Niels Bo Poulsen og Jørgen Staun (red.): Rusland som militær stormagt.
Djøf Forlag;
403 sider;
pris: 440 kr.
Anmelder: Mikkel Bøgeskov Eriksen;
Rating: 5
…
Bogen, Rusland som militær stormagt, lægger sig i kølvandet på Poulsen og Stauns tidligere bog, Kreml i krig, som blev udgivet i 2018. Hvor Kreml i krig analyserede Ruslands forudsætninger og militære konflikter i perioden efter Sovjetunionens opløsning, samt potentielle konfliktområder som Østersøområdet og Arktis, kaster denne bog lys på det russiske militærs ”maskinrum”. Med andre ord kan man sige, at bogen søger at besvare spørgsmålet: Hvordan ser det russiske militær ud indeni? Bogen bidrager dermed til at vurdere den mulige trussel fra Rusland, hvilket vil sige den militære formåen herunder evnen til at projektere magt uden for Ruslands egne grænser.
Ligesom med Kreml i krig har Poulsen og Staun i denne bog samlet en række førende forskere inden for området til at bidrage med analyser, hvorfor bogen bør betragtes som et tværfagligt forskningsprojekt. I kapitlet ”Studiet af Ruslands sikkerhedspolitik og forsvar” beskriver Staun, at bogen i sit udgangspunkt har et sigte om at være redegørende og eksplorativ og herved gøre læsere klogere på Rusland som militær magt. I samme kapitel beskriver Staun de teoretiske udgangspunkter til at studere Rusland: Områdestudier, IP-teori og militærteori. Afsnittet er velfungerende til at oplyse læseren om de teoretiske og metodiske styrker og svagheder, som hver teoretisk retning indebærer. Kapitlet uddyber dermed de metodiske overvejelser, som ligger til grund for bogen. Kapitlet er således en sand guldgrube for enhver, som måtte ønske at studere Rusland.
Med sine 13 kapitler på i alt 403 sider kommer bogen vidt omkring og giver således et kalejdoskopisk blik på Ruslands militær, og hvilken trussel Rusland udgør mod Danmark. Bogen er opdelt i to dele: Den første del søger at besvare spørgsmålet: ”Hvad vil Rusland?” og omhandler således Russisk militær-strategisk kultur, Ruslands militærkultur samt militarisme og patriotisme i Rusland. Den anden del søger at besvare spørgsmålet: ”Er Rusland klar til kamp?” og behandler de russiske værn: hæren, flåden, flyvevåbnet, de nukleare kapabiliteter, cyber-kapabiliteter samt Ruslands brug af private militærfirmaer. Grundlæggende adskiller de to hovedkapitler sig ved, at det første hovedafsnit bevæger sig inden for det strategiske område, samt hvorledes Ruslands militær indskriver sig i landets kultur, hvorimod det andet hovedafsnit sætter fokus på den militære operative kapacitet.
Bogens kalejdoskopiske udgangspunkt er på samme tid bogens styrke som dens svaghed. Lige så ofte som man glæder sig til at læse et nyt kapitel, lige så ofte sidder man med ønsket om, at det nærværende kapitel kunne uddybes yderligere. Netop de korte kapitler medfører, at forfatterne sandsynligvis har måtte balancere mellem dybde og bredde – hvilket forfatterne i høj grad er lykkes med. Et eksempel på dette er kapitel 12, som er skrevet af Niklas Rendboe. Kapitlet omhandler Ruslands udlicitering af krig ved brug af private militærfirmaer, og som i de andre kapitler introduceres læseren til en velbalanceret forskningsoversigt, hvor de vigtigste teoretiske retninger, metoder og ny forskning præsenteres. Dernæst følger det metodiske grundlag for analysen. I dette tilfælde har Rendboe valgt en militærvidenskabelig model for det ideelle militærfirma, som reelle cases kan måles op imod. Rendboe benytter sig at fire parametre: personel, samarbejde, diskretion og tilgængelighed. I selve analysen undersøger Renboe militærfirmaernes juridiske status og påpeger, at netop det forhold at militærfirmaerne er private gør, at den russiske stats ansvar for militærfirmaernes aktiviteter bliver forskubbet fra et juridisk spørgsmål til et diplomatisk spørgsmål. Dernæst beskriver Rendboe militærfirmaers organiseringer og fremhæver, at de er meget dynamiske i deres struktur, størrelse og position. I forlængelse heraf beskriver Rendboe militærfirmaernes historiske udvikling. Med afsæt i disse tre analyseafsnit benytter Rendboe cases med udgangspunkt i Syrien, Libyen og Afrika, syd for Sahara, til at analysere, hvordan militærfirmaer indgår som en del af det russiske militæres kapabilitet. Afsnittet afsluttes med en vurdering af militærfirmaernes fremtid, og Rendboe understreger, at der formentligt vil komme flere militærfirmaer på banen, da der findes et stort rekrutteringspotentiale.
Som læser sidder man i høj grad tilbage med et ønske om endnu mere viden efter hvert læst kapitel. I forbindelse med nærværende kapitel kunne det være interessant med en dybere analyse af, hvilke miljøer militærfirmaerne rekrutterer fra samt hvilke motiver, ideologier og færdigheder, der kendetegner det personel, som er ansat i militærfirmaerne.
Samlet set er bogen både interessant og yderst velskrevet. En styrke ved bogen er, som tidligere beskrevet, at der er tilføjet en forskningsoversigt til kapitlerne. Det giver et godt indtryk af, hvor omfattende litteraturen om de forskellige emner er, samt giver det inspiration videre læsning. Rusland som militær stormagt fortjener 5 faner.
