Log ind

Se paa dit Sam Browne

#

Tilskyndet af Kaptajnløjtnant Veggers bitre, men næppe for bitre, Bemærkninger i »Militært Tidsskrift«s Novembernummer 1947 om den Skæbne, det internationale Officerskendetegn, Sam Browne-Bæltet, har faaet i det danske Officerskorps, skal følgende Oplysninger om dette Kulturfænomens Opstaaen og Udvikling hermed fremføres i al Korthed.

Sam Browne-Bæltet — eller for at bruge den officielle danske Nomenklatur: »Pistolrem M. 1923« og «Garnisonslivrem Prøve 1946« — er som næsten alle Enkelthederne i vore Dages militære, maritime og aeronautiske Uniformer, af engelsk Oprindelse, men betydelig ældre, end de fleste antager. Naar den officielle engelske og iøvrigt internationale almindelige Betegnelse er »Sam Browne-Bælte«, skyldes det dets Konstruktør, britisk General Sir Samuel Browne, V. C., K. C. B., K. C. S. I (1824—1901).

Det første Sam Browne-Bælte blev konstrueret allerede i 1850-erne som et Forsøg paa at løse Problemet, der var traadt klart frem for daværende Ritmester Browne: Rytterens Sabelføring. Han var klar over, at et skulderremstøttet Bælte, hurtigt paa- og aftageligt, hvorfra Sablen kunde hænge bekvemt, naar man var bereden, og let hægtes op, naar man sprang af Hesten, maatte udfindes — og han konstruerede det, ogsaa med Hensyntagen til et af Datidens store Problemer: Pistolens Anbringelse paa en saadan Maade, at den, hvis den utidigt affyredes, mens den sad i Bæltet — hvad der var meget almindeligt den Gang — ikke saarede sin Mand.

Sam Browne fik i Aarenes Løb sit Bælte gjort perfekt og uofficielt blev det efterhaanden almindeligt blandt engelske Officerer for dog først i 1898 at blive reglementeret. I Mellemtiden havde Sam Browne naaet at oprette sit eget Rytterregiment i Indien — der den Dag i Dag har et Regiment, hvis officielle Navn er »Sam Browne’s Cavalry« — og lægge Navn til Opfindelsen af Datidens Hals- og Skulderbeskyttere, der i Form af et Net af tynde Kæder blev syet paa Rytternes Uniform som Beskytelse mod Sabelhug. Et saadan havde da ogsaa i 1858 skilt Sam Browne’s venstre Arm fra Kroppen og nær standset hans Karriere, saa Inspiration har det -ikke skortet paa. Nu var han saa heldig at komme ud af den paagældende Fægtning, ganske vist - en Arm med + et Victoriakors, saa Avancementet fortsatte støt indtil 1888, hvor han udnævntes fra Generalløjtnant til General.

Da han 74 Aar gammel lukkede sine Øjne, har han næppe tænkt, at hans Bæltekonstruktion i det kommende Aarhun- drede skulde blive Officerssymbolet i Alverdens Arméer og ikke alene komme til at konkurrere med Officerssymbolet gennem Aarhundreder: Kaarden — men faktisk slaa denne ud.

Men han vilde sikkert vende sig i sin Grav, hvis han i Dag kunde se, hvilken Skæbne, der var blevet Sam Browne- Bæltet til Del uden for England. Danmark inklusive. I og udenfor Hæren.

Det var Billeder og Tegninger fra Verdenskrig I, der gjorde »Sam Browne’n« kendt og eftertragtet over hele Verden, først og fremmest ved dens Anvendelse uden for Geleddet — d. v. s. med een Skulderrem, den højre, der til Garnisonsbrug fastgjordes fortil i venstre Skulderrems »D« paa Livremmen, hvorved bl. a. herhjemme Ordet »Skraarem« opstod.

»Sam Browne’n« — og især »Sam Browne’n« anvendt i Geleddet med een Skulderrem — har været et dyrt Bekendtskab for adskillige Officerskorps baade under 1. og 2. Verdenskrig. Mens Englænderne endnu var ene om at bære den, maatte de — uhyre modvilligt iøvrigt — lægge den under Geledtjenesten i 1914—18, dertil var Forskellen mellem »Sam Browne’n« og det engelske Mandskabs Liv- og Skulderremssystem (Firmaet Mill’s Equipment Co.’s 1908 Model) for fremtrædende. Karakteristisk for hele den engelske Officersmentalitet var det imidlertid at se, at en krigsministeriel Ordre af Marts 1915, fremkaldt af de frygtelige Officerstab bl. a. under Loos-Slagene, der forbød Officererne at anlægge »Sam Browne’n« til Geledbrug, ved adskillige Regimenter blev mødt med en Haanlatter og direkte negligeret under tydelig Tilkendegivelse af, at man var »too snobbish« til at foretage sig nogetsomhelst, der kunde fratage Officeren hans ældgamle Ret til at være Fordanser i Dødens Kehraus. Senere blev man dog klogere.

Man sammenligne denne Episode med en af de mørkeste Dage i »Sam Browne’n«s Liv, da et Krigsministerium »et Sted i Nordeuropa« indførte »Sam Browne’n« med een Skulderrem til battle-dress! Reaktionen viste, at helt var Livremskulturen dog ikke uddød i den paagældende Armé. 8 Dage senere var Bestemmelsen afgaaet ved en stille og rolig Død. Men Sam Browne’s Gravfred var haardt truet.

Franskmændene var de første til at indføre »Sam Brow- ne’n« under første Verdenskrig, efterfulgt af Amerikanerne. Danmark kom med i 1923 sammen med Norge — og Sverige og andre Lande fulgte Slag i Slag, indtil Nazityskland gjorde »Sam Browne’n« til en »politisk« Livrem ved at gøre den til »Stormtrops«-Paaklædning (omend stærkt germaniseret), en Mode, der straks blev videreført i andre Landes antidemokratiske eller antimarxistiske Bevægelser. Herhjemme tilegnede de mærkeligste Institutioner sig Officerssymbolet — et Korset- magasin paa Københavns Strøg iklædte sine Bude med Sam Browne-Bælter efterfulgt af de almindelige Budcentraler, Redningskorps, Vægterselskaber og enkelte Dele af Rigspolitiet.

Hæren glemte den oprindelige Idé ved at give »Sam Brow- ne’r« (med eller uden Skulderrem) til Personel, der i Følge international Sædvane ikke skulde bære denne Pryd — Kornetter og Sergenter f. Eks. Dertil kom, at Hærens tekniske Korps efterhaanden omformede Modellen saa meget, at de sidste »Sam Browne’r«, der er fremstillet ved H. t. K. mangler væsentlige Enkeltheder blandt Bæltets oprindelige Karakteristika. Civile Folk, bl. a. Sadelmagere o. 1., gjorde ikke Sagen bedre.

I Slutningen af Trediverne begyndte Bæltet konsekvent ude i Verden at forsvinde fra Officerernes Feltdragt. Dels ønskede man, at de — af Finskyttehensyn — ikke havde en Livrem, der afveg fra Mandskabets, dels var det nye »Mills« Bælte, der — i Modsætningen til S. B. Bæltet — kunde reguleres i Længden symetrisk om Ryggens Midtpunkt, kommet frem og slog rent teknisk »Sam Browne’n« af Marken som Feltlivrem. I England forsvandt den endelig definitivt fra Geleddet i 1937 og blev videreført som fast Bestanddel af Officerernes khaki Garnisonsuniform. I en kort Periode (1939—40) blev det gjort reglementeret at bære den uden Skulderrem. Men det gik ikke. Dertil havde »Sam Browne’n« med den ene Skulderrem op- naaet for stor goodwill i og uden for Hæren til, at man vilde se dette Karakteristikum fjernet med en krigsministeriel Bestemmelse. Bedre Held havde man med Stofbæltet med det 8-kantede Spænde (»Rafspændet«), som blev modtaget med Velvilje til indendørs Brug, efter at man dog — atter forgæves — ved visse Regimenter havde forsøgt at lade det erstatte »Sam Browne’n«.

Herhjemme har »Sam Browne’n« ogsaa maattet dømmes til Døden som Feltlivrem, men Dommen har, af Mangel paa moderne Feltlivremme, ikke kunnet eksekveres med det samme. Dette vil dog med Tiden kunne rettes, og »Sam Browne’n« vil — med lidt Held — kunne komme til at nyde sit Otium som Garnisonslivrem for Officerer o. 1. Samtidig maa det inderligt haabes, at Livremskulturen blandt vore Officerer kan blive udviklet saa meget, saa man skaanes for den Mishandling af dette internationale Officerssymbol, der finder Sted overalt i Danmarks Hær i Dag, og som utvivlsomt paa eet Felt virker nedbrydende paa de værnepligtige: Officererne er den eneste Gruppe af Hærens Personel, der — bogstavelig talt — »straaler af Upudsethed«. Og Svendene følger trofast deres Herrer.

Blandt de Fejl, der gaar igen og igen ved de fleste danske Officerers »Sam Browne’r«, skal følgende nævnes:

— De er sjældent tilpasset. En »Sam Browne« skal syes efter Maal eller meget omhyggeligt tilpasses, saaledes at de to »D«er bagtil sidder symetrisk om Ryggens Midte.

— De er hyppigt for smalle. Skal maale 55 mm i Bredde.

— Hele Bæltets mest karakteristiske Enkelthed: den spyd- formede Syning, der fastholder Foeringen og ender sin Odde- Spids nøjagtigt mellem de to »D«er — altsaa lige i Rygraden — mangler paa mange — bl. a. alle H. t. K.-Remmene.

— Skulderremsspændet skal være et lige Enkeltspænde. I H. t. K.-Remmene sidder et D-formet Spænde, der bøjer og deformerer Skulderremmen helt urimeligt, i visse privatfremstillede Remme sidder det berømte »Goebbels-Spænde« — et dobbelt Messingspænde med en indvendigt fremspringende Knast, der skraber og ridser Skulderremmen.

— Skulderremmen er hyppigt for kort og Spændestykket til den for lang. Resultatet er, at Skulderremsspændet ikke kommer til at sidde lige over Livremsspændet, altsaa i Række med Knapperne i Jakken, men ganske umotiveret halvvejs oppe ved højre Brystlomme.

— Læderet, der anvendes, har hidtil i H. t. K.-Modellen været ufarvet, naturel Platlæder, hvad der af Magasinerings- hensyn er det rigtige Læder til en »Sam Browne«, der qua Feltlivrem ejes, udleveres, inddrages og magasineres af Hæren. Men nu, da den udelukkende bliver en Del af Ejendoms- uniformen og skal ejes af den, til hvis Uniform og Skikkelse den er tilpasset, bør den skæres af Læder med mindre Fedtindhold, og som er farvet mørkebrunt, hvorved den rigtige Lød hurtigere kan opnaas ved rigtig Pasning (med voksholdig, mørkebrun Skocreme). Naturelle S. B.ere bør ved Overgang til Brug til Garnisons jakken »grundbehandles« med brun Narvsværte.

Endelig bruges »Sam Browne’n« helt galt mange Steder blandt Hærens Personel. Da den skal være tilpasset Bæreren i Garnisons jakke og er en Del af denne, kan den ikke bæres hverken uden paa Kappe eller Regnkappe. Ligeledes forekommer det at være lige saa forkert, at Folk gaar med Sabel- bærerem, naar de har taget Sablen af, som hvis de vilde gaa med en tom Pistoltaske i Bæltet, naar de har lagt Pistolen. Et nyt Uniformsreglement vil kunne rense Luften. Imedens burde Bataillonsadj utanter o. 1. træde op og skabe Respekt om dette snart gamle og navnkundige Officerssymbol.