Log ind

Sikring under march

#

Ved gennemlæsning af kaptajnløjtnant A. C. B. Veggers artikel i M ilitært Tidsskrift i november 1948 har især afsnittet »sikring under march« givet anledning til så mange overvejelser, at undertegnede har fundet det rigtigst at optage nogle af de fremsatte synspunkter til diskussion. Kaptajnløjtnant Vegger kalder sine artikler »indtryk og erfaringer fra et ophold ved engelske officersskoler«, og selv om de i artiklerne fremsatte synspunkter på ingen måde giver sig ud for at være forslag til danske reglementsændringer e. 1., må man dog gøre sig klart, at en stor del a f tidsskriftets læsere måske vil være tilbøjelige til »at sluge alt med hud og hår«, fordi det er erfaringer fra en hær, der gennem mange år har været i krig og ikke mindst, fordi erfaringerne kommer fra en af de hære, der var sejrende i krigen.

De fleste danske befalingsmænd kender efterhånden sætningen »jamen, sådan står der i den og den bog fra krigen, og sådan fortalte den engelske sergeant i 1945, at de altid havde gjort.« — Englænderne skulle på så kort tid som muligt uddanne ikke blot en krigsduelig hær af mandskab og lavere befalingsmandsgrader, men et helt befalingsmandskorps, og greb her den velsagtens eneste chance dertil — at skematisere alt. Den således uddannede engelske befalingsmand blev derfor ikke som sin danske kollega uddannet til at løse de stillede opgaver på grundlag af en selvstændig vurdering af situationen og det deraf følgende valg af midler til opgavens løsning. Gennemsnitsofficeren måtte stivne i et i forvejen udarbejdet skema. Vel kan man sige, at hvis vi for eksempel i Danmark lader bataillonen blive fordækning, så vil normalt 1. kompagni blive fortrop og dette kompagnis 1. deling forspids, og man kan sige, at dette også er skema, men jeg tror alligevel, at de fleste danske bataillonschefer vil betakke sig meget for på forhånd at få at vide, hvordan det skal være. Jeg tror, de fleste vil foretrække at lade situationen råde i hvert enkelt tilfælde for, hvorledes sikringsdelene skal udsendes og herunder især for, hvordan de tunge hjælpevåben skal tildeles. Den engelske hær kæmpede mod en fjende, der —- efter invasionen — materielt og moralsk var den underlegen, herunder spillede især tyskernes underlegenhed i luften betydeligt ind. Når der derfor i en artikel som kaptajnløjtnant Veggers træffes oplysninger (erfaringer), som ikke stemmer overens med gængse danske opfattelser, bør diskussion indledes for — sålænge generalkommandoen ikke har udgivet nye retningslinier — at hindre de forskellige opfattelser at få grobund i vort befalingsmandskorps. Ifølge kaptajnløjtnant Veggers angivelser vil sammensætningen af sikringsleddene — gående ud fra, at en bataillon er fordækning — for skytskompagniets vedkommende blive:

Forspidsen:

2 sektioner terrainvogne,

2 — 81 mm morterer,

1 sektion panserværnskanoner og

1 gruppe stormpionerer.

Fortroppen: 1 sektion terrainvogne,

2 sektioner 81 mm morterer og

1 sektion panserværnskanoner.

Dette vil igen sige, at der til bataillonschefens rådighed bliver:

1 sektion terrainvogne,

1 — panserværnskanoner,

et underskud,

på 1 sektion 81 mm morterer. A lt naturligvis beregnet efter — som ovenfor nævnt — at det er en bataillon, der er fordækning. Uden at overdrive kan man roligt sige, at denne anvendelse af bataillonens skytskompagni ikke stemmer overens med gængse danske opfattelser. Princippet må vel stadig være, at der ikke tildeles de forreste sikringsdele flere hjælpevåben, end at bataillonschefen stadig har så mange tilbage, at han kan lægge afgørende tyngde i kampen, vel at mærke således — som det også fremhæves i artiklen, at han er i stand til at hjælpe angrebet frem over bred front (»moderne kamp kræver stor spredning af styrkerne«). A t der i kaptajnløjtnant Veggers sammensætning af sikringsdelene er medtaget en sektion 81 mm morterer mere, end den engelske organisationsoversigt giver mulighed for, henleder naturligvis opmærksomheden på, at det må være en forstærket bataillon, der er fordækning. Såfremt dette ikke er tilfældet i den engelske organisation, kunde det være interessant at få oplyst, hvo rfra man har taget de tunge hjælpevåben, der er udover organisationens. Såfremt forklaringen er den, at man i det ovenfor anførte engelske eksempel vil sprede bataillonernes tunge hjælpevåben, give hjælpevåben fra en bataillon til en anden, vil mange af vore mest almindelige grundsætninger for kampens heldige gennemførelse falde til jorden. A t vi, når det drejer sig om at sikre en hurtig frem-pionerdelingen - 1 stormpionergruppe samt march, bliver nødt til at give sikringsleddene en anden sammensætning end tidligere praktiseret, altså give dem flere hjælpevåben, er givet. Men disse hjælpevåben må ikke tages fra bataillonernes skytskompagnier. Det vil sandsynligvis blive nødvendigt fremtidig fra de højere troppeføreres side at tildele fordækningen både panser, panserværnskanoner, artilleri og pionerer i langt større målestok end tidligere anvendt. Idet jeg, som kaptajnløjtnant Vegger, skelner mellem motoriseret fremm arch og fodmarch, vil jeg tro — uden dog i noget tilfælde at ville opstille »skema« for bataillonschefen — at nedennævnte sammensætning af sikringsdelene i mange tilfælde vil være hensigtsmæssig:

Motoriseret fremrykning:

Forspidsen:

1 sektion terrainvogne,

1 deling infanteri på motorvogne,

1 sektion panserværnskanoner og

1 stormpionergruppe, alt under kommando af ældste infanteribefalingsmand (jfr. vor nuværende »unge« befalingsmandsordning).

Ved forspidsen: chefen for fortroppen og en artilleriobservatør.

Fortroppen:

2 delinger infanteri på motorvogne,

1 sektion 81 mm morterer og

1 batteri kanoner

under ældste infanteribefalingsmand som kolonnefører. Ved fortroppen: Chefen for fordækningen. I fordækningen bør samtlige bataillonens resterende tunge hjælpevåben indgå efter en panserværnskanonsikring og et rekyl geværkompagn i. Ovenstående sammensætning giver fordækningschefen mulighed for at disponere over størstedelen af sine tunge hjælpevaaben og herunder ikke mindst tage hensyn til at pansersikre sin front.

Fodmarch:

Forspidsen: 1 sektion terrainvogne,

1 gruppe,

delingsfører med delingstrop,

1 sektion panserværnskanoner,

1 stormpionergruppe og resten af delingen.

Ved forspidsen: fortropsfører og artilleriobservatør.

Fortroppen:

1 deling,

1 sektion 81 mm morterer,

resten af kompagniet og eventuelt 1 batteri kanoner.

Ved fortroppen: fordækningschefen.

Denne sammensætning skulle kunne give følgende fordele:

— intet fjendtligt panser skal kunne komme igennem for ­ spidsen,

— fortropschefen kan give forspidsen morterstøtte,

— fordækningschefen har mulighed for at give sine rekylgeværkompagnier tunge hjælpevåbens støtte selv over bred front, og

— der er terrainvogne til fløjene, alt efter for dækningschefens bestemmelse.

løvrigt er det underforstået — og jeg skal ikke komme nærmere ind på det her — at den foran forspidsen værende motoriserede opklaring er meget stærk, og at denne opklaring holder stadig og nøje kontakt med cheferne for forspids, fortrop og fordækning.

Tretow-Loof.