Efterfølgende er indsendt i Begyndelsen af September, inden Ingeniør Wikanders Artikel om de svensk-danske Fællesforanstaltninger til Bevarelsen af Freden i Øresund var fremkommet.
- W.
I „M. T.“s Septemberhefte har Orlogskaptajn Kjolsen under ovenstaaende Overskrift givet en indgaaende og udmærket Anmeldelse af den norske Kaptajn Qvams interessante Artikel i „Janus“.
Spørgsmaalstegnet efter Overskriften understreger den Tvivl, som straks paatrænger sig Læseren, naar Tanken om et fælles nordisk Forsvar nævnes; men selv om et egentligt Forsvarsforbund næppe foreløbig ligger indenfor Mulighedernes Grænse, bør Tanken formentlig tages op til Drøftelse.
Kaptajn Qvam gaar i nogen Grad udenom den største Vanskelighed ved Oprettelsen af et skandinavisk Forsvarsforbund.
Et Forbund mellem Norge, Sverrig og Finland er en Sag for sig. — Skal Danmark med, bliver Spørgsmaalet: Vil norske, svenske og finske ansvarlige Politikere gaa med til en Ordning, hvorved de forpligter norske, svenske og finske Borgere til eventuelt at kæmpe i Danmark mod Tyskland, og vil danske ansvarlige Politikere gaa med til at forpligte danske Borgere til eventuelt at kæmpe i Norge, Sverrig eller Finland mod Rusland?
Dette Spørgsmaal maa foreløbig besvares med et bestemt „Nej“, og dette er Kaptajn Qvam klar over, idet han skriver: „Den største Hindring for den skandinaviske Gruppedannelse er sikkert i Sønderjylland. Danmark fik et Landomraade ved Versaillesfreden, som det tyske Folk ikke anerkender. Derved er Danskerne kommet i et helt andet Forhold til sine Naboer end de 3 andre nordiske Folk.
Først naar der er etableret et lignende godt Forhold mellem Danskerne og deres Naboer, bør der blive Tale om Danmarks Deltagelse i Gruppen ...... ingen tænkende norsk (svensk eller finsk)
Soldat skal ligesaalidt løsne et Skud til Forsvar af Freden i Versail- les som for at skaffe Rustningskapitalisterne øgede Dividender“.
Kaptajnen har næppe Ret, naar han skriver, at Danmark staar i „et helt andet Forhold til sine Naboer end de 3 andre nordiske Folk.“
Danmark er landfast med Tyskland, Finland med Rusland, og Danmark er ikke kommet i et væsentlig andet Forhold til Tyskland end Finland til Rusland.
. Vi kan med nogen Ret vende Udtalelsen om og sige, først naar de 3 andre Stater har sikret sig mod Angreb fra Rusland, er der Mulighed for, at Danmark vil gaa med i Gruppen.
Danmark frygter hovedsagelig Faren fra Syd, de andre 3 Lande frygter den hovedsagelig fra Øst, men medens Faren fra Øst — som Forholdene har udviklet sig efter 1917 — ogsaa i høj Grad kan true Danmark, er der ikke stor Sandsynlighed for, at Faren fra Syd kan true de andre 3 Lande. Her ligger Hovedvanskeligheden ved Oprettelsen af et skandinavisk Forsvarsforbund, og denne Vanskelighed er saa stor, at der næppe i en overskuelig Fremtid vil kunne oprettes et forud fastlagt Forsvarsforbund med Forpligtelse for alle 4 Stater til i ethvert paakommende Tilfælde at hjælpe hinanden.
Under urolige Forhold i Europa kan Situationen imidlertid meget let udvikle sig saaledes, at Faren fra Øst falder sammen med Faren fra Syd.
Før Verdenskrigen grænsede Tyskland og Rusland op til hinanden, nu ligger Polen imellem disse Lande, og det Had der — alle Ikke-Angrebspagter til trods — hersker saavel i Tyskland som i Rusland mod Polen, kan meget vel tænkes at nærme de to Lande til hinanden.
De 4 skandinaviske Lande har — bortset fra de Forpligtelser, der paahviler dem som Medlemmer af Folkeforbundet — een fælles Udenrigspolitik nemlig Neutralitetens, alle ønsker de at holde sig udenfor Krig. Dette Ønske kan de, som Kaptajn Qvam saa rigtigt fremhæver, ikke vente at faa respekteret, med mindre der staar Magt bag ved Ønsket.
Det er rigtigt, at Sandsynligheden for, at de 4 Magter faar Lov at være i Fred, bliver større, jo større den Magt er, der staar bag ved, og det er derfor ogsaa rigtigt, at et nordisk Forsvarsforbund vilde være en Garanti mod Krig her i Norden, men et saadant forud forpligtende Forsvarsforbund maa, som nævnt, betragtes som politisk uigennemførligt.
Noget helt andet er, at der under en europæisk Krig kan fremkomme Situationer, hvor en Fællesoptræden og et militært Samarbejde mellem de fire Stater bliver naturligt og nødvendigt, og af Hensyn til en saadan Mulighed, var det i høj Grad ønskeligt, om et Samarbejde mellem de 4 Staters Hære, Flaader, og Luftstyrker allerede i Fredstid var tilrettelagt og prøvet.
Der bor i Skandinavien ca. 17 Millioner Mennesker, der alle er besjælede af det store Ønske, at Skandinavien maa undgaa at blive inddraget i den kommende europæiske Krig.
Vil fremmede Nationer paaføre et eller flere af Skandinaviens Lande Krig, er det muligt, at de andre skandinaviske Lande af Hensyn til sig selv maa søge at holde sig udenfor, men det er ogsaa muligt, at Situationen eller Egoismen tvinger dem alle til at gaa med, og for denne Muligheds Skyld burde Samarbejdet mellem Landenes militære Styrker være forberedt og prøvet, saaledes at de 17 Millioner i paakommende Tilfælde var i Stand til at lægge et virkelig vægtigt Lod i Skaalen for at bevare Freden i Norden.
Krig mellem Skandinaviens Lande er utænkelig, hvorfor saa ikke tilrettelægge Samarbejdet?
Fælles Øvelser i Kattegattet, Østersøen og den botniske Bugt mellem de 4 Flaader, og i Skaane eller andre Steder mellem de 4 Hære og Luftstyrker burde aarligt finde Sted.
Hvis saadanne fælles Øvelser fandt Sted, vilde man i det øvrige Europa snart faa den Opfattelse, at et Angreb mod en af Staterne kunde betyde et Angreb mod dem alle, og Faren for et saadant Angreb vilde derved blive mindre.
Selv om altsaa et egentlig Forsvarsforbund ikke foreligger, vilde aarlige Fællesøvelser kunne have sin store Betydning for Bevarelse af Freden i Norden.
