Log ind

A Short History of Russia

#

Titel: A Short History of Russia - How the World's Largest Country Invented Itself, from the Pagans to Putin

Forfatter: Mark Galeotti

Forlag: Hanover Square Press

Sider: 224

Vejl. pris: 254 kr.

Anmelder: Mikkel Bøgeskov Eriksen

Rating: 4

A Short History of Russia er, som titlen indikerer, en kort fortælling om den russiske historie på omkring 200 sider. Bogen er inddelt i syv kapitler, som dækker en historisk periode fra år 860 til i dag. Det er en let og hurtig læst bog, der fungerer ganske glimrende som en introduktion til Ruslands historie. Bogens forfatter, Mark Galeotti, understreger, at han har foretaget mange fravalg i forhold til at skrive en så komprimeret version. Dog henviser Galeotti i hvert afsnit til yderligere forskningslitteratur, såfremt læseren måtte ønske at fordybe sig i en given historisk periode.

Bogen tager udgangspunkt i ankomsten af Ryurik omkring år 860-862. Der vides ikke meget om Ryurik, men nogle historikere peger på, at der muligvis kan være tale om den danske viking Rorik. Slaverne kaldte vikingerne for ”Rus”, og efter at Ryurik havde erobret Kiev, som han gjorde til sin hovedstad, blev hans rige kaldt ”Rusland”. Ryuriks efterfølger, Vlademir den Store, adopterede ortodoks kristendom, som medførte det kyrilliske skriftsprog og nye teknologier fra Konstantinopel.

Igennem hele bogen drager Galeotti en lang række paralleller mellem de forskellige historiske perioder. Et eksempel på dette er, at Galeotti trækker tråde fra Ruslands syn på verden i dag tilbage til overstående beskrevne periode. Ligeledes var der også dengang, som i dag, udfordringer med at håndtere forholdet mellem ”center” og ”periferi” i et stort territorium, som er svært at kontrollere. Rusland betragtede sig også dengang som værende omringet af fremmede magter, der forekommer truende, og på samme tid imponerende i forhold til deres kulturelle, teknologiske, militære og økonomiske styrker. Ligesom dengang skal Rusland også i dag finde en balancegang mellem at kunne afvise disse trusler og på samme tid integrere dem for at kunne nå op på samme niveau. Galeotti skriver at ”History becomes a guidebook for geopolitics” og peger på, at Putin forsøger at tegne et billede af, at hvis Rusland splittes af interne uenigheder og konflikter, bliver Rusland et let bytte for de andre magter, som søger at splitte Rusland gennem støtte til separatister og politiske modstandere. Stalin tegnede ligeledes et tilsvarende syn på de omkringliggende fremmede magter. Galeotti fremhæver et citat fra Stalin, hvori han benytter en historisk reference og peger på, at de fremmede magter ønsker, at Rusland ender i samme disintegrerede situation, som den der opstod efter Vladimir den stores død:

She (Rusland red.) was beaten by the Mongol Khans. She was beaten by the Turkish beys. She was beaten by the Swedish feudal Lords. She was beaten by the Polish and Lithuanian gentry. She was beaten by the British and French Capitalists. She was beaten by the Japanese barons. All beat her because of her backwardness, military backwardness, cultural backwardness, political backwardness, industrial backwardness, and agricultural backwardness”.

Galeotti forsøger endvidere at forklare, hvorfor Moskva ender med at blive den dominerende by i Rusland. Analysen tager udgangspunkt i perioden 1223-1480, hvor bliver Rusland invaderet af Mongolerne og efterfølgende bliver en vasalstat. Galeotti beskriver, at Moskva bedre end Kiev og Novgorod, forstod at udnytte forbindelserne til Mongolerne hvilket førte til, at Moskva udkonkurrerede de to byer og dermed blev den dominerende magtfaktor.

I forlængelse af analysen af magtkampene mellem de tre store byer, retter Galeotti fokus på, hvordan den moderne russiske stat blev oprettet. Galeotti tager udgangspunkt i perioden 1462-1613 og beskæftiger sig derfor blandt andet med Ivan den Store, enden på det mongolske overherredømme, Ivan den Grusomme og starten på Romanov-dynastiet. Det er således i denne periode, at de første skridt i retningen af den moderne russiske stat tages. Ivan den Grusomme opbygger et nyt bureaukratisk statsapparat, og gør i den forbindelse Ivan Viskovaty ansvarlig for udenrigsanliggender – Viskovaty betragtes i dag af det russiske udenrigsministerium som den første russiske udenrigsminister.

Efter at Galeotti har fastslået dannelse af den moderne russiske stat, søger Galeotti at belyse Ruslands overgang fra at være en stat i udkanten af Europa til at være en stormagt, som Vesten bliver opmærksom på. Galeotti fremhæver, at denne overgang tager afsæt i perioden 1613-1725, hvor Peter den Store er tsar. Det er også i denne periode, at Rusland forlader den byzantinske kalender til fordel for den vestlige kalender, hvorfor år 7207 med ét blev til år 1700 – hvortil Galeotti lakonisk tilføjer, at selv tiden måtte underlægge sig den autokratiske tsar, Peter den Store. I den forbindelse beskriver Galeotti, at mens Rusland blev en stormagt under Peter den Stores regeringstid, og begyndte at orientere sig mod Vesten, så forsøgte Katrina den Store i forlængelse heraf at fremstille Rusland som et vesteuropæisk land. Dette ses gennem hendes kontakter og brevudveksling til fremstående filosoffer. Galeotti bemærker dog, at det interessante måske ikke er, hvad Katarina den Store forsøgte at fortælle udlandet om Rusland, men snarere hvordan russerne talte om dem selv, og hvilken plads de havde i verden.

Rusland og russernes syn på dem selv og Rusland plads i verden beskriver Galeotti særligt godt i forbindelse med Napoleons invasion af Rusland og den efterfølgende Krim-krig. Hvor der tidligere havde været en udstrakt bekymring over Ruslands manglende modernisering og udfordring med at nå op på niveau med de vesteuropæiske lande, bidrog sejren over Napoleon med en tro på, at den russiske stat var tilstrækkelig. Sejren blev dermed til en belejlig myte om den russiske stats grundlæggende stabilitet, organisering og uovervindelighed. Krim-krigen bliver dog en brat opvågning, hvor den teknologiske forskel mellem Rusland og dets to modstandere, Frankrig og Storbritannien, bliver tydelig. Selvom krigen udspiller sig på russisk territorium, kan Storbritannien og Frankrig qua teknologien hurtigere fragte nye soldater til slagmarken end Rusland. Ved udgangen af århundredet stod det klart for Rusland, at landet måtte moderniseres, men hvordan var et uafklaret spørgsmål.

Som tidligere beskrevet trækker Galeotti tråde mellem forskellige historiske perioder. Eksempelvis beskriver Galeotti, at Stalin efter sin magtkonsolidering stod i det samme dilemma som Peter den Store og Katarina den Store: Hvordan moderniseres Rusland uden at miste kontrollen med magten og staten? Galeotti peger dog på, at Stalin dog havde den fordel, at han havde overtaget magten i et land med en ny elite, og hvor telefoner, jernbaner, pigtråd og maskingeværer skabte helt nye muligheder for en diktator. Et andet interessant eksempel på historiske paralleller er, at Galeotti sammenligner Sovjetunionens brug af statslige kommunikationskanaler med Putin og det nuværende regime. Her skriver Galeotti, at hvor massemedier i Sovjetunionen var ”engineers of the human soul”, så er de russiske massemedier i dag forvandlet til et tabloidt heppekor for Putin og regimet.

Galeotti har skrevet en yderst underholdende og letlæselig bog, der fungerer udmærket som introduktion til den russiske historie. Bogen fortjener 4 faner.