I en Artikel i „M ilitæ rt Tid s sk rift“ s Januarnummer med Overskriften „Hvad er Sandheden med Hensyn til Frem tiden“ har Kaptajnlø jtnant V. L. U. Gyth med en A rtik el i „La Revue d’in fan terie“ som Udgangspunkt søgt at slaa til Lyd fo r en Forenkling a f vort Fodfolks Bevæbning og Organisation efter omtrent samme Principper, som kommer til U d tryk i det af Oberst Halvor Jessen foreslaaede System. Fo r Fodfolket er Organisationen paa Grund a f de mange forskelligartede Muligheder, Vaabenteknikken byder netop denne Vaabenart, et større Problem end fo r nogen anden af vor Hærs Vaabenarter. Tanken om at være fo rtrolig med de til enhver Tid foreliggende tekniske Muligheder og Bestræbelserne fo r derudaf at drage de nødvendige Slutninger vedrørende den mest hensigtsmæssige Organisation bør derfor til Stadighed være levende blandt os. En A rtik el som den omtalte bidrager i høj Grad til at holde Interessen fo r disse vanskelige Problemer vedlige, og alle vil utvivlsom t kunne anerkende Berettigelsen a f det Synspunkt, der ligger til Grund fo r Emnets Behandling. Det er forstaaeligt, at Kaptajnlø jtnant Gyth i sin Glæde over den Opmærksomhed, der er vist en dansk Oberst a f en af de førende Penne i et stort udenlandsk Tid ssk rift, søger at forfølge Successen paa hjem lig Grund. Men beklageligvis synes det, som om Overbevisningen om Idéens Rigtighed har medført, at de Argumenter, der frem føres, noget fo r ensidigt er afpasset efter den ønskede Konklusion. Og da det nu er mulig t — eller vel snarere sandsynligt — at A rtiklen vil have videre D røftelser om Emnet til Følge, saa vil Sagen sikkert være bedst tjent med, at et Par ikke uvæsentlige Tvivlsspørgsmaal belyses noget mere indgaaende, end sket er. Det centrale Punkt er Forslaget om A fskaffelse a f Bataillonens tunge Maskingeværer og Tildeling a f vor lette Trefod — eller en endnu lettere — til samtlige Rekylgeværer som E r statning herfor. Dette forsvares naturligvis med Paastanden om, at man med Trefodsrekylgeværer er i Stand til at løse alle alm indeligt forefaldende Opgaver, hvortil der kræves automatisk Ild med 8 mm Projektiler. Nu kan som bekendt skjult Skydning overhovedet ikke ogSkydning paa Afstande over 1500 m kun undtagelsesvis og med tvivlsom t Resultat udføres a f disse Geværer. Men a f disse Vanskeligheder klares den første nemt, idet vi faa r at vide, at skjult Skydning med Maskingeværer under en K rig kun vil komme til Anvendelse „uhyre sjældent og kun i stationære Perioder“ . Kaptajnløjtnanten synes derfor først stemt fo r den Tanke, at „beregnet“ Skydning helt opgives. Senere kommer Tvivlen dog frem, og fo r at imødekomme Ønsket om at bevare Muligheden fo r at anvende skjult Skydning foreslaas enkelte Sæt Orienteringsinstrum enter medført i Kompagni- eller Bataillonschefens Varetægt. Over fo r de Begrundelser, der anføres til Gunst fo r Fo rslaget, kan der frem føres den Indvending, at E rfa ring e r fra Verdenskrigen — hvor lærerige de end i Almindelighed kan være — langt fra altid kan overføres direkte paa Nutidsforhold. Naar beregnet Skydning dengang forekom saa sjældent, saa maa man jo ikke glemme, at Skydning med automatiske Vaaben var noget nyt; Materiellet var daarligt og funktionerede usikkert, saaledes at Tilliden til disse Vaabens Væ rdi var langt ringere end i Nutiden. Desuden var Krigen især paa den vigtigste Krigsskueplads a f en saadan A rt, at Modstanderen dækket mod Fladbaneild kunde nærme sig egne Tropper ind til de korteste Afstande, hvad der jo gav langt færre Muligheder fo r Anvendelse a f skjult Skydning, end Bevægelseskrig vilde have givet. Nu derimod er Principperne fo r Anvendelse a f Maskingeværer bygget op paa mange Aars E rfaring , M ateriellet er i Orden, prim itive Hjælpemidler er afløst a f fortræ ffelige Instrumenter, og Uddannelse og Skydemetoder er sat i System. Med Hensyn til Resultaterne fra Fægtningsskydninger saa er man herhjemme ofte noget fo r pessimistisk. A t Træ fningen er ringe eller endda 0 efter en samlet Skydning paa stor A fstand, er i sig selv ikke nogen Ulykke. Ved Skydninger a f denne A r t er Hovedsagen den, at Nedslagsbæltet ligger rigtigt, og er det Tilfældet, kan Skydningen være a f langt større Væ rdi i taktisk Henseende end en direkte Skydning paa kort Afstand mod et M aal a f begrænset Udstrækning, selv om Træ fferprocenten her er høj. Som bekendt var Tyskerne under Verdenskrigen særlig dygtige til Maskingeværskydning. Ingen v il desuden kunne bestride, at de har en mere alsidig K rig se rfa ring end nogen anden Nation. I den tyske Hær a f i Dag er man im idlertid kommet til det stik modsatte Resultat a f det, Kaptajnlø jtnant Gyth er kommet til. Tendensen er kla rt og tydeligt den, at sk jult Skydning vælges overalt, hvor det overhovedet er gennemførligt. O rganisatorisk giver dette sig bl. a. U dtryk i, at selv Halvdelingen er saaledes udstyret med Personel og Hjælpemidler, at den paa egen Haand kan gennemføre en skjult Skydning (Halvdelinger afgives ofte til Bestridelse a f Opgaver, der hos os vilde blive løst a f Trefodsdelingerne). Jeg har efter at have forrettet Tjeneste ved tyske Maskingeværkompagnier og efter Deltagelse i en lang Række Øvelser med krigsstærke Enheder mistet den sidste Rest a f Tvivl om, at de tyske Anskuelser paa dette Punk t er rigtige; vel at mærke under den Forudsætning, at den skydende Styrke forstaar sit Haandværk til Bunds. V i maa gøre os klart, at den, der over fo r en stærk Modstander med moderne Bevæbning skyder aaben Skydning uden selv at være under virksom Ildbeskyttelse, kun kan vise sig i Sekunder ad Gangen. Skal i Forsvaret de angribende Masser holdes paa Afstand, og skal i Angrebet de forreste Kompagnier holdes i Frem addrift, saa er Ildunderstøttelse fra langtrækkende automatiske Vaaben en Nødvendighed, eftersom Fodfolksskytset kun kan overkomme de vigtigste Punktmaal, og det normalt faatallige A rtille ri ikke kan sprede sin Ild over saa mange brede og dybe Omraader, som kræves belagt, uden at svække Virkningen ganske uforsvarligt. Men Ildunderstøttelsen skal kunne virke ikke blot i Sekunder, men i Minutter, og den maa meget nødig svigte, naar der først regnes med den. D erfor maa en Maskingeværenhed, der skal sikre Gennemførelsen a f en bestemt Kamphandling, søge sin S tilling paa et Sted, hvor den fuldkommen skjult mod Indseende fra Jorden og i saa høj Grad som m uligt dækket mod Fladbaneild kan fo rberede og gennemføre Skydningen i relativ Sikkerhed. Orientering og Observation bør ske fra et Sted uden fo r Linien Maal— S tilling , fo r at den fjendtlige Ild ikke skal trækkes ned over Stillingen, saafrem t Stadet opdages. Stillingen maa desuden have en passende A fstand fra den Styrke, der støttes, dels fo r at have Mulighed fo r Overskydning, dels fo r at bevare den taktiske Uafhængighed. Disse elementære Grundsætninger fo r Etablering a f Ildstøtte er ikke blot et Forbillede, der bør tilstræbes; men det betegnes a f krigserfarne og kyndige O fficerer som en tvingende Nødvendighed, at man indretter sig paa konsekvent at følge dem i Praksis. Bortset fra visse Undtagelsestilfælde — især hvor et snævert Samarbejde mellem Maskingeværer og Kom pagnierne i forreste Linie er den eneste Udvej — skulde da aaben Maskingeværskydning om m uligt undgaas, skjult Skydning være det normale og halvskjult Skydning en noget sjældnere anvendt Nødudvej (ringere Skjul, som Regel udækket, ikke gennem førlig under alle Forhold). Selv om en Maskingeværdeling skyder skjult Skydning under nok saa gunstige Forhold, saa vil den naturligvis alligevel fø r eller senere blive stedfæstet og taget under Ild, og da nye K rav kan blive stillet med kort Varsel, maa den hu rtig t være klar til Ildaabning paany fra en anden Stilling. Det er her, man hos os støder paa Vanskeligheder. Det gaar ikke hurtig t nok. V i kan her lære a f Tyskerne. De har vist, at hvor der er V ilje til at bekæmpe Vanskelighederne i Stedet fo r at undfly dem, kan der naas langt. Det er dels et Uddannelses-, dels et Organisationsspørgsmaal. En tysk Maskingeværdelingstrop er bereden. Delingsføreren har derved Mulighed fo r at rekognoscere, vælge Maal og S tilling samt foretage Beregninger, medens Delingen er undervejs. Men selv hvor dette ikke er gennem førligt, tager det ikke nær saa lang Tid at gøre klar til Ildaabning ved skjult Skydning som hos os. Det skyldes kun til Dels større Rutine hos det tyske faste Personel end hos de mange værnepligtige eller i Reserven ansatte Delingsførere, som vi maa nøjes med; hovedsagelig skyldes det en rigeligere Udstyrelse med Befalingsmænd og Instrumenter. Delingsføreren har bl. a. 2 dygtige Underofficerer til Hjælp. Den ene arbejder sammen med Delingsføreren i Stadet, den anden arbejder med sin egen Retter som Stillingsunderofficer. Derved muliggøres en sæ rlig effektiv Arbejdsdeling, idet alle B deltager i Beregningernes Udførelse. Resultatet er, at der kun kræves 12 — 14 M inu tter til en jævnt vanskelig skjult Skydning. Endnu bedre er dog det nyeste Paafund. Man har frem stillet 8 mm P ro jektiler med fintmærkende Brandrør, der udvikler en temmelig stor hvid Fosforsky. Virkningen er glimrende, og jeg har ikke oplevet noget Tilfælde, hvor de svigtede. Man har derved Mulighed fo r at nøjes med lige saa grove Beregninger som ved Morterskydning. Med nogle faa a f disse Pro jek tiler kan man skyde sig ind mod et Punkt i Nærheden a f Maalet. Denne Indskydning tager kun en Brøkdel a f den Tid , der anvendes paa Indskydning med Morterer, ikke saa meget paa Grund a f den større Skudhastighed og kortere Flyvetid som paa Grund a f Maskingeværernes store og momentant virkende Spredning under Virkningsskydningen. Det staar os jo f r it fo r efter Evne at sætte lige saa megen Energi ind paa en Forøgelse a f Maskingeværdelingernes E ffektivitet. Men selv om de under alvorlige Forhold v il vise sig at funktionere saa langsomt, at de kun kan opfylde de stillede K rav ved at gaa over til aaben Skydning, saa v il Slagmarkens haarde Virkelighed sikkert omgaaende belære dem om, at Ildunderstøttelsen da bliver en Faktor a f tvivlsom Værdi, medmindre Terrainet er uoverskueligt, ved In filtra tion og lignende Forhold, hvor Modpartens langtrækkende Vaaben i tilsvarende Grad er hæmmet i deres Virksomhed. A t vi aldrig v il faa det rigtige Billede frem under større Fredsøvelser, er en Sag for sig. Det skyldes de egentlige Kamphandlingers ukrigsmæssigt hurtige Forløb og den ringe Respekt fo r de løse Skud. Men nu Spørgsmaalet om Trefodsgeværemes Egnethed til at erstatte Maskingeværerne ved Skydninger paa store Afstande, uanset Skydemaaden. Ogsaa her bortvejredes Betænkelighederne hurtigt, og det synes, som om Trefodsgeværemes Usikkerhed ved Skydning paa A fstande over 1500 m skulde opvejes derigennem, at et saa meget større An tal Geværer blev sat ind mod det paagældende Maal. Idéens Fortræ ffelighed blev frem hævet ved et tilsyneladende besnærende Eksempel, der im idlertid var noget fo r specielt til at kunne give Baggrund fo r en almengyldig Vurdering. Men lad os nu fø rst se paa, hvilke A fstande der forlanges. Kravet om at bevare Muligheden fo r Overskydning medfører, at en Del a f Maskingeværdelingerne i Angrebet ind til Indbrud, i almindeligt, jævnt overskueligt Terrain ofte maa give A fkald paa at søge S tillinger nærmere det fjendtlige Maalomraades Forkant end 1200— 1500 m. Men en Del a f de Maal, der skal bekæmpes, virker fra Stillingens Dybde, saaledes at Afstanden maa forøges med mindst 600 m. Men over fo r Vaaben, der virker fra Naboafsnit, maa der regnes med yderligere et Pa r Hundrede Meter. Man kommer derved op paa 2000— 2300 m Skudafstand som et almindeligt Krav. Men under særlige Forhold — ikke mindst under Mødekamp — og til Supplering a f A rtillerie ts Foruroligelsesskydninger mod vigtigere Objekter i de fjendtlige Reservers Omraade v il det være ønskeligt, at der lejlighedsvis kan udføres Skydninger paa endnu større A fstande. (Ved tyske Fægtningsskydninger nærer man ingen Betænkeligheder ved at beskyde M aal paa over 3000 m A fstand). Hvad v il nu Følgen blive a f at tage et Maal paa f. Eks. 2000 m A fstand under Ild a f 8 Trefodsgeværer i Stedet fo r a f 4 Maskingeværer? Paa Grund a f den store og ujævne Spredning paa denne A fstand v il den ønskede Tæthed inden fo r hele Maalomraadet kun kunne opnaas ved at ofre betydelig større Ammunitionsmængder end ellers, idet et uforholdsmæssig stort An tal Pro jektiler vil falde uden fo r Maalomraadet. Man kommer ikke uden om Slagmarkens uartige Ord, Ammunitionsspild. H e rtil kommer saa Ulemperne ved ud over det hidtidige Antal at maatte binde 4 Grupper, der derved kommer til at mangle ved andre Opgaver. Thi saadanne Tilfælde, hvor man kan spare Dækningsgeværer, v il være de færreste, bortset fra, at begge Opgaver ikke altid kan kombineres. A t gribe til den Udvej at fordoble An tal afgivne Skud pr. Gevær i Stedet fo r Geværernes Antal gaar selvfølgelig slet ikke, da Kravet om et højt Ildtempo derved vilde blive negligeret, et K rav der i vor Tid, hvor der tenderes stærkt henimod de overfaldslignende Ildformer, maa betegnes som absolut. Den reglementarisk fastsatte almindelige Grænse for Trefodsskydning, 1500 m, staar først og fremmest i Forbindelse med Trefodens Tyngde og Stabilitet. Dens Mangel i saa Henseende sammenlignet med den tunge Lavet er paa de kortere A fstande uden Betydning. Ved 1500 m er Spredningen under visse Forhold større end ønskeligt. Herudover v il Ildvirkningen i hastigt stigende 'Grad faa en tilfæ ldig Karakter. Og dette er den egentlige Grund til, at man ikke kan give vore Trefodsgeværer samme Egenskaber som de tunge Maskingeværer blot ved at udstyre dem med de samme Instrumenter som disse. Kaptajnlø jtnant Gyth stre jfer Spørgsmaalet om den laveste Vægt, en Lavet kan have, fo r at kunne betegnes som tung. Jeg skal forsøge at give et Bidrag til Belysning a f dette omdebatterede Problem. I Tyskland har man i de senere A a r o fret store Summer paa Konstruktioner a f og Forsøg med en Mængde forskellige Maskingeværtyper fo r at finde en A fløser til det gamle, veltjente Mg. 08. A fløseren er valgt. Den hedder Mg. 34 og er et 8 mm lu ftafkølet Rekylgevær — i øvrigt med fortræ ffelige Egenskaber — der anbragt i en nykonstrueret Lavet fungerer som tungt Maskingevær. Ved den tyske Hærs Genopbygning er det mest betegnende Træk en almindelig, stærkt iøjnefaldende Tendens henimod alt, hvad der kan fremme Bevægeligheden. Det er derfor berettiget at antage, at det nye M ateriel er konstrueret saa let som overhovedet forsvarligt. Gevær og Lavet vejer tilsammen 31,5 kg, altsaa 5 kg lettere end vort tunge Maskingevær. Lavetten alene vejer 19,5 kg. Det er øjensynlig ikke m uligt at komme ned under denne Vægt, naar Geværet skal kunne fungere som tungt. En umiddelbar Sammenligning med vor Rekylgevæ rtrefod er fo r øvrigt saa meget mere akceptabel, som de 2 Lavetter er konstrueret efter samme P rin cip . V or er altsaa „le t“ . D eraf berøres selvfølgelig ikke Spørgsmaalet om, hvorvidt den kunde være endnu lettere, naar Anvendelsen a f den begrænses til de nuværende Opgaver. Skal vi beholde vore tunge Maskingeværer — og det maa være en Selvfølge, saalænge vore øvrige Støttevaaben ikke kan yde rigeligere og bedre Ildunderstøttelse, end Tilfæ ldet er — saa er det nødvendigt, at der hersker ubetinget Klarhed over og T illid til Principperne fo r deres Anvendelse, og der maa tillige være Sikkerhed for, at vi ved M obilisering staar med et Personel, der evner at skyde med disse Geværer saaledes, som deres Egenart kræver det. Det første skulde form entlig ikke være uopnaaeligt. Det sidste er ikke saa lid t vanskeligere at gennemføre. Kan vi im idlertid ikke det, saa gør disse Form ationer ikke den fulde Nytte, og ud fra en saadan — noget trist — Forudsæ tning — men foreløbig næppe ud fra nogen anden — v il der kunne argumenteres fo r deres A fskaffelse. Naar nu en ny Organisation stilles i Forslag, saa skal den medføre nogle ualmindelig vægtige, ja epokegørende Fordele paa andre Punkter fo r at opveje de omtalte Mangler. Det fremhæves, at Uddannelse og Fø ring v il blive umaadelig sim plificeret og smidiggjort. Hvad det første angaar, er det ikke let at se, hvori Gevinsten ligger. Rekylgeværkompagniet skulde uddannes til at bestride de samme Opgaver som hid til; men desuden skulde hver a f de ensartede Delinger uddannes til at varetage Ildbeskyttelsesopgaverne, hvilket kræver en meget høj Grad a f Rutine. Tilstedeværelsen a f Orienteringsinstrumenter forudsætter oven i Købet, at Delingerne skulde kunne beherske skjult Skydning. Under saadanne Omstændigheder vilde Ønsket om en Fordobling a f Uddannelsestiden ikke være uberettiget. Med Hensyn til Føringen saa er det rigtigt, at Forslaget vilde betyde en Lettelse; men kun fo r Bataillonschefen. Ja, jeg tror, at han nærmest vilde føle sig umyndiggjort, thi hvormed skulde han gøre sin Indflydelse gældende, efter at han havde tildelt Underenhedeme deres Opgaver. Man kan nu engang ikke under Kampen rokere med Kompagnier ligesom med B rikker paa et Skakbræt. Det eneste Middel, en Bataillonsfører har til paa Kampens senere Stadier at gøre sin Indflydelse gældende hurtigt og i vekslende Retninger, det er Ilden. Men naar baade Maskingeværerne og Mortererne er berøvet ham, og Regimentet normalt v il varetage Samarbejdet med A rtille rie t, saa er der intet tilbage. T hi det maa ikke glemmes, at det tunge Kompagni, han vilde faa til Raadighed, kun skulde bestaa a f Panservæms- og Luftvæm sdelinger (de sidste kunde maaske endda udnyttes bedre under en højere Kommandoenhed), der passer deres Opgaver paa egen Haand, naar de først er sat ind, og som i taktisk Henseende overhovedet kun er at betragte som de mere in feriøre a f Bataillonens Bestanddele.
Fo r Kompagniet derimod v il denne Organisation næppe betyde nogen Lettelse. I en Del Situationer v il Morterdelingen virke som en tung og overflødig Byrde, og Forsyningstjenesten til denne v il lide under Decentralisationen. Væ rre er det dog, at Kompagnichefen nu skal udskille Dele a f Styrken til at varetage ikke blot som hid til den snævrere, men ogsaa den „udvidede“ Ildbeskyttelse, hvilket ofte v il medføre en Splittelse a f Kompagniet a f et Omfang, der umuliggør en samlet Føring. Ved Reguleringen a f denne Del a f Bataillonens Virksomhed vil Maskingevær (Skyts) kompagnichefen bliver haardt savnet, og Følgen v il sandsynligvis blive, at Rekylgeværkompagnicheferne — - især under Bevægelse — ikke kan lægge tilstræ kkelig Energi ind i deres primære Opgave. Den foreslaaede Organisation er ikke imødekommende over fo r visse taktiske Principper. Den synes at give Udtryk fo r den Anskuelse, at et lille Led som et Kompagni kan støtte sig selv. Det er det kun i Stand til i meget ringe Om fang bortset fra særlige Forhold, hvorunder Ildvirkning paa kort Hold bliver eneraadende. Men ophøjet til P rin cip betyder denne Anskuelse, at de k ra ftig st virkende — og derfor med Hensyn til Personel, Træ kkraft, M ateriel og Amm unition mest krævende — Vaaben ikke udnyttes i tilstræ kkelig Grad, fo rdi de udsættes fo r paa Forhaand at bindes ved Opgaver a f sekundær Betydning, og derved v il der tillige blive lagt alvorlige Hindringer i Vejen fo r den saa uhyre vigtige Tyngdepunktsdannelse. Det vilde have været interessant, om der til Forslaget havde været knyttet nogle Betragtninger over de mulige Ulemper, der v il opstaa ved, at Kompagnierne ganske kommer til at mangle lette Grupper som de nuværende Rekylgeværgrupper. Dette Spørgsmaal er desværre ganske forbigaaet. Sluttelig v il jeg udtale m ig imod den Opfattelse, at Striden om Organisationsspørgsmaalene nødvendigvis staar mellem to yderliggaaende Synspunkter, Sim plifikation til det yderste contra et stadig stigende An tal forskellige Vaaben. En eller flere Middelveje maa ogsaa være tilgængelige; men fo r at fin de den rette, maa man holde sig fo r Øje, at Organisationen fø rst og fremmest betinges a f Skydningens V ilka a r under Kampen og først i anden Række a f Ønsket om Enkelhed i Føringen.
O. Krabbe.
