Sheltered Society: Civilian Air Raid Shelters in Sweden - From Idea to Materiality, 1918-1940 and Beyond

Titel: Sheltered Society. Civilian Air Raid Shelters in Sweden – From Idea to Materiality, 1918-1940 and Beyond.

Forfatter: Peter Bennedsved.

Forlag: Universus, Academic Press, Umeå 2020.

Pris: 259 SEK på ginza.se.

Anmelder: Michael H. Clemmesen.

Rating: 4/5.

…

Bennedsveds bog er en meget, meget grundig undersøgelse af sit emne, et centralt hjørne af begyndelsen af opbygningen af beskyttelsen af civilbefolkningen under den moderne krig. Det er et stykke pionerarbejde. På trods af den centrale rolle som totalforsvaret ikke mindst havde i alle de nordiske lande under Den Kolde Krig, har der ikke været større historikerinteresse i emnet, og da slet ikke i aktiviteternes rødder i mellemkrigstiden. Dette selv ikke i Sverige med landets i forhold til Danmark solide tradition for militærhistoriske undersøgelser. 

Hans fokus i bogen er beskyttelsesrummene, altså kun et hjørne af civilforsvarsindsatsen og dermed en endnu mindre del af den samlede totalforsvarsindsats. I den første del føres man ind i tiden, herunder i betydningen af udviklingen af de luftmilitære doktriner fra 1920’erne, mest kendt ”Douhet”-ismen, der foreskrev, hvorledes man skulle føre en kommende stormagtskrig som et maksimalt dræbende og ødelæggende angreb på modpartens storbyers civilbefolkning med spræng-, brand- og giftgasbomber. Han beskriver også, hvorledes den forsvarspolitiske doktrin i Sverige fra omkring 1930 lagde afgørende vægt på udviklingen af evnen til selv at kunne føre luftkrig.

Som dansk militærhistoriker bemærker man ikke mindst den svenske selvtillid mht. forsvarsmuligheder. Der var ganske vist også i Sverige efter 1. Verdenskrig en pacifistisk bevægelse, men der var ikke noget, der svarede til den danske forsvarsnihilisme, dvs. en opgivenhed i forhold til mulighederne for at forsvare landet militært.

Forfatteren beskriver, hvorledes udviklingen dels i meget stor udstrækning bæres af fortifikationsofficerer, dvs. ingeniørofficerer med speciale i konstruktion af faste fæstningsværker, først Hugo Jungstedt, så Emil Fevrell og til sidst bogens nøgleperson Kjell Magnell. Alle var eksperter i udnyttelsen af jernbeton, der i fæstningsbyggeriet bl.a. blev anvendt til bunkere, der sikrede fæstningsbesætningers overlevelse under bombardement. Bennedsved følger udviklingen af i ideen om at anvende bunkerteknologien til at skabe beskyttelsesrum til den truede civilbefolkning.

Med inspiration fra Tyskland udvikler Magnell idéen om, at man kan og bør etablere beskyttelsesrum for befolkningens masse ved at dette sker ved, at man byggeteknisk kræver, at man ved moderne (beton)-nybyggeri af beboelsesejendomme etablerer robuste beskyttelsesrum i kælderen for beboerne, rum, der (hvis krævet) er gassikret og som ved konstruktion og nødudgang sikrer overlevelse, selv hvis bygningen ved direkte træffer kollapser.

Forfatteren beskriver, hvorledes bl.a. Magnell får det svenske socialdemokrati til at adoptere idéen, bl.a. ved at acceptere at civilforsvaret og dermed beskyttelsesrums-byggeriet er et civilt, ikke militært ledet, projekt.

Han beskriver også, hvordan udviklingen af civilforsvaret er knyttet til den frivillige svenske forsvarsbevægelse, ikke mindst i Foreningen for Stockholms Faste Forsvar (FFSFF). Det ville i Danmark svare til, at man byggede på foreninger, der havde støttet Københavns Befæstning. 

Bennedsved følger og diskuterer, hvordan krigene fra midten af 1930’erne i Etiopien, Kina, Spanien og til sidst Den Finske Vinterkrig og Verdenskrigen påvirkede udviklingen. Han beskriver og analyserer, hvorledes ingeniørerne og arkitekterne senere involverer sig, kompletterer og (delvis forgæves) søger at påvirke forløbet. I særdeles velskreven og fængende afsnit analyserer han, hvorledes medierne, og specielt den kvindelige journalist Gerd Ribbing fra Dagens Nyheter rapporterer fra et beskyttelsesrum under et italiensk luftbombardement af Barcelona under Den Spanske Borgerkrig. Forfatteren konstaterer overbevisende, at det netop var konflikten i Spanien, der kom til at betyde mest for udviklingen i Sverige. 

Forfatteren følger den senere udvikling, herunder hvorledes koblingen mellem bygning af beskyttelsesrum og det af socialdemokraterne ønskede omfattede sociale boligbyggeri først tog fart under Den Kolde Krig. I Beredskabsperioden 1939-45 sygnede byggeriet hen, og man koncentrerede sig først og fremmest om forstærkning af kældre i eksisterende byggeri og om etablering af offentlige beskyttelsesrum i åbne områder som parker.

Som dansk militærhistoriker, der har arbejdet med den tilsvarende udvikling herhjemme, bemærker man både forskelle og ligheder. Også i Danmark var det afgørende for politisk støtte, at civilbeskyttelsen blev et civilt projekt. Også herhjemme skete der fra midten af 1930’erne en nedtoning af truslen om gasbombardement af byer. Forskellene er for det første den for anmelderen imponerende ”can do”-selvtillid, der præger udviklingen i Sverige. Man opførte sig som en mellemstor stat, ikke en småstat. Når man sammenligner med etableringen af den danske civile beskyttelse i 1939, er der to forskelle. Den svenske er nok pga. det store land endnu mere decentral end den danske, og mens Sverige forsøgte at bygge på frivillig, var det allerede fra midten af 1930’erne klart herhjemme, at man også måtte bygge på værnepligtige.

Hvad, der bør ske i fremtiden, er klart. Det kan bl.a. inspireres af denne bog. Beskyttelse af og støtte til civile under krig og andre nød-tilstande er desværre ikke længere et irrelevant emne, og mens den første forskning i civilforsvaret i Danmark under Den Kolde Krig er gennemført, er den udvikling, der skete 1939-1949 på området helt uberørt.

Både forståelsen af den danske udvikling og generel indsigt ville kunne opnås igennem parallelle og fælles historiske undersøgelser af, hvad der skete i flere lande og forskellige kriseperioder. Kom i gang!

Bogens engelske sprog er altid klart, men de valgte ord virker til tider som konstruktioner, der ikke ville være valgt af en engelsk akademiker. Det gælder eksempelvis titlens ”materiality”.

At bogen gives mindst fire stjerner, skyldes både relevansen og dens totalt overbevisende argumentation.

Michael H. Clemmesen, pensioneret brigadegeneral, æresmedlem (kallad ledamot) af det svenske Kungliga Krigsvetenskapsakademin.