Ved Kaptajn Hother Styrmer.
Paa 4. Aar gaar Verdenskrigen sin Gang over de udstrakte Fronter, og Hovedparten af de i dette Tidsrum udkæmpede mægtige Slag har formet sig som Angreb paa og Forsvar af Stillinger, der i Form og Styrke er undergaaet Forandringer, efterhaanden som de af de Krigsførende indhøstede Erfaringer er blevet omsat i Bestemmelser af administrativ, organisatorisk, teknisk og taktisk Art. Der er saaledes i denne Nationernes Kamp, hvor de forskellige Hærledelser har kunnet øse at næsten uudtømmelige Hjælpekilder, sket en saa rivende Udvikling paa de nævnte Omraader, at smaa neutrale Stater, der allerede ved Krigens Begyndelse var stærkt distancerede, aldeles ikke har kunnet følge dette Tempo. Selv i Bestræbelserne for at skaffe sig det fornødne Kendskab til Udviklingen paa forskellige mere begrænsede Omraader støder man paa store Vanskeligheder, idet der hidtil i den ellers frodige Litteratur om Verdenskrigen kun er udkommet meget lidt vedrørende det Emne, som her skal omtales, nemlig: Tjenesten og ide særlige taktiske Forhold i Skyttegravskrigen.
Man maa vel ogsaa heri søge Grunden til, at vore Myndigheder endnu ikke har kunnet udsende en samlet Instruktion for disse Forhold, men kun meddelt visse spredte, kortfattede Vejledninger. Imidlertid er der i dette Foraar hos G. P. Putn am’s Sons, New York og London, udkommet en Bog: Tactics and Duties for Trench F'ighting udarbejdet af den franske Kaptajn G. Bertrand og den amerikanske Lt-Col. O. N. S o l b e r t 1).
Denne Bog er udsendt med Anbefaling af Krigsministeriet i U. S. A. til Brug ved Uddannelsen i de store amerikanske Øvelesslejre, og Fremstillingen af1 de P rin cipper, der nu synes at være f'astslaaet for Skyttegravskrigens Taktik, er saa klar og logisk, at Bogen fortjener den største Udbredelse ogsaa herhjemme. Da det under de nuværende Forhold vil tage ret lang Tid, inden Bogen kan fremskaffes, har Redaktionen af „M. T .“ ønsket en forkortet Gengivelse af dens vigtigste Afsnit fremfor en almindelig Anmeldelse. I Kapitel I (Side 1—33) fremstilles Organisationen af et moderne Fodfolkskompagni med dets mange Specialister. Udviklingen i Fodfolkets Bevæbning ses af følgende Skema:
Ved Krigens Begyndelse:
Geværer og Bajonetter: hele Styrken.
Haandgranater: ingen.
Geværer til Udskydning af Granater: ingen.
Automatiske Geværer (Rekylgevær): ingen.
Nu: Haandgranatkastere pr. Komp: 48.
Geværgrenaderer pr. Komp: 24.
Automatiske Geværer pr. Kom p: 16.
Resten alm. Bevæbning.
Ved Batailloncrne findes endvidere 37 mm Kanoner og ved hvert Regiment 1 Bataillon Maskingeværer (machine guns), medens Skyttegnavsmorterer in. m. hører ti] ae forskellige Afsnits faste Materiel. •Der er gjort omhyggelig rede fo r Kompagniets Inddeling, og dets forskellige Form ationer under Kamp er frem stillet grafisk. Man lægger Mærke til, at Delingen er en t a k ti s k Enhed. Hele Kompagniets Styrke uddannes som Skytter og 1laandgranatkastere, og kun de dygtigste udtages som Specialister. Kapitel I I (Side 31 (il; giver en udførlig Frem stilling af Stillingernes Tilblivelse og Udvikling. Nødvendigheden af flankerende Ild er stærkt understreget, og Maskingeværerne (ikke at forveksle med A. M. R. (Re-
kylgeværet) anbefales særligt til Anbringelse i Flankestillinger. Endvidere bemærker man den udstrakte Indretning af Støttepunkter (sallienLs, support points, redoubts). I Almindelighed bestaar hver Linie af to Skyttegrave (fire trench and cover trencli), som vi her vil benævne a og b. Skyttegrav h anvendes ikke alene til defensive Formaal. Hovedstyrken af Besætningen i første L inie opholder sig i Skyttegrav h’s 'Dækningsrum, medens der i a kun er den nødvendige Observations- og Sikkerhedsbesætning. Det er meget vigtigt, at. der findes gode rummelige Opholdsrum i h, idet Troppernes Kampkraft meget hurtig svækkes, hvis de er udsat for Vejrligets og en voldsom Artilleribeskydnings Virkninger. Bliver Beskydningen meget heftig, kan hele Besætningen i a trækkes tilbage til b, indtil Angrebet bryder frem. Fra b udgaar Modangrebene, hvis a er taget, heraf følger, at Afstanden mellem a og b ikke maa overstige Kastevidden med Ilaandgranater, nemlig: 25 35 m. Bag hvert Støttepunkt findes ot'le en forbindelsesgang (communicating ditch), der ikke maa forveksles med Skyttegrav b. De forskellige Anlæg omtales kort. Kapitel III (Side 62 103) omhandler bele Tjenesten indenfor et Afsnit i en Stilling og giver mange nyttige Vink for denne. Der er en skarp Adskillelse mellem Skyttegravs]) oster (sentinels), Udkigsposter (observers) og Alarmposter (watchers).
Alarmposterne er udstillede baade Dag og Nat og skal alarmere ved f'j. Angreb, de bevæger sig nede i Skyttegravene. Skyttegravsposterne staar i første Linie eller foran denne. Antallet afhænger af Afstanden til Fjenden og navnlig a f det foran værende Pigtraads bælles Tilstand; om Natten en Post pr. 10 in i Skyttegrav a, om Dagen saa mange, al hele ingen Mands I.and" kan ses. Posterne har Geværet liggende paa Brystværnet klar til hurtig Anvendelse. Om Dagen bruges Periskoper, eller de ser gennem Skydeskaar, om Natten skal Posterne se udover selve Brystværnet. Foruden de ved Kompagnierne udstillede Udkigsposter findes der i Afsnittet 2- 3 Udkigsposter, der slaar under Afsnittets Efterretningsofficer. Disse Poster melder direkte til Afsnitskominandøren, de anbringes i særlige Observatorier vel .,camouflaged" og er for-
synede med Kikkerter, Telefoner. Kort og perspektiviske Skitser. Eflerretningsofficeren samler alle de i Afsnittet indhentede Efterretninger, og indsender hver Morgen en omhyggelig udarbejdet Rapport, dels paa Grundlag af Kompagniernes Meldinger og dels paa Grundlag af de ved de særlige Udkigsposter indsamlede Efterretninger. Denne Rapport paategnes af Regimentet og sendes til Brigaden. For at kontrollere visse Meldingers Rigtighed kan Efterretningsofficeren udsende Patrouiller, og kan i dette Øjemed faa Patrouillemandskab afgivet ved Henvendelse til Afsnitskommandoen. Foruden forskellige Arbejder, Forsynings- og Erstatningstjenesten omtales Foranstaltninger til at forurolige Fjenden og bibringe ham Tab (allrition). Skyttegravskrig er ikke en Hvileperiode eller slet og ret Sikrings tj e ne s te. Det gælder om at gøre Fjenden saa megen Skade som muligt, og dette Arbejde skal bidrage til Opretholdelsen af Besætningens offensive Aand. Dernæst omtales Brugen af Infanteri- og Årti 11 eri vaaben samt Forbindelsesnettet (liaison). Maskingeværerne ’(M. G.). M. G.standpladserne maa være helt skjult, og under Bombardement skal M. G. være dækket. Fjenden vil altid forinden et Angreb søge med sit Artilleri at ødelægge M. G., fordi de udgør det virksomsle Vaaben i Forsvaret. Usynlige Kasematter er gode; men den hedste Metode er at forberede flere Standpladser, omhyggelig maskerede (camouflaged) og med dybe, sikre Dækningsrum i umiddel-
bar Nærhed. De mange Kratere (shell holes) anbefales som gode Standpladser, og Franskmændenes Forsvar ved Verdun afhang for en stor Del af saadanne Krateres hensigtsmæssige Anvendelse til Standpladser for M. G., der derfra flankerede Terrainet mellem forskellige Støttepunkter. M. G. anbringes ikke alene i 1. Linie, men er spredt over hele Stillingen. Fjendens Artilleri kan øuelægge hele første Forsvarslinie; men de i Stillingens Indre anbragte M. G. kan hindre F jendens videre Fremtrængen. I et Afsnit findes 1/3 af samtlige M. G. i eller nær 1. Linie, Vs i 2. Linie eller i Hovedstøttepunktet og Vs i 3. Linie.
De til et Distrikt afgivne M. G. staar under den paagældende Distriktskommandørs Kommando. Som Regel bruges det lette A. M. IL (Rekylgeværet) i 1. Linie i Stedet for det tungere Maskingevær. Beljeningsmandskabet ved M.G. maa aldrig overgive sig, men skal kæmpe til sidste Mand og sidste Patron. S k y t te g r a v s m o r te r e r. I hvert Afsnit findes et Antal Morterer. De er meget virksomme, men maa bruges med stor Omhu; thi de vil næsten altid drage Fjendens Artilleriild mod sig. De bruges til:
1) at ødelægge særlige Punkter i Fjendens Stillinger, som Artilleriet ikke kan naa,
2) Forberedelse af Angreb paa Fjendens 1. Linie,
3) at etablere Spærreild sammen med Artilleriet.
Artilleriet. Der tales lier kun om det lil el Afsnit horende lettere Artilleri (support artillery), egentlig
Fodfolksbal te rier, hvis Antal afhpenger af den taktiske Situation. Under Franskinændenes Angreb ved Verdun og i Champagne var Tildelingen med let Artilleri omtrent som i Forsvaret, nemlig 3— 1 Kanons-Batterier pr. Bataillon. Artilleriets Opgaver er:
— at beskytte Fodfolket med Spærreild,
— at ødelægge Fjendens Personel og Maleriel.
Nødvendigheden af en omhyggelig Forbindelse mellem Fodfolket og Artilleriet er stærkt fremhævet; men Fremgangsmaaderne er ikke nye eller ukendte. A f de to ovennævnte Opgaver for Artilleriet er Spærreilden den vigtigste.
H en sig ten med S pæ r r eild er at standse el fjendtligt Angreb i Frembrudsøjeblikket eller at forhindre Fjendens Reserver og Forstærkninger i at komme frem. Form: Spærreilden er et Ildlæppe, der lægges ned over „Ingen Mands Land“, saa tæl til egen forreste L inie som Sikkerheden tillader (c. lf>() in). S j) æ r r e i l d e n s F r o n t : S p te r r e i 1 d ha r k u reel Værdi , n a a r det er um u li g t al p a s s e r e den. hvilket alter vil sige, at Tætheden af Nedslagene skal være saaledes, at der er Overgribning. Med 12 Kanoner til en Batailløn, hvis Frontstrækning ligger mellem 100—(»00 m., kan dette Krav opfyldes. Varigheden: Spærreilden varer G—10 Minulleir. Den begynder med stor Hurtighed og bliver senere
langsom. 1". Fks. (i Skud pr. Min. i de første G Min. og I i de sidste 4 Min. H id k a 1 d e 1 s e n a f S p æ r r e i 1 d e n : Der opnaas tle hedste Resultater, naar Ilden aabnes netop i det Øjeblik, del fj. Angreb begynder. Derfor har enhver O f f i c e r i f o r r e s t e L i n i e R e t t i l at f o r l a n g e S p æ r r e i l d . S p æ r r e i l d e n e r den e n e s t e 11 dm.aade. d e r k a n f o r l a n g e s pr. S i g n a l ( L y s kn g 1 e r). og s om f ø 1 g c r a n l o in a l i s k. Art og Larve af Lvskuglen angiver Spærreildens Arl og det Omraade, der ønskes belagl. Signalel gentages som Regel fra de tilbagetrukne Udkigsposter, og altid indtil Ilden «åbnes. Om muligt gives telefonisk Bekræftelse, men Artilleriet skal straks ved første Signal aalme Ilden og maa ikke afvente Bekræftelsen. Spærrei l d e n s l a a r t i l F o d f o l k e t s R a a d i g h e d og m a a i k k e n æ g i e s a f A r t i 11 e r i c li e f e n. F o r l)i n d e l s e s n e t t e t s o g M e d d e 1 e 1 s e snii d l e r n e (liaison): Telefon, Radio, Signaler. Lvsmidler, Løbere (Relaisposter) og Rrevduer. Telefønenie er ikke paalidelige, da Ledningerne ofte ødelægges. Signaler kan ofte iagttages af Fjenden. Lys
kuglernes vigtigste Anvendelse er omtalt ovenfor under Spærreilden. Relaisposter (runners) er den bedste af alle Forbindelser, den svigter aldrig, og under voldsom Beskydning er det den eneste sikre. Ilver Post bestaar af 3 Md., og Afstanden mellem Posterne er 1.10 300 m. Divisionsrylleriet benyttes ofte til denne Tjeneste, og en Uoff. fører Kommandoen øver og Tilsynet med Kæden, og han er ansvarlig før, al den virker. Brevduer er anvendt med Ileld under voldsom Beskydning og under .(lasangreb, men svigter let om Natten. I Kapitel I V (Side 101-122) gives en meget omhyggelig Fremstilling af A f l ø s n i n g e n i et A f s n i t . Perioden for et Afsnits Besætning er forskellig og afhænger af Fjendens større eller mindre Virksomhed. Under den tyske Offensiv mod Verdun var Perioden 1 Dage, medens samtidig i Lorraine lignende Styrker sad i Skyttegravene i 3 Maaneder uden al behøve Afløsning. Kapitlerne V o g V I (Side 123 19.1) omhandler henholdsvis Fo r sv a r af og Angreb paa en Stilling.
Forsvaret.
F o r s ko. 11 i ge A r l e r a f f j e n d t l i g t A n g r e b. O v e r r a s k e n d e A n g r e b (surprise atlacks). Kan enten være ,,raids“ eller lokale Angreb. Raids iværksættes gerne for al tage Fanger, og de lokale Angreb for at lage en Del af en Linie. Begge Former udføres uden noget indledende Bombardement; men kun en ganske kort Odelæggelsesild mød Pigtraadsbæltet.
Voldsomt Angreb (attack in force). Ft saadant Angreb udføres over mere end et Afsnits Front og indledes altid med et Bombardement. Særlige Angreb. Gasangreb, Flammekastere og Mineangreb er behandlet i el særligt Kapitel. F o rh o ld s re g le r mod det overraskende A n g r e b : 1) V e d lige, h o 1 d e 1 s e n a f P i g t r a a d s b æ 1 L e L. For at lykkes maa Angrebet ske hurtigt. Fjenden maa gøre et Spring over „ingen Mands Land“ mod Forsvarerens 1. Linie; men delle er umuligt, saa længe Piglraadsbællet er intakt. Følgelig er enhver K ap ta jn ans v a r l i g f o r V e d 1 i g e li o 1 d e 1 s e n a f B æ l t e t u d for hans Front. Del er Udkigsposternes Pligt at opdage Mangler og Svagheder i Bæltet. Om Natten udsendes Patrouiller og om nødvendigt smaa Kommandoer for at istandsætte eventuelle Brud.
2 ) Sikrings - og Udkigstjenesten. Hu af de vigtigste Pligter for Udkigsposter, Skyttegravsposter og Patrouiller er at opdage Ødelæggelser eller Fo'rsøg paa Ødelæggelse af Pigtraadsbællet. Gennemgange i Bæltet maa Fjenden ofte tilvejebringe ved Hjælp af Patrouiller forsynede med Pigtraadssakse andre Metoder som Denatorer o. l. er ikke heldige. Den mest almindelige Fremgangsmaade er dog Ødelæggelse ved Hjælp af A rtilleriilden. og det kan da være vanskeligt at fastslaa det egentlige Maal for Beskydningen. Fjenden kan nemlig vedligeholde en almindelig Beskydning i Løbet af Dagen lige til Mørkets Frembrud og samtidig koncentrere enkelte Batteriers Ild mod visse Dele af Ilindringsbæltet. Den første Patrouille, der sendes ud, efter al det er blevet mørkt, har derfor som vigtigste Opgave at konstatere Bæltets Tilstand, og denne Patrouilles Melding kan give god Oplysning om Fjendens Hensigt. Overraskende Angreb kan. som før omtalt, indledes med et ganske kort og uventet Bombardement. Indskydningen hertil foretages om Dagen; men da denne Indskydning til Pigtraadsbællet ogsaa kan være Kontrolskud for Spærreild, bliver Udkigsposterne ofte vildledede deraf. De eneste sikre Midler til rettidigt at afslaa Angrebet er derfor aarvaagne Poster, der øjeblikkelig slaar Alarm, og en veløvel Besætning, der hurtigt finder paa Plads i Skyttegravene.
3) Øvelse i Stillingens Besættelse ved Alarm („stand to“ exercise). En veløvet Besætning, der hurtigt, uden Støj og Forvirring, kan finde paa Plads, overraskes vanskeligt. Naar en Skyttegravspost raaber „til Gevær“, gentages Raabet af alle Alarmposterne i de forskellige Linier. Vagtkommandøren begiver sig straks til Alarmpladsen. Mandskabet springer øjeblikkelig ud af Dækningerne og indtager de dem anviste Pladser uden Ordre. Det hele skal ske automatisk, og kun en hyppig Øvelse kan hidføre det ønskede Resultat. Del er en Regel, at der altid slaas Alarm 1 Time før Mørkets Frembrud og 1 Time før Daggry. D y b e O p h o l d s r u m e r f o r b u d t i 1. L i n i e , fordi de. ofte bliver Fælder, i hvilke Besætningerne tages til Fange, og Stillingens Besættelse tager for lang Tid. Kun naar et Angreb er ventet, og Besætningen er rede til at møde det, slaas Alarm ved Hjælp af Klokker, Fløjter eller Lysmidler; men det bedste er Raabet „til Gevær“ , som gentages overalt.
1. Linies Geværer, Rekylgeværer og Grenaderer kan som Regel standse et overraskende Angreb; men da det er um u l i g t at f a s t s l aa den a n g r i b e n d e Fjendes Styrke, paakaldes Spærreilden. Reserverne i Skyttegrav b og i 2. Linie bruges til Forstærkning eller til Modangreb, alt efter Angrebets Karakter. Kommandøren i et Støttepunkt skal ikke alene ved alle Midler opretholde Besætningens offensive Aand; men han skal ogsaa organisere og haandhævde en aarvaagen Vagt- og Patronilleljeneste.
Det voldsomme Angreb.
Voldsomme Angreb har til Maal al lage en vigtig Stilling eller flere vigtige Punkter over en udstrakt Front. Forsvarets Opgave er ikke blot at vise Fjenden tilbage, men ogsaa at paaføre ham de størst mulige Tab.
De forskellige Faser i el større Angreb ojr følgende:
Forberedelser, i-hvilke det sidste og vigtigste Led er Bombardementet. — Angrebet paa 1. Linie og
— Kamp i det indre af Stillingen.
Forsvareren maa udkæmpe hver af disse Faser under Iagttagelsen af de mest formaalstjenlige Forholdsregler, som vi vil betragte nærmere.
a. Unde r det f je n d tlig e A n g r e b s F o r b e r ed e 1 s e.
Forberedelsen af del fjendtlige Angreb aabenbarer sig ved forskellige Foreteelser:
1) Fjendens Virksomhed. Han vil udsende flere Patrouiller og B eg 1« > gn;) s ce r ing s ko mm a n< 1 o er. Hans Artilleri vil forøge den daglige Ødelæggelsesild, etablere Spærrezoner i Modstanderens Stillings Indre og paabegynde Beskydningen af Forbindelseslinierne. ligesom hans Flyvere vil udvise større Aktivitet.
2) Den aarvaagne Iagttagelse af Veje og Terrainafsnit bag Fjendens Linier vil aabenbare Koncentration af Tropper og Forsyninger.
3) Udkigsposterne vil opdage nye fjendtlige Arbejder, saasom Paralleller, hvorfra Angrebet skal føres.
4) Fanger og Desertører, som tager til i Antal paa Gfrund af den tilstundende Offensiv, kan give værdifulde Oplysninger.
Det paahviler enhver at skaffe Oplysninger om Fjendens Forberedelser, men i særlig Grad qr del en Pligt for Efterretningsvæsenet. Flyvevæsenet og Artilleriobservatørerne. I Afsnittet skal Eflerretningsofficeren fuldstændiggøre sil System af Poster, og de daglige Rapporter maa omhyggelig bearbejdes og undersøges. Stillingens Fuldstændiggørelse. Nye L inier bygges, saaledes at Forsvaret faar mere Dybde. Gamle Linier, som Fjenden kan enfilere, ombygges eller forlades. Antallet af Færdselsgrave og Forbindelsesgange forøges for al lette Beservernes Opmarch. Nye Hindringsbelter anlægges, og de gamle forslærkes, navnlig i del indre af Stillingen for at muliggøre el sejgi Forsvar. Der bygges Skinanlæg, og „Camouflage“ er særlig benyttet i denne Periode. Dækningsrummene udbedres for al kunne yde Beskyttelse under del indledende Bombardement.
Forhø jet Beredskab. Vagter og Udkigsposter forstærkes, og Tilsynet skærpes. Føreren for M. G. sørger for en omhyggelig Gruppering i Dybden. Artilleriet (Spærreildsbatlerierne) maa stadig kontrollere de forskellige Data for Spærreildens Afgivelse. Talrige Alarmeringer med Raketter udføres for at holde A rtilleriet vaagent. Forbindelsestjenesten sikres ved alle Midler, idet Telefonen betragtes som usikker. Beholdningerne af Ammunition forøges, og særlige Troppe udskilles til Ammunitionsforsyningstjeneste.
Troppernes Moral søges højnet paa enhver Maade. F o r h o ld under det indledende Bom ba rdement. Den sidste og vigtigste Akt under Forberedelserne til Angrebet er et voldsomt Bombardement af den Stilling, der skal angribes. Artilleriilden koncentreres mod alle synlige Punkter i Stillingen i den Hensigt at ødelægge Skyttegravene, Dækningsrum, Standpladser, Veje, Ammunitionsmagasiner og Pigtraadsbelterne. Nogle Batterier optager Kampen med Forsvarsartilleriet (counter-batlery). Spærreildszoner lægges for at hindre Reserverne i at komme frem og for at afskære Forbindelsen bag ud. Mod dette Bombardement har Forsvaret en passiv og en aktiv Rolle.
D e n passive Opgave bestaar i Besætningens Bevarelse. Tabene kan blive meget store. Men naar Angrebet gaar løs, vil der dog altid være ét Maskingevær hist og her, og et eller to af disse virksomme Vaaben kan bringe Angrebet til at strande. Maskingevære rn e s rette A n v e n d el s e er af a fg ø rende B e t y d n i n g f o r h e l e de t i n d r e F o r s v a r i A f snittet. Førerne maa stedse foregaa Mandskabet med et godt Eksempel paa Mod og Uforfærdethed.
Bombardementets Virkninger maa afhjælpes, og alle disse Arbejder udføres om Natten, enten af Besætningen eller af særlige Arbejdslropper. D e n aktive Opgave tilfalder Forsvarsartilleriel, der skal søge at neutralisere de fjendtlige Batterier. Afsnitskommandøren forlanger ved Divisionen denne arlillerisliske Støtte (counter-preparation fire), der fordeles over hele den fjend tlige Stilling. Endvidere anvendes de egentlige Fodfolksbatterier (support artilleri) til Beskydning af Angribernes 1. og 2. Linie (preventive fire) for at forhindre Troppesamlinger til Angrebet. Denne Anvendelse af de lette Batterier har vist sig at være meget virkningsfuld. Ildafgivelsen finder i dette Tilfælde Sted efter telefonisk eller skriftlig Ordre og ikke automatisk ved Hjælp af Raketter.
b. Forsvaret af 1. Linie under det fjendtlige Angreb.
1 det Øjeblik, da Angrebet bryder frem, lægger Angrebsarlilleriet en Spærreildszone over Forsvarerens 1. Linie, medens Bombardementet iøvrigt fortsættes for al skuffe Forsvareren med Hensyn til Tidspunktet for Frembruddet. Dette Tidspunkt kan kun. bestemmes af Skyltegravsog Alarmposterne i 1. Linie, og da det her drejer sig om Sekunder, maa disse Poster være meget opmærksomme. Ved Indgangen til hvert Dækningsrum staar en Alarmpost, der har Forbindelse med en anden Post længere fremme. Denne sidste modtager og befordrer Alarmeringsraabet fra Skyttegravsposterne i Skyttegrav a (firing trench). Alarmposternes Afløsning og eventuelle Erstatning sker automatisk. De beskyttes saa godt som muligt.
De vagthavende Officerer og Underofficerer ronderer hyppigt, og s a a s n a r l d e r s 1 a a s A 1 a r m, er det d e n V a g t h a v e n d e s f ø r s t e P l i g t a l p a akalde Spærreilden ved H j æ 1 p a f R a k e 11 e r. Mandskabet i 1. Linie indtager straks Pladserne ved Brystværnet, og selv om den forreste Skyttegrav (a) er helt ødelagt, saa vil Eorsvareren dog ikke lide stort; thi paa dette Tidspunkt forlægger Angriberen sin Spærreild fra 1. til 2. Linie. Angrebsbølgerne, der skal overskride del af Granater oprevne Terrain „Ingen Mands Land“, bliver udsat for Forsvarerens Spærreild og kommer i Uorden. Atter fremhæves Maskingeværernes overordentlige Betydning i Forsvaret. Saa snart Angrebet er brudt frem, trækker Kompagnichefen i 1. Linie sine Reservedelinger frem, de benytter Færdselsgravene. F ø re rn e for disse Delin g e r skal dog ikke a fvente Ordre, men handle paa eget Initiativ. Skulde 1. Linie allerede være taget, skal Reservedelingerne straks gaa over til Modangreb, idel de forlader Færdselsgraven og styrter frem over Terrainet for al tilbageerobre den tabte Skyttegrav. Kompagniehefen melder snarest til Bataillonen om Angrebet.
(Fortsættes.)
