes at blive 80—90 Elever.
Selv om den særlige Læreruddannelse sker som foreslaaet, mener Komitéen imidlertid, at der foreligger et Behov for Undervisning i Psykologi og Pædagogik paa arméhogskolan. Henset til, at de psykologiske Faktorer i Krigsførelsen maa tillægges stadig større Vægt og er blevet Genstand for Undersøgelser, hvorved den moderne Forsknings Resultater udnyttes, og de psykologiske Prøvers stadig voksende Betydning, bør der paa arméhogskolan indføres dels en mindre omfattende obligatorisk Undervisning i Faget og dels en valgfri og mere grundig Uddannelse beregnet paa en Del af Eleverne.
Komitéen foreslaar derfor følgende:
A. Fælles Undervisning for samtlige Elever.
Krigspsykologi.
I. Krigens Socialpsykologi. Forskellen mellem Gruppe og Masse. Massepsykologiske Reaktioner, som Panik (dens Opkomst og Metoder til at forhindre og bekæmpe den). Rygter. Korpsaandens Psykologi. Den personlige Kontakts Betydning. Angrebets og Forsvarets psykologiske Paa- virkninger. Den militære Chefs Psykologi. Kommandoføring i Krig.
II. Den enkelte Soldats Reaktioner. Ildvirkningens Psykologi. Virkningen af nye Kampmidler. Træthedens Betydning. Mørkets Virkning (bl. a. Nattebhndheden). Paavirkning af forskellige Lydfænomener. Hallucinationer. Hysteriske Reaktioner. Eksercitsens Betydning. De forskellige Soldatertyper.
Det forudsættes, at man paa arméhogskolan som paa andre Skoler ved Undervisning i Strategi og Krigshistorie tager Hensyn til de Problemer, der hænger sammen med Krigsføringens Psykologi og Krigspropagandaen. —
Som det er fremhævet tidligere, er det imidlertid ogsaa paakrævet, at der raades over et Antal Officerer, der med militær Sagkundskab forener en dybere Indsigt paa det her omhandlede Omraade. Disse Officerer skulde være særlig egnede til indenfor det militære Uddannelsesvæsen at tage sig af psykologiske og pædagogiske Problemer, herunder virke som Lærere paa forskellige Skoler, hvor der undervises i Psykologi og Pædagogik. Desuden maa det erindres, at den psykologiske Prøvevirksomhed er en Opgave, der kræver Ledere, som forener militær og psykologisk Kundskab og Erfaring, og paa Grund af den moderne Krigs Krakter maa det forudses, at Hærledelsen maa have Officerer til Raadighed, som er specielt orienteret paa dette Omraade.
Komitéen skal derfor foreslaa, at Faget Psykologi og Pædagogik ogsaa optages paa arméhogskolans Undervisningsplan i Form af et valgfrit Fag paaregnet læst af en Del af Eleverne i andet Undervisningsaar paa en særlig Linie, svarende til den nuværende krigshögskola.
De omhandlede Elever skulde have Mulighed for at vælge imellem paa den ene Side speciel Krigshistorie og paa den anden Side Psykologi og Pædagogik.
B. Valgfri Undervisning for visse Elever.
I. Almen Psykologi. Synets, Hørelsens og de andre Sansers Psykologi samt Centralnervesystemets Opbygning. Forestillingslivets, Tankelivets og Intelligensfunktionens Psykologi samt Følelses- og Viljelivets Psykologi.
II. Karakt er ologi. Karakterbegrebet, Karakterens Opbygning og de forskellige Karakter- og Temperamentstyper. Ka- rakterologisk Undersøgelsesmetodik.
III. Testpsykologi og Psykoteknik. Almindelige Principper i Ekspørimentalpsykologien og Principperne for Konstruktion af tests med særlig Vægt paa Intelligensprøver. Personelpr øvevirksomheden i Udlandet samt de svenske militære psykologiske Prøver. Psykologisk Statistik. Befalingsmandsbedømmelsens Psykologi.
IV. Udviklingspsykologi. Hovedtrækkene af Ungdomstidens Psykologi med Hovedvægten paa 17—21-Aarsalderen.
Ungdommens Udvikling i forskelligt socialt Milieu.
V. Socialpsykologi. Uddybning af den socialpsykologiske Side af den for alle Elever grundlæggende fælles Uddannelse med særlig Vægt paa militære Forhold.
VI. Psykopatologi. Almindelige Grundtræk af Psykiatri, Psykose- og Neuroselære med Vægten paa de senere hysteriske Forstyrrelser, Tvangsneuroser m. m. Forskellige Former af Svagbegavelse, dens Diagnostik og sociale Problem og Gennemgang af de vigtigste Psykopatier.
VII. Pædagogisk Psykologi. Opøvelsens Psykologi (Betingelser, »trial and error«, Gentagelsen, Eksercits, forskellige Former af intellektuelle Hæmninger, psykisk Mæthed,
Træthedens Problem) — Undervisningen bør knyttes intimt til Elevernes Erfaringer fra den praktiske Tjeneste og Hovedvægten lægges paa den miltære Uddannelses Pædagogik.
VIII. Undervisningsvæsenet. Det militære Undervisningsvæsens Historie og Nutidens civile Undervisningsvæsen i Sverige.
Hensigten med nærværende, refererende Artikel har ikke været den at sige: her har vi en Idealløsning, som hurtigst muligt bor søges gennemført her til Lands. Meningen er den, at orientere danske Officerer om den Alvor, som Psykologi og Pædagogik set under en militær Synsvinkel omfattes med i Sverige.
Paa to meget vigtige Punkter bør man dog utvivlsomt snarest folge det svenske Eksempel, nemlig med Hensyn til at faa System i den omhandlede Uddannelse op gennem de forskellige Skoler og ved Bestræbelser for at etablere et Samarbejde med den civile Sagkundskab. Et betydningsfuldt Skridt i den Retning vil det være at skille Spørgsmaal vedrørende Uddannelse og Undervisning ud fra Generalstabens Operationssektion og henlægge dem under en speciel Uddannelsessektion.
