Log ind

Studier i udenrigs- og sikkerhedspolitik

#

Indledning 

Den stigende interesse for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål har også i 1984 haft en afsmittende virkning på det tilbud af litteratur, som om disse emner er blevet udsendt på dansk. I en kort gennemgang vil flere publikationer ikke kunne omtales - hvilket selvsagt er uheldigt, men udbudet har været så stort, at udeladelser skyldes enten ukendskab til de pågældende eller manglende formåenhed hos imder- tegnede til at stifte bekendtskab med mangfoldigheden. 

De foreliggende publikationer spænder vidt, lige fra temaafsiiit i publi- kationer, som måske kun indirekte éller slet ikke beskæftiger sig med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, til egentlige temahæfter, tids- skrifter og bøger. 

Udbudet er stort, mangfoldige i sine emner, men uagtet det kvalitative og kvantitative indhold ftugtbart for den debat, der altid må og skal finde sted i et samfund, hvor enhver frit og uden dikterende pålæg kan deltage i en åben meningsudveksling. 

Det sikkerheds- og nednistningspolitiske udvalg 

Regeringens Sikkerheds- og Nednistningspolitiske Udvalg (SNU) har udover sin årsberetning yderligere i 1984 bidraget med fem bøger i sin skriftserie. Udvalget har, jvf. sit mandat, ydet betydelige bidrag til udsendelser af et bredt udvalg af publikationer. 

Årsberetningen er, som sine to forgængere, udsendt i to bind. 

Bind 2 indeholder en udførlig beskrivelse og dokumentation af den internationale udvikling på nedrustningsområdet, ligesom den på baggrund af officielle danske indlæg under stedfundne nedrustnings- og rustnings- kontrolforhandlinger i 1983 redegør for dansk stillingtagen til de behand- lede problemer. 

Beretningens bind 1 indeholder en indledende redegørelse vedrørende det med udgangen af 1983 afgåede udvalgs virksomhed i perioden 1981- 1983. I to efterfølgende kapitler behandles to problemkredse, som det nuværende formandskab har karakteriseret som fremtrædende i den sikkerheds- og nedrustningspolitiske debat i 1983, nemlig på den ene side udviklingen i Øst-Vest relationerne med vægten lagt på de stedfundne nedrustningsforhandlinger, og på den anden den våbenteknologiske ud- vikling og den deraf afledte debat om forholdet mellem teknologi og doktrin. Herefter behandles og analyseres af enkeltforfattere centrale problemkomplekser. 

Wilhelm Agrell gennemgår det neutrale Sveriges udenrigs- og sikkerheds- politiske problemer og konstaterer, at gennem sine gentagne forsøg på at virke som brobygger mellem Øst og Vest - men også primært grundet sin øgede afhængighed af Vesten - er der skabt et troværdighedsproblem omkring den svenske neutralitetspolitik. 

Erik Beukel analyserer indgående forholdet mellem de to supermagter på baggrund af dé atomare våbens udvikling, og hævder, at atomalderen og den nukleare balance har skabt en gensidig afhængighed de to super- magter imellem. 

Michael Clemmesen diskuterer, med udgangspunkt i den ramme om dansk sikkerhedspolitik, som truslen og den danske situation inden for NATO alliancen danner, en række spørgsmål om dansk forsvars evne til at løse sine opgaver, herunder indpasning i NATO strategi pg afhængighed af allierede forstrækninger. 

I en gennemgang af kemiske våben konstaterer Jørgen Dragsdahl, at bestræbelser for at udrydde disse våben sandsynligvis er de vanskeligste inden for feltet nedrustningskontrol, og han anser en dansk mulighed for at fremme sådanne forhandlinger som små og kun mulig på det politiske plan. 

Ib Faurby drøfter nogle af de spørgsmål, der vedrører opinionsudviklingen i Vesteuropa på baggrund af intensiveringen af den offentlige debat om sikkerhedspolitiske spørgsmål i Vesteuropa i løbetaf de seneste &e-fem år. 

Lars Møller beskæftiger sig med de økonomiske og handelsmæssige uoverensstemmelser, som i de senere år har præget det transatlantiske forhold, især mellem EF og USA, og konstaterer, at uagtet store og alvorlige kriser er det hidtil lykkedes at komme nogenlunde helskindet igennem - og deri, finder han, ligger det optimistiske håb for fremtiden. 

I en gennemgang af sikkerhedspolitikkens økonomiske dimension, kon-kluderer Ole Karup Pedersen, at uanset hvordan man som liberalist eller marxist formoder sammenhængen mellem økonomi og politik at være, vil man være tilbøjelig til at formode, at det ikke kan være tilfældigt, at der fra midten af 70eme har været et tidsmæssigt sammenfald af øget usikker- hed på verdensmarkedet og i verdenshandelen og en øget militær-diplo- matisk konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. 

Med udgangspunkt i den inden- og udenrigspolitiske arv efter Brejsnev behandler Niels Erik Rosenfelt de mekanismer, som igangsættes ved et magtskifte i Kreml og de vilkår, Tjemenko derved blev konfronteret med efter den korte Andropov-periode. 

I skriftserien har SNU udsehdt en samling artikler om de nordiske landes sikkerhed i 1980eme indeholdt i bogen »Nordiske sikkerheds- problemer«. Artiklerne fremtræder i en oversættelse af et særnummer af det fællesnordiske tidsskrift for intemationd politik »Cooperation and Conflict«. Fremgangsmåden ved skriftets udarbejdelse har været den traditionelle: lade en forfatter fra hvert af de nordiske lande analysere sit eget land. Der er således bidrag af Johan Jørgen Holst (Norsk sikker- hedspolitik i 1980eme), Bertil Heurlin (Danmarks sikkerhedspolitik), Gunnar Gunnarson (Islandsk sikkerhedspolitik: Sammenhæng og udviklingstenden- ser), Ingemar Dorfer (Nordisk sikkerhedspolitik i dag: Sverige) og Kari Mottolå (Neutralitets- og forsvarspolitik: Finsk sikkerhedspolitik siden be- gyndelsen af 1970eme). 

SNUs udgave indeholder en kort indlednmg af Heurlin, som diskuterer generelle overensstemmelser og specifikke afvigelser i de nordiske landes udenrigspolitik. 

Ud over de nævnte bidrag indeholder artikelsamlingen en vurdering af »NATOs nordlige front: Udvikling og fremtidsperspektiver« skrevet af Dov S. Zakheim, der er knyttet til det amerikanske forsvarsministerium som »Assistant Under Secretary of Defence (Policy)«. Zakheim gennem- går den norsk-amerikanske forstærkningsaftale af 1981 og nærmest lovpriser Norge for de forpligtelser nordmændene ikke alene påtager sig gennem aftalen, men også sådanne, som ligger i aftalens margin. Under overskriften »Danmark: Gnidninger, frustration og skuffelse« bemærker han, under henvisning til den norsk-amerikanske aftale, at forslag om en tilsvarende aftale med Danmark ligefrem er blevet kritiseret i en kongresrapport delvis ud fra, at en sådan ville give Danmark yderligere undskyldninger for at skære ned på forsvarsudgifterne. Han finder det ironisk, at til trods for et klart mønster, der viser Warszawapagtforsøg på at gøre Østersøen til en sovjetisk indsø, så har Danmark været at finde blandt de tøvende i NATO med henblik på at øge sine forsvarsudgifter, og han konkluderer, at måske danskerne kunne genoverveje deres tøvende holdning til pro- grammer, som i sidste ende kunne vise sig at udgøre den afgørende forskel mellem frihed og underkastelse. 

Efter anmodning fra udvalget udarbejdede forsvarskommandoen i be- gyndelsen af 1984 en publikation om den strategiske betydning af Danmarks geografiske placering. Publikationen, som er prisværdig kort, behandler dansk områdes betydning set i relation til den aktuelle og reelle magt- politiske situation gennem en vurdering af det danske områdes betydning som strategisk passageområde, som militært baseområde og som flanke- område til Centraleuropa og til den skandinaviske halvø. 

Den anden opfølgningskonference om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) efter underskrivelsen af Helsingfors-slutakten i 1975 er behandlet i publikationen »Madrid-mødet 1980-1983«. I publikationen er indeholdt en gennemgang af de ofte vanskelige forhandlinger, som gennemførtes i en periode med stadig stigende konfrontation meUem Øst og Vest og med en især i Vesteurpa voksende bevågenhed hos opinionsdannende frak- tioners krav om fremme - næsten for enhver pris - af sikkerhed og sam- arbejde i Europa. Publikationen indeholder en oversættelse af Madrid- mødets slutdokument, teksten til udenrigsministrene Kjeld Olesens og Uffe Elleman-Jensens taler, samt det generelle indlæg, som chefen for den danske delegation, afgav på vegne af de ti EF-lande. 

Gennem ca. år arbejdede det tidligere udvalg med en redegørelse om vestlige alternativer i Østpolitikken. Redegørelsen, som udsendtes i løbet af 1984 under titlen »Øst-Vest forholdet. Vestlige muligheder i Øst- politikken« behandler muligheder og begrænsninger i den vestlige østpolitik på baggrund af den hidtidige udvikling i Øst-Vest forholdet, af sovjet- systemet og af forholdet mellem Sovjetunionen og de østeuropæiske lande. Publikationens kapitler er skrevet af enkeltforfattere, idet det indledende og afsluttende kapitel er udarbejdet af udvalgets formandskab. I et af- sluttende kapitel er formandskabets sammenfattende overvejelser gengivet i en oversættelse til engelsk. Der er med denne publikation udsendt et omfattende, men også nuanceret bidrag til den evigt standende debat ikke alene om det generelle forhold mellem Øst og Vest, men også, og vel især, om politiske, militære, økonomiske og sociale relationer og sam- arbejdsmuligheder såvel internt som mellem de to magtsfærer. Formand- skabet anfører i sine sammenfattende overvejelser, at uoverensstemmelsen mellem Øst og Vest rummer store konfliktmuligheder, og at det i bedste fald vil være en meget vanskelig og tidskrævende proces at skabe grundlag for en væsentlig reduktion af disse uoverensstemmelser. Indtil videre er begge parter tvunget til resignation over deres eksistens - men ikke over for den opgave gennem forhandling og samarbejde at mindske deres negative følger. 

Udvalgets seneste udsendte publikation er skrevet af den vesttyske officer Manfred Bertele og bringes i en oversættelse under titlen »Fuld forsvarsevne uden offensiv kapacitet«. Ben giver, ud fra ønsket om at søge veje til opnåelse af en højere grad af militær stabilitet, et bud på, hvorledes konventionelle hærstyrker kunne omstruktureres i Centraleuropa set på baggrund af nærmere i artiklen definerede rammer for forhandlinger om rustningsbegrænsninger. 

Tidsskriftet Retfærd 

Tidsskriftet har i et særligt nummer (25) beskæftiget sig med atomvåben- problematikken ved at lade forskellige forfattere behandle emner som f.eks. »Folkeret og kernevåben« (Ole Krarup), »Reflektioner omkring atomvåben og atomvåbenfrizoner. En folkeretlig analyse« (Jens Evensen), »Kommentarer til Forsvar for demokratiet« (Gert Petersen), »Grønlands hjemmestyre og dansk sikkerhedspolitik« (Frederik Harhoff), »Forsvar for demokratiet« og »Deji yderste beslutning, eller hvem har myndighed til at beordre anvendelse af atomvåben« (begge af Henrik Zahle). Flere af artiklerne er tendensiøse og subjektive, og alene de to sidstnævnte synes at kunne påkalde sig interesse. 

Zahle analyserer gældende regler for krigsførelse og våbenanvendelse set i relation til det beslutningssystem, som militæret skal forsvare. Han drøfter den forfatningsretlige ramme omkring beslutningsprocessen, og på baggrund af dansk integrering i NATOs forsvarssamarbejde overførsel af nationale beføjelser til international myndighed, herunder SACEURs placering i relation til på den ene side det militære NATO-kommando- system og på den anden de amerikanske nationale beslutningstagere. Zahle drager den noget imuancerede konklusion, at en overførsel af kommandoen af de danske styrker til chefen for enhedskommandoen i realiteten betyder en overførsel af kommandoen til den amerikanske præsident, ligesom han (uretmæssig) hævder, at det alene er den ameri- kanske præsident, der beslutter, om atomvåben skal anvendes eller ikke anvendes i Europa. 

Forlaget Borgen: »Atomkrig« 

Forlaget Borgen udsendte i begyndelsen af november 1984 bogen »Atom- krig« (oversættelse af »The Nuclear War File«) skrevet af englænderne Christopher Chant og lan Hogg. Bogen er med sin objektive fremstilling samt lettilgængelige oversigter, skemaer og plancher et vægtigt bidrag til forståelse af problemerne omkring atomvåben, atomkrigsførelse, ned- rustningsbestræbelser samt til forståelse af fremtidig rumkrigsteknologi. Gennem sin opbygning omkring et nærmest scenarieagtigt forløb fra en generel beskrivelse af balanceproblematikken til den mulige frem- tidige krigsførelse fremtræder bogen gennem sin overskuehghed som et nj^tigt og instruktivt opslagsværk for den, der måtte være interesseret også i »enkeltdele af scenariet«. Af særlig interesse skal nævnes kapitlet om beskrivelsen af det utal af våbensystemer, som indgår i de nukleare arsenaler. Her foreligger ikke mindst på baggrund af et udsøgt billed- materiale vel for første gang samlet på dansk en instruktiv indføring i den eksisterende nukleare våbenteknologi. I en anmeldelse i dagspressen er den generelle oversættelse blevet komplimenteret om end der, som det hedder, er visse »ubehjælpsomme oversættelser af flere militære gloser«. Rigtigheden heraf skal ikke benægtes, men fremstillingen skønnes på ingen måde at Ude deraf. SNU, som har ydet støtte til oversættelsen, og derved haft den engelske såvel som den dansksprogede version til gennemsyn, burde, gennem sin mUitære repræsentant, have »fanget disse ubehjælp- somheder«. 

Tidsskriftet »Politica« 

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet kunne den 1. november 1984 fejre 25 års jubilæum. Tidsskriftet Politica har med udsendelsen af et temanummer, hvori er samlet fire artikler om den ydre ramme om dansk sikkerhedspolitik, bidraget til at fejre dette jubilæum. Som det er udtrykt i introduktionen ønsker tidsskriftet herigennem at »tegne fagets og institut- tets profil og forskning i international politik«. Temanummeret er redigeret af Nikolaj Petersen, som i sin indledning bemærker, at de fire artikler skal ses i fortsættelse af de analyser, som bl.a. var indeholdt i et tema- nummer i 1982 om »Dansk sikkerhedspolitik«, og i den senere udsendte bog »Slaget om missilerne«, hvor dobbeltbeslutningen blev analyseret. 

Det foreliggende temanvimmer tager udgangspunkt i den igangværende debat om Vesteuropas og NATOs sikkerhedspolitiske situation på baggrund af de politiske divergenser mellem USA og Vesteuropa affødt ikke mindst af dobbeltbeslutningens indhold. I den første artikel behandler Hans Henrik Holm den, som han betegner, »slidte kobling« mellem Vesteuropa og USA set både i et politisk og militært perspektiv. Han fremhæver i den forbindelse specielt de stigende vesttyske koblingsinteresser som værende forskellig fra de øvrige vesteuropæiske lande, især Frankrig og Englands, som nærmest er modsatrettede. Hans Henrik Hohn fremhæver koblingsintentionen i dobbeltbeslutningen - en intention, som snarere manifesterede sig i en afkoblingseffekt. 

Forholdet mellem konventionelle og nukleare våbens koblingsværdi affødt af den hastige udvikling af avanceret konventionel teknologi gøres til genstand for Ib Faurbys analyse af »Strategi og teknologi i Vesteuropas forsvar«. Faurby beskriver »airland battle«-problematikken på baggrund af den amerikanske »Field Manual 100-5«, de af SACEUR formulerede tanker om »FoUow on Forces Attack« og de overvejelser, som er indeholdt i »Airland Battle 2000«-koncepten, der, som Faurby rettelig bemærker, nu i alt overvejende grad gøres til genstand for overvejelser i den ameri- kanske hær under betegnelsen »Army 21«. Faurby påpeger, at uanset, der er tale om nytænkning i form af bl.a. højere grad af mobilitet i forsvaret af Vesteuropa, er der ikke derved tale om ændringer i NATO strategi. 

Temanummerets tredie artikel er skrevet af Carsten Lehman Sørensen, som belyser - på baggrund af interview-undersøgelser af kandidater til, henholdsvis medlemmer af Europa Parlamentet i 1979 og 1983 - »den europæiske elites sikkerhedspolitiske holdninger for formuleringen af en fælles europæisk sikkerhedspolitik«. Han konstaterer et væsentligt skift til fordel for en stærkere vesteuropæisk indsats på forsvarsområdet, såvel i alle EF-lande som inden for alle partigrupper. Denne ændring giver sig bl.a. udtryk i på den ene side de fire store EF-landes markering af en samling omkring den vesteuropæiske union (WEU) og på den anden en tydelig afstandtagen mellem socialdemokrater og borgerlige - for først- nævntes vedkommende reflekterende sig gennem et snævrere samarbejde inden for SCANDILUX, som netop er emnet for den afsluttende artikel, skrevet af Nikolaj Petersen. Han beskriver og definerer samarbejdet som et »løst« arrangement mellem de socialdemokratiske partier i Norge, Danmark og BENELUX-landene - og med England og Tyskland som observatører, men med sidstnævnte land, gennem sin repræsentant, Egon Bahr, den egentlige afgørende faktor i det af de fem nationer etablerede samarbejde. 

»Den polske krise« 

På forlaget Europa har Anders Maegaard udsendt en dybtgående, objektiv og veldokumenteret gennemgang af den polske krise i perioden juli 1980 til december 1981. Bogen er udsendt under titlen »Den polske krise«. Maegaard skriver i sin indledning, at »bogen er tænkt som en case study over Sovjetunionens reaktioner over for en revolutionær udvikling i et Warszawapagtland«. Bogens dokumentariske afsnit gør den til en ud- mærket studie, som i det mindste vil kunne bruges som udgangspimkt for en vurdering af en speciel situation, men dog ikke som et endegyldigt eksempel på, hvorledes en hvilken som helst revolutionær udvikling i et Warszawapagtland vil blive behandlet af Sovjetunionen. Dertil er de økonomiske, sociale og historiske forskelle mellem de østeuropæiske lande for forskellige. Den polske krise adskiller sig jo også fra de tidligere pro- blemer Moskva har haft med sine østeuropæiske satelitlande ved, at militæret ikke blev indsat. Maegaard opregner i den forbindelse de for- skelligheder fra 1952, 1956 og 1968, som ikke alene var at finde i den generelle storpolitiske situation, men også internt i Sovjetunionen og i de østeuropæiske lande. Han bemærker, at »det først og fremmest var ren omkostningsberegning, der havde fået sovjetledeme til at foretrække den interne polske løsning. Der kan ikke være tvivl om, at Sovjetunionen ville have været nødt til at gribe ind militært, hvis general JaruzelsMs kup var brudt sammen under folkelig modstand«. Man kunne imidlertid rejse spørgsmålet om Polens - og for den sags skyld enkelte andre østeuropæiske lande - i det hele taget indtager en divergerende position i forhold til de Warszawapagtlande, som gennem deres geografiske beliggenhed støder direkte op til NATO-lande? 

Dansk Udenrigspolitisk Institut 

I serien af årsberetninger har Dansk Udenrigspolitisk Institut udsendt sin femte årbog: »Dansk udenrigspolitik 1983«. Bogen er, som tidligere, opdelt i 6 afsnit indledende med artikler om dansk udenrigspolitik i 1983 og derefter fortsættende med en dokumentationsdel, del III omhandlende forespørgsler, redegørelser og spørgsmål i Folketinget i 1983« og del IV med en række opinionsundersøgelser om dansk udenrigspolitik. Del V er en bibliografi over dansk sikkerhedspolitisk litteratur udkommet i 1983. Endelig afrundes årbogen af et udførligt emneregister. 

Traditionen tro indledes årbogen med, at udenrigsministeriets direktør analyserer den internationale situation og dansk sikkerhedspolitik i 1983. 

Ambassadør Otto Møller karakteriserer dansk udenrigspolitik som fortsat kompliceret, affødt dels af den usikkerhed og spænding, der karakteriserer den internationale situation, dels at grænsen mellem den udøvende og lovgivende magt synes under opbrud på udenrigspolitikkens område med en svækket regeringsindflydelse til følge. Wilhelm Christmas-Møller disku- terer dobbeltbeslutningens indflydelse på regeringspartiernes og social- demokratiets sikkerhedspolitiske synspunkter. 

EF-politikken gøres til genstand for fire artikler. Jacob A. Buksti og Hans Mårtens gennemgår de såkaldte euroorganisationer i artiklen »Interesseorganisationer i EF. Euroorganisationers rolle og betydning for danske interesseorganisationer i EF-politikken«. Denne artikel følges op af Finn Laursens artikel om fiskerispørgsmålets udvikling i EF og konse- kvenserne for Danmark efter vedtagelsen af en fælles fiskeripolitik. I artiklen »Det europæiske politiske samarbejde (EPS): Status og fremtid« vurderer Peter Dyvig samarbejdets karakter og aktuelle problemer ud fra en dansk synsvinkel. Endelig redegør Claus Gullman for anvendelsen af EF-regleme om en fælles handelspolitik til gennemførelse af økonomiske sanktioner mod Argentina og Sovjetunionen og giver en retlig vurdering af problemet. Årbogens sidste artikel er skrevet af Peter BrUckner, som belyser FNs havretskonvention efter færdigbehandlingen i 1982, dens praktiske problematik samt Danmarks interesse i relation til den. 

Forlaget Management 

Forlaget har gennem Managements Erhvervspolitiske Forum i september 1984 med rapporten »Europas største udfordring« udsendt sin »anden storpolitiske analyse«. Rapporten er udarbejdet af forlagets udenrigs- politiske ekspert, redaktør Aradré Soussan, der samtidig er redaktør af det franske udenrigspolitiske tidsskrift »Politique Internationale«. I rapportens indledning skriver ansvarshavende chefredaktør, Erik Rasmussen, at det er hensigten, at Erhvervspolitisk Forum hvert år vil udgive en aktuel udenrigspolitisk analyse af begivenheder, som kan forudses at dominere den internationale scene for dermed også at »påvirke de vilkår, danske virksomheder skal fungere under«. Erik Rasmussen skriver i sin introduk- tion: »Den leder, der ikke forstår storpolitiske sammenhænge kan ikke undgå at blive overrasket af uforudsigelige begivenheder. Storpolitikken udgør nemlig de vilkår, erhvervslivet som helhed, og den enkelte virk- somhed i særdeleshed, skal fungere under. Al strategisk planlægning bør derfor bygge på en vurdering af de kræfter, som kan forventes at påvirke de internationale markeder. Det gælder især for virksomheder, som opererer på politisk følsomme markeder«. Denne udtalelse, såvel som analysen, synes at indikere behovet for, at også danske eksportvirksom- heder i deres strategiske markedsanalyser nu må erkende nødvendigheden af at medtage udenrigs-; og sikkerhedspolitiske overvejelser - og forud- sigelser - inden investeringer kastes ind på nye markeder. Det anføres da også i rapporten, som, jvf. titlen, i al overvejende grad beskæftiger sig med Vesteuropas politiske situation i relation til den politiske og militære magtbalance, at også andre problemer end de militære berører Europas sikkerhed og fremtid, således den islamiske vækkelse, atomvåbenspred- ningen i den tredie verden, og de konflikter, der udspilles her, først og fremmest i Golf-området, der som følge af energiforsyningerne fortsat er af vital betydning for Europa. 

Rapporten, der som nævnt skulle have været den årlige analyse, blev i november fulgt op af en international vurdering af dansk sikkerhedspolitik: »Det handler om troværdighed«, som fik en bred dækning i nyhedsmedierne. Den baserer sig på en række samtaler, Soussan har ført med »politikere, højtstående repræsentanter for det amerikanske forsvars- og udenrigs- ministerium samt politiske rådgivere og militærstrateger, primært i USA og Frankrig«. Disse udtalelser, som i deres indhold er meget kontante, men også i vid udstrækning subjektive, focuserer i al væsentligt mod det, der karakteriseres som »de langsigtede konsekvenser af de holdninger, som er kommet til udtryk, specielt fra de danske socialdemokraters side de sidste år«. Den indeholder bl.a. dele af udtalelser af NATOs general- sekretær, Lord Carrington, - udtalelser, som vil bUve offentligt i den fore- stående januarudgaVe af »Politique Internationale«. Han citeres bl.a. for følgende udtalelse: »Siger Danmark nej til atomvåben i krigstid, errisikoen, at det udelukker sig fra NATO«. Chefredaktøren skriver i sin introduktion: »En fortsættelse af den nuværende sikkerhedspolitiske kurs kan føre Danmark ud i en troværdighedskrise, som har paralleller til den tidligere kreditværdighedskrise - men kan antagelig få endnu alvorhgere konse- kvenser på længere sigt«. 

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) 

FOV har i 1984 været meget tilbageholdende i sin publikationsvirksomhed. Således er der alene udsendt en revision af en tidligere publikation: Hvorfor våben« ai Bertel Heurlin, samt en enkelt ny: »Vesteuropa - og forholdet til USA« at Hugo Gaarden. Begge i serien: Forsvaret i Samfundet. 

Heurlins bog udsendtes første gang i 1976 og er med den reviderede version hermed udsendt i 75.000 eksemplarer. Den indeholder en gennem- gang af våben og våbensystemer, og i det hele taget en generel indføring i op- og nedrustningens problematik suppleret med våbenkontroKorhand- lingemes vanskeligheder og muligheder. 

Gaardens bog, som skulle udkomme i december, beskriver de væsent- ligste storpolitiske begivenheder siden 2. verdenskrig, herunder nationale og politiske interesser i forbindelse med den militære og økonomiske udvikling. Han behandler endvidere de vesteuropæiske problemer bl.a. set i lyset af Afghanistan-konflikten og de deraf afledte diskussioner om gennemførelse af sanktioner mod Sovjetunionen. 

»Det europæiske Teater« 

På forlaget Irene har David Jens Adler udsendt »Det europæiske Teater« - bogen om raketterne og den nye atomvåbendebat«. Bogen er tidligere omtalt i dette tidsskrift (5/84) og Adler har i en replik i.tidsskriftet (6/84) besvaret denne kritik. Da bogen grundet sit voluminøse omfang ikke umiddelbart kan overses, medtages den for fuldstændighedens skyld i denne oversigt. 

»Danmarks sikkerhedspolitiske situation i 1980erne« 

»Den 15. juni 1984 anmodede statsministeren udenrigsministeren om at nedsætte et udvalg af særligt sagkyndige til udarbejdelse af en bredere ekspertredegørelse om Danmarks sikkerhedspolitiske situation med hen- blik på, at redegørelsen efterfølgende kunne gøres til genstand for politisk behandling og vurdering«. Dette citat er de indledende ord af departement- chef Peter Dyvig i forordet til den rapport om »Danmarks sikkerhedspolitiske situation i 1980eme«, som udenrigsministeriet udsendte den 28. (eller 29.) november 1984. Dermed offentliggjordes den gennem flere måneder så meget omtalte og af flere så længe ventede »Dyvig-rapport«, der er ud- arbejdet af émbedsmænd fra stats-, udenrigs- og forsvarsministeriet. 

Grundet tidsfristen for aflevering af dette indlæg har det kun været muligt at foretage en hastig gennemlæsning af rapporten, som imidlertid efterlader indtrykket af et meget sobert og højt kvalificeret arbejde, som alene bærer præg af, at tidsrammen for arbejdet har været for kort. De fremlagte pro- blemstillinger fremstår derved i en ofte stærk koncentreret form, som dog er meget tilgængelig og i det hele taget veldisponeret. De fremlægges i tre dele: Baggrund, problemer, sammenfatning. ; 

Et væsentligt udgangspunkt for rapportens bedømmelse af baggrunden for den sikkerhedspolitiske udvikling frem til i dag har været den af NATOs udenrigsministre 1 1967 vedtagne Harmel-rapport, som under- stregede NATO-alliancens dobbelte målsætning: militær sikkerhed og afspænding. Herfra trækkes linien til Washington-erklæringen fra udenrigs- ministermødet i 1984 - men også til den såkaldte Davignon-rapport, som skabte grundlaget for det europæiske politiske samarbejde (EPS) mellem EF-landene. 

Mens udvalgets rapport således i vid udstrækning focuserer mod dansk udenrigspolitik inden for det atlantiske fællesskab, berører den i knap så høj grad EPS og de fremtidsperspektiver og -muligheder, der ligger netop inden for et europæisk sikkerhedspolitisk samarbejde, og i den forbindelse i realiteten slet ikke mulige konsekvenser ved en dansk indtræden - eller ikke indtræden - i den vesteuropæiske union (WEU). Man kunne måske i højere grad have forventet en belysning af Tysklands-problemets effekt på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, såvel som en vurdering af den afsmittende virkning på situationen i Grønland og Færøerne af den sikker- hedspolitiske og militære udvikling i Nordatlanten. Tiden taget i betragt- ning har udvalget formentligt skønnet, at sidstnævnte problemer kunne - pg måske også ville blive - vurderet andetsteds. Synes der at mangle uddybende vurderinger vil det fremtidige politiske arbejde imidlertid have et utal af kilder at hente inspiration fra - nærværende oversigt af litteratur på dansk skulle være en bekræftelse herpå. 

Uanset hvilken kritik rapporten måtte blive udsat for under de fore- stående forhandlinger, vil den for eftertiden blive stående som et vægtigt bidrag for formuleringen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den vil herudover - sammen med de politiske forhandlinger og mulige beslutninger - udgøre netop det sikkerhedspolitiske instrument, forsvaret i de næste 10 år skal anvende i sin formulering af fremtidige forsvarsmodeller. Tids- punktet er derfor nu kommet, hvor det militære forsvar må tage aktiv del i arbejdet. 

Afslutning 

Nærværende oversigt er betegnet som summarisk, uanset at den spreder sig over flere sider. For 10-15 år siden viUe en tilsvarende gennemgang af et udpluk af et enkelt års publikationer på dansk om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske emner have fyldt et par sider - måske. Det må natur- ligvis hilses med tilfredshed, at udbudet i den grad er vokset - blot må man håbe, at forfatterne, som jo ofte er gengangere fra en publikation til en anden, ikke sidder og skriver til hinanden, men at også videre kredse bliver medinddraget - men gør de det? 

(Afsluttet 30. november 1984)