Forfatter: Poul Funder Larsen.
Forlag: Gyldendal.
Antal sider: 394.
Pris: 299,95 kr.
Udgivelsesår: Februar, 2023.
Rating: 4/5 faner
Med undertitlen ”Fra Sovjetunionens fald til Putin og krigen i Ukraine” præciseres, hvor tusmørkeårene ligger rent tidsmæssigt. Forfatteren har en lang karriere som international korrespondent bag sig, blandt andet med en årelang fortid i Moskva og Kyiv.
Forfatterens store indsigt i interne forhold i Rusland gør denne bog særdeles læseværdig. Han er en blændende formidler af vanskelige problemstillinger. Der er tale om et meget alvorligt emne, som undertiden bliver behandlet med et stænk tiltrængt ironi og sarkasme. Udgangspunktet for bogen er opløsningstendenserne i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne. Så følger to revolutioner i henholdsvis 1991 og 1993, og efter Jeltsin-æraen følger Putin. De mange års ophold i Moskva har givet forfatteren et sjældent indblik i russisk indenrigspolitik, udenrigspolitik, økonomi, bedrageri, korruption, vennetjenester, lejemord og meget andet.
I bogens forord nævnes: ”Der vil længe være en tidsregning før og efter den 24. februar 2022 i russisk historie, og det lader sig ikke forudskikke, hvor den vej ind i mørket, som Rusland nu har taget, finder sit endepunkt. Men at hævde, at vi ikke var advaret, ville være at omgås letsindigt med sandheden. Krigen i Ukraine er en ekstrem udmøntning af opfattelser og strategier, som har rødder helt tilbage i sovjettiden – ideer, som Putin gennem årene selv har luftet ved adskillige lejligheder”. Bogen er forfatterens personlige refleksioner over, hvorfor det er gået så galt, som det er, og det forklarer bogens titel: ”Man kunne kalde det en kortlægning af den russiske vej til katastrofen i Ukraine: en vej fra tusmørket ind i natten” nævner forfatteren også i forordet.
En datidig talemåde fra Gorbatjov-perioden omtaler kampen mellem propagandaen og de sovjetiske realiteter. Her hedder det, at i Sovjetunionens sidste år ”vandt køleskabet – som var tomt – over fjernsynet – som fortsat påstod, at der var rigeligt med varer.” Gorbatjovs eftermæle, set i bakspejlet, var ifølge en vestlig historiker ”en katastrofal blanding af gode intentioner, dårlig økonomisk tænkning og fatal politisk naivitet”.
Derpå overtog Jeltsin magten, og selv om udviklingen pegede i en lykkelig retning, så kom der aldrig et opgør med den sovjetiske fortid, hvilket måske var en medvirkende årsag til, at KGB/FSB senere kunne bevare grebet om magten. Sidst i bogen nævner forfatteren netop dette forhold: ”Det er besynderligt, at det er KGB/FSB-folkene, der styrer staten og ikke omvendt.”
Under Jeltsin var Rusland på vej mod demokrati og en åben økonomi. Imperiedrømmene var opgivet til fordel for et partnerskab med Vesten, men efter ham vendte Rusland tilbage til det sovjetiske udgangspunkt.
Læseren introduceres nu til den nyansatte Putin i Sankt Petersborgs administration under borgmester Anatolij Aleksandrovitj Sobtjaks ledelse. Putin var tilsyneladende en dygtig administrator, men han var dybt involveret i nogle hjælpeprogrammer, hvor han var mistænkt for at have lagt en beskeden sum på $ 92 millioner til side til sig selv. Sagen skulle overdrages til anklagemyndigheden, men det ignorerede borgmesteren. Putins hukommelse havde registreret anklageren, og det fik han senere at føle.
Putin steg nu hastigt i graderne til chef for FSB og derpå ministerpræsident. Jeltsin kastede håndklædet i ringen som præsident ved nytåret 1999/2000, og Jeltsinfamilien blev garanteret immunitet ved retsforfølgelse af den unge Putin, som nu tiltrådte som landets midlertidige præsident. Det krævede så et regulært præsidentvalg tre måneder senere. Valgkamp havde han aldrig tidligere ført, men han vandt valget. Mange russere havde følt, at der ikke var kommet noget godt ud af Jeltsin-perioden. Nogle få var blevet meget rige, men perioden havde medført megen kaos og mange så frem til, at den nye leder kunne skabe stabilitet og fremgang for den brede befolkning.
Korruptionen kalder forfatteren for ”en evergreen” i Ruslands lange historie, men under Putin får den et løft. Tidligere så man igennem fingre med at færdselsbetjente, hospitalslæger, motorsagkyndige og mange andre fik en lille erkendtlighed i en brun kuvert. Nu fik embedsmændene lov til at rage til sig fra deres egne sagsområder, og nu var det ikke længere småpenge, der var tale om. Nu drejede det sig om millioner og milliarder målt i amerikanske $. Procentsatserne for almindelig korruption kan man læse om i detaljer og parlamentet og domstolene var også med. Med den stigende korruption fra ca. 2012 kom en øget stagnation. Ca. 50% af Ruslands nationalprodukt var nu under direkte kontrol af staten og forretningsfolk nært knyttet til præsidenten.
En del af de meget velhavende forretningsfolk valgte at flygte ud af landet med deres formuer. London blev et populært rejsemål for denne type og set i bakspejlets klare lys gjorde briterne lidt for meget ud af at servicere de pågældende. En del af dem er siden afgået ved døden på mystisk vis.
Præsidentvalget i Ukraine i 2013 gik godt for Putins kandidat, men valgsvindelen var lidt for åbenlys og det ukrainske folk krævede omvalg. Den hidtidige præsident måtte søge tilflugt i de østlige områder af Ukraine og senere flygte videre til Rusland. Hermed kom næste kapitel i Putins kamp mod Ukraines deltagelse i EU og NATO. Han understøttede russiske militser i de østlige områder, og ”små grønne mænd” erobrede pludselig Krim-halvøen.
En af Putins største hjemlige kritikere, den tidligere viceministerpræsident (1997 – 1998) og liberale politiker Boris Jefimovitj Nemtsov, blev i 2015 likvideret blot 300 meter fra Den røde Plads.
Nu har forfatteren sat scenen for krigen i Ukraine, og han nævner direkte ”at systemet opbygget i Moskva ikke længere lader sig reformere, men risikerer at gå under sammen med sin leder.” Endvidere nævner han, at ”i krigen i 2022 skulle man genåbne hele det stalinistiske rædselskabinet med forfalskede afstemninger, fup-annekteringer, militær okkupation, tortur, massegrave og deportationer.”
En gruppe pensionerede officerer med generaloberst Leonid Grigorevitj Ivasjov i spidsen skrev direkte til Putin: ”At bruge militær magt mod Ukraine sætter for det første spørgsmålstegn ved Ruslands egen eksistens som stat. For det andet gør den for evigt russere og ukrainere til dødsfjender. Og for det tredje vil der være tusinde eller ti tusinde unge døde mennesker.”
Observatører tæt på Putin har i de seneste år bemærket en ændring: Han er ikke længere interesseret i nutiden – kun i historien! Putin holder fast i sine loyale støtter. De bliver ikke skiftet ud, og de fortsætter med at tappe samfundet for ressourcer. Uden et fungerende civilsamfund og en fri presse har Putins folk hævet sig op over almindelig lov og ret – og i Ukraine også hævet sig over international lov.
Forfatterens vurdering er, at Putins regime trods alt står utroligt stærkt og handlekraftigt. Det er dog ikke immunt over for rystelser. Generelt har Putin støtte blandt de ældre generationer. De yngre og veluddannede fra især Moskva og Sankt Petersborg er udvandret i stort tal, og denne hjerneflugt kan blive farlig for Rusland på lang sigt. En af Putins hensigter med ”den særlige operation” i Ukraine er at hævne tabet fra Den kolde Krig og give befolkningen et nyt og sejrrigt Rusland at samles om. Om det vil lykkes, må fremtiden vise. Denne bog er godt fortalt, meget spændende og favner vidt.
Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)
