Naar jeg har indsendt disse personlige Erfaringer, som øv rig t kun staar for egen Regning, fra de nys sluttede Manøvrer i Jylland, er det i Haabet om, at enkelte Ting vil kunne komme andre til Gode ved Anlæg og Udførelse af kommende Manøvrer. Først Anlægget. Det er min Opfattelse, at man i al Almindelighed faar for lidt ud af Flyvernes Medvirken. Det skyldes fornemmelig 3 Grunde:
— At vi endnu mangler for meget af det tekniske Hjælpemateriel : Radiostationer ved Artilleriet, de fornødne Flager ved Fodfolkets Afdelinger og Regimenter til Forbindelse med Flyverne (se Feltreg. 111), Lyssignaler til Afgivelse af Signaler fra Flyveren til Jorden (Feltreg. III), Feltfotografvogne, kvadrerede Kort, for blot at nævne noget.
— At de højere Stabe ved Tilrettelæggelsen af Øvelserne ikke tager en Flyver med paa Raad, forsaavidt angaar Flyvevæsenets Deltagelse. Eksempelvis havde man kunnet opnaa en navnlig for Flyverne gavnlig Øvelse i Fjærnopklaring snavel for Nord- som for Sydpartiet i Jylland, hvis man havde ladet os træde i Virksomhed fra den Dag, Afdelingerne forlod deres Garnisoner paa Vej henholdsvis mod Syd og mod Nord. Jeg skulde tro, at Regimensøvelserne uden Gene kunde have været tilrettelagt saaledes, at Troppernes Bevægelser kunde have dannet det rette krigsmæssige Billede for Fjærnopklaring.
— At Kampdommervirksomheden mig bekendt ikke træder i Virksomhed, naar det drejer sig om Kamp mellem Flyverne of Tropper paa Jorden.
Ved min Omtale af Udførelsen er det ikke min Agt at citere Reglementer, men kun at omtale saadanne Forhold, hvor vi Observatører har følt Skoen trykke. Rammerne for vor Deltagelse var givet ved „en Rekognosceringseskadrille tildelt en selvstændigt opererende Division", altsaa Næropklaring, hvorom kan læses i Feltreg. I A særlig 2’ A fsnit Opklaring og Sikring 1 og noget fyldigere i „Fiihrung und Gefecht". En Betingelse for Opnaaelse af gode Efterretninger er en god Instruktion. Den maa bl. a. omhandle saa fuldstændige Oplysninger om Fjenden, som man hai, — var disse ikke mere sparsomme navnlig ved Øvelsernes Begyndelse, end normalt vilde være Tilfældet i K rig? — en omhyggelig Klarlæggelse af egen Stilling og Førerens Hensigt. Paa dette sidste Punkt blev der syndet. Vi vidste altid meget mere om Fjenden end om vore egne, og dog er en a f Betingelserne for at opklare med godt Resultat Kendskabet til egne Forhold. En værdifuld Hjælp for Flyveren vil tillige være Kendskabet til Efterretninger, som tilvejebringes af andre Tropper. Jeg vil tro, at saadanne indløb noget fyldigere end det Antal, der tilgik os. løvrigt maa erindres, at jo mere velunderrettet Observatøren er om hele Stillingen og egen Førers Hensigt, jo kortere kan Instruktionen gøres, ofte vil en simpel Ordre være nok, og jo mindre Tid behøver han til at sætte sig ind i Opgaven. Forat denne nære Kontakt mellem Staben og Flyvepladsen kan etableres, er en direkte Telefonledning til Flyvepladsen nødvendig. En Benyttelse af det eksisterende Net, hvor Samtalen maa gaa gennem en eller flere Centraler, er ganske utilstrækkelig.
Blev vore Opgaver saaledes ikke gjort lettere gennem Instruktionen, blev de det i prisværdig Grad heller ikke ved Troppernes Bevægelser paa Jorden. Set i Fo rhold til tidligere større Øvelser kan fastslaas en betydelig Fremgang i Evnen til at skjule sig for Observation fra Luften. 1 denne Forbindelse skal gøres opmærksom paa, at vel yder Skove Skjul, men Vejene, i hvert Fald Hovedvejene, gennem Skov byder ikke Tropper eller navnlig Køretøjer nævneværdig Skjul for tod ret Observation, og saadan udføres altid over Skov. I det hele taget er Skove selvfølgelig i samlig Grad Genstand for omhyggelig Iagttagelse. Vil man skjule Tropper, maa de fuldstændig væk fra Vejen og ind under Træerne. Gælder det Køretøjer, maa de ind paa en Sidevej, hvor Træernes Kroner paa det nærmeste lukker af for Iagttagelse. Nysgerrighed for at kigge efter Maskinen straffes næsten altid med Opdagelse. Har man Udsigt til at forblive'skjult, bør enhver Beskydning af Flyvemaskinen være bandlyst. For det første er Træffesandsynligheden ringe, for det andet røber Skydningen Skjulestedet. Naar Fægtning forestaar, bør ca. Halvdelen a f Eskadrillens Maskiner tildeles Artilleriopgaver o: Fastlæggelse af fj. Batterier, til Raadighed til Beskydning af Øjebliksmaal (Lureflyvning, se Midlertidige Bestemmelser for Artilleriskydning med Flyverobservation, Side 16— 21). Selvom sidstnævnte Øvelse ikke kunde gennemføres i sin Helhed, fordi der ikke skydes med skarpt, kunde Forbindelsen mellem Flyveren i Luften og Artilleriet have været øvet, og det er den, det kommer an paa. Resten, Skudflyvningen, gaar a f sig selv. Den anden Halvdel af Maskinerne: Opklaring i Fjendens Ryg og Flanker samt Fodfolksflyvning (se Feltreg. I A, Side 45, Feltreg. III, Side 26 og 27). Jeg skal her nævne et Eksempel paa Vanskeligheder ved fredsmæssige Øvelser. Fra Luften ser vi kun, hvad der virkelig er i Landskabet. Flagstyrker og Styrker, der skal forestille mere, end de er, vinddrager sig enten Observation eller bringer Uorden i Begreberne hos Iagttageren. Under Korpsøvelserne meldte Sydpartiets Flyvere om et Regiment i Tørring. Ifølge Kendskabet til den danske Hærordning savnede Sydpartiet 2 Regimenter hos Modstanderen. Hvor var de? Hvilke Overraskelserkunde ikke komme fra disse 2 usynlige Regimenter? Jeg tør sige, at vi med feberagtig Iver eftersøgte dem paa mulige og umulige Steder. De var og blev borte, hvilket ikke var saa mystisk, som det saa ud til, for de eksisterede nemlig ikke. 11 vad vi antog for et Regiment omkring Tørring, var hele Nordpartiets Styrke. Moralen maa vel blive denne, at vi bør melde om Styrkernes omtrentlige Tal, ikke om Antal Enheder, saa maa Ledelsen om at finde ud af, hvormange Enheder Styrkerne bestaar a f ud fra Kendskabet til Fredsstyrkerne.
Saa er der Kendingsflager for Kommandostationer (se Feltreg. III). Disse skal være udlagt, til Flyverne er fortrolig med Standpladserne, altsaa principielt permanent under Bevægelseskrig. Dette skal dog formentlig ikke forstaas saaledes, at de skal ligge ude, naar en Flyvemaskine, der paa lang Afstand kendes som fjendtlig, nærmer sig, (hvilket forøvrigt er vanskeligt at a fgøre), men i hvert Fald maa de straks lægges ud, naar egne Flyvere kredser over Stedet. Ligeledes maa man være opmærksom paa, at der ikke bliver et Hul i Flagevisningen under Kommandostationernes Stillingsskifte. Herimod syndedes der ofte. Vel skal Flagen for egen Flyver vise Kommandostationens Plads, men dette bør dog ikke opfattes saa bogstaveligt, at den klines lige op ad denne, saa den f. Eks. for det fj. Artilleri, der skyder med Flyverobservation, kan anvendes som Indskydningspunkt. Den bør tværtimod lægges paa et Sted, hvor Kommandostationen kunde være, men ikke er — - i nogle Hundrede Meters Afstand fra den rigtige Plads. Under Fodfolksflyvning skal forreste Grupper udlægge Enkeltmandsflager paa Signal fra Flyveren og atter inddrage dem paa Signal „Forstaaet". Der maa altsaa være udpeget Folk i de forreste Grupper, der holder Øje med Flyveren, ellers risikerer man, at Signalet ikke bliver set, eller der spildes kostbar Tid med A ffy rin g af flere Lyskugler. Under Øvelserne foregik Flageudlægningen hurtigt og præcist, (en Kammerat gør mig opmærksom paa, at han fandt Flageudlægningen langsom og upræcis. Der kan man se, hvor Kritik er subjektiv!), hvilket ikke kunde siges om Inddragningen. Dette er dog mindre væsentlig, da det omvendte sikkert vil blive Reglen i Krig. Endelig kommer jeg til det, der efter min Mening er det centrale. Verdenskrigen har talrige Eksempler paa Angreb af Flyvemaskiner mod Tropper paa Jo rden, ofte med katastrofalt Udfald for disse sidste jfr. den engelske Div., der blev sprængt under Overgangen over Somme, G.Sept. 1918 (se Neumann: „Die deutschen Luftstreitkråfte im Weltkriege", Side 155). Tyskerne havde særlige Formationer „Schlachtfliegergesehwader" udelukkende til dette Formaal. løvrigt kan enhver bevæbnet Flyvemaskine anvendes og blev anvendt. Jeg skulde tro, at en medvirkende Aarsag til, at saa godt som alle Bevægelser maatte foregaa om Natten, skyldtes Truslen fra Luften. Naar tvingende Grunde medførte, at der maatte marcheres om Dagen, blev der tru ffet vidtgaaende Forholdsregler til Sikring af Kolonnerne (se Feltreg. 1 A, Side 65, og „Ftihrung und Gefecht"). Disse Forholdsregler vil efter min Mening ikke væ-1 re alt for meget værd. Jeg tror, at marcherende Kolonner om Dagen i fremtidige Krige vil høre til Sjæl-/ donhederne og ril have til Forudsætning, at egne FlijÅ rare har Herredømmet i Luften. Man betænke, at Fly vemaskinerne angriber med en Fa rt af 200 km i T imen og derover og er væk i Løbet af et Øjeblik, oftest ad en uregelret Bane, der i høj Grad vanskeliggør Beskydning fra Jorden. Begunstiger saa oven i Købet lavthængende Skyer Angrebet, vil Træffesandsynligheden være yderst ringe.
Saadanne Angreb foregaar ved Beskydning fra de to forreste Maskingeværer, der skyder i Maskinens Længderetning. Føreren dykker nedad og peger med Maskinen mod Maalet, mens Bygerne afleveres. Tæt ved Jorden kastes Bomber; der svinges væk fra Maalet, hvorefter Observatøren en Tid har frit Slag med sine to Maskingeværer. Vel risikerer Flyveren at blive skudt ned, men hvilken Flyver tager ikke i K rig med Glæde den Risiko for det sandsynlige Resultat at splitte og oprive en hel Kolonne, forinden den faar Le jlighed til at løsne et Skud mod hans egne. Der er næsten ingen Mulighed for at skyde forbi, og man forestille sig, hvilken moralsk Virkning saadanne Angreb har bortset fra den materielle. For Flyverne lønnende Maal frembød sig under Korpsøvelsernes første Dag saavel ved Sydpartiet som ved Nordpartiet. Jeg skal særlig henholde mig til Nordpartiet, fordi mine personlige Erfaringer er hentet derfra. Omkring Kl. 11::" Form. var Tørring Stationsby fyldt med Soldater; saavel i Hovedgaden som i Sidegaderne var der tætte Kolonner, som paa Grund af Bebyggelsen ikke i en Fa rt kunde vige ud og sprede sig. Bedre Maal for en Beskydning fra Luften har aldrig vist sig. Gentagne Gange markeredes Attaker fra L u ften saavel mod disse Kolonner som mod samlede Rytterstyrker, Divisionens Train og Divisionstgeneralens Stab, hvilket forøvrigt i høj Grad misvisende blev opfattet som en Flyveopvisning (det taler ikke til Ære for os Flyvere, at en saa malplaceret Opførsel kunde tiltænkes os). Her er det, jeg vil foreslaa, at Kampdommernes Virksomhed ogsaa udstrækkes til Flyvernes Virksomhed, hvis der skal opnaas et sandsynligt Billede af Kampens Vilkaar. Angreb fra Luften, tydeligt markeret som saadanne, maa have sandsynlige V irk ninger paa Jorden til Følge, ligesom omvendt et passende Antal Flyvemaskiner maa sættes ud a f Virksomhed som nedskudte (kan meddeles Flyverne ved en Fla geudlægning paa Jorden). Hvor stor Betydning saadanne Angreb tillægges, faar man et Indtryk a f ved at læse om Flyvevæsenets Deltagelse i de engelske Efteraarsmanøvrer (se Flight, 1. Oktober 1925). Til Slut vil jeg gerne slaa et Slag for Flyveres Udsendelse for at studere Flyvevæsenets Samvirke med Tropperne under de store Efteraarsmanøvrer i Udlandet (England og Frankrig) i saa stor Udstrækning, som Budgettet kan bære. Det vil lønne sig. Dette er i Hovedsagen, hvad jeg har paa Hjerte. Nogle vil maaske mene, at jeg passende kunde have holdt mig mere til vore egne Forsyndelser — og jegskal være den første til at indrømme, at disse hverken ei- faa eller smaa — frem for saa ivrigt at beflitte mig med andres; men man vil dog formentlig give mig Ret i, at Samarbejdets Vilkaar, som i dette Tilfælde har mere almen Interesse, bør kendes af alle.
Botved.
