Log ind

Sektoransvar under krise og krig er samfundssikkerhed anno 2024

#

Credit: Ole Joern

Af Emil Berggren Smidt, webredaktør og skribent på Krigsvidenskab.dk.

”Når samfundet udsættes for sammensatte trusler, der truer os militært, økonomisk, infrastrukturelt, osv., forudsætter det et stærkt samarbejde på tværs af sektorer, fordi vi står overfor nogle aktører, der kan udnytte vores sektoropdeling ved at sætte kiler ind, hvor der i samfundet er forvirring om, hvem som har ansvaret.”

Således siger Rasmus Dahlberg, Ph.d., som til daglig er faglig leder ved Center for Samfundssikkerhed (CSS) på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Med Ruslands angreb på Ukraine 24. februar 2022 er forsvaret af Danmark igen blevet højaktuelt. Under Den Kolde Krig var hele det danske samfund forberedt til en eventuel væbnet konflikt med Sovjetunionen. Efter næsten 30 års fred har Danmark i lighed med mange andre europæiske lande høstet fredsdividenden og skåret ned på beredskabet til håndtering af en eventuel konflikt. Det er nu to år siden, at det stod klart for de fleste, at der er en reel risiko for, at Danmark bliver involveret i væbnet konflikt på dansk jord. Forsvaret får på den baggrund et substantielt løft til at kunne imødegå trusler mod Danmark, men hvad med resten af det danske samfund? Er det rustet til konflikt i 2024?

Ved Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet beskæftiger man sig bl.a. med denne problemstilling med udgangspunkt i begrebet Samfundssikkerhed. Samfundssikkerhed betegner en holistisk tilgang til beredskab, der forener tidligere tiders totalforsvar med en moderne resilienstankegang. Ifølge Dahlberg er summen af totalforsvar således samordningen mellem militærforsvar, civilberedskab, politi og hjemmeværn, som man opbyggede under Den Kolde Krig.

”Under Den Kolde Krig opbyggede man en struktureret samtænkning af disse fire komponenter, så de kunne understøtte hinanden i krise og krig.”

Meget af denne tankegang ligger til grund for centerets forståelse af samfundssikkerhed, men ifølge Dahlberg er begrebet bredere, idet man ved en holistisk tilgang, der bygger på det udvidede sikkerhedsbegreb, forsøger at beskrive, hvordan samfundssikkerhed er med til at understøtte de grundlæggende værdier i samfundet. Derfor mener Dahlberg, at man kan se samfundssikkerheds tankegangen, som en kombination af den traditionelle forståelse fra totalforsvar med en moderne ”Buisness Continuity Management” forståelse af samfundet, der fokuserer på inddragelsen af civilsamfund, den private sektor og borgerinddragelse ifbm. krise og krig – deraf det holistiske blik i samfundssikkerhed.

”Dybest set handler det om at opnå en ”Whole of Society” tilgang til beredskab og sikkerhed, hvor man får hele samfundet med og bygger således på en moderne resilienstankegang, hvor stærke krisestyringsstrukturer med høj absorptions-, adaptions- og læringsevne gør samfundet i stand til at lære af sine kriser.”

Kerneopgaven for centeret er derfor i Dahlbergs øjne at uddanne og ruste befalingsmænd og officerer i det danske forsvar til at kunne navigere tværsektoralt og forstå, hvordan den militære komponent passer ind som en brik i puslespillet for samfundets samlede beredskab.

Sektoransvarsprincippet er ifølge Dahlberg det mest grundlæggende af principperne for krisestyring i Danmark, Norge og Sverige. Sektoransvarsprincippet, som Dahlberg netop nu er i gang med at undersøge i et treårigt forskningsprojekt finansieret af NordForsk omhandlende de nordiske landes krisestyring under COVID, går grundlæggende ud på, at dem der er ansvarlige til hverdag, også er ansvarlige under kriser og ultimativt under krig, hvilket ifølge Dahlberg for alvor blev sat på prøve under COVID. Dermed handler sektoransvarsprincippet altså ifølge Dahlberg om en decentralisering af ansvaret:

”Ansvaret for beredskabsplanlægning og krisestyring er skubbet ud i samfundssektorerne – dvs. sundhed, energi, transport, politi, forsvar osv. Det betyder, at der ikke er nogle andre, som kommer og tager over i en krise eller under en krig.”

Målet er derfor at finde den gode balance mellem den vertikale og horisontale krisestyring og særligt sidstnævnte mangler vi i dansk sammenhæng ifølge Dahlberg fokus på tværs af sektorerne, herunder også i Forsvaret. Sektoransvaret er dog langt fra et ukendt styringsprincip i dansk Forsvar i et historisk perspektiv. Således fik man fra dansk side i slutningen af 1950’ernes efter pres fra NATO stort fokus på at fremme civilberedskabets planlægning for fortsat drift under krise og krig og netop Den Kolde Krigs blik for sektoransvaret viser ifølge Dahlberg, at der er en tæt kobling mellem samfundssikkerhed og civilt beredskab, som vi kan lære af i dag.

Spørgsmålet er dog, hvordan forsvaret i praksis bør bruge princippet i arbejdet med at sikre fremtidens totalforsvar?

I et interview med Politikken d. 3. februar 2024 var den nu afskedigede forsvarschef Flemming Lentfer ude og advare mod truslen fra den hybride krigsførelse, der får grænsen mellem krig og fred til at flyde ud. Ifølge Lentfer er den globale konkurrence indenfor hybrid krig således ”ikke bare et forsvarsanliggende. Det er er samfundsanliggende”.1

Dahlberg deler denne analysen og ser det holistiske samfundssikkerhedsbegreb som den vigtigste modgift imod fremtidens hybride trusler.

”Når samfundet udsættes for sammensatte trusler, der truer os militært, økonomisk, infrastrukturelt, osv., forudsætter det et stærkt samarbejde på tværs af sektorer, fordi vi står overfor nogle aktører, der kan udnytte vores sektoropdeling ved at sætte kiler ind, hvor der i samfundet er forvirring om, hvem som har ansvaret.”

Under COVID lærte samfundet meget om betydningen af samtænkning på tværs af sektorer, og denne læring mener Dahlberg er helt afgørende at tage med ind i styrkelsen af forsvarets arbejde med håndteringen af hybride trusler. Behovet for større fokus på denne samtænkning er da også stort ifølge Dahlberg, der med reference til ovennævnte interview med Flemming Lentfer beskriver, hvordan vi i tilbage i 1980’erne havde planer for alt indenfor totalforsvar, mens forsvaret i dag primært fokuserer på den militære komponent. Derfor er det afgørende budskab for Dahlberg, at vi skal blive bedre til at samtænke på tværs:

”Hvis ikke man samtænker på tværs, så er vi sårbare overfor hybridtrusler, som nærmer sig krænkelser af dansk suverænitet, som forsvaret har sektoransvar for at bekæmpe, men holder sig under tærsklen for krig.”

Måske er det rammesættende budskab derfor med Flemming Lentfers egne ord, at ”vi skal på en måde skrue tiden tilbage og tænke frem” 2, hvis vi skal i mål med at styrke fremtidens totalforsvar. Det er i hvert fald Dahlbergs budskab, at samfundssikkerhedsbegrebets holistiske blik giver os mulighed for at genintroducere nogle organiseringsprincipper fra Den Kolde Krigs totalforsvar i en nutidig kontekst, som alt andet lige vil gøre os bedre rustet til at sikre fremtidens totalforsvar.

Der er næppe tvivl om, at debatten om og arbejdet med styrkelsen af dansk totalforsvar fortsat bliver et centralt tema i forligsprocessen og arbejdet med at løfte dansk forsvar i de kommende år. Hvis man ønsker at blive endnu klogere på dansk totalforsvar anno 2024, kan man med fordel komme til DKVS kommende foredrag Totalforsvaret af Danmark anno 2024 – Er vi klar? d. 3. juni kl. 16.30.

Her vil man kunne høre Rasmus Dahlberg fortælle mere om samfundssikkerhed i 2024. Ligeså kan man glæde sig til at høre Iben Bjørnsson, Adjunkt, fortælle om totalforsvarsbegrebet og den historiske udvikling af civilforsvaret og det civileberedskab, samt høre Jeanette Seritzlev, militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer, fortælle mere om de hybride trusler, som vi står overfor i Danmark i dag.

Mere Info og Tilmelding HER.


[1] Jarlner, Michael & Blem, Jakob Hvide (2024, 3. februar). ”Vi har stadig brug for kampvogne, men ser allerede fremtidens krig i Ukraine”.  Politikken.

[2] Ibid.