I Tilslutning til S.-ms Artikkel i Militært Tidsskrifts Oktobernummer om Udtagelse og Uddannelse af vore værnepligtige Befalingsmænd skal neden for fremsættes nogle Betragtninger over Udtagelsen af Kornetelever blandt Studenter. Som S.-m anfører Side 297 nederst og 298 øverst, kan man ofte undre sig over, hvor de mange Akademikere og andre Indehavere af Eksamen bliver af, naar der er Tale om Udskrivning til Hæren. Ikke nok dermed; man kan ikke undgaa at mærke en vis Skyhed for at blive udtaget til Befalingsmandselev hos mange af de Akademikere, der kommer til Tjeneste ved Hæren. Denne Skyhed skyldes hos nogle afgjort Ulyst til at tjene i Hæren, hos andre kun Frygten for at blive sat tilbage i Studierne eller for — hvis de er færdig med Studierne — ikke hurtigt nok at komme i Vej. Det er i Hærens Interesse at overvinde Skyheden hos denne sidste Kategori. Lad det nu allerførst være sagt, at enhver Student af Staten har modtaget mere end den unge Mand, der afslutter sin Skoleuddannelse tidligere. Der vilde derfor aldeles ikke være noget urimeligt i, om Staten til Gengæld krævede en større Ydelse af Studenten end af den anden. Akademikeren vil vel heroverfor anføre, at den Afbrydelse i civil Virksomhed, som Militærtjenesten er, betyder mere for ham end for de fleste andre. Han vil anføre, at selv om Samfundet betaler det meste af den Uddannelse, han faar, saa maa han ogsaa selv yde større pekuniære Ofre, end de fleste andre maa yde paa deres Uddannelse. — Maaske maa han gøre Gæld for at gennemføre sit Studium, og saa kommer Militærtjenesten og sinker ham enten i at blive færdig med Studiet eller i, naar han er færdig, at komme i Vej og betale af paa sin Læsegæld. Skal han saa oven i Købet være Befalingsmand, kommer han et Par Aar efter sine „heldigere“ Kammerater. Ja, det skal villigt indrømmes, at Manden med en vis Bet kan føle sig forurettet i Forhold til de Kammerater, der gaar fri. Ulighed vil altid være tilstede, og særligt grelt træder den frem hos os, der kun udnytter en Del af det værnepligtige Mandskab.
Men — kan der da ikke gøres noget tor, at Hæren faar de akademisk uddannede Befalingsmænd, den ikke kan undvære, uden at det af de Studerende foles saa uretfærdigt som nu? Det er en Løsning af dette Problem, der skal forsøges. Maalet søges naaet ad Frivillighedens Vej, men ved en Frivillighed, der indebærer visse Fordele for den Frivillige. Hvis man regner med ca. 1000 mandlige Studenter om Aaret, og hvis man ikke forudsætter en større Svagelighed hos Studerende end hos andre Mennesker, kan man vel regne med ca. 300 ubetinget tjenstdygtige. Nogle af de 300 trækker sig fri — det burde de ikke kunne — og nogle gaar til Lægeog Dyrlægestudiet, og da deres Specialuddannelse stadig maa udnyttes af Hæren som nu, gaar de ogsaa fra i Tallet 300. Lad der ialt blive 200 mandlige ubetinget tjenstdygtige Studenter aarligt, som kommer i Betragtning. Disse 200 skal stilles overfor Valget
1) enten Soldatertjeneste som nu og som andre værnepligtige, stadig med Udsigt til at blive taget til Befalingsmænd som nu, men ganske vist ogsaa med den Mulighed at slippe med Rekruttiden + 2 Indkaldelser, eller
2) Soldatertjeneste efter nedenstaaende Forslag.
Mon ikke 100 — og det netop de rigtige — skulde melde sig frivilligt.
FORSLAG
1. Studenterne træder umiddelbart efter Studentereksamen — den 1. Juli — ind i en særlig Rekrutskole for Studenter. — Et Rekylgeværkompagni —.
2. De udtages til Kornetelever og kommer paa Kornetskolen sammen med Korneteleverne fra de almindelige Kompagnier (Antallet af disse sidste mindre end nu, kun absolut 1. Klasses Folk med udprægede Soldateregenskaber).
3. Paa Kornetskolen holdes 3 Timer ugentlig Forelæsning i Filosofi. Heri deltager alle Studenter — ogsaa alle Kornetelever, der ønsker at blive fast Officer. — Studenterne tager Filosofikum samtidig med Afgangsprøven fra Kornetskolcn.
4. Studenter-Kornetterne forretter Tjeneste som andre Kornetter til ca. 10/10 og gaar derefter til deres Fagstndium.
5. De indkaldes som Sekondløjtnanter 1 Gang til Efteraarsøvelse. Indkaldelsen lægges lien til det Studicaar, da den generer mindst. Desuden indkaldes de 1 Gang 3 Uger i Sommerferietiden — August — og forretter Tjeneste enten ved et almindeligt Kompagni eller ved en særlig Øvelsesbataillon ved Borris eller ved en af Lejrene paa Sjælland.
KOMMENTARER
ad 1. og 2.: Det maa anses for muligt fra 1. Juli til 10/10 at give Studenterne samlet ved et Kompagni en Uddannelse, der kan bringe dem paa Højde med de øvrige Rekrutter. (De enkelte Studenter, der ikke anses for egnede til Befalingsmænd, gaar til Regimenterne, livor de indøves i Skrivertjeneste indtil 22/12. De indkaldes senere 2 Gange som andre va'rnepligtige).
ad 3. og 4.: Meningen med, at der holdes Forelæsning i Filosofi paa Kornetskolen, er naturligvis at gøre det muligt for de frivillige Studenter dog at faa Filosofikum paa samme Tid som deres ikke frivillige Kammerater — og det ganske gratis. Kost og Logi er betalt. — Forslagsstilleren er klar over, at en Student i Almindeligbed krser andet og mere i det 1. Studicaar end Filosofi, og at den frivillige Student ikke kan det. Men til Gengæld staar den frivillige 1V/ Aar efter Studentereksamen med sin første samlede Soldatertid bag sig og kan gaa til sit Studium med en sund, trænet Krop og med den Modenhed, som Soldatertjenesten —- navnlig Refalingsmandstj enesten — giver ham.
ad 5.: Der ydes den Frivillige visse Hensyn. Kun den ene Indkaldelse, der maa forlanges aftjent i Genindkaldelsesperioden, kan virke generende; men henlægges den, som foreslaaet, til det Studieaar, den Frivillige selv vælger, er den dog overkommelig.
Til Slut kun: Studentereksamen er nu almindelig, og Adgang til at faa den aaben og mulig for de fleste, saa den foreslaacde Rekrutering af Reserveofficerer liviler paa en tilstrækkelig bred folkelig Basis. løvrigt regner Forslaget jo med Tilgang af Kornetelever, der ikke er Studenter, fra Afdelingerne efter samme Retningslinier som nu. Ved Fremsættelsen af Forslaget er der navnlig tænkt paa Fodfolket; men formentlig vil det ogsaa kunne anvendes ved Artilleriet og Ingeniørtropperne, — der har deres Kornetskole i København. I Forslaget er kun nævnt Studenter, men formentlig bør det ogsaa omfatte f. Eks. unge Mænd med Skolelæreruddannelse, med Adgangseksamen til polyteknisk Læreanstalt o. l.
— kk —
