*: Russerne kalder det Slaget ved Tomaszow eller opfatter det som en Episode i „Det galiciske Slag“. En udmærket og meget udforlig Skildring af Slaget ved Komarow er Konrad Leppas nylig udkomne Værk: „Die Schlacht bei Komarow“, Karlsbad 1933.
1. OPERATIONERNE FØR SLAGET (jfr. Skitse 2 og 3).
2. DEN 26. OG 27. AUGUST (Skitse 3 og 4).
Gen. Auffenbergs sidste Efterretninger om Fjenden gik ud paa, at 5. r. Armés Hovedstyrke endnu stod i Rummet Krasnostaw—Hrubieszow—Cholm, men med 3—4 Divisioner fremskudt til Linien Za- mosc—Komarow—Tyszowce. Disse „endnu svage Kræfter“ vilde han den 26. „tilintetgøre“ med de 7 Div., han selv havde i forreste Linie. Armékommandoen var ganske uvidende om, at V r. K. allerede stod mellem Telatyn og Warez og XVII ved Sokal. Paa højre Fløj skulde Kavallerikorpset Wittmann (6. og 10. K. D.) rekognoscere mod Bug N. f. Sokal. XIV ø. K. skulde rykke frem med venstre Fløj over Uh- now—Tyszowce, sikre Arméens højre Flanke og tage et evt. russisk Angreb mod VI ø. K. højre Fløj i Flanken.
Gen. Piehive lod XXV r. K. fortsætte Fremrykningen mod V. for at komme Gen. Ewert til Hjælp, hans Centrum, XIX og V r. K. dirigeredes mod Linien Tarnawatka—Posadow, XVII r. K., der endnu ikke var fuldt koncentreret, forblev ved Sokal.
I Løbet af Formiddagen den 26. fik Gen. Auffenberg, bl. a. gennem forkerte Flyvermeldinger, det Indtryk, at Russerne gik tilbage, og at man maatte skynde sig for at faa Ram paa dem. Han befalede derfor Kl. 11,15: „Almindelig hensynsløs Forfølgning“ og Kl. 12: „4. Armé skal i Dag naa Linien Zamosc—Tyszowce“.
XIV ø. K. naaede denne Dag uden Kamp til Mosty Wielkie og Vest herfor.
Ved Posadow stødte Gen. Wittmanns Rytteri paa 2 Regimenter af 7. r. D. (V K.). Kampen endte med, at Gen. W. maatte gaa tilbage til Uhnow. Selv herefter anslog den østrigske Armékommando de russiske Styrker ved Telatyn til kun nogle faa Regimenter; denne Fejltagelse skulde blive skæbnesvanger.
VI ø. K.s højre Fløj, 15. D., naaede uden Kamp Laszczow. Nordøst for Tomaszow erobrede 27. ø. D. efter en haard Kamp med en Brigade af 38. r. D. Landsbyen Pawlowka. Ved Tarnawatka stødte 39. ø. D. sammen med XIX r. K.s Hovedstyrke. Russerne erobrede Tarnawatka og kastede den østrigske Div., der led store Tab, tilbage til tæt N. f. Tomaszow4).
Mod Zamosc og Terrænet Vest herfor rykkede ikke mindre end fem ø. Div. frem. Ved Katy kom det til forbitrede Kampe mellem 13. ø. D. og Dele af 3. r. Gren. D. De wienske og nedreøstrigske Regimenter angreb med Voldsomhed og stor Tapperhed. De russiske Grenade- rer bed bravt fra sig i det uoverskuelige Skovterræn, men da V. for Katy 45. og 4. ø. D. kastede den halve 46. r. D., medens imod 0. 25. og 10. ø. D. nærmede sig Zamosc, førte Chefen for XXV r. K. sine Tropper tilbage til Labunkabækken, idet han besatte Overgangene offensivt. Hans højre Fløj, 70. r. Rs. D., der rykkede frem mod Tu- robin, kom ikke i Kamp*).
Situationen den 26. om Aftenen er vist paa Skitse 4. Man vil særlig lægge Mærke til den vanskelige Situation, hvori XIX r. K. befandt sig, og da især 17. r. D., der ved Tarnawatka havde 39. ø. D. foran Fronten, 26. ø. D. i højre Flanke, 27. ø. D. i venstre Flanke og 10. ø. D. i Ryggen. Ogsaa 15. ø. D. ved Pukarzow var farlig, men dette kunde udlignes af V r. K.
Gen. Auffenberg vilde fortsætte Angrebet den 27. Han har selv senere paastaaet, at han allerede den 25. om Eftermiddagen fattede den Plan for Slaget, som senere kom til Udførelse, nemlig en Omfatning af begge den russiske Armés Fløje. Angrebsbefalingen for den 26., udstedt den 25. Kl. 19, kan meget vel forliges med Planen, men er ikke særlig præget deraf. Meget taler for, at den i sine Enkeltheder først modnedes i Løbet af de næste Dage — men der er næppe Grund til at tvivle om den energiske Generals eget Udsagn, at han allerede den 25. har tænkt sig en „Cannæ“ Plan. Det maatte derfor blive ham en stor Skuffelse, at Conrad den 26. om Eftermiddagen som Følge af Begivenhederne 0. f. Lemberg atter fratog ham XIV
K. og stillede det til Raadighed for 3. Armé, som trak Korpset i østlig Retning. Alligevel beordrede Gen. A., der jo ganske undervurderede Faren i højre Flanke, VI ø. K. til dels at trænge frem til Linien Komarow—Tyszowce, dels i Forbindelse med Kavallerikorpset Witt- mann at overtage Sikringen af Østflanken. Endvidere fremskyndedes 19. ø. D.s (XVII K.) Fremrykning. IX ø. K. skulde med 10. D. fra Terrænet S. f. Zamosc falde Russerne ved Tarnawatka i Ryggen og med 26. ø. D. i Flanken, medens de i Fronten skulde angribes af 39. ø. D. II ø. K. skulde tage Zamosc.
Gen. Plehwe havde allerede den 26. om Eftm. befalet V r. K. at ile XIX r. K. til Hjælp og falde Østrigerne 0. f. Tomaszow i Flanken. XVII r. K. skulde i Ilmarch rykke mod V., Direktion Tomaszow, den 28. skulde Korpset naa Egnen ved Jarczow. Under Marchen skulde det sikres i venstre Flanke af 7. r. K. D. XIX r. K. skulde foreløbig holde Stand og derefter sammen med V og om fornødent XVII r. K. slaa Fjenden ved Tomaszow. XXV r. K. blev beordret til Angreb; det fik som særlig Opgave at opretholde Forbindelsen mellem 4. og 5. Armé5).
V r. K. skyndte sig at efterkomme Ordren om at hjælpe XIX r. K. Korpschefen — Gen. Litwinow — beordrede sine to Div. til Opbrud Kl. 4 Morgen. En Brigade af 10. D. sendtes mod Laszczow, 7. D. S. om Huczwa.
7. r. D. brød op allerede Kl. 2. Ved Daggry overfaldt 27. Reg. ved Tarnoszyn 10. ø. K. D., der blev grebet af Panik og fuldkommen sprængt. Uden at møde nævneværdig Modstand fortsatte 7. r.
D. Fremrykningen i Ryggen paa 15. og 27. ø. D. Divisionen var klar over, at den efterhaanden selv kom i en farlig Stilling. Da Artilleriføreren spurgte, hvor Fjenden stod, svarede Stabschefen: „I alle Retninger — rundt omkring“. Et Regiment sendtes mod Laszc- zow til Hjælp for 10. r. D., et andet tog ved Jarczow Front mod S.; de to andre Reg. angreb hen paa Eftermiddagen 27. ø. D. i Ryggen.
Denne Fremrykning voldte stor Forstyrrelse i Ryggen paa Østrigerne. 27. ø. D. kæmpede om Aftenen med Front baade mod
N. og S. Ved Tomaszow maatte et Reg. af 39. ø. D. tage Front mod
O. Ogsaa Kosakkerne generede Østrigerne. Ved Narol overfaldt og sprængte de IX ø. K.s Træn, og V. f. Tomaszow fremkaldte de Panik i en Brigade af 26. ø. D.
Nord for Huczwa var 15. ø. D., der kun havde svage Kosakafdelinger foran Fronten, hurtigt naaet frem til Terrænet S. V. f. Tyszowce. Men nu gik de første Batailloner af 10. r. D. ved Lasz- czow over Huczwa. Ved Pukarzow havde de nær taget hele 15. ø. D.s Træn, og det skyldtes kun en bosniakisk Bataillons Tapperhed, at det lykkedes at redde Trænet. Men saa kørte Russerne Artilleri op ved Laszczow og 0. f. Huczwa og beskød 15. ø. D. i Ryggen. Den østrigske Divisionschef lod resolut sin Hovedstyrke gøre omkring og gaa til Angreb mod Linien Laszczow—Pukarzow. Russerne, der i Begyndelsen kun talte et Par Batailloner, som senere forstærkedes til ca. 1V-2 Regt., havde sat sig fast i Skovkanterne og forsvarede sig sejgt, og 0. for Huczwa rettede deres Artilleri en ødelæggende flankerende Ild mod de østrigske Skyttekæder. Angrebet mod Laszczow blev derfor slaaet tilbage; derimod lykkedes det S. f. Pukarzow at kaste Russerne, men først efter en haard Kamp, som varede til Midnat. Hele 15. ø. D. stod paa dette Tidspunkt sammentrængt ved Pukarzow, Mandskabet dødtræt, uden Forplejning og Afdelingerne haabløst sammenblandede. Divisionen var uden Forbindelse med Korpset og Nabodivisionen, Stemningen var nærmest fortvivlet. En Brigadechef søgte at overtale Divisionschefen til straks at føre Divisionen Syd for Huczwadæmningen, men Chefen vilde først give Tropperne nogle Timers Hvile.
Tæt 0. herfor, ved Huczwaknæet, overnattede Størstedelen af 10. r. D.
Ved Tarnawatka havde 17. r. D. taget Front mod S., V. og N. Den anden Div. af XIX r. K., 38., var koncentreret S. for Komarow. Det lykkedes at holde Tarnawatka mod 39. og 26. ø. D., idet sidstnævnte kun i ringe Grad naaede at gribe ind i Kampen. N. f. Tarnawatka holdt et russisk Regiment Stand mod 10. ø. D.s Hovedstyrke, indtil et Flankestød af en Brigade af 38. r. D. fra Terrænet S. f. Komarow rullede den ø. D. op og kastede den tilbage. S. 0. f. Komarow opholdt Resten af 38. r. D. 27. ø. D., indtil sidstnævnte ved 7. r. D.s Angreb blev tvunget til ogsaa at tage Front mod S.
Det var saaledes lykkedes XIX r. K. at undgaa den truende Tilintetgørelse, men 17. r. D.s Stilling var dog saa udsat, at Gen. Gorbatowski ved Midnat maatte trække den tilbage fra den udsatte Stilling ved Tarnawatka, som derefter besattes af 39. ø. D..
Ved Zamosc blev 3. Gren. D. indviklet i en haabløs Kamp med hele II ø. K. Østrigerne erobrede 13 Kanoner, og Grenadererne maatte med store Tab rømme Byen og gaa tilbage til Wolicabækken. Den russiske Elitedivision var frygteligt tilredt efter de 2 Dages Kampe. Grenaderregimenterne Nr. 9 og 10 talte hver kun ca. 400 Mand.
Imidlertid havde XXV r. K.s højre Fløjdivision — 70. R.s D. — uventet angrebet Gen. Dankis højre Fløjkorps — X. Dette Korps var netop ved at gaa over Porbækken, da den russiske Reservediv. pludselig angreb med stor Voldsomhed. Hovedstyrken af 24. og 45. ø. D. blev kastet ned i Porbækkens sumpede Dal. Situationen var for Østrigerne yderst kritisk, da Russerne afbrød Angrebet og drog bort. Den russiske Korpschef, der ikke kendte den gunstige Situation, havde som Følge af Nederlaget ved Zamosc givet Ordre til Tilbagetog.
Situationen den 27. om Aftenen er vist paa Skitse 5. En Sammenligning med Skitse 3 viser, at Gen. Ewert den 27. Aften — paa Grund af uheldige Kampe ved XVI r. K. — havde maattet trække dette Korps og Grenaderkorpset tilbage til Linien Belzyce—Chmiel.
3. DEN 28. AUGUST (Skitse 5).
Gen. Auffenberg var klar over, at en Fare truede hans højre Fløj, men han undervurderede denne Fare, idet han troede, at Hovedstyrken af V og XVII r. K. endnu var i Anmarch fra Hrubies- zow og Krylow over Tyszowce.
Generalen beordrede VI ø. K. til at bøje den højre Fløj tilbage og førte til Støtte for denne 19. ø. D. i Ilmarch frem til Belzec. IX ø. K. skulde den 28. naa Linien Komarow—Zamosc, medens II ø. K. fik en Hviledag N. V. f. Zamosc.
Imidlertid havde Conrad den 27. om Formiddagen atter stillet XIV ø. K. til Raadighed for 4. Armé. Der var gaaet en Dag tabt, og Tropperne var trætte, da de skiftende Dispositioner havde krævet unødigt lange Marcher; men det lykkedes dog den 27. om Aftenen at føre Korpsets 3 Divisioner frem til Solokijabækken mellem Belz og Uhnow.
Gen. Plehwe gav atter XXV r. K. Ordre til Angreb.
Den Syd for Komarow staaende Fjende skulde slaas ved et samtidigt Angreb af XIX, V og XVII r. K. Angrebet skulde ledes af Chefen for XVII K., Gen. Jakowljew. Om fornødent skulde Dele af XVII r. K. sættes ind i Mellemrummet mellem XXV og XIX r. K. (ved at marchere bag om sidstnævnte).
Noget efter Midnat begyndte 15. o. D. Tilbagetoget over Huczwa-Dæmningen, forrest 2 Fodfolkskomp., saa den bosniakiske Batl. og en Art. Afdi. Da blev Kolonnen pludselig beskudt. Følgen var et frygteligt Virvar og en vild Skydning. Forspandene blev sky, Betjeningsmandskabet ved Kanonerne prodsede resolut af, saa Kanonerne blev staaende paa Dæmningen, medens Heste, Forstillinger og Ammunitionsvogne forsvandt i Sumpen.
Syd for Dæmningen laa 28. r. Reg. (7. r. D.) paa Lur i Skovene. De to forreste ungarske") Kompagnier stødte i Mørket sammen med Russerne og blev næsten til sidste Mand stukket ned med Bajonetten. Den bosniakiske Batl., der fulgte efter, led efter en heltemodig Kamp samme Skæbne. Da Bataillonschefen var faldet, tog Divisionens Stabschef Kommandoen over Batl. og forte den gentagne Gange til Storm, til ogsaa han fandt Døden.
Imidlertid havde ogsaa 10. r. D. begyndt Angrebet, og 15. ø. D.s Stilling blev nu rent fortvivlet. Russerne angreb fra S., 0. og N. og trængte Divisionen sammen paa Dæmningen og i Sumpene. Da Dagen brod frem, søgte Resterne af Fodfolket i nordvestlig Retning tilbage langs Huczwas Bredder. Div.s Tab var ca. 8000 Mand, deraf ca. 4000 Fanger. Russerne erobrede 2 Faner og 22 Kanoner, andre forsvandt i Sumpen. Feltkanonregiment Nr. 17 talte efter Kampen kun 2 Kanoner. Divisionschefen skod sig efter at være taget tilfange.
Divisionen var efter en tapper Kamp fuldkommen sprængt. Nogle Afdelinger samledes bag 27. D., andre i Tarnawatka, andre i Tomaszow; Inf. Reg. 5 kom helt tilbage til Rawaruska. I Tomaszow greb „der Massenschreck“ de flygtende, saa Gen. Boroevic lod Gaderne spærre med Trænvogne. Foruden Divisionschefen og Stabschefen manglede alle 4 Regimentschefer og 12 andre Stabsofficerer. Forplejningstrænet var taget af Russerne, Resten af Trænet spredt for alle Vinde.
27. ø. D. dækkede med en Del af sin Styrke med Front mod 0.
15. D.s Tilbagetog. Divisionens Hovedstyrke kæmpede med Front mod S. mod 7. r. D. Imidlertid fortsatte 10. r. D. Angrebet og trængte frem til Egnen om Czartowczyk, hvorfra dens Artilleri virkningsfuldt beskød 27. ø. D. Denne Division kom herved i en uhyggelig Krydsild, da den samtidig blev beskudt af Artilleri fra S. 0. Da nu ogsaa russisk Fodfolk udviklede til Angreb fra Czartowczyk, maatte Divisionen ud paa Eftermiddagen gaa tilbage til tæt N. 0. f. Tomaszow.
39. ø. D. forblev Dagen over ved Tarnawatka. Ordren lød paa Angreb mod Komarow, men de alvorlige Begivenheder længere Øst paa fik Gen. Boroevic til at holde denne Div. tilbage.
17. r. D. havde i Nattens Løb trukket sig tilbage fra den farlige Stilling ved Tarnawatka og tog Stilling N. V. f. Komarow med Front mod V., hvor den afviste et Angreb af Dele af 10. og 26. ø. D. En Brigade af sidstnævnte Div. trængte i Dagens Løb fra S. V. helt frem til Komarow, men maatte ved Mørkets Frembrud atter gaa noget tilbage.
Ved Middagstid var Situationen yderst kritisk for 4. ø. Armé. Stemningen i Hovedkvarteret var meget alvorlig. Endnu kunde Udfaldet maaske vendes ved XIV ø. K.s Indgriben — men da modtog Arméens Souschef, Oberst Soos, gennem Telefonen Meddelelse om, at Overkommandoen som Følge af 3. ø. Armés Nederlag ved Zloczow atter vilde stille XIV K. til Raadighed for Gen. Brudermann. Dette betød uvægerlig, at Slaget ved Komarow var tabt for Østrigerne. Oberst Soos protesterede da ogsaa heftigt og gjorde bl. a. gældende, at Korpset alligevel vilde komme for sent til at redde Situationen ved Lemberg, og dette bøjede Conrad sig for.
Syd for Huczwa kæmpede 7. r. D. med 3 Regimenter med Front mod N. Det fjerde — 27. — dækkede Divisionens Ryg ved Jarczow. Da rykkede Kl. ca. 15 19. ø. D. med hele sin Styrke til Angreb fra Terrænet 0. f. Belzec. De tysk-bøhmiske Tropper led store Tab under Angrebet over det flade , sumpede Terræn, men de gik frem med stor Tapperhed og trængte langsomt 27. r. Reg. tilbage. Ved Aftentid var Højderne N. f. Jarczow i Østrigernes Hænder.
XVII r. K. var paa March mod Jarczow, da Korpset blev anfaldet i venstre Flanke af XIV ø. K. Dette var blevet forsinket under Opmarchen og ved Overgangen over Solokija. Først noget over Middagstid kom der Gang i Angrebet. Korpset gik frem i 2 Grupper under Generalerne Kirchbach og Roth. Gen. Kirchbach vilde standse ved Uhnow, men Korpschefen, Erkehertug Josef Ferdinand, gav Ordre til ufortovet Angreb. De russiske Sikringsled meldte om Angrebet, men blev ikke troet. Det lykkedes derfor Dele af Gruppen Kirchbach at overfalde 137. r. Reg. af 35. Div. i Skovene N. f. Uhnow og erobre 1G Kanoner. Den russiske Divisionschef forte to Reg. frem til Modangreb og tog Kanonerne tilbage, men et Flankeangreb af 1. Tyroler Kejserjægerregiment kastede atter Russerne, og Kanonerne blev taget for anden Gang.
Længere mod 0. lykkedes det Russerne at afvise et Angreb af S. og 4. Tyroler Kejserjægerreg., men ved Wassylow led 61. r. Res. D. et stort Nederlag mod Gen. Roths Tropper. Den russiske Division var endnu ikke samlet, og Divisionschefen, Gen. Simanski, raadede kun over 2 Regimenter og 2 Batterier, da han ved Wassylow overraskende blev angrebet af Gen. Roths Hovedstyrke. Gen. S. erkendte straks, at Fjenden var meget overlegen, men optog dog Kampen for at hindre Fjenden i at trænge frem i Ryggen paa XVII r. K. Efter et tappert Forsvar blev Russerne kastede, og det ene Batteri erobret af de tyrolske Kejserjægere.
XVII r. K.s Centrum og venstre Fløj (35. og 61. Div.) mistede ialt 26 Kanoner og gik i Uorden tilbage til Linien Posadow— Poturzyn.
Af Resten af 61. r. R. D. var et Reg. endnu ved Bug, et Reg. med 4 Batterier kom ved Ilulcze i Kamp med Dele af Gen. Roths Tropper. Den forreste Bataillon blev med Regimentschefen (og samtlige Afdelingschefer!) kastet tilbage mod N., 5 Kompagnier veg mod 0. En energisk Kompagnichef tog Kommandoen over de resterende 7 Kompagnier og 4 Batterier, som han fik bragt i Stilling S. og V. f. Hulcze.
En Hovedgrund til XVII r. K.s Nederlag var den slette Føring af 7. r. K. D., der loste sin Sikringsopgave daarligt og undlod at komme de andre Vaaben til Hjælp. Højst uheldigt var det ogsaa, at Korpschefen paa denne Dag skulde overtage Kommandoen over Armégruppen paa venstre Fløj af 5. r. Armé og derfor overgav Kommandoen over Korpset til Chefen for 35. D., der maatte forlade sin Div. midt under Kampen. Da tillige Forbindelserne svigtede, kæmpede saavel Korpset som saadant som 35. D. baade den 28. og 29. uden Føring.
Ogsaa Gen. Roths Tropper, der havde angrebet med stor Elan, havde lidt alvorlige Tab.
Ved Zamosc kom det ikke til Kamp den 28.
Situationen den 28. August om Aftenen vil blive vist paa Skitse 6. Begge Parter havde af bedste Evne søgt at ødelægge hinanden og dertil sat næsten alle deres Reserver ind. Gen. Auffenberg maatte den 29. svare en Korpschef, der bad om Forstærkning, at hans sidste Reserve var den faste Vilje til Sejr hos alle højere Førere.
For Østrigerne var Situationen paa den russiske Front den 28. Aften følgende:
Gen. Dankl havde den 27. efter haarde Kampe i Slaget ved Lublin kastet det russiske Centrum, hvorefter 4. r. Armé med Centrum og venstre Floj var gaaet tilbage til Linien Belzvce—Chmiel (Skitse 5). Her var Østrigernes Angreb gaaet i Staa, og Gen. Dankl vilde afvente Gen. Kummers Tropper, for han fortsatte Angrebet mod Lublin. Dog skulde X o. K. stotte Gen. Auffenberg ved at rykke frem mod Krasnostaw.
Øst for Lemberg var Generalerne Brudermann og Kovess’ Tropper efter Nederlaget ved Zloczow gaaet tilbage til Stillingen ved Gnila Lipa, hvor man ved Hjælp af indtrufne Forstærkninger vilde soge at holde Stand og dække Lemberg.
Hovedvægten i Operationerne blev derfor lagt paa 4. Armé, hvor man ikke uden Grund haabede at kunne vinde en afgørende Sejr, idet XIV ø. K.s store Sejr den 28. og det store Hul i den russiske Front mellem XIX og XXV r. Korps bød gode Betingelser for, at den af Gen. Auffenberg planlagte dobbelte Omfatning kunde lykkes. Dog maatte der handles hurtigt, thi Tiden arbejdede for Russerne, og den Sejr, som A. vandt, maatte være afgørende, saaledes at Gen Plehwes Armé for længere Tid blev uskadeliggjort, helst tilin- tetgjort.
Gen. Auffenberg beordrede derfor XIV o. K. til den 29. at forfølge Sejren og omfatte Russernes venstre Fløj. II ø. K. skulde efterlade en Div. N. f. Zamosc til Sikring mod XXV r. K. og med de to andre over Czesniki—Miaczyn falde XIX r. K. i Ryggen. I Centrum skulde de tre andre Korps fortsætte Angrebet. Den sprængte 15. o. D. skulde S. f. Tomaszow samles og igen gøres kampdygtig. De sidste Reserver, 2. og 9. M. Br., formeredes som en Div. og sattes ind i Fronten mellem 27. og 19. D.
Russernes Situation paa Sydvestfronten var følgende:
Gen. Eivert saa mørkt paa Situationen og talte endog om at rømme Lublin. Generalerne Kummers og Woyrschs Fremrykning V. f. Weichsel bevirkede, at Gen. E. følte sin højre Fløj stærkt truet.
Gen. Russki vilde efter Sejren ved Zloczow standse et Par Dage for at supplere Ammunitionsforsyningen og give Tropperne en haardt tiltrængt Hvile. Gen. Iwanow, der paa det Tidspunkt endnu ikke kendte XVII r. K.s Nederlag, gav sin Tilslutning.
Men her greb Storfyrst Nikolaus ind. Situationen i Østpreussen begyndte at blive betænkelig, og nu kom Meddelelsen om Tilbageslaget paa venstre Fløj af 5. Armé. Storfyrsten mente bedst at kunne hjælpe Gen. Plehwe ved at lade 3. og 8. Armé energisk fortsætte Offensiven mod Lemberg, og han gav derfor Ordre til, at Gen. Russki ikke maatte spilde Tiden, men ufortøvet skulde gaa løs paa den lige overfor staaende Fjende.7) Gen. Ewert hjalp han ved at sende Gardekorpset fra Warschau til Iwangorod og fremskynde Transporten af III kauk. K. og tre Res. Div., der som tidligere nævnt skulde forstærke 4. r. Armé.
Gen. Plehive havde den 28. om Formiddagen med Grund gjort sig store Forhaabninger; XVII r. K.s Indgriben skulde fuldende Østrigernes Nederlag ved Tomaszow, hvorefter Resterne af 4. og 1. ø. Armé skulde kastes mod V. mod Weichsel og ødelægges. XVII r. Korps Nederlag kuldkastede disse Planer.
Men Gen. Plehwe hørte ikke til dem, der gav tabt. Hans Armé skulde i alt Fald holde Stand, til Gen. Russki kunde komme til Hjælp. 7. r. D. blev trukket noget tilbage fra sin udsatte Stilling, 3. r. D. udfyldte Hullet mellem 7. og 35. r. D. En Brigade af 81. r. Rs. D. naaede frem til Tvszowce. XXV r. K. fik paany Ordre til Angreb.
