Motto: Og han, der havde vist, han kunde byde,
faar Lov til som en Gunst, at turde lyde.
Da de allierede var landet i Normandiet den 6’ Juni 1944, satte den franske Maquis yderligere Fa rt i sit Arbejde. Det gjaldt em at hindre, at Tropper fra Sydfrankrig førtes til Kampfronten i Nord. Derfor sattes ind med Sprængninger af Jernbaner, Broer og Veje, med Ildoverfald paa Kolonner o. s. v. Tyskerne svarede med Massenedskydninger, Brande o. lign., hvilket kun havde til Følge, at Hadet øgedes, og Tilstrømningen til Maquisstyrkerne tog yderligere Fart. V i har mange Beretninger — bl. a. General Eisenhowers Rapport — der fastslaar, at ikke een tysk Afdeling naaede rettidig frem. Maquisen lurede overalt, og de tyske Afdelinger vovede sig ikke ud fra deres Kaserner eller Kantonnementer undtagen i Masse. Paa denne Maade lykkedes det at holde store tyske Styrker S. f. Loire, d. v. s. borte fra den egentlige Valplads. Men da amerikanske og franske Styrker den 15’ August landede paa Middelhavskysten og rykkede frem langs Rhonedalen, bredte Oprøret sig som en Løbeild over Landet. Angrebet baade fra Nord og fra Syd foranledigede T y skerne til et almindeligt Tilbagetog fra det sydvestlige Frankrig ; men ustandselige Angreb af Maquis’en gjorde Vejen trang og foraarsagede store Tab af Mænd og Materiel. Som Eksempel skal nævnes, at da Besætningen — et Par Kompagnier — fra Byerne Ax-les-Thermes og Hospitalet i den sydlige Del af Arriègedalen fandt det rettest at tiltræde T ilbagetoget, valgte den paa Strækningen fra Tarascon til Foix at følge en mindre Vej for at undgaa den megen Bebyggelse langs Hovedlandevejen. Men da Tyskerne var kommet til et Sted, hvor Bjergvæggen staar stejlt til den ene Side af Vejen, og Floden løber strid langs den anden, blev de pludseligt overdængede med Klippestykker, Haandgranater og Morterbomber. Hænderne op! Alle overgav sig straks undtagen en Feldwebel, der forsøgte at komme ad Spanien til paa en Motorcykle; men lidt længere henne ad Vejen satte et Par Skud med et Jagtgevær en brat Ende paa Flugten. E n af de første større Byer, der befriedes ved egen Kraft, var Cahors, Provinshovedstad i Departementet Lot. Snart efter faldt — efter haard Kamp — Nabobyen Montauban, og igen lidt senere kom Turen til Toulouse, Hovedstad i Departementet Haute Garonne og det vigtigste Knudepunkt for Jernbaner, Veje og Kanaler i den Del af Frankrig. A lt dette bevirkede, at Befolkningen og Folket vandt en Sikkerhed og Tro paa sig selv og sin egen Kraft, der førte det til i stadig højere Grad at paatage sig Opgaver, der tilsigtede egen Befrielse ved egne Kræfter. Man løste Opgaverne, idet man v illigt betalte Prisen derfor. Misundelse er i al Almindelighed en grim Egenskab, en grim Følelse. Men i dette Tilfælde synes jeg, at vi Danske næsten har Ret til at være misundelige paa Franskmændene, der for en væsentlig Del befriede sig ved egen Kraft, medens vi maatte finde os i den haarde Skæbne at blive befriede af andre. Sandt nok, at den danske Sabotage stemples som »second to none« ; men selve Befrielsen, selve den opløftende Fø lelse, der ligger i det væbnede Oprør, blev det danske Folk narret for.
F. F . I. = Forces Françaises Intérieur.
C. F. P. = Corps franc Pommiés.
R 3 = Region 3.
Almindelig Situation. (Skitse 1).
Ved Udgangen a f August Maaned var Situationen, saa vidt man vidste i Toulouse, saaledes: Tyske Garnisoner opretholdes endnu i Verdou og Royan ved Garonnes Munding for længst muligt at hindre, at Bordeaux kan bruges som Udskibningshavn — hvilket den havde været under forrige Krig. Saintes, Rochefort og la Rochelle er ligeledes besat. F ra omkring den 25/8 er organiseret Modstand S. f. Linien Grenoble — Bordeaux saa godt som hørt op. Den 31/8 forlader Tyskerne Bergerac og den 1/9 Angouléme. En tysk Kolonne, der anslaas til 40.000 Mand er paa Marche over Montmorillon mod le Blåne, en anden Kolonne paa 20.000 Mand er i E g nen Chateauroux.
Den samlede tyske Styrke i Havnebyer og paa Veje anslaas til 150.000 Mand. I Nordfrankrig er de allierede Hære paa Vej mod Øst gaaet over Seinen og staar i Hovedsagen med deres forreste Opklaringsdele langs Meuse, nogle A fdelinger er endda gaaet over dennes nedre Løb, men ingen allierede Styrker er Nørd fra gaaet over Linien Loires nedres Løb— Plateau de Langres. I S yd frankrig er de forenede amerikanske og franske Hære under rask Frem rykning, efter at Havnebyerne Marseilles, Toulon og Port de Bouc er rensede, til dels ved M aquis’ens Hjælp. Ved Maanedens Udgang er forreste Opklaringsdele naaet i Nærheden af Lyon.
I M idtfrankrig er altsaa endnu en bred Korridor aaben, hvorigennem Tyskerne kan undslippe; den begrænses i N. af Loire— Plateau de Langres, i S. a f Massif Central og mærkes i øvrigt af Navnene Angouléme, Bourges, Autun, Dijon, Belfort. Terrainet her er paa lange Strækninger fladt og skovløst og egner sig ikke for Maquis’ens sædvanlige Kampmaader. Først i Landskabet Morvan, der ligger i Egnen om Byerne Nevers— Moulins— Autun, bliver Terrainet bedre. I det følgende vil Opmarchen til Slaget ved Autun og dette selv blive behandlet Dag for Dag.
Den 1' September.
Paa denne Dag ankommer General Bertin a f Frihedsraadet og Colonel Schneider i Flyvemaskine fra A lgier til Toulouse. E fter at være blevet sat ind i de stedlige Forhold bestemmer Generalen at forfølge de af Maquis’en vundne Fo rdele, idet man samler en Styrke af de stedlige Maquis’er og sætter den ind i Kampen for Frankrigs Befrielse Side om Side med den regulære Hær og de allierede Hære. Hensigten er, at det Frankrig, der havde nægtet at bøje sig baade for Nederlaget og for Vichys Befalinger, nu skulde vise sit sande Ansigt og tiltvinge sig Respekt baade fra Venner og Fjender. I Omegnen af Toulouse (se Skitse 1) kan man nogenlunde let faa fat i Maquis’erne fra : Region 3 Montpellier, Region 4 Toulouse, Region 5 Correze— Limoges og Region 6 Auvergne. Med Colonel Schneider som Chef skabes derfor en bevægelig Styrke, sammensat a f Kolonner a f de nærmeste Maquis’er, der er nævnt ovenfor; hertil kom yderligere Smaastyrker fra Departementet Lot et Garonne. Jeg har ikke tilstrækkelig mange Oplysninger til at kunne opstille en virkelig »ordre de bataille«. Den samlede Styrke beløb sig til 15.000 Mand. R 4 var den største, R 3 den mindste. I en Dagsbefaling a f 1/9 udtalen General Bertin bl. a. følgende :
„For at sikre, at franske Styrker fra det indre a f Syd-Zonen kommer med til at forfølge de tyske Tropper, der er paa Tilbagetog, skal der snarest muligt dannes en bevægelig Kolonne i hver a f Omraaderne R 3— R 4— R 5— R 6. Kolonnerne samles i Gruppe under Colonel Schneider. Kolonnegruppens Hverv er saa hurtigt som muligt at flyttes mod Nord, saaledes at den kan gribe ind i Flanken og evt. Ryggen paa de tyske Tropper, der forsøger at undgaa at blive omringede mellem de allierede Hære fra Nord frankrig og fra Rhonedalen.“
Styrkerne organiseres.
Fra den 1/9 begynder Colonel Schneider at organisere sine Styrker, saa den samlede Gruppe kommer til at bestaa a f : Stab og 4 Kolonner, henholdsvis fra Montpellier, Toulouse, Carreze— Limoges og Auvergne. Staben sammensættes af Officerer og Underofficerer, der for en Del tages fra Colonel Berthets Stab fra Zone NordGaronne. Nødvendigst Materiel skaffes ved Rekvisition paa Egnen. C iv ilt Hjælpepersonale saasom Sekretærer, Skrivere, Chauffører m. m. lejes paa Stedet efter Kontrakt. Kolonnerne. R 4 Toulouse er allerede organiseret omkring Toulouse; den er under Kommando af Colonel Durenque. R 3 og R 5 faar Ordre til at være færdigorganiserede inden den 10/9. De skal melde sig, saa snart de er klar. R 6 er allerede organiseret i Egnen omkring Massif Central. Den har allerede Føling med Fjenden mellem Loire og Allier. Hver Kolonne skal tilstræbe at organisere sig i : Stab, Forbindelsesafdeling, Opklaringsafdeling og 3 Halvbrigader. Maquis’erne danner de smaa Enheder, der skal opstilles — Batailloner og Kompagnier — idet det bør undgaas at skille allerede bestaaende Enheder ad. Det bør tilstræbes at gøre Bevæbning og Udrustning saa ensartet som muligt; ligesaa hvad angaar Transportmidler. Alle Afdelinger skal være motorbaarne. Den korte Tid, der er til Raadighed, vil i nogen Maade hindre, at de tilsigtede Organisationsmaal naas. Særegenheder ved de forskellige Maquis’er vil derfor præge de enkelte Kolonner, baade hvad angaar Styrke og Bevæbning. Der findes kun faa tunge automatiske Vaaben og slet ingen Morterer, men nogle faa Bazookas. Paa Grund af Vaabnenes forskellige Oprindelse vil Forsyningstjenesten blive vanskelig; det gør ikke Sagen lettere, at nogle Vogne bruger Benzin, andre Gengas, og at alle Vognene er temmelig udslidte. — Hvad angaar Ensartetheden i Vaaben, da naaede man ikke ret langt, idet hver Mand selvsagt holdt fast paa det Vaaben, han var vant til. Og Vaabnene kom mange Steder fra, gamle franske, erobrede tyske og italienske, nedkastede engelske og amerikanske. Der oprettedes desuden Hjælpetjeneste bestaaende af: Transporttjeneste, Forsyningstjeneste, Sanitetstjeneste og Posttjeneste. Disse og deres Arbejde vil ikke blive omtalt her.
Den 2’ September.
Paa denne Dag samles Staben. Hjælpetjenestens Stabe samles ligeledes. E n O fficer og en Jernbaneinspektør sættes i Gang med at lave Planer for de forestaaende Jernbanetransporter. Opklaringskommando skydes frem til Eygurande, omtrent 60 km S.V. f. Clermont-Ferrand.
Den 3’ September. (Skitse 2).
Organisation og almindelig Instruktion. I en fortrolig Skrivelse giver Colonel Schneider sine U nderforere de store L in ier for Kolonnegruppens Virksomhed. Det tilsigtede Maal er:
I. at danne Forbindelsesled mellem de allierede Hære, der fra Seinelinien er rykket videre mod Øst norden om Plateau de Langres, og de allierede Hære, der er paa Vej mod Nord gennem Rhonedalen.
II. at sinke de tyske Kolonner, der gaar tilbage S. f. Loire, at afskære og ødelægge dem.
III. naar Tiden er inde dertil at trænge ind i Øvre-Alsace gennem Hullet ved Belfort.
Herefter fordeles Hvervene saaledes:
1’ Kolonne (R 6) besætter Moulins og arbejder sig frem paa Loires ø. Bred for at spærre Overgangen ved Nevers, la Charité, Pouilly og Cosne.
2’ Kolonne (R4) besætter Egnen omkring Autun, le Creusot, Chagny, Montceau-les-Mines og hindrer mest muligt Fjendens Benyttelse af disse Knudepunkter.
3’ Kolonne gaar til Egnen ved Dijon og besætter i Hovedsagen Rummet Cote d’Or— St. Seine l ’Abbeye— Mirebeau— Genlis— Nuits St. Georges og fører her indenfor en Guerilla for at hindre Fjenden i at benytte Vejknudepunkterne omkring Dijon. U' Kolonne holdes i Reserve i Egnen S. f. Autun. D-Dag fastsættes til den 4’ September.
I Aftenens Løb indgik Meldinger om Resultatet af Rekognosceringen af Jernbanerne. Disses Tilstand var en saadan, at man maatte kunne vente, at de Transporter, der var nødvendige for Flytn ing af Styrkerne i Overensstemmelse med foranstaaende Plan, kunne udføres i Løbet af 5 Dage. Derefter opstilledes følgende Transportplan (se Skitse 1) :
Sammenligner man nu den Befaling, som Colonel Schneider har faaet af General Bertin den 1/9, med den Instruks, som han selv udgiver 2 Dage senere, springer det i Øjnene, at hans Tankegang maa have undergaaet en betydelig Forandring i Løbet a f de 2 Dage, hvor han har været alene med sin Stab og har kunnet sætte sig ind i mange Forhold, som han vanskeligt har kunnet kende, da han kom flyvende fra Afrika . Det fremgaar ikke af noget som helst, at Colonel Schneider har spurgt sig for eller bedt om Bemyndigelse eller andet i den Retning. Derimod fremgaar det ganske klart af Begivenhederne, at den modtagne Ordre har han set bort fra, og i Stedet for at hæfte sig paa Fjendens Flanke og Kø vil han med et rask Hug skære Tyskernes Tilbagetogslinie over, stille sig paa tværs af deres Vej og byde dem Spidsen. Med andre O rd : Han vil ikke drille. Hans Hensigter ligger i et højere Plan. Han vil lade sin Styrke optræde som Kampenhed og slaa Modstanderen ud.
Den 4’ September (Skitse 2).
Situationsoversigt. N y E fterretninger. N y Instruktion. I Følge de indtil den 4/9 modtagne Efterretninger anslaar Colonel Schneider Fjendens Styrke til 40.000 Mand — foruden Besætningerne i Kystbyerne. Fjenden vil fra Vestfrankrig søge at naa Belfort Nord om Massif Centra l; det skønnes, at en halv Snes Dage vil være nødvendige for at naa saa vidt. Montlucon, Guéret, Clermont-Ferrand, V ichy og Roanne er i Hænderne paa Styrker af F. F. I. hørende til R 6 Auvergne. Forreste Opklaringsdele af Hæren fra Middelhavet er naaet til Lyon. For at være nærmere ved det, der skal være Skueplads for de kommende Begivenheder, og for selv at faa de sidste Efterretninger, tager Colonel Schneider en Flyvemaskine og flyver til Autun — altsaa m idt ind i det Land, som Tyskerne skal igennem — og træffer her Colonel Mortier, Chef for R 6. Her faar han den yderligere Oplysning, at Tyskerne har Sikringsdele i Linien Moulins— Dompierre— Diou— Digoin— Paray le Monial. Da Colonel Schneider frem for alt ønsker at sikre sig et af Overgangsstederne over Loire, og da han ikke mener lige for Tiden at have Kræ fter nok til ved direkte Angreb at tage en af Broerne 0. f. Diou, der alle er meget vigtige, vil han forsøge at manøvrere Fjenden ud. Derfor befaler han Colonel Mortier at gaa frem i Spring mellem Loire og A llier og i første Spring at tage Vejen Moulins— Diou og i andet Spring Vejen Moulins— Bourbon Lancey for endelig snarest muligt at besætte Broen Bourbon Lancey.
Dernæst ordner Colonel Schneider Udladningerne fra Jernbanerne samt Forsyningstjenesten, idet han baserer sig paa Indendanturen i Clermont-Ferrand. Den 5’ September. Jernbanetransporterne begynder efter den Plan, der var lagt den 3/9. Samtidig flytter Colonel Schneider sit Hovedkvarter frem til Gannat. Dele af R 6 rykker frem mod Vejen Moulins— Dompierre. Tyskerne rømmer om Natten Digoin, der straks besættes af R 6. Den allierede Sydhær naar med sine forreste Opklaringsdele frem til Chalons s/Saone*). Amerikanerne N. f. Loire naar med de forreste Opklaringsdele til mellem Chaumont og Epinal.
Den 6’ September (Skitse 2).
Fremrykning i Mellem flodlandet. I Løbet af Natten 5— 6/9 indgaar Meldinger, der tyder paa, at Tyskernes Tilbagetog er forlagt til nordligere Veje; de bruger Broerne ved Bourbon Lancey og Decize. I Løbet af Dagen den 6/9 besætter Tropper af R 6 Moulins. Andre Enheder af R 6, der har naaet Linien Montbeugny — Dompierre— Diou, kan ikke holde denne, men maa gaa noget tilbage for et tysk Modangreb. Forstaaeligt nok! Naar Tyskerne benytter Broen Bourbon Lancey, kan de ikke have Franskmænd i det kun 11 km fjerne Diou. Længere mod S.Ø. lader Colonel Mortier Enheder af den stedlige Maquis besætte et stort Brohoved N. f. Digoin, alt efter Colonel Schneiders Ordre. Herved har man sikret sig, at Enheder af R 4 Toulouse, der ventes om Aftenen, i Løbet af næste Dag kan komme over Floden og videre frem.
Ordren for næste Dag. Medens Frikorps Pommiés af R 4 er ved at udlade i Gannat, hvor Colonel Schneiders Hovedkvarter jo nu er, samt i Lapalisse, udgiver Colonel Schneider en Operationsbefaling for den 7/9, der i Hovedsagen gaar ud paa følgende:
— Hensigten er at overskære de tyske Marchveje, dels i Højde med Loire— A llie r i Retning a f Nevers, dels i Retning a f Dijon.
— Divisionen Toulouse (R4 ), der udlader ved Gannat og Lapalisse, skal rykke frem i Retning a f Autun— Dijon under egen Sikring.
— Brigade Clermont-Ferrand (R 6) skal: — rykke frem i Retning af Nevers for at overskære de tyske Marchveje i Nærheden a f Alliers Udlob i Loire og — dække R 4’s Frem rykning ved at besætte Dompierre— Diou-Broen offensivt med Fron t mod Bourbon Lancey.
— Brigaderne Correze (R 5) og Montpellier (R3), der ventes senere, skal handle i Overensstemmelse med Forholdene og de tilsigtede Maal, idet de støder frem i Retning af Dijon.
*) Dette kan umuligt være rigtigt. Den officielle amerikanske Rapport siger, at Fransmændene først naar Beaune den 8/9.
Den 7’ September (Skitse 2).
Operationerne, der blev befalede i Gaar Aftes, udvikler sig gunstigt i Dagens Løb, saaledes at man ved Aften har naaet følgende Situation :
— R 6 er naaet til Linien Lurcy-Levy, Villeneuve s Allier, Dornes Sydkant, Lucerny les Aix, Gannay, Bourbon-Lancey, Maltat, Cressy, Issy l’Evèque. Rekognoscering fremme ved Luzy, som en tysk Styrke, der anslaas til 3000 Mand, holder fast paa.
— Frikorps Pommiés’s (R4) Avantgarde er i Etang s/A rraux og ved Korsvejen Fontaine la Mère. Rekognoscering skudt frem fra Mesvres i Retning af Autun. Frikorpsets Hovedstyrke staar i Toulon s/Arraux, Geugnon, Digoin.
— Kolonnegruppens Hovedkvarter og Kommandostation er i Gannat og Lapalisse.
— Brigaderne Trioche og A jax, henholdsvis a f R 4 og R 6, er ved at indlade i Toulouse. (Der synes altsaa at være kommet Æ ndringer i Jernbaneplanen).
— 2’ Echelon a f Kolonnegruppens Stab er startet fra Toulouse for at gaa til Lapalisse.
I Løbet af Natten 7— 8/9 er alt roligt i Afsnittet mellem Floderne Loire og Allier. Derimod rykkede den tyske Styrke, der stod i Luzy til Autun, saaledes at Besætningen i denne By bragtes op til ca. 5000 Mand. Paa fransk Side er Detachementet Ségonzac af R 4 ved at udlade i Lapalisse.
Autun er en By paa ca. 12.000 Indbyggere. Den indeholder mange interessante Bygninger og Huse. Den er for en væsentlig Del omgivet af sine gamle Fæstningsmure.
Det er en dristig Manøvre, Colonel Schneider er i Færd med at udføre. Han er ved at gaa løs paa Autun med dens Besætning paa ca. 5000 Mand, vel vidende at flere følger efter. Han har til sin egen Eaadighed kun R 6, der er spredt over en Strækning paa 80— 90 km, hvor den allerede er bundet af en bestemt Opgave, og saa det meste af R 4, medens nogle Enheder af R 4 og hele R 3 og R 5 ikke er kommet endnu. De nærmeste Tropper af den regulære Hær siges at være i Roanne, 125 km S. f. Autun. — Hvis vi overfører Situation og Afstande til Jylland og erstatter Autun med Hobro, har vi R 4 staaende omtrent fra Nr. Onsild til Tjele, R 6 fra Viborg over Holstebro til Vem og de nærmeste Styrker af den regulære Hær i Egnene ved Horsens. Og dem har man endnu ikke naaet at faa Forb indelse med. —
Den 8’ September (Skitse 2 og 3).
I Mellem flodlande i . A f Befalingerne for Dagen den 8/9 fremgaar det, at R 6 skal fortsætte i nordlig Retning paa begge Sider af Floderne A llier og Loire. Forholdene udvikler sig programmæssigt, idet Frem rykningen sker roligt og støt uden større Begivenheder, saaledes at Enheder af R 6 henimod Aften er naaet til en Lin ie Sandoins, Udkanten af St. Pierre-le-Moutier, en Del af Vejen fra Azy-le-V if til Decize, Sydkanten af Vejen Decize til Cerzyla-Tour, Luzy. Rekognoscering er fremme ved Chevenon, der ligger mellem Floderne ca. 19 km S. f. Nevers.
Ved Autun.
I Overensstemmelse med Colonel Schneiders Befalinger bestemmer Colonel Durenque, Chef for R 4, at Frikorps Pommiés skal fortsætte mod Autun og besætte alle vigtige Vejknudepunkter for at indeslutte Byen. Detachementet Ségonzac skal rykke frem langs Linien Digoin, Montceau-les-Mines for at dække Frikorps Pommiés h. Flanke og for at søge Fo rbindelse med 1’ Panserdivision af den regulære Hær, der efter indgaaede Meldinger skal være i Nærheden af Roanne; men Forbindelse dermed er altsaa ikke opnaaet endnu.
Omkring Autun og S.V. f. denne By fremkommer der i Løbet af Dagene 8— 9/9 en meget interessant Situation, idet 3 Kolonner med hvert sit Hverv støder sammen her (jfr. • Skitse 3).
I. Tyske Kolonner paa i alt ca. 40.000 Mand marcherende i adskilte Dele spredte over en god Dagsmarch. De kommer fra Egnen Decize— Nevers og søger over Luzy— Autun at naa hjemad.
II. Franske Kolonner a f F. F. I., der er udladede fra Jernbane i Lapalisse m. fl. De gaar over Digoin, Toulon s/A rraux for at tage Autun og afskære de tyske Kolonners Tilbagetog.
III. Venstre Flø j a f den regulære franske Hær, bestaaende a f 2’ D. R., der hører til 1’ Panserdivision. Det kommer fra S.Ø. fra Egnen omkring Creusot, har Ordre til at gaa til Saulieu.
Forholdene udvikler sig nu saaledes:
Frikorps Pommiés rykker frem den 8/9 for at begynde Angrebet paa Autun i de første Morgentimer. Undervejs møder man ved Fontaine la Mère en tysk Konvoj ; den tages helt og holdent. 150 Fanger.
L id t senere faar Frikorpset nogen Hjæ lp af 2’ D. R. af 1’ Panserdivision, der er naaet til Omegnen af Beaune. Omkring Kl. III/2 forhandler Colonel Schneider personligt med Chefen/ 2’ D. R. herom, idet de er mødtes mellem Autun og Etang. Henimod Kl. 12 er Colonel Schneider klar over — dels ved Oplysninger, som Fanger har givet, dels ved Meldinger fra de stedlige Maquisstyrker — - at en meget stærk fjendtlig Kolonne af alle Vaaben er paa March over Luzy mod Autun. Detachementet Ségonzac, der i de tidlige Morgentimer udladede i Lapalisse og oprindelig havde faaet Ordre til at dække Frikorps Pommiés’s h. Flanke, faar nu, da det oprindelige Hverv er blevet overflødigt, Ordre til at gaa ind som venstre Flankedækning V . f. Vejen Toulon s/Arraux— Etang og drive Rekognosceringer frem i Retning af Luzy. Autun omringes helt, idet en Styrke gaar lige mod Byen fra S., medens andre Styrker gaar V. og N. om Byen og derved slutter Ringen. Noget alvorligt Angreb forsøges ikke i Dagens Lob, da man nødigt vil anvende Artilleri. Derimod befaler Colonel Durenque Angrebet udført den 9’. Colonel Pommiés skal lede Angrebet efter Aftale med Chefen/2’ D. R. Desuden faar han en Afdeling (Gruppe Audibert) af Detachementet Ségonzac til Hjælp. Henimod Kl. 19:i0 støder Têterne af tyske Kolonner i Højde med Fontaine la Mère sammen med Enheder af 2’ D. R. og af Frikorps Pommiés, alt under Kommando af Commandant Merlat. Kampen varer hele Natten, til Tider voldsomt, men de franske Stillinger holdes. Som Følge heraf faar de første Afdelinger af Brigade Trioche, der er udladede ved Lapalisse, Ordre til at gaa i Stilling med Front mod N .V . i Afsnittet Neuvy— Luzy— Toulon s/Arraux.
Den 9’ September (Skitse 2 og 3).
Efterretninger. Beslutning. I de tidlige Morgentimer havde Colonel Schneider følgende Efterretninger om Fjenden : En Del a f Besætningen i Autun er brudt ud; den er ude a f Spillet. Tyske Kolonner paa tilsammen 10— 20.000 Mand rykker V. fra mod Autun, idet de i Hovedsagen følger Vejen Sancoins, Pont de Mornay, St. Pierre le Moutier, Decize, Luzy. En tysk A fdeling paa 500— 1000 Mand er kommet fra St. Pierre de Moutiers og har besat Dornes, aabenbart som Flankegarde for de øvrige Afdelinger.
Colonel Schneiders første Tanke er at benytte det gennemskaarne Terrain til at stoppe Tyskerne ved at ødelægge Broerne. Han sender derfor K l. 8:!0 Ordre til Colonel Moutier af R 6 om i Løbet af Dagen den 9/9 at ødelægge Broerne ved Gannay og Decize og Natten 9— 10/9 Broen ved Mornay. Desuden skal Broerne i Moulins og Bourbon-Lancy mineres, men maa først sprænges, naar Fjenden er nær paa Livet. Det meste af dette kom dog ikke til Udførelse, da F jenden allerede var paa eller over Broerne.
Autun erobres.
I Løbet af Natten den 8— 9/9 var en Del af Autuns Besætning brudt ud mod N. og havde slaaet sig igennem i Retning af Arnay le Duc, medens andre Afdelinger førte en sidste fortvivlet Kamp. Henimod K l. 8:i0 blev deres Modstand dog brudt, og Franskmændene besætter Byen. Der blev taget en Del Fanger og en Del Materiel.
Det kritiske Punkt nærmer sig.
Colonel Schneider opholder sig i Nærheden af Autun. Han faar Melding om Byens Fald, men samtidig faar han Melding om, at en sydfra kommende fransk Kolonne Lastvogne omtrent ved Vejgaflen mellem Route nationale Nr. 73 og 494 er stødt sammen med en tysk Kolonne, der anslaas til ca. 5000 Mand. Mandskabet har forladt Vognene og har trukket sig i Retning af Etang. Desuden indløber Melding om, at Tyskerne trænger stærkt paa ved Korsvejen Fontaine la Mère, idet de arbejder sig frem i Retning fra Luzy mod Etang. Nogen Indtrængen i Stillingen er forekommet S. f. Landevejen G. C. 61. Og endelig indgaar der Meldinger, der tyder paa, at de tyske Kolonner, der er undervejs fra Vest, ikke beløber til 10— 20.000 Mand, saaledes som de var anslaaet om Morgenen, men til 40.000 Mand, der ganske vist marcherer i adskilte Grupper, udstrakte over en Dagsmarch, men hvis forreste Dele er de Enheder, der er i Kamp ved Korsvejen Fontaine la Mère. Dette er en meget alvorlig Trusel mod R 4’s Flanke og, hvis R 4 ikke kan holde til et Angreb, da ogsaa mod den franske 1’ Armés Flanke. Colonel Schneider giver derfor straks mundtlig Ordre til 2 Batailloner af Frikorps Pommiés og til Detachement Ségonzac til øjeblikkelig at begynde Modangreb. Desuden udgiver han en Operationsbefaling, der gaar ud paa, at man i Løbet af den 9/9 skal søge at ødelægge Fjenden 0. f. Loire og den 10/9 mellem Floderne Loire og Allier.
Forhandlinger med Hæren.
For at give Modangrebet mere Vægt vil Colonel Schneider søge at skaffe det Støtte af Panser ved at træffe Aftale herom med Chefen/2’ D. R., hvem han træffer i Autun Kl. l i y 2. Mødet mellem de to Chefer falder uheldigt ud. 2’ D. R. mener ikke at kunne give nogen Hjælp, da det har Ordrer fra Arméen, der sender det i Retning af Saulieu. — Underligt nok! Man skulde synes, at venstre F løjreg iment af en Armé skulde være interesseret i Beskyttelsen af samme Flanke. — Colonel Schneider kører straks til St. Loup S. f. Chalons s/Saone for at træffe Chefen for II Armékorps, hvem han sætter ind i den farlige Situation, der truer hans og franske I Armés v. Flanke. Han faar af General Montsabcrt Tilladelse til, at en Opklaringsdeling og en Eskadron Tank-Destroyers sendes til Vejen Autun— Etang— Luzy dels for at undersøge Stillingen, dels for at sinke Fjendens Fremrykning. E n let Artilleriafdeling sendes til Mesvres for at virke i Retning N .V . — men Colonel Schneider maa love at levere den nødvendige Skytsdækning. Imidlertid kommer kun Artilleriet i Stilling hen under A ften ; hele Resten af Aftalen bliver ikke til noget p. Gr. af Mangel paa Benzin.
Ved Korsvejen.
Inden Colonel Schneider kører til Møde med Chefen/2’ D.R., giver han en Officer af sin Stab Ordre til at køre til Korsvejen Fontaine la Mère for at se at faa Orden paa Forholdene her. Paa dette Sted, hvor de 2 Landeveje Nr. 73 og 494 har en indbyrdes Afstand paa 4 km, og hvor Nr. 494 fører over Floden Arraux paa en Bro i Landsbyen Etang, havde Franskmændene besat et Brohoved, hvis M idtpunkt var Landsbyen og Korsvejen Fontaine la Mère. Besætningen her var sammensat af forskellige Afdelinger, nemlig:
— Commandant Merlats 2 Kompagnier, der var kommet dertil den 8/9, var blevet angrebet her og havde holdt Stillingen hele Natten.
— Dele a f den stedlige Maquis, der havde sluttet sig til, og
— 2 Panservogne af 2’ D. R. — hvilket tilsammen kan regnes for 1 Kompagni.
— 2 Kompagnier a f Brigade Miller, a f Frikorps Pommiés. 2 andre Kompagnier er paa March fra Autun og kan ventes henimod Kl. 16.
Den samlede Styrke i Brohovedet er altsaa 5 Kompagnier. E fter at have undersøgt Forholdene mellem Etang og la Mère bestemmer den udsendte Officer, Lt. Cl. Séguin, at Cmdt. M iller skal overtage Kommandoen over alle Tropper i den fremskudte Stilling ved la Mère; de 2 Kompagnier, der ventes K l. 16, skal afløse Cmdt. Merlat, der derefter skal stilles i Reserve til udelukkende Raadighed for Lt. Cl. Séguin. Disse Bestemmelser blev udgivet henimod K l. 13. Ved 14-Tiden forstærker Tyskerne deres Pres mod Korsvejen la Mère. »Les Boches étaient agressifs en diables.« Henimod Kl. 16 kommer det første Livstegn fra de 2 Kompagnier fra Autun; det tyder paa, at Kompagnierne er gaaet i Staa overfor tysk Besættelse i Stenbruddene S. f. Laizy (jfr. Skitse 3). Omtrent samtidig har de 2 Kampvogne af 2’ D. R., der har været med ved Korsvejen, faaet Ordrer fra eget Regiment til at køre andre Steder hen, hvorefter de trækker sig ud af Fægtningen. Igennem hele Tiden, siden Lt. Cl. S. er kommet derud, har han faaet Meldinger om, at Afdelingerne i forreste Lin ie er trætte og trænger til Afløsning. Paa Grundlag heraf lader Lt. Cl. S. nu forreste Lin ie forstærke med Dele a f den stedlige Maquis. Men Tyskerne bryder stadig voldsomt paa, og Linien kan ikke holde. La Mère rømmes af den franske Besætning, der derefter har vanskeligt ved at hævde sig i Skovene tværs over Landevej G C 61 mellem la Mère og Etang. Under disse Forhold befaler Lt. Cl. S. Broerne i Etang over Arraux forberedt til Sprængning for at hindre Fjenden i at gaa videre mod 0. ind i Flanken paa I Armé; desuden sender han en O fficer ud for at undersøge Forholdene i Retning af la Mère. Denne møder forskellige Grupper, der i opløst Tilstand uden Ordre og uden Orden er ved at gaa tilbage. Han samler dem og fører dem i Ilden igen. — Hvilket synes at vise, at Moralen i de Folk ikke har været saa daarlig endda, bl. a. ogsaa under Hensyn til, at de paagældende Enheder i Dagens Løb havde mistet samtlige O fficerer, faldne, og mange Folk faldne og saarede. — Den udsendte O fficer giver Kommandoen over Resterne til en Aspirant og angiver ham den Linie, der skal holdes. Aspiranten med en Hjælper løber langs Linien og opmuntrer Folkene til at holde ud. Endelig omtrent K l. 19 ankommer de 2 længe ventede Kompagnier fra Autun, idet de er stødt frem langs Route Nationale Nr. 73. De rykker nu ind og afløser Aspiranten og hans tapre lille Skare. Og omtrent samtidig kommer en Vognkolonne til Etang. Den er oprindelig kommet Syd fra og har søgt at naa Autun. Den maa være kommet igennem Etang uden at blive bemærket i Kampens Hede. Den er blevet stoppet af tysk Besættelse i Nærheden af Laizy og er derfor vendt om. Den betyder ogsaa en Forstærkning til Besætningen mellem Korsvejen og Etang. Nu ved Mørkefald og under Indtryk af Angrebet af de to Kompagnier fra Autun trækker Tyskerne sig tilbage, selv om de stadig holder Kampføling og holder fast paa Korsvejen ved la Mère. Lt. Cl. Séguin skønner nu, at Faren er drevet over, hvorfor han tilbagekalder Ordren om Sprængning af Broen i Etang. Paa dette Tidspunkt kommer Colonel Schneider tilbage fra sit Møde med General Montsabert. Man kan maaske undre sig over, at Lt. Cl. Séguin ikke har forsøgt tilkaldt Hjæ lp fra de næste Afdelinger, der udladede i Lapalisse; men dem havde jo Colonel Schneider om Aftenen den 8/9 sendt i Retning af Luzy. I Dagens Løb var de naaet op i Nærheden af denne By.
I Mellem flodlandet.
R 6 havde i Dagens Løb fortsat sin Fremrykning med delvist Held. St. Pierre le Moutier er gaaet fra Haand til Haand flere Gange, men til Slut beholder Franskmændene den. Derimod er det ikke lykkedes at fordrive Tyskerne fra Dornes og fra Broen Mornay.
R 6’s Afdelinger er om Aftenen fordelt saaledes : Groupement Fabre er naaet til Udkanten a f Sancoins. Groupement Roussel holder Udkanten af Dornes. Groupement Renaud holder h. Bred a f Loire med Broerne Lancy, Gannay og Decize. Gannay er sprængt, de andre er klar til Sprængning, tå Brigade A jax er ved at udlade i Lapalisse.
Den 10. September.
Efterretninger om Fjenden.
I de tidlige Morgentimer ved man følgende om Fjendens nærmeste Styrker: — Kolonnen ved Korsvejen la Mère holder stadig Kam pføling her og med Frikorps Pommiés, der efter at have taget Autun har gjort Omkringvending og nu staar med Fron t mod S. V. — En Kolonne paa ca. 800 Mand med Morterer og lette Kanoner staar i Skovene ved Dornes. — En Kolonne paa omtrent 5000 Mand er kommet igennem Sancoins, har kæmpet sig Vej over Broen ved Mornay og er nu ved St. Pierre le Moutier. — En Kolonne a f ukendt Størrelse marcherer om Natten ad Landevej Nr. 478 mod Decize.
Oprydning ved Korsvejen.
K l. 9 begynder Tyskerne et voldsomt Angreb paa F r ikorps Pommiés i Retning mod Autun. Det er aabenbart Meningen, at de nu vil slaa sig igennem, thi det noteres igen, at »les allemands se battaient comme des diables«. Situationen er en T id meget kritisk i Omegnen af Vejgaflen, hvor Nr. 72 og 494 støder sammen; men saa kommer nogle Kampvogne af 2’ D. R. fra Saulieu — General Montsaberts Ordre fra i Gaar synes nu at virke — og dermed genoprettes Stillingen. Længere mod S. ved Etang holder man Fjenden Stangen. Udslidte og trætte er Folkene her, men de holder. Men nu angriber Detachement Ségonzac Tyskerne i Ryggen. Detachementet var jo i Gaar Efterm iddags sendt til E g nen ved Luzy. Det første Sammenstød sker i Nærheden af denne By, og dermed taber Tyskerne Modet. Angrebet fra 3 Sider nedlægger de Vaabnene. 3500 Fanger og et betydeligt Materiel er Resultatet. Kun nogle faa lykkes det at slippe bort mod Nord; om disses Skæbne kan intet bestemt siges, men efter al Sandsynlighed er de enten blevet fangede af Am erikanerne eller skudt a f den stedlige Maquis.
Spillet er ude.
Kolonne R 4 faar ikke Lov til at hvile længe paa de vundne Laurbær. Colonel Durenque faar straks med det samme Ordre af Colonel Schneider til at udnytte Situationen til Bunds og føre sine Enheder paa bred Front mod Vest mod Floden Aron for den 11/9 at støde frem til Loire for at hindre Tyskerne i at gaa over denne Flod mellem Decize og Nevers. Kolonnen kommer herved netop til at være med til Afslutningen paa Spillet. Th i den foran nævnte tyske Kolonne, der om Natten er paa Vej mod Decize, holder ved med denne March. Trods et Ildoverfald, som den har faaet ved St. Germain, ca. 10 km V. f. Decize. Ved selve Decize udspiller der sig en haard Kamp, der varer et Par T im e r ; men da den tyske Avantgarde endelig naar ned til Broen, sprænger Franskmændene denne. Kun nogle faa Tyskere naar svømmende over Floden. Ved denne Brosprængning er der sat et alvorligt Stop folde tyske Tropper, der endnu er V. f. Loire. Colonel Schneider har hermed løst den Opgave, som han selv har stillet sig. I Mellemflodlandet findes paa dette Tidspunkt omtrent 5— 6— 8000 Tyskere. De kan ganske vist endnu gaa deres Vej mod Nordvest over Broen ved Mornay, men hvor skal de gaa hen? Vejen hjemad er spærret, først af Loire, saa af Colonel Schneider og hans Kolonnegruppe, og endelig har netop paa denne Dag de allierede Nordhære og Sydhære rakt hinanden Haand ved Sombernon, ca. 10 km V. f. D ijon og 20 km N.Ø. f. Autun. Spillet er ude. Tyskerne forholder sig roligt Resten af Dagen i Skovene langs Vejen St. Pierre— Decize. Og saa sendes en Parlamentær for at forhandle om Overgivelse. Men Colonel Schneiders private Felttog er ogsaa ude. Han faar i Dagens Løb Ordre til, at han og hans skal underlægges den franske I Armé.
Den 11.— 12. September.
Overgivelse. Tyskerne rørte ikke paa sig i Nattens Løb, men blev staaende grupperede langs Vejene Nr. 478 og 151. Andre Enheder stod længere mod Vest. Ved Dun stod ca. 500 Mand, ved Levet ca. 200 Mand. En Kolonne paa ca. 5000 Mand er om Morgenen ved Blet paa March mod 0. Blet ligger 16 km V. N. V. f. Sancoins ved Landevej 719. Den samlede tyske Styrke skønnes at være ca. 20.000 Mand. Ingen Fjender meldt V. f. Floden Cher, der løber i syd— nordlig Retning ca. 10 km V. f. Levet. Forhandlinger om Overgivelse er i Gang med den tyske General, der kommanderer dem. Imidlertid, stole paa en Tysker kan man jo ikke! Colonel Schneider træffer derfor forskellige Foranstaltninger, der tilsigter at begrænse Tyskernes Muligheder for at foretage sig noget uventet. Men saa kommer i Eftermiddagens Løb en Meddelelse, der maa have været haard at tage for Colonel Schneider :
— Kl. 12 befaler General de Lattre de Tassigny, at Frikorps Pommiés af R 4, de Ségonzac af R 4 og Merlat af R 6 straks skal underlægges Lt. Cl. de Metz, Chef for 2’ D. R. — med andre Ord, en væsentlig Del af de Tropper, som Colonel Schneider har ført til Sejr med Æ re, skal fratages ham og underlægges den Mand, der nægtede ham Hjælp, da han trængte til den.
Omtrent samtidig melder en amerikansk Forbindelsesofficer, at Tyskerne ogsaa forhandler om Overgivelse med Am erikanerne. Kl. 22 kommer samme Forbindelsesofficer med Besked om, at alle tyske Tropper mellem Indre og Loire har overgivet sig til Amerikanerne. Disse Tropper skal rykke over paa venstre Bred af A llier og derfra op til venstre Bred af Loire i Højde med Charité, hvor den endelige Overgivelse skal finde Sted med Vaaben, Køretøjer og alt. A t Tyskerne hellere har villet overgive sig til Am erikanerne end til Franskmændene er menneskeligt forstaaeligt. En Del af dem har jo nok haft nogen Samvittighed, der har meldt sig mere og mere tydeligt, jo fastere Colonel Schneider og hans Maquisarders Greb blev. De har nok haft Grund til at vente en noget lempeligere Behandling ved Overgivelse til Am erikanerne. Derimod synes det mindre forstaaeligt, at Amerikanerne modtog Overgivelsen. Sandt nok, at amerikanske Hære lagde et mægtigt Lod i Vægtskaalen, saa den tyngede ned til Fordel for de allierede. Men man befandt sig paa Frankrigs Jord, og de tyske Tropper, det drejede sig om, havde ikke været i Kamp med Amerikanerne, men kun med Franskmænd. Og endelig: Æ ren for, at de tyske Tropper til sidst var bragt i en saadan Situation, at Overgivelse var den eneste Mulighed, den Æ re tilkommer ikke Amerikanerne, men Colonel Schneider og hans Maquisarder. Om Aftenen den 12/9 meldte Colonel Schneider sig i Macon til General de Lattre de Tassigny. Hvilke Sjælsrørelser der end maa have grebet Colonel Schneider, saa har han i hvert Fald haft Sjælsstyrke nok til at bære dem hos sig selv og kun at tænke paa at højne Moralen hos sine Folk. Han har derfor udstedt en Dagsbefaling, hvori han bl. a. siger:
„I har naaet vort første M aall Alene, eller i Forbindelse med de stedlige Maquis’er og derefter i F o rbindelse med vor tapre nordafrikanske Hær, har I erobret Moulins, Autun, Nevers og afskaaret de tyske Kolonners Tilbagetog. 21.500 Fanger, deriblandt 3 Generaler og 1 Admiral, Tusinder af Fjender dræbte eller ukampdygtiggjort, et betydeligt Krigsmateriel ødelagt eller taget, det er Resultatet a f denne første Operation.
I skul naa vor andet Maal, Rhinen, vor naturlige Modstandslinie mod Øst, Frankrigs naturlige Grænse mod de germanske Horder.
I skal rykke ind i Tyskland, idet vi følger det Spor, som vore Fædre har traadt. Det germanske Folks Sjæl skal denne Gang knækkes, og de skal bøde for deres Forbrydelser. Saa først har I opfyldt Eders hellige Hverv overfor Fædrelandet, der ikke kunde leve videre i Æ re uden Eders Modstand og Eders Ofre. Æ ret være de franske Modstandsstyrker! Leve Frank rig ! Død over Tyskerne!
Den 15.— 16. September (Skitse 2).
Oprydning. Paa Grundlag af Ordrer modtagne af II Armékorps ordner Colonel Schneider i de nærmeste Dage en Finkæmning af Terrainet efter forsprængte Tyskere. Dette gav dog intet Resultat. Forstaaeligt nok! De overlevende Tyskere havde enten overgivet sig til Amerikanerne, eller ogsaa var de — ikke overlevende. Denne Finkæmning bevirkede imidlertid, at Colonel Schneiders Afdelinger spredtes ud over hele Rummet mellem Cher og Saone d. v. s. ca. 150 km. Da Hvervene er endt, faar han derfor Arméens Tilladelse til at samle det hele indenfor en Trekant Auxonne— Mirebeau— Genlis en Snes km 0. f. Dijon. Den 15/9 udgives Ordre herom, samt om en nødvendig Reorganisation, saaledes at hver Kolonne skulde komme til at bestaa a f : 1 Brigadestab, 1 Gruppe paa 4 Kommandoer, hvoraf 1 »d’accompagnement«, og et forskelligt Antal Batailloner under Hensyn til Styrken.
Den 16.— 27. September.
Flytning . Den 16/9 opstilledes Planen for Kolonnernes Flytn ing pr. Jernbane til det bestemte Terrainafsnit, og den 17/9 begynder Transporterne, samtidig med at Colonel Schneider forlægger sin Kommandostation til Genlis. Men allerede den 18/9 begynder der at vise sig Vanskeligheder, stammende fra mange forskellige Forhold: Mangel paa flade Jernbanevogne, Forsinkelser paa Grund a f Krydsning med Tog med Tilførsler til Hæren, Mangel paa Indladningsmateriel, Mangel paa Øvelse hos Befalingsmændene og endelig daarligt Vejr. Takket være alles gode V ilje lykkes det dog at gennemføre Transporterne, saaledes at de sidste Enheder ankommer den 27/9.
Den 27. September— 10. November.
Ny Planer. (Skitse 4). Imidlertid har Colonel Schneiders Tanker mest været optaget af Fremtiden, og den 18/9 fremsætter han overfor General de Lattre en Plan om at bruge de Kampmaader og den Smidighed, der kendetegner Maquis’en imod en Modstander, der daarligt nok er kommet i Orden efter sit hastige Tilbagetog, d. v. s. kaste samtlige Kolonner samlede ind i Kampen i Vogeserne mellem Ciromagny og Bussang for at oversvømme de tyske Styrker og støde lige frem til Kanten af Alsace’s Lavland. Generalen bifalder i Princippet det stillede Forslag og fremsætter en af de nærmest følgende Dage Udtalelser i nævnte Retning under et Besøg hos Brigade Trioche i Saulon. Den 25/9 besøger Krigsm inisteren Colonel Schneider i Genlis, og den næste Dag kommer en krigsministeriel Skrivelse, der siger, at den samlede Kolonnegruppe under Colonel Schneiders Kommando skal med kort Varsel sættes ind i et A fsn it ved Siden af en af de store Enheder af den regulære Hær. Saa vidt var alt godt; men samtidig var Forberedelserne trufne til, at Colonel Schneider sammen med Kolonnegruppen og den Handlekraft, der kendetegnede dem, kunde siuges af den Moloch, der hedder Administration.
Reorganisation.
Den 19/9 har Krigsm inisteriet udsendt et Sæt Bestemmelser — som Krigsm inisteren aabenbart ikke har kendt eller ikke har husket under Besøget den 25/9 — angaaende fremtidig Organisation af F . F . I. Heri bestemmes bl. a., at de tjenstgørende i F. F. I. skal underskrive en Kontrakt, hvis de vil vedblive at være med i Frihedskampen. Som lovlydige Borgere gik man straks i Gang med Kontrakterne i Stedet for at lade det vente til en Gang, naar man fik bedre Tid, d. v. s. naar Fjenden var ude af Landet. Fjendens Fordrivelse skulde synes at være vigtigere end en Kontrakt. Samtidig skal Enhederne reorganiseres, og Folkene skal uddannes i det sidste ny. Men til Uddannelsen mangler man Reglementer og Lærebøger, og adskillige a f Befalingsmændene manglede Øvelse i at optræde som Lærere. Colonel Schneider opstiller derfor personligt et Uddannelsesprogram, der skal følges i alle Enkeltheder — og efterhaanden er der forløbet en Maaned siden Kampene ved Autun. Og Hensigten med det hele var jo netop at anvende Maquis’ens særlige Metoder for at filtrere igennem det skovklædte Bjergland og ikke de nyeste Kampmaader, der var knæsatte af den regulære Hær. Den 6/10 kommer General Molle paa Besøg hos Colonel Schneider. Generalen har at gøre med Kolonnegruppens Sager indenfor Arméen. Han har en ny Idé: Uddannelsen af Kolonnegruppen skal ske bataillonsvis, idet hvert Regiment indenfor Arméen faar en Bataillon til Uddannelse. Det vil han arbejde for. Generalen er klar over, at hans Idé ikke vil blive velvilligt modtaget indenfor Divisionerne, der i Forvejen har fuldt ud nok at bestille; men dette mener han at kunne komme ud over. Derimod synes han ikke at se, at hans System kommer paa Tværs af Reorganisationen, idet Bataillonerne jo først skal opstilles, og ingen ved, hvor mange der bliver. I øvrigt viser det sig, hvilket man maaske kunde have sagt sig selv i Forvejen, at Folkene vil ikke væk fra deres Chefer, og Cheferne vil ikke væk fra deres Folk, som de har ført baade i Maquis og under Kamp i større Stil. Disse T ing virkede igen tilbage paa Underskrivelserne af Kontrakterne. Mandskabet havde i sin T id friv illigt givet sig hen som Skovgangsmænd for at slaas med Tyskerne, og nu var de skuffede over at komme til at ligge stille, netop som alt gik saa godt. Andre var skuffede over, at de ikke hurtigere fik Vaaben og anden Udrustning. Og saa begyndte Bønder, Haandværkere, Studenter, Lærere, Transportarbejdere o. m. a. at tænke paa Arbejder, der ventede paa dem der hjemme, og saa forlangte de at blive hjemsendt. Det samlede Resultat var, at Styrken svandt ind med 45 %. Reorganisationen kunde daarligt nok begyndes og slet ikke gennemføres, da Bataillonerne allerede fra 14/10 at regne blev sendt ud til Uddannelse ved andre Enheder efter General Molles Plan. Og dermed var i Virkeligheden det hele slaaet i Stykker. Den Mulighed, der havde ligget i en samlet Indsættelse under egne kendte Chefer og efter egne kendte Kampmaader snarest efter, at man ved Autun havde vist, hvad man duede til, den Mulighed blev forspildt. Og hvilken Uddannelse fik saa disse udsendte Batailloner? De fik ingen, men de blev stukket ind i forreste Lin ie sammen med de andre Afdelinger af den Enhed, som de var afg ivet til. Og saaledes kom Afdelingerne Pont, Tremillon, Munier, Turban, de Clerck, Francot, Simony, Drågonneau, Barthe, de Rougemont, Cerroni, de Ségonzac, Gastinier, d’Audibert de Lysson, M a rtin , la Neuville, Thiollet til endnu en Gang gennem Kamp at indskrive deres Navne i den gyldne Bog, der omhandler Frankrigs Befrielse.
Og han, der havde vist, han kunde byde, faar Lov til som en Gunst at turde lyde.
Men Colonel Schneider føler sig alene. Hans Tropper er taget fra ham. For at faa sin Stilling fastslaaet og for at gøre endnu et Forsøg paa at faa noget, efter hans Mening godt, ud af en kedelig Situation, gaar han igen til General de Lattre med et Forslag. Under Hensyn til de Omstændigheder, under hvilke Kolonnegruppen i sin T id blev stillet paa Benene, og under Hensyn til den Interesse,' Hjemegnen har for dem, mener Colonel Schneider, at han kan gøre Nytte ved hos den øverstkommanderende at optræde som Mellemled og Form idler. I saa Fald vilde det lette Sagen, hvis alle Afdelingerne igen samledes til en Enhed ved et a f Armékorpsene. Da General de Lattre ikke kunde gaa ind paa dette, bad Colonel Schneider om at maatte afgaa og blive stillet til Raadighed for sit oprindelige Armékorps. Dette bevilligedes ham, og fra den 10/11 at regne eksisterede Kolonnegruppen ikke mere.
Hvad kunde der være sket, hvis man havde fulgt Colonel Schneiders Plan af 18/9 og straks havde slynget hans Kolonnegruppe med fuld Vægt ind i et Angreb i et Terrain, hvor hans Skovgangsmænd i Følge hele deres Fortid vilde have befundet sig som F isk i Vandet? Det er let nok at spørge: Hvis .......? og man kan altid stille nogle Fantasibilleder op; men nogle af disse kan have et Præg af Sandsynlighed. Mange vilde ganske givet være gyst tilbage for den Opgave, som General Bertin stillede Colonel Schneider den 1/9, end sige da for den Opgave, som Colonel Schneider stillede sig selv den 3/9, og som han løste »dans des conditions difficiles avec des gens un peu novices malgré leur cran et leur bravoure«. Det turde være en Kendsgerning, at med Folk, der nok er »novices«, men ejer »cran« og »bravoure«, kan en Fører, der vil noget — og som V IL det — , som ejer Mod til at handle, som ejer sine undergivnes Tillid, som ejer Fantasi nok til at bruge det Redskab, han har, uden at føle sig bundet af ortodoks Tankegang, udrette store Ting. Skulde det være for meget sagt, at naar Colonel Schneider havde løst den første Opgave, saa havde han ogsaa kunnet føre sine Fo lk til det næste Maal, som han omtalte i sin Dagsbefaling, d. v. s. frem til Rhinen — forudsat at ikke Folk som General Molle o. 1. og Krigsm inisteriet havde blandet sig i Sagerne, saaledes at Tyskerne fik T id til at komme sig efter den Behandling, de havde været ude for.
Nu ligger det vel nær at spørge: Hvad havde vore egne Folk duet til, hvis de var kommet i en lignende Situation, og man havde stillet dem lignende Opgaver? Havde vi her hjemme kunnet lose dem? Hvad kan eventuelt vort Hjemmeværn du til som Støtte for Hæren? Rent principielt er det m ig imod at sætte mine Landsmænd og m ig selv paa et lavere Tr in end andre Folk. Hvad andre kan, det kan vi ogsaa! Sandt nok, at mange af vore Folk i den underjordiske Hær var Novicer; det samme vil være Tilfældet med det kommende Hjemmeværn, og det samme er oftest Tilfældet med Soldater, første Gang de føres i Ilden. Men Mod og Mands Hjerte havde de, og Stemplet »Second to none« skaffede de sig selv, uden at de højere Førere var med. Ja, saa er det altsaa kun Spørgsmaalet om en Mand, der har Mod til at samle dem og Mod og Fantasi til at føre dem, og som ejer sine undergivnes Tillid. Men det Spørgsmaal tilhører Fremtiden.
Christian Lunn.
