Sønderjyllands forsvar og Lembourns spionage - Om skiftet i 1928-29 tilbage til Tyskerkursen fra småflirt med fransk alliance

Forfatter: Michael H. Clemmesen

Forlag. Syddansk Universitetsforlag

Diverse: 572 sider; Illustreret;

Udgivet 2019;

Pris: 375, kr.

Anmelder: Claus Eskild Andersen

Rating: 4

Kaptajnen Harry Lembourn blev offer for dansk realpolitik, når den absolut ikke er smukkest. Den i Tyskland spionagedømte og dansk afskedigede kaptajn måtte lide et Kafkask mareridt i det danske bureaukrati i årene efter sin spionagedom, næsten helt op til sin død i 1958. Lembourn blev anklaget og dømt ved en tysk domstol for spionage for en fremmed magt (Frankrig) og idømt den strengeste straf. Lembourn var uvidende om, at den danske militære efterretningstjeneste havde samarbejdet med den franske, og i årene derefter praktiserede benægtelsens kunst på allerhøjeste plan, hvilket kom Lembourn alvorligt til skade, da han var uvidende om dette samarbejde. Dertil kom, at han aldrig fik adgang til sagens akter, som hemmeligstemplede, og derfor aldrig kunne gennemskue sagens rette sammenhæng.

Lembourn-affæren blev desuden endnu mere speget, da de danske myndigheder så sig nødsaget til under hånden at give de tyske myndigheder løfte om at straffe Lembourn hårdt i Danmark og i en lang periode – helt op til efter 2. Verdenskrig – så sig bundet af dette løfte, som Lembourn naturligvis var fuldstændig uvidende om.

Tragedien forstærkedes endvidere af, at Lembourn i modsætning til mange andre officerer, som søgte anden beskæftigelse udenfor forsvaret, efter sin løsladelse fra tysk fængsel i længere tidsperioder ikke kunne finde et passende erhverv, som kunne brødføde ham selv og hans familie.

Man kan imidlertid stille sig spørgsmålet om denne sag/affære, som ingen – ud over forfatteren og familien – tilsyneladende har kendskab til i dag, i virkeligheden har fortjent en så tyk bog, som den Michael Clemmesen har præsteret? Og havde Lembourn-affæren i virkeligheden så stor indflydelse på udenrigspolitikken mellem Tyskland og Danmark, at den fortjener at blive fremstillet i en tyk bog? Eller var det egentlig ikke en lille parentes i det store forløb, som ganske vist opruller et menneskeligt drama, men som i årene efter har tabt interessen for forsvarshistorisk interesserede og almindelige mennesker? Bogen er ikke desto mindre drevet af en indigneret forfatter, som har en forståelig interesse i menneskeskæbnen Harry Lembourn, men om det er nok til at retfærdiggøre et så omfattende værk får lov til at stå hen.

Læseren får i virkeligheden to bøger i en. En om dansk forsvarspolitik i 1920’erne og en om skæbnen Harry Lembourn. Spørgsmålet er, om læseren ikke havde været bedre hjulpet med to adskilte værker? I det her stipulerede værk om dansk forsvarspolitik kunne spørgsmålet om Lembourn efter min mening have været afviklet med en enkelt sætning og en fodnote.

Normalt er officeren Erik With, som spiller en lille rolle i Clemmesens værk og senere general, en af mine personlige helte, men han står sig ikke særlig godt i denne af Clemmesen beskrevne sammenhæng, hvor han er indviklet i efterretningstjenesten, må jeg indrømme. Lembourn-affæren nævnes ikke med et ord i O.A. Hedegaards ellers velfunderede biografi om Erik With. Og jeg har med Clemmesens værk fået tilføjet et nyt indtryk af mennesket Erik With og hans rolle i efterretningstjenesten.

Sommetider under læsningen har jeg haft fornemmelsen af, at det ville have hjulpet min læsning, hvis jeg havde læst Clemmesens to første bøger i serien (”Den lange vej mod 9. april” og ”Det lille land før den store krig”). Dermed ikke sagt, at værket ikke kan stå alene. Det kan det i høj grad, og værket er skrevet med en grundighed, som man allerede kender historikeren Clemmesen for. Ind i mellem med små hint til hans tidligere karriere i forsvaret, som, skal man forstå, giver en større indsigt i de forviklinger, som bogen beskriver.

Det kan undre, at der ikke var en behjertet sjæl, som på et tidspunkt hviskede Lembourn i øret, at han skulle søge sin sag prøvet ved en domstol. For som generalauditøren Victor Pürschel skrev i 1930: ”Der er efter min mening baade inhumant og urigtigt, at Kaptajnen er afskediget uden Pension. Jeg kunde have Lyst til at bruge stærkere Ord. Det vilde oprigtigt glæde mig om Finansministeriet maatte blive dømt i den Sag (…)” (side 414). Der var allerede, som Clemmesen beskriver, et fortilfælde, hvor staten efter en afskedigelse af en linjeofficer blev dømt til at give pågældende pension (Sarauw-sagen side 350), og efter 1945, hvor en dansk linjeofficer var faldet i tysk krigstjeneste, gentog problemstillingen sig, idet myndighederne nægtede enken pension, men blev dømt ved en domstol til at eftergive enken pensionen.

Trods alle ovennævnte bemærkninger må man medgive, at forfatteren igen har leveret et grundigt historisk studium, som i høj udstrækning støtter sig på samtidige kilder. Han er en af de få, hvis ikke den eneste, danske officer, som i øjeblikket kan give professionelle historikere kamp til stregen. Værket er midlertidigt meget smalt i sit emnevalg og vil næppe blive en bestseller. Til gengæld bliver værket svært at komme udenom, når man skal beskrive den danske forsvarspolitik i 1920’erne, og faghistorikere bliver nødt til at gribe til bogen, hvis man vil beskæftige sig med denne periode.

Slutteligt vil jeg anføre følgende bemærkninger til bogens opsætning og udstyr.

Mange kapitler i værket er meget korte, nogle med kun få sider, sommetider kun 2½ side, hvilket giver en masse stop og Staccato-artig læsning af kapitlerne særligt i begyndelsen af bogen. Kapitlerne kunne med fordel mange steder været føjet sammen i et længere kapitel med de foreliggende kapitler som underafsnit. Ind i mellem er kapitlerne ovenikøbet adskilt af en hel blank side – 32 i alt – der overflødigt understreger adskillelsen mellem kapitlerne, men i øvrigt tæller med i pagineringen.

Værket er generøst udstyret med illustrationer og fotografier af de medvirkende i bogen. Dette taler absolut til bogens fordel. Der kunne godt efter min mening have været nogle organisationsskemaer, som beskrev de lidt indviklede forhold mellem de danske militære myndigheder – herunder Jydske Værn og Landstormen.

Denne anmelder kunne godt have ønsket sig bogen udstyret med et kapitelbånd med læsebånd, men har i stedet måtte ty til et almindeligt bogmærke i de mange pauser, som en så tyk bog lægger op til, hvilket indrømmet er en petitesse, men alligevel værd at bemærke, især når jeg kan konstatere, at det igen bliver mere og mere almindeligt i de fagbøger, som jeg nyligt har erhvervet.

Bogen kunne indimellem trænge til en grundigere korrektur, og der kan findes enkelte stave- og trykfejl i bogen, men det skæmmer i det store og hele ikke værket.

Alt i alt en interessant og læseværdig bog, som varmt kan anbefales den fagmilitære læser og andre med interesse for forsvarspolitikken i 1920’erne.