Forfatter: Lars Ericson Wolke, Bo Hugemark, Ingvar Sjöblom, Kens Zetterberg, Tommy Åkesson, Gunnar Åselius.
Forlag: Medströms Bokförlag, Stockholm 2024.
Antal sider: 303 sider.
Pris: 222,5 kr. (348 SEK).
Anmelder: Michael Hesselholt Clemmesen
Rating: 5/5
…
”En svensk armé har i någon mening alltid funnits. Ett militärt försvar har varit en nödvändighet genom hela historien. Men det var kung Gustav Vasa som på 1500-talet samlade och organiserade armén som en del av den svenska centralmakten, i ett rike med ambitioner.”
Bogen beskriver den svenske hærs opbygning mod de to kulminationsperioder; den første under Sveriges stormagtstid og den anden i de første godt ti år af Den Kolde Krig, hvor den styrkeopbygning og svenske våbenudvikling, der startede under verdenskrigen, fortsatte, men hvor man samtidig kunne supplere med vestligt kvalitetsmateriel.
Den beskriver også de gentagne, stadig dybere, forfaldsperioder efter Napoleonskrigene og tabet af Finland, efter 1. Verdenskrig og endeligt efter Den Kolde Krig. Den beskriver de langvarige, men til slut vellykkede, genopbygningsforløb i de to første tilfælde.
Bogen er bortset fra forordet og sidste kapitel skrevet af militærhistorikere med tilknytning tidligere eller nu til Försvarshögskolan, eller forgængeren Militärhögskolan.
I sit forord til bogen konstaterer arméchefen, generalmajor Jonny Lindfors, at det igen er tydeligt, at statens kerneopgaver er at forsvare befolkningen og territoriet, og at dette bl.a. fordrer genopbygningen af store krigsenheder til den moderne kampplads. Da bogen udkom i 2023 var Sverige endnu ikke NATO-medlem, men hvis han havde skrevet nu, ville han også kunne have konstateret, at alliancemedlemskabet kunne få hans armé til igen at kunne se sin historiske indsats øst for Østersøen som relevant i fremtiden.
Gunnar Åselius er professor i historie og militærhistorie på Försvarshögskolan. I sin indledning giver han bogens ramme, der bl.a. er de ”generationer”, som krigsførelsen er gennemgået, hvor den første, blankvåbnenes, lå før den formelle skabelse af den svenske hær. Dens udvikling fandt sted i rammen af ”anden generations krigsførelse” frem til 1750-1800, der i stigende grad blev domineret af ildvåbnene. Den tredje generation fra Revolutionskrigene til 1914 blev domineret af massehære skabt ved værnepligt og industriel masseproduktion. Krigsførelsen under Verdenskrigenes fjerde generation blev i stigende grad mekaniseret. Derefter blev krigsførelsen i ”femte generation” domineret af det forhold, at kernevåbnenes eksistens afskrækkede stormagterne fra at vove direkte storkrig. Vi er nu i ”sjette generation” der forventes bestemt af højteknologi og rumvåben, men som Åselius konstaterer, minder den faktiske krigsførelse om Verdenskrigenes nedslidningskamp. Det er denne sidste generation, der må danne grundlaget for genopbygningen af den svenske hær. Åselius afslutter med tanke om forskellen mellem angelsaksisk og de nordiske landes militære kultur. Han kunne have konstateret, at forskellen var mindre under verdenskrigene, hvor både USA og Det Engelske Imperium måtte anvende værnepligt hjemme for at kunne bemande massehærene.
Ingvar Sjöblom, der er historiker ved Stockholms Universitet og Försvarshögskolen beskriver i sit kapitel, hvordan Gustav Vasa skabte den første formelle svenske hær, og hvordan den udvikledes i først rammen af oprørsbekæmpelse og derefter i krige mod Danmark-Norge og Rusland. Sjöblom understreger, hvordan hæren forblev en blanding af enheder med forskellig baggrund.
Lars Ericson Wolke er professor (emeritus) i militærhistorie ved Försvarshögskolan og Docent på Åbo akademi (Turku universitet). Wolkes store forfatterskab omfatter også en serie værker om den svenske stormagtstid, som han her dækker med to særdeles velskrevne kapitler. Han har ombrudt fortællingen om denne hærens storhedstid som Europas teknisk-taktisk førende. Det sker på en sådan måde, at analysen og fortællingen fremstår frisk og nok provokerende for mange. For mig var det overraskende, at han konstaterer, at kulminationen af den svenske magt kom allerede i februar 1658 ved den fejlslagne storm på København.
Også Kent Zetterberg er professor (emeritus) i militærhistorie ved Försvarshögskolan. Han er Sveriges førende militærhistoriske analytiker af landets neutralitetsoptræden under verdenskrigene, og her specielt af Beredskabet under 2. Verdenskrig. Han har her også påtaget sig at dække 1800-tallet, hvor han udnytter fundamentet af andre svenske militærhistorikeres forskning. I behandling af neutralitetspolitikken under verdenskrigene, gentager Zetterberg den afvisning af revisionistisk kritik, som har været en rød tråd i sit forfatterskab.
Bo Hugemark, pensioneret infanterioberst, min gamle ven, var fra 1984 til 1993 chef for den militærhistoriske afdeling på ”Militärhögskolan”. I de seneste år har hans forskning fundet sted i rammen af forskningsprojektet ”Försvaret och det kalla kriget” (FoKK). Hans forskning er blevet publiceret i fire bind om hærens organisation, trusselsopfattelse, operative tænkning og indsatsdoktrin. Det er denne omfattende forskning, som Hugemark her resumerer i sit indholdstætte kapitel om hæren i perioden.
Tommy Åkesson, der beskriver nedbygningen (og reelt ødelæggelsen) af hæren efter Den Kolde Krig, har en anden baggrund end resten af forfatterne. Han er ganske vist historiker, men han er også engageret reserveofficer, og han er ansat som embedsmand i Försvarsdepartementet. Hans beskrivelse af den hurtige nedbygning af den hær, som Hugemark beskrev, er skarp og kritisk, og det samme gælder for beskrivelsen af den begyndende, men halvhjertede, genopbygning, der indledtes efter 2014. Kun teksten om udviklingen siden 2022 giver en forsigtig optimisme.
Bogen er prydet af mange velvalgte og flotte illustrationer i attraktivt tryk. Specielt er den måde forbilledlig, som hvert kapitel udnytter sin hovedillustration. Det er et fortællende maleri eller fotografi fordelt over to sider. Illustrationen følges på de to næste sider af en stort-hvid-version med indsatte forklarende tekstbokse.
Jeg giver bogen fem stjerner, for dels giver den en velskrevet, kort gennemgang af udviklingen i vores naboland og nu tætte allierede, dels er den et troldspejl for kritisk tankevirksomhed om udviklingen i vores eget land.
Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral (p)
