Log ind

Søværnets materielsituation efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999

#

Af kontreadmiral Paul Bjørn Sørensen, chefen for Søværnets Materielkommando.

Ved starten af det 21. århundrede står søværnet i en situation, hvor der findes materiel af meget høj kvalitet, ligesom materiel tilbage fra flådens store nybygningsperiode i I960' eme og 70’eme fortsat anvendes. Udvalget vedrørende forsvarets Materiel og Forsvarskommissionen af 1997 pegede på behovet for udskiftning af en række af søværnets ældre skibsmateriel. Med forsvarsforliget af maj 1999, blev der taget fat på løsningen af denne udfordring. Søværnets behov for skibe med stor udholdenhed og søegenskaber beregnet for operationer ijemt fra vore hidtidige områder i danske, grønlandske og færøske farvande blev påpeget fra ikke mindst søværnets side, hvor ændringerne i sikkerhedspolitisk henseende siden 1989 tydeligt har vist, at der i lang tid fremover bliver behov for maritime styrker til løsning af opgaver i verdens brøndpunkter. På havene, der dækker 70 % af vor klode og hvorover mere end 90 % af verdens varemængder transporteres, er det de maritime landes flåder, der sikrer friheden på havene og retten til frit at sejle i lovmæssigt ærinde og til at anløbe havne.

Forsvarsaftalen 2000-2004 og søværnets materiel

Søværnet har siden 1989 gennemgået en strukturændring, der på en række områder markant har ændret på værnets materielsituation. Fra en flåde, der var opbygget til sammen med vore allierede at kunne imødegå truslen fra Sovjetunionen. En flåde, der bestod af enkelte store slagkraftige enheder i form af fregatterne af PEDER SKRAM -klassen samt en betragtelig styrke til minelægning af vore farvande med kort varsel. Herudover bestod søværnets skibe udelukkende af små kampenheder i form af missiltorpedobåde og undervandsbåde til indsættelse under de særlige vilkår, der eksisterer i Østersøen. Søværnets suverænitetsopgaver i Nordatlanten har altid været løst med særlige skibe og fartøjer indrettet til på en økonomisk måde at varetage en række civilprægede opgaver i de udstrakte områder. Søværnets store kampskibe - fregatterne - blev allerede inden murens fald besluttet udfaset af flåden efter politisk beslutning. Gennem 1990' eme fulgte en kraftig reduktion af flådens støttestruktur, hvor søværnets udflytning af Holmen til de øvrige to flådestationer i Frederikshavn og Korsør, var den mest markante. Samtidigt gennemførtes reduktioner af marinedistriktsorganisationen og nedlæggelse af et af de tilbageværende kystforter.

Forliget 2000-2004 medfører en række konkrete tiltag på materielområdet. Direkte citeret fra forligsteksten fremgår, at der udfases et antal skibe til fordel for 2 større og mere fleksible enheder. Baseret på anvendelse af det til Standard Flex konceptet hørende containeriserings- og moduleringsprincip bygges to fleksible støtteskibe, der kan anvendes til støtte for landoperationer, som hospitalsskibe, til løsning- af transport- og evakueringsopgaver, embargoopgaver samt deltage i NATO’s stående minerydningsstyrke og andre opgaver efter konkret politisk beslutning. Projektering af patruljeskib gennemføres i forligsperioden. Der afsættes midler til fortsat deltagelse i Viking-projektet. I den forbindelse undersøges mulighederne for, at svenske ubåde kan stilles til rådighed for søværnet. I Nordatlanten omlægges indsatsen ved udfasning af 1 inspektionsskib og 2 inspektionskuttere samt ved indfasning af 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform. Herudover fremgår af forligsteksten, at der nedlægges yderligere depoter, samt at der gennemføres en rationalisering af søværnets logistiske fredstidsstruktur. Søværnets marinedistriktstruktur reduceres til i alt to distrikter med nedlæggelsen af Sundets Marinedistrikt. Samtidigt nedlægges søværnets sidste fort - Stevnsfort. Forliget rummer således rationalisering og nedskæring i den bestående styrke, men forliget indeholder også væsentlige elementer til de kommende års omstrukturering af søværnet. De skibsprojekter der er indeholdt i forliget vil være det første skridt på vejen til at gøre søværnet bedre egnet til at løse internationale opgaver samtidigt med, at søværnets traditionelle opgaver fortsat løses i og omkring kongerigets farvande.

Søværnets nye skibsprojekter

Søværnets kommende skibsprojekter vil blive udviklet på baggrund af erfaringerne med de nyere skibsklasser, der blev udviklet og bygget fra begyndelsen af 1980'erne. Det drejer sig i særlig grad om projekterne Standard Flex 300 og Inspektionsskib 86, der resulterede i henholdsvis FLYVEFISKEN-klassen og THETIS-klassen. Begge skibsklasser blev introduceret med standard containersystem til våben- og materielsystemer som noget nyt i 1988 - 91, hvor den praktiske indføring påbegyndtes. Den efterfølgende anvendelse og gennemførelse af koncepten på i alt 18 skibe har klart demonstreret fordele ved et standardcontainersystem. I de overvejelser, der efterfølgende har fundet sted i søværnet er Standard Flex koncepten anvendt som gennemgående princip i planlægningen af søværnets nye skibe bortset fra små specialiserede enheder og i ubåde. Anvendelsen af koncepten blev nævnt i Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel i august 1997, hvor det anbefales at søværnets korvetter, torpedomissilbåde og minelæggere afløses af en ny og alsidig mobil og udholdende skibstype i to udgaver benævnt henholdsvis kommando- og støtteskibe og patruljeskibe. Forsvarskommissionen af 1997 fulgte udvalgets forslag op og anbefalede den ny standardskibstype baseret på vidtstrakt og konsekvent anvendelse af det til Standard Flex koncepten hørende containeriserings- og modulariseringsprincip. Med indgåelsen af forsvarsforliget i maj 1999 er der i princippet politisk enighed om, at søværnet kan fortsætte sine planer for udviklingen af flåden efter Standard Flex koncepten.

De store standardskibe

Anskaffelse af fleksible støtteskibe inklusiv supplerende udrustning samt projektering af patruljeskib planlægges i henhold til Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 iværksat i forligsperioden. Anskaffelse af fleksible støtteskibe er opdelt i to faser, hvoraf første fase omfatter anskaffelse af 2 skibe med basis C3, sensorer og kommunikationsudstyr. Anden fase omfatter anskaffelse af supplerende udrustning, indeholdende bl.a. anskaffelse og udbygning af C3-systemet, ildledelsesanlæg, sensorer og våben. Skibene konstrueres efter samme grundprincip - et skib i to versioner. Indledende projekteres et patruljeskib, som - populært sagt - ved indsættelse af en midtersektion bliver et fleksibelt støtteskib. Metoden skal sikre et design- og produktionssammenfald, der billigør anskaffelsen. De fleksible støtteskibe udrustes med transport- og underbringelseskapacitet for fleksibel anvendelse til forskellige formål. Enhederne vil kunne varetage kommando- og støtteskibsfunktion, yde assistance ved humanitære eller miljømæssige katastrofer, udrustes til - hospitalsskibstjeneste inkl. Evakueringskapacitet, gennemføre transport af materiel og personel samt løse forskellige opgaver for den civile del af samfundet. Herudover vil opgaverne omfatte overvågning, suverænitetshævdelse, maritim tilstedeværelse og efterretningsindhentning, minelægning, antioverfladekrigsførelse, luftforsvar og antiubådskrigsførelse. Skibene indrettes med transportkapacitet for styrkebidrag i størrelsesorden svarende til en opklaringsenhed inkl. køretøjer. Ligeledes indrettes skibene med kapacitet til at medtage en stab i forbindelse med fælles (combined og joint) hær-, flådeog flyoperationer. Skibene udrustes endvidere med helikopterdæk for operationer med middeltunge helikoptere og UAV’ere. Det samlede opgavekompleks for de fleksible støtteskibe omfatter både Artikel V og ikke Artikel V operationer, og gælder i både maritime og flerværnsoperationer, i nationale eller i multinationale operationer, udført af en NATO maritim eller flerværns styrke under national eller NATO kommando, eller i andre multinationale kombinationer af styrker. I forligsperioden indgår som nævnt tillige projektering af patruljeskib. For at tilgodese at det samme grunddesign anvendes for såvel fleksible støtteskibe som patruljeskibe, skal der ved udarbejdelse af de grundlæggende militære krav (GMK) for førstnævnte skibsklasses vedkommende sikres, at der er relevant designmæssig sammenhæng med patruljeskibene.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.02.28.png

Fleksibelt støtteskib og patruljeskib baseres på erfaringerne fra udviklingen a f THETIS-klassen. Den førstnævnte skibstype vil være karakteriseret ved transport- og underbringelseskapacitet og dermed lavere fart. Patruljeskibet vil blive udstyret med sensorer til løsning a f en række kampopgaver samt en højere fart.

Følgende operationstyper, der gennemføres i NATO regi forudses at skulle løses:

• Principielle operationstyper Overvågning - (Surveillance) Luftforsvar - (Anti Air Warfare, AAW) Antioverfladekrigsførelse - (Anti Surface Warfare, ASuW) (1) Antiubådskrigsførelse - (Anti Submarine Warfare, ASW)

• Specielle operationstyper Minelægning - (Mine Warfare, MW) Minerydning - (Mine Counter Measures, MCM) Amfibiekrigsførelse - (Amphibious Warfare, AW) (2)

Patruljeskibene skal kunne optræde som ’’Dual Role Type Ships”, med primær kapacitet til at udføre antioverfladekrigsførelse og luftforsvar samtidig med en sekundær evne til ubådsbekæmpelse. Støtteskibene bør i udgangspunktet honorere en kombination af kravene til ’’Logistic Support Vessel”, ’’Amphibious Warfare Vessel”, ’’Surface Minelayer” samt ’’Dual Role Type Ships”. Størst mulig fleksibilitet gennem rolleskift opnås gennem udskiftning af primære komponenter ved anvendelse af Standard Flex konceptets containeriserings- og modulariseringsarrangementer samt mulighed for udrustning med ISOcontainere i lastesektionen.

Der skal tilstræbes en løsning med fuld omskiftelighed af komponenter og moduler mellem samtlige container/modulpositioner. En containerposition på fordæk forberedes for evt. senere montering af containeriseret 5” kanon af typen MK. 45 mod 2 eller 4. Rum under containerpositioner skal friholdes for vitalt udstyr og bør være tomme a.h.t. en evt. senere containerisering af udstyr, som måtte kræve mere end et dæks dybde. Elektroniksystem og databehandling til styring af forskellige funktioner vælges under hensyntagen til stærkt centraliseret drift og overvågning af skibets systemer og til kravet om hurtige rolleskift. I konsekvens heraf udstyres skibet med mindst to databussystemer. Ved valg af databusmedie skal kravet om redundans, ringe sårbarhed og vægt være styrende. Skibets elektroniske system tilrettelægges efter ’’taktiske datasystemer” i FLYVEFISKEN-kl., THETIS-kl. og NIELS JUEL-kl. justeret med den efterfølgende og seneste tekniske udvikling af specielt FLYVEFISKEN-kl. De indledende studier udført ved SMK undersøgte muligheden for anvendelse af et skrogdesign baseret på THETIS-klassen, hvor der i realiteten anvendes et civilt design til et hurtigtgående skib i stedet for et traditionelt fregatskrog. Det forventes, at der kan ske en reduktion i prisen på skroget på 30 - 40 % gennem en betydelig reduktion i timetal for produktion. Skibet indrettes med et større antal containerpositioner til søværnets standardvåben og andet materiel. Efter forligets indgåelse blev SMK skitseoplæg sendt til to udenlandske konstruktionsfirmaer med henblik på at få udført en vurdering af muligheden for en gennemførelse af projektet set ud fra en teknologisk såvel som en økonomisk vinkel. Svar herpå blev modtaget i efteråret 1999 fra det franske Direction des Construction Navales (DCN) og det britiske British Aerospace Ltd. Det fremgik, at det teknologisk set er muligt at gennemføre projektet samt at det økonomisk vil være muligt at holde det inden for den fastsatte budgetpris. SMK har i marts måned over for British Aerospace tilkendegivet, at man er klar til at fortsætte samarbejdet med henblik på at få fastlagt et grunddesign for skibet. Ved SMK afsluttedes de interne studier i 1999 og der gennemførtes som nævnt eksterne studier i udlandet. I perioden januar - oktober 2000 fastlægges operative og tekniske krav og basisdesign samt de detaljerede krav til operativ ydeevne udarbejdes. I perioden fra oktober 2000 - oktober 2001 udarbejdes detailspecifikationer, således at kontrakt for bygning af 2 skibe kan indgås fra begyndelsen af år 2002 med levering fra værft af det første skib i slutningen af år 2004. Herefter medgår ca. 1 V2 år til udrustning, opkøring og afprøvning, indtil det første skib kan tages i brug i juli 2006.

Inspektionsfartøjerne

Til erstatning for 2 af inspektionskutteme af AGDLEQ-klassen og inspektionskibet BESKYTTEREN iværksættes i 2003 en indledende anskaffelse af 2 nye inspektionsfartøjer beregnet til indsættelse i Nordatlanten ved Grønland. De bli­ver konstrueret til operationer under arktiske forhold og skal kunne indsættes i såvel kystområder som ude i 200 sømilzonen. Der tænkes her på en noget større enhed end de nuværende inspektionskuttere, der har vist sig mindre egnede under dårlige vejrforhold til havs. Endvidere vil de nye skibe blive indrettet med helikopterplatform til brug for begrænsede operationer med helikopter. Skibene planlægges projekteret i perioden 2000-2003 som et forholdsvist ukompliceret projekt. Der forventes i den efterfølgende forligsperiode bygget en tredje og sidste enhed.

Standardfartøjer

Søværnet råder over en række mindre skibe til løsning af en lang række ukomplicerede opgaver i primært danske farvande. I 2003 indgås kontrakt om bygning af nye skibe til løsning af de samme opgaver. Skibene af typen Standardfartøj Mk II indrettes med 2 containerpositioner efter Standard Flex koncepten, således at der fremover i højere grad kan tages hensyn til de særlige opgaver der løses af de pågældende skibe. Der planlægges bygget i alt 6 enheder til erstatning for 8 enheder af BARSØ-klassen. En mindre type Standardfartøj Mk I planlægges anskaffet i et antal på 10 enheder i 2002 til afløsning for forældede små enheder. Søværnet vil med indførelsen af Standardfartøj Mk I og MK II samtidigt effektivisere sin logistiske organisation, idet fartøjerne som biprodukt samtidigt vil kunne foretage omflytninger af søværnets standardcontainere mellem flådestationer og eventuelt andre havne. Herved forudser SMK, at behovet for transport af containere over land kun vil ske undtagelsesvist. Det skal i den forbindelse bemærkes, at containerdimensioneme gør transport over land til en forholdsvis kompliceret sag.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.03.55.png

Standardfartøjer udvikles som to typer Mk 1 og 2 med plads (til henholdsvis 1 og 2 standardcontainere. Standardfartøjer skal løse en række ukomplicerede opgaver for søværnet, herunder deltage i farvands overvågningen.

Undervandsbådene

Forligets beslutning om, at det fælles nordiske projekt VIKING om udvikling og bygning af en nordisk ubåd i et antal på i alt 10 både til Danmark, Norge og Sverige betød for søværnet en udskydelse af tidspunktet for bygning fra 2000 til efter 2004. Til deltagelse i projektets definitionsfase i perioden 2000 - 2004 er der årligt afsat 25 mio. kr. til den danske deltagelse. Definitionsfasen leder op til start af bygning fra 2005. Beslutning om bygning skal træffes ved et nyt forsvarsforlig gældende for perioden efter 2004. I nordisk regi er der etableret et projektkontor i Malmø med deltagelse af de 3 skandinaviske lande. Finland deltager i projektet som observatør. Arbejdet med projekt VIKING koordineres herfra, idet styringen af projektet sker gennem en etableret styringsgruppe med deltagelse af chefer på materielkommandoniveau. Der foreligger et skitseprojekt til VIKING, hvorpå den efterfølgende fase, der skal lede frem til et byggegrundlag er baseret. Til udvikling og produktion af VIKING er der etableret en industrigruppe med deltagelse fra de tre deltagerlande. Fra Danmark indgår Odense Stålskibsværft A/S. Fra Norge deltager Kongsberg Våbenfabrik og fra Sverige Kockums AB. De 3 hovedindustrier har indgået en aftale, hvor blandt andet arbejdsdeling om projektet er aftalt. Kockums er hovedansvarlig for design af ubåden, mens Kongsberg er ansvarlig for informationssystemet. Odense Stålskibsværft vil være ansvarlig for serieproduktion af ubådene. VIKING vil blive en moderne og fremtidssikret undervandsbåd beregnet til at løse opgaver under havet og med sine avancerede sensorer registrere, hvad der sker over havoverfladen. Ubåden bliver forsynet med luftuafhængigt fremdrivningssystem ved anvendelse af brændselscelle eller ved Stirling system. Der bliver således tale om et materielsystem med stor udholdendhed og med en stor kapacitet til løsning af fremtidens opgaver. Søværnets nuværende ubådsstyrke vil ikke kunne holdes operative til den planlagte indfasning af den første VIKING ubåd i 2009. Derfor har forliget åbnet op for, at søværnet kan indlede forhandlinger med den svenske marine om overdragelse af et antal svenske ubåde, der vil kunne stilles til rådighed for Danmark. De indledende drøftelser på materielkommandonivau mellem Sverige og Danmark er afsluttet. En svensk regeringsbeslutning, der giver tilladelse til, at egentlige forhandlinger om overdragelse kan indledes, blev truffet den 26. april 2000. De egentlige forhandlinger mellem den svenske og danske marine kan således snart indledes. Søværnet har forventning om, at en til to enheder af NÄCKEN-klassen kan overtages på rimelige vilkår. NÄCKEN er udstyret med Stirling fremdrivning og vil således kunne give de danske ubådsbesætninger en introduktion til operationer med et luftuafhængigt fremdrivningssystem. Det forventes, at en eventuel overtagelse af svensk ubådsmateriel kan være på plads i første halvdel af år 2001. Der er således etableret en farbar vej til opretholdelse af kontinuitet hos den danske ubådsstyrke, der i dette århundrede kan forventes at få en række nye opgaver at løse i kraft af den teknologiske udvikling, der er i gang for den undersøiske platform.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.05.19.png

Skitse til nordisk undervandsbåd VIKING, der udvikles a f de tre skandinaviske lande med Finland som observatør.

Organisering af materielanskaffelser i søværnet

Oprindeligt gennemførte søværnet sine nybygningsaktiviteter ved Orlogsværfitet. Fra 1972 ophørte denne aktivitet og værftets projekt- og konstruktionsafdelinger blev afviklet og man koncentrerede sig frem til den endelige lukning i 1992 udelukkende om reparation og vedligeholdelse af søværnets skibe. Afvikling af nybygningsaktiviteteme og udlicitering af vedligeholdelse- og reparationsopgaver til civile værfter samt nedskæringer i 1994 ved Søværnets Materielkommandos Centralledelse har betydet, at man ved materielkommandoen kun råder over begrænset skibsteknisk kapacitet til gennemførelse af nye større skibsprojekter. Søværnet er således i dag i høj grad afhængig af, at danske værfter kan opretholde kapacitet for på en effektiv og forsvarslig måde, at bygge, ombygge, vedligeholde og reparere søværnets enheder. Dansk værftsindustri har gennem de seneste år været under et kraftigt pres fra udenlandsk værftindustri og fremstår i dag væsentlig reduceret i forhold til for blot 10 år siden. Der er således i dag kun ganske få værfter tilbage med den fornødne kapacitet til at påtage sig nybygningsopgaver af den størrelse og kompleksitet som vil være gældende for de kommende fleksible støtteskibe og patruljeskibene.

Søværnets hidtidige praksis ved gennemførelse af skibsprojekter har været, at SMK selv har stået for såvel koncept-, design- og konstruktionsarbejdet, medens det valgte byggeværft har udarbejdet arbejdstegninger og andet produktionsgrundlag. De nævnte forhold, samt det forhold, at den begrænsede danske værftskapacitet for bygning af søværnets kommende større enheder i praksis ikke vurderes at muliggøre gennemførelse af en bred udbudsforretning, som praktiseret i de sidste ca. 30 år, har fået SMK til at overveje, om ikke det vil være hensigtsmæssigt og nødvendigt at finde nye veje i samarbejdet med den danske værftsindustri om bygning af søværnets kommende større enheder. Det er SMKs opfattelse, at det i den nuværende situation er en afgørende forudsætning for, at søværnet på økonomisk- og teknisk forsvarlig måde kan gennemføre anskaffelsen af søværnets større orlogsskibe, at der tilvejebringes mulighed for på optimal måde at udnytte de teknologiske landvindinger, der ikke mindst produktionsteknisk er opnået i dansk værftsindustri inden for de seneste år. Forligets skibsprojekter er typiske "design-to-cost", hvor det er afgørende, at søværnets erfaring og ekspertise inden for det det militærteknologiske område og værftets konstruktions- og produktionsteknologiske ekspertise og landvindinger gennem de seneste år udnyttes optimalt. SMK har således et ønske om, at de største og mest komplicerede skibe projekteres af det værftsanlæg, på hvilke skibene skal bygges. Dette vil fordre en høj grad af samarbejde mellem SMK og værft gennem projektets design- og konstruktionsfase. Et sådant samarbejde vil samtidig tilgodese overførsel af nødvendig know-how om bygning af orlogsskibe fra SMK til værftet. SMK har i dette forår afholdt møder med Skibsværftsforeningen med henblik på information om søværnets kommende projekter samt for at undersøge mulighederne for et nærmere samarbejde. Møderne har bekræftet en interesse fra værftsside for den af SMK skitserede model for udvikling og bygning af nye skibe til søværnet. SMK vil med assistance fra et udenlandsk designkontor i år gennemføre et studiearbejde som skal føre frem til en generel specifikation, som angiver de grundlæggende tekniske og særlige militære krav. SMK vil under dette arbejde holde kontakt til dansk værftindustri med henblik på blandt andet produktionstekniske forhold.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.05.51.png

Model for den fremtidige anskaffelse a f store standardskibe til søværnet

Forventninger og visioner

Forsvarsforlig 2000-2004 indeholder et tilstrækkeligt antal projekter, så en afpasset udvikling af søværnet kan finde sted. For at søværnets forventninger kan indfries og søværnets effektivitet kan bevares, vil det imidlertid kræve en effektiv opfølgning af søværnets materielmæssige ønsker i en efterfølgende forligsperiode. Her tænkes først og fremmest på iværksættelse af byggeprogram for undervandsbåde af VIKING typen i 2005. Hvis dette projekt ikke iværksættes efter udskydelse af projektet i denne forligsperiode er der alvorlig fare for, at søværnets evne på dette område svækkes afgørende. Samtidig mister Danmark evnen til effektiv kontrol og overvågning af vore havområder. Et nyt undervandsbådsprojekt har af politiske årsager i realiteten været udskudt siden 1980 og der har i perioden været truffet flere midlertidige løsninger i form af levetidsforlængelser og køb af brugte ubåde af den norske marine. En fortsat udskydelse vil få en afgørende indflydelse på søværnets muligheder for løsning af de fremtidige opgaver.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.06.27.png

Fremtidens undervandsbåd med luftuafhængigt (AIP) fremdrivningssystem.

Søværnets planlægning forudsætter iværksættelse af bygning af patruljeskibene tidligt i en kommende ny forligsperiode. Patruljeskibene skal afløse de nuværende 3 korvetter af NIELS JUEL-klassen og torpedomissilbådene a f WILLEMOES-klassen. De førstnævnte skibe er de eneste større overfladekampskibe, som søværnet råder over. Det er således de eneste skibe, der effektivt kan indsættes i en NATO flådestyrke og som kan indsættes i en international operation, hvor der foreligger en militær trussel. Det er velkendt, at korvetternes størrelse ikke gør dem velegnede til opgaver uden for dansk område, dels på grund af udholdenhed og dels på grund af søegenskaber på åbent hav. Søværnet har selv peget på 4 skibe til afløsning for de udfasede enheder, hvor et stort antal enheder allerede er udgået uden erstatning. Forsvarskommissionen har anført, at 4 enheder vurderes at være en forsvarlig kapacitet til løsning af opgaverne, medens kun 2 enheder vil være for indsnævret til at løse dels NATO opgaver og dels for at løse øvrige opgaver. Forsvarskommissionen har anbefalet, at der anskaffes to kommando-støtteskibe og to patruljeskibe og at det endelige antal patruljeskibe derudover først fastlægges, når de økonomiske muligheder og den internationale udvikling har manifesteret sig yderligere. Der skal i denne forbindelse peges på, at SMK i sin planlægning har en forventning om, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem støtteskibe og det antal patruljeskibe, der endeligt besluttes anskaffet, således at serieeffekt opnås. Dette er ikke alene af betydning for søværnet, men også af stor betydning for det danske byggeværft, der skal gennemføre opgaven. Hvis der ikke er skabt sammenhæng, vil det være vanskeligt at skabe den synergieffekt, der sikrer, at det samlede projekt kan gennemføres til den laveste pris . Søværnets nuværende C3 system om bord i FLYVEFISKEN-klassen og THETIS-klassen er af en teknologi, der har passeret 15 år i levealder og dermed har udlevet sin rolle i en stadig mere avanceret informationsteknologisk tidsalder. Søværnets nuværende systemer er udviklet af søværnet i samarbejde med industrivirksomheden TERMA og svensk industri og har sikret søværnet et effektivt system i de nævnte mange år. Søværnet har i samarbejde med de nævnte industrier et udviklingsarbejde i gang om en opgradering af C3, således at søværnet fremover vil kunne være i forreste linie i informationsteknologi til maritimt brug. På våbensiden har der ved SMK været gennemført en anskaffelse af systemer, der med tiden har vist sig særdeles vellykkede for søværnet. Dette skyldes ikke mindst forudseenhed hos kommandoens våbenteknikere samt de beslutningstagere, der på den operative side har været involveret. Der har for alle større våbensystemer vist sig at være et videreudviklingspotentiale, der betyder at systemerne i dag er opdaterede og helt tidssvarende. Søværnet er på våbensiden helt på forkant, når det drejer sig om sømålsmissiler, luftforsvarsmissiler samt kanoner. Udviklingen kræver dog, at den videre udvikling følges nøje. I det indeværende forlig er det forventningen, at nuværende systemer færdiggøres og at udestående ammunitionsanskaffelser gennemføres, således at udholdenhed forbedres. I perioden vil overvejelser om anskaffelse af nye våben til de store enheder blive foretaget. Eksempelvis går tendensen mod standardisering af kanoner med smart ammunition mod 155 eller 127 mm kanoner. SMK har forventninger til i vort internationale samarbejde, at få afklaret hvilke våben fremtidens søværn behøver.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.06.45.png

Det er visionen, at SMK CL sammen med flådestationerne skal fremstå som en moderne og tidssvarende logistisk organisation. Gennem de rationaliseringer, der er gennemført har søværnet gennemført en enstrenget logistisk organisation, der fremtræder enkel og ved anvendelse af en lille og tilpasset mandskabsstyrke. Det er hensigten gennem anvendelse og introduktion af materielprojekter med et særdeles højt teknologiindhold at kunne tiltrække medarbejdere med gode kvalifikationer, der vil sikre at søværnet kan udvikle og introducere projekterne tilfredsstillende. Der er for tiden tilsyneladende interesse blandt ingeniører og teknikere for ansættelse ved SMK af de nævnte årsager. Dette til trods for stor konkurrence fra civile firmaer. SMK har visioner , der går i retning af en forstærkning af medarbejdersiden, således at Søværnets Materielkommando kan udvikles til et maritimt militærteknologisk kraftcenter til gavn for landet som helhed.

BILLEDE HER

Afslutning

Det har altid været SMKs opgave, at forny søværnets materiel i nødvendigt omfang og til rette tid samt bevare og støtte den eksisterende flåde. De seneste 10 år har betydet en fuldstændig omlægning af søværnets logistiske virksomhed. Mere end 1000 mennesker er blevet afskediget. Søværnets eget værft - Orlogsværftet - er blevet lukket, og flåden har forladt Holmen, hvor det meste er solgt til private eller offentlige institutioner. Ved nu at have opbygget den primære logistiske virksomhed omkring Søværnets Materielkommandos Centralledelse på Holmen, flådestationerne i Frederikshavn og Korsør samt et lille antal depoter i tilknytning til de to flådestationer er søværnet tilpasset og godt rustet til at tage fremtidens udfordringer op. Søværnets Materielkommando på Holmen er den ingeniørtunge systemvirksomhed, der udvikler materiellet og anskaffer nyt. De to flådestationer med deres højteknologiske værksteder installerer og vedligeholder materiellet, og udfører den praktiske forsyningsstøtte overalt, hvor Søværnets enheder måtte være. På de 5 depoter vedligeholdes og opbevares det tunge våbenmateriel. SMK har i en årrække anvendt civile firmaer til reparation og vedligeholdelse af ikke militært materiel. Denne udvikling fortsættes i fremtiden, således at disse opgaver i højere grad udliciteres, hvor den civile kapacitet med fordel kan anvendes, Inden for søværnet er der i de forløbne år udført et enestående arbejde ikke alene med Standard Flex koncepten, men også på en række andre tekniske områder. Kursen er således udstukket. Visionen om en standard grundenhed, der ved hjælp af forskellige moduler er udrustet til at løse netop den opgave, der lige nu har topprioritet, er i dag en realitet. Succesen er hjemme og gennem den udførte udviklings- og anskaffelsesprocedure er samlet en enestående viden - teknisk som operativt. De opnåede fordele ved standardiseringen - under bevarelse af den operative fleksibilitet er indlysende. Danmark har gennem sit flådeprogram investeret i fremtiden. Nu fortsættes videreudviklingen og raffinering af koncepten til brug for de fremtidige skibe til søværnet. Den investerede viden og de allerede anskaffede containere kan umiddelbart udnyttes i fremtidens større standardskibe. Endvidere vil nye containere med nye våben, der anskaffes til søværnet kunne anvendes i stort set hele flåden.

Skærmbillede 2020-02-26 kl. 12.07.17.png

Søværnet fortsætter nu en omstrukturering som tog sin begyndelse for 15 år siden og hvor justeringerne fra de senere forlig er indeholdt. I de næste 10 år er der forventning om, at flåden fremstår som en tidssvarende og effektiv styrke - der effektivt løser de maritime opgaver, der pålægges og som måtte opstå i havområder og ved de tilgrænsende kyster, hvor Danmark måtte have interesser.

Noter

1. ASuW kommer fremover til at hedde overfladekrigsførelse - (Above Water Warfare, AWW).

2. De fleksible støtteskibe og patruljeskibene skal ikke udrustes til at kunne udføre egentlige amfibieoperationer, men i forbindelse med en evt. hurtig evakuering af ilandsatte enheder skal skibene kunne støtte den valgte exitstrategi. Herudover må det påregnes at adkomsten til havne i operationsområdet kan være vanskelig bl.a. pga. ødelagt infrastruktur og egentlige krigshandlinger.