Log ind

Steel Wind

#

Boganmeldelse: ”Steel Wind ” af David Zabecki

Pris: 380 på Saxo.com

Udgivelsesdato: 01-12-1994

Vurdering: 4/5

 

“Artillery conquers and infantry occupies.”
– J.F.C. Fuller

 

Under COVID-19 karantænen havde jeg ved en fejl bestilt en udgave af bogen Steel Wind fra flere hjemmesider, hvilket resulterede i, at jeg pludselig stod med to eksemplarer. I stedet for at returnere bogen, valgte jeg dog at sende den ekstra udgave til min kollega ved artilleriet i håb om noget kollegial sparring. Infanteri og artilleri er jo to tro følgesvende igennem et par hundrede år, og som bogen også beskriver, ville man nærmest kunne lave en 1:1 sammenligning af negligeringen af artilleriet igen og igen, men nu, med de nye CAESAR pjecer, får våbenarten en revival. Så her er en boganmeldelse om artilleri skrevet af en infanteriofficer og en artilleriofficer.

”Steel Wind – Colonel Georg Bruchmuller and the birth of modern artillery” er en historisk analyse af Georg ”Durchbruch” Bruchmüllers militære bedrifter og bidrag til artilleridoktrin op til og under Første Verdenskrig samt de afledte effekter disse havde på udviklingen af artilleridoktrin i eftertiden.

Forfatteren David T. Zabecki er selv tidligere artilleriofficer ved U.S. Army og historiker. Dette er tydeligt i bogens veldokumenterede kilder, skarpe analyse, argumentation og detaljerede dyk ned i nicher af bl.a. Forårs-offensiverne i 1918. Bogen holder sig dog indenfor et snævert interessefelt og henvender sig primært til fagfolk, der har en grundlæggende forståelse for artilleriet som våbenart samt en generel viden om Første Verdenskrig.

Bruchmüller var en af de første, der organiserede artilleriforberedelser i forskellige faser, hvor hver fase havde til formål at opnå et specifikt taktisk formål. Den typiske Bruchmüller-forberedelse havde tre faser: en kort overraskelsesfase på kommando og kommunikationsmål, en fase mod fjendens artilleri og en fase i dybden mod fjendens stillinger. I 1994 brugte de russiske og amerikanske hære stadig variationer af den grundlæggende Bruchmüller ildforberedelsesmodel.

Bogen går hurtigt til sagens kerne og kapitel to sætter scenen for resten af bogen ved i korte træk at beskrive artilleriets udgangspunkt i starten af første verdenskrig og den efterfølgende udvikling hos alle stridende parter gennem krigen. Der er ikke meget gåen rundt om den varme grød, og de detaljerede tal og grafer, samt korte og koncise anekdoter, vil helt sikkert tiltale store dele af det publikum, bogen primært henvender sig til.

Bogens første og andet kapitel har derudover en god redegørelse for, hvorledes taktikken på slagmarken blev udført af dårligt uddannede soldater, og hvilken effekt den overdrevne brug af faselinjer, for mange ”creeping barrages”, havde på officerernes angrebsmanøvrer på fronten. Ild, bevægelse og retning blev omformuleret til lineære manøvrer, hvor førerne på alle niveauer begyndte at ignorere terræn og blev afhængige af mere og mere artilleri.

All the participants of the Great War became increasingly addicted to the powerful drug of more and more artillery, and the guns came to dominate the battlefield as never before”. S.14

Dette eksemplificeres blandt andet ved slaget ved Somme, hvor ildforberedelsen varede i syv dage og 1,537 kanoner skød 1,627,824 granater. Efter ildforberedelsen angreb de engelske tropper på lineære formationer under ”creeping barrages” uden succes. Efter første dag havde englænderne mistet 57,340 soldater, hvoraf 19.240 var blevet dræbt.

Bogen anvender et helt kapitel til slaget om Riga (1917) for at demonstrere Bruchmüllers artilleridoktrin i anvendelse, og bevæger sig herefter kort og faktuelt over i Bruchmüllers karriere, men vender hurtigt tilbage til det taktiske. Det lykkes i bogen på en elegant måde at beskrive de metoder, der blev udviklet under krigen, bl.a. hvilke faktorer man regnede ud fra og Pulkowski metoden, og dette uden at ende i en omgang mindre underholdende ballistisk fysik og trigonometri. Læseren får nok forståelse for disse ting til at kunne forstå deres anvendelse under krigen.

Bruchmüllers store øjeblik kommer under den tyske forårsoffensiv, og forfatteren har succes med at skifte mellem at gennemgå de enkelte slag på et overordnet plan, dykke ned i en detalje for at understrege en pointe og derefter vende tilbage til det store perspektiv uden at miste læseren.

” When the assualt started, the german infantry abandoned the old linear tactics and advanced leapfrog fashion, similar to the fire and movement technique still employed by most conventional armies today (…) They were radical tactics by World War 1 standards”. S.23

Men hvad var Bruchmüllers taktik så, siden den var så revolutionær i forhold til tiden? Bruchmüller advokerede for at chokeffekten af artilleri var størst indenfor de første par timer. Efter det begyndte den psykologiske effekt at aftage, og dermed var der ingen mening i at fortsætte med de evige bombardementer. I stedet gik Bruchmüller ind for korte, intensive og ekstreme ildforberedelser, der kun varede i nogle timer og var designet til at lamme og desorientere forsvarerene lige tilstrækkelig lang tid til at de tyske infanterister kunne angribe og indtage deres mål. Artilleriforberedelserne varede i alt imellem 2 ½ og 7 timer, og 4 ½ times ildforberedelse blev normen.

Udover den intensiverede ildforberedelse blev Bruchmüller også klar over, at en infanteridoktrin med fokus på decentralisering krævede en tilsvarende grad af centralisering i artilleri for at tilvejebringe den nødvendige tyngde på det kritiske sted og tidspunkt. Han var samtidig en af de første til at genkende forskellen mellem ”close” og ”deep” operationer samt behovet for at koordinere de to. I et af afsnittene beskriver forfatteren kort, hvorledes forskellige FO’er bliver indsat forskellige steder på slagmarken med henblik på at påkalde lige præcis den type ild, som infanteriet havde behov for. Alt fra stationære observatører til observatører der var helt fremme med de forreste angribende enheder.

Forfatteren går herefter i dybden med mellemkrigstidens anvendelse af de taktikker og doktriner, som Bruchmüller udviklede og finpudsede under krigen. Den giver samtidig et billede af, hvordan det militære fag og især artilleriet blev behandlet og analyseret i mellemkrigstiden, samt en analyse af hvilke lande, der tog hvilke erfaringer med sig og hvorfor. Det giver et interessant billede af artilleritaktik i starten af Anden Verdenskrig og anekdoter om bl.a. U.S. Army, der i mellemkrigstiden aldrig skød mere end indskydningen og aldrig i dårligt vejr, da ammunition var særdeles dyr. Herved fik det yngre officerskorps ikke forståelsen for artilleriets kunnen og effekt.

Bogens næstsidste kapitel inddrager flere krigshistoriske eksempler på, hvorfor artilleriet stadig spiller en rolle på trods af en vestlig tilbøjelighed til at anvende flystøtte i præcisionsangreb. Der leveres nogle gode pointer, der som resten af bogen, er underbygget af solid analyse, f.eks. Yom Kippur krigen i 1973, hvor Israelerne primært støttede sig til state-of-the-art fly, der blev modgået af det ægyptiske antiluftskyts, hvorefter det ægyptiske artilleri, uden frygt for kontrabatteriskydninger af betydning, kunne beskyde israelerne. 

På trods af, at bogen er udgivet i 1994, kan der drages et væld af paralleller til nutidens dogmer om artilleri. Forfatteren beskriver bl.a., hvordan de stridende parter i mellemkrigstiden glemte eller fornægtede erfaringer fra krigen – oftest på baggrund af personlige overbevisninger eller dårlig analyse. Dette gør bogen aktuel, hvor vi i denne tid står med det ene ben i blandede erfaringer fra næsten to årtier med stabiliseringsoperationer, og med det andet ben i at genopfinde grøn krig og integrere ny teknologi. Infanteriofficeren kan benytte denne bog til at skabe sig et overblik over artilleriets speciale og giver samtidigt værdigfuld indsigt i den mere detaljerede proces indenfor artilleri og elementerne i påkaldelse og ledelse af ild. Artilleriofficerer bør især dykke ned i kapitel syv om Bruchmüllers arv, når de nye danske erhvervelser i form af CAESAR og CARDOM pjecer skal udgøre det ypperste indenfor ildstøtte i verdenen og dermed trække dansk artilleri ud af en kedelig glemsel.    

Artikel
Publiceret den 12. nov. 2020
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner