Med Muligheden af en Krig mellem Rusland og Japan for Øje har det sin Interesse at se lidt paa de to nævnte Magters Styrkeforhold og i det hele deres Chancer under en saadan Krig. Begge Parter have nyttet Tiden godt, til at forberede sig til det Opgør, der har truet, siden Rusland i 1805 i Forening med Frankrig og Tyskland standsede Japans Sejrsgang og tvang det til atter at tilbagegive Kina de Erobringer, det havde gjort paa Fastlandet. Japan har fordoblet sin Operationshær og skabt en imponerende Kampflaade, Rusland har ligeledes Aar for Aar forøget sine Landtropper i Østasien, sendt sine nyeste og bedste Krigsskibe til de øst asiatiske Farvande, afrundet og konsolideret sit Landomraade og skabt og udvidet Jernbaneforbindelsen mellem det europæiske Rusland og hine fjærne Egne for hurtigt og uforstyrret at, kunne kaste Tropper dertil. Det, er rimeligt, at begynde med Søstridskræfterne, ca Udfaldet af en eventuel Søkamp vil være bestemmende for, om det overhovedet kommer til Kamp mellem de to Parters Landstridskræfter. Japan ejer af færdige Skibe:
Det ses heraf, at Styrkerne er temmelig lige, i hvert Fald for de egentlige Kampskibes Vedkommende. Der vides heller ikke at, være nogen væsentlig Forskel paa Kvaliteten af Besætninger og Materiel. Hvis Krigen virkelig udbryder, er det derfor rimeligt, at begge Parter hurtigst muligt ville søge en Afgørelse paa Soen. Sejrer Busland her, kan det angribe de japanske Øer, men det er næppe rimeligt, at, det vil gøre det. Det vil snarere nøjes med at have fugtet sin Modstander, maaske erobre Korea og forøvrigt yderligere konsolidere sin Stilling paa Østasiens Fastland. Sejrer derimod Japan, vil det efter al Sandsynlighed angribe Rusland paa Fastlandet, og det samme vil blive Tilfældet hvis England 1) eller en anden Magt forstærker Japans Flaade og tvinger den russiske til at søge Dækning i Havnene.
Det er da paa Tiden at foretage en Sammenligning mellem Stridskræfterne til Lands.
Japans Hær bestaar i Hovedsagen af:
1) Den staaende Hær med dens Reserve og Erstatningsreserve
2) Territorialhæren
3) Nationalmilitsen
Heraf kan den staaende Hær i sin Helhed komme til Anvendelse uden for Landets grænser. Den bestaar af
1) Den engelsk-, japanske Alliance træder ifølge Traktaten af-Jan. . 1902 forst i Kraft, naar en af Parterne angribes af mere end én modstander.
13 Divisioner (hvoraf 1 Gardedivision), hver sammensat af 2 Brigader Fodfolk å 2 Regimenter å 3 Batailloner, ialt altsaa 12 Batailloner, 1 Rytteriregiment å 3 Eskadroner, 1 Artilleri regiment å 2 Divisioner å 3 Batterier, ialt altsaa 6 Batterier, 1 Pioner- og 1 Trænbataillon. Desuden findes 2 selvstændige Rytter - og 2 Artilleribrigader. Divisionens Styrke kan anslaas til c. 12,000 Kombattanter (deraf 500 Ryttere) med 36 Kanoner1) - Hele Operationshæren kommer da til at udgøre 156 Batailloner, 55 Eskadroner, 114 Batterier, c. 160,000 Kombattanter (hvori 5000 Officerer) med 684 Kanoner. Forplejningsstyrken kan regnes til c. 200,000 Mand med c. 60,000 Heste.
Det er dog ikke udelukket, at denne Styrke kan forøges noget med Dele af Territorialhæren, der tæller 104 Batailloner, 26 Eskadroner, 52 Batterier, 13 Pioner-, 13 Trænkompagnier, ialt en Forplejningsstyrke af c. 120,000 Mand,12.000 Heste, 312 Kanoner.
Dennes egentlige Bestemmelse er dog Forsvaret i eget Land. Desuden er det, da Organisationen jo ikke er ret gammel, tvivlsomt, om der er uddannet Mandskab nok til at fylde selv en mindre Del af disse Rammer.
Hærens Bevæbning er moderne. Fodfolket har 6,5 mm. Magasingevær, Model 1897, over Halvdelen af Artilleriet 7,5 cm. hurtigskydende Staalkanoner, Resten endnu Bagladekanoner af Staalbronce af samme Kaliber. Baade Rytteriet og Feltartilleriet lider under Manglen paa egnet Hestemateriale i Landet.
Saavel Organisation som Uddannelse er i Hovedsagen optaget efter tysk Mønster. Den normale Freds tjenestetid er 3 Aar. Baade Krigen med Kina og Japans Deltagelse i Undertrykkelsen af Boxeropstanden i 1900 viser, at man har formaaet at skabe en i mange Retninger god Hær; den har imidlertid endnu ikke faaet Lejlighed til at maale sig med europæiske Tropper, og efter Udsagn af europæiske Officerer, der have overværet Manøvrer, Militær attachéer o.l., skal det nærmest være en europæisk Hærs ydre Egenskaber, som den til Fuldkommenhed har forstaaet at tilegne sig, medens saavel Mandskabet som ogsaa i Reglen Underofficererne staa uforstaaende overfor meget af det, der giver en europæisk Hær dens indre Værd.
Dette er rimeligt nok, da den europæiske Civilisation endnu kun er trængt idet ind i Befolkningens store Masse 2). I hvert Tilfælde lider Hæren under en følelig Mangel paa Officerer (man har p. G. af den stærke Udvikling i de sidste Aar aarlig maattet forfremme c. 400 (?) fra Underofficerer). Fodfolket skal have mange gode Egenskaber, Rytteriet (ialt c. 9500 Kombattanter) mangler Rytteraand, og baade det og Feltartilleriet lider under Hestematerialets Mangler. Et betegnende Træk ved den japanske Hær er den Ro og Stilhed, hvormed alt gaar for sig, selv i ret indviklede Situationer.
Mobiliseringen foregaar rask (efter tysk mønster); det kan ventes, at samtlige Operationshærens Afdelinger kunne være marchefærdige i Løbet af 14 Dage.
Hvad Søtransportmidler angaar, haves alene i statsunderstøttede Dampskibsselskaber c. 400 Dampere med tils. 400.000 Tons Drægtighed, der skulle staa til Regeringens Raadighed i Krigstid. Heraf kan regnes, at c. 75 Dampere, der kunne tage 30,000 Mand, 6000 Heste (5:2 Divisioners Forplejningsstyrke) og Forraad for 14 Dage, kunne være samlede i Løbet af en Uge.
1) Under Forudsætning af, at Bataillonen tæller c. 900 Kombattanter (efter en russisk Kilde). Streiffleur (Dec. 1903) angiver Krigs styrken til kun 600 Mand, Divisionens Styrke til e. 10,000 (For plejningstyrke ?). Angivelserne variere iovrigt noget.
2) En tysk Officer karakteriserer Hæren som »en kunstig Drivhus- plante« — med livor stor Ret maa Fremtiden vise.
Rusland har i Østasien for Øjeblikket af Felttropper:
1) Linieafdelinger: 6 østsibiriske Skyttebrigader à 4 Rgmtr. à 2. Batlr., 2 Fodfolksbrigader à 2 Rgmtr. à 4 Batlr., midlertid forlagte hertil fra det europæiske Rusland, 1. Dragon- og c. 5 1/2 Kasakrgmt. (af I. Opbud), 2 Artilleribrigader, 4 Artilleridivisioner (2 midlertidig fra europæik Rusland), 2 ridende Kasakbatterier, talrige Sapør- og Jerbanetropper, ialt 64 Batailloner, 35 Eskadroner (Sotnjer), 25 Batterier, der - maaske paa enkelte Undtagelser nær - er paa fuld Krigsstyrke. Kobattantstyrken kan regnes til c. 70,000 Mand (Deraf 5200 Ryttere og 3600 beredne Skytter, 
: 24 Skyttergmtrs. beredne Jagtkommandører à c- 150 Mand) med 196 Kanoner. Grupperingen er i Hovedsagen vistnok følgende: c. 4 Brigader Fodfolk m.m. i Egnen om Vladivostók, henved 3 Brigader paa Kvantun (Liaotong) Halvøen, omkring Port Arthur, Resten i Mantsjuriet.
2) Reservetropper fra Østasien (udviklede paa Krigsfod): 1 Fodfolkdsdivision à 4 regimenter à 4 Batailloner, c. 2 transbajkalske Fodkasakbatlr., c. 6 1/2 Kasakrytterrgmt. af II. og III. opbud, 2 ridende Kasakbatterier af II. Opbud, ialt c. 18 Batailloner, 40 Eskadroner (Sotnjer), 2 Batterier, c. 23,000 Kombattanter (Deraf c. 6000 Ryttere) med 12 Kanoner. Mobiliseringen varede 1900 for Kasakafdelingernes Ved. c. 14 Dage, for de øvrige Afdelingers c. 3 Uger. Man kan derfor vistnok regne paa, at de kunne være indtrufne i Opmarcherummet 3 - 4 Uger efter Mobiliseringens Begyndelse, hvorved den til operattionens, hvorved den til Operationerne disponible Styrke stiger til c. 82 Batlr., 75 Eskr., 27 Batlr., ialt c. 93,000 Kombattanter (deraf c. 11,200 Ryttere og 3600 beredne Skytter) med 218 Kanoner.
Desuden kan der i alle Tilfælde gøres Regning paa:
3) Reservetropper fra Militærdistriktet Sibirien (Vest for Bajkalsøen): 2 Fodfolksdivisioner à 4 Rgmtr. à 4 Batir., 6 Kasakrytterrgmtr. af II. og III. Opbud, 4 Ar tilleridivisioner, ialt 32 Batlr., 36 Eskr. (Sotnjer), 8 Battr., c. 37,000 Kombattanter (deraf 5400 Ryttere) med 64 Kanoner.
4) Nyoprettede Afdelinger, der er paa Vej til Østasien fra Europa: 2 østsibiriske Skyttebrigader (7. og 8.), mulig med hver 1 Artilleridivision, ialt 16 Batlr., c. 15,000 Kombattanter.
Iberegnet de to sidstnævnte Grupper vil man — formentlig efter c. 5 Ugers Forløb, maaske til Dels tidligere — raade over ialt c. 130 Batir., 111 Eskr., 35 (mulig 41) Battr., c. 145,000 Kombattanter (deraf 16,600 Ryttere og 3600 beredne Skytter) med 282 (mulig 220) Kanoner, Forplejningsstyrke vistnok c. 180.000 Mand.
Endnu kan maake en Del af » Grænsevagtens transamúrske Afdeling «, der er inddelt i 4 Brigader og tæller c. 30,000 Mand med 22 Kanoner, fordelt i Fodfolkskompagnier, Ryttersotnjer og Bjergbatterier, kommer i Betragtning, men da dens Hovedopgave er Beskyttelsen af de 2200 km. lange Banelinier igennem Mantsjuriet, og da Røverbandernes Virksomhed sandsynligvis vil forøges under en Krig, og Kinas Holdning i alle Tilfælde er usikker, kan man næppe gøre Regning på ret meget deraf.
Bundne af særlige Opgaver er ligeledes Fæstningstropperne, der i Hovedsagen er knyttede til de store Fæstninger, Vladivostòk og Port Arthur, og kunne anslaas til mindst 11 Batlr. Fodfolk 4 1/2 Batl. Fæstningsartilleri m.m., ialt mindst 20,000 Md.
Herved er endnu slet ikke taget Hensyn til Forstærkninger fra Europæisk Rusland (udover Nyformationerne og de allerede tilstedeværende 2 Brigader), hvorfra der, naar ingen Fare truer i Europa - og det synes man at have sikre sig imod, kan drages saa at sige ubegrænsede Troppemasser til. Et enkelt Armékorps’ Fodfolk og Artilleri vil bringe Operationshæren i Østasien op til benved 180,000 Kombattanter, en Styrke, der allerede er den japanske Operationshær overlegen, og som kan være samlet i Østasien efter c. 6 Ugers Forløb.
Det russiske Fodfolk i Østasien er — vistnok ogsaa for Reserveformationernes Vedk. — bevæbnet med 7,6 mm. Magasingevær, Model 91, Artilleriet, i det mindste til Dels, med 7,5 cm. hurtigskydende Kanoner, idet de østasiatiske Afdelinger først af alle skulde have det ny Skyts.
Den russiske Hærs indre Egenskaber er bekendte nok, og man kan rolig gaa ud fra, at Afdelingerne i Østasien høre til dens bedste. Reserveformationerne have været mobiliserede i 1900 og da vist sig besjælede af en god Aand og meget præstationsdygtige. De svage Fredsrammer kompletteres ved Befalingsmænd fra Afdelingerne i Europa, Mandskabet har haft 4—5 Aars Fredsuddannelse.
Et Forhold, der springer i Øjnene ved en sammenligning mellem den russiske og den japanske Hær, er den førstes store Overlegenhed i Rytteri (20,000 Ryttere og beredne Skytter mod 9500) og dens ligesaa betydelige Underlegenhed i Feltartilleri (c. 280, mulig 330, Kanoner mod c. 680). Den er altsaa langt mere bevægelig, men underlegen i Kampkraft. Hvis det sidste Forhold ikke blvier forbedret ved Afsendelse af et betydeligt Artilleri fra europæisk Rusland, tuder det vist nærmst paa, at Russerne ikke vente, at det japanske Artilleris Overlegenhed skal gøre sig stærkt gældende, fordi Terrænforholdene, Vejenes Tilstand o.s.v. gør det vanskeligt at medføre store Artillerimasser eller at bringe dem til Anvendelse.
Af det anførte fremgaar formentlig, at et japansk Angreb paa russisk Territorium kun har ringe Udsigter til at føre til noget. Transporterne, der maa indtræffe efterhaanden, ville straks faa med jævnbyrdige, snart efter med overlegne Kræfter at gøre, erhvert Forsøg paa at trænge ind i Landet vil møde en stadig voksende, tilsidst overvældende Modstand, og de mest udsatte Punkter (Vladivostòk, Port Arthur) er i Stand til at udholde en lang Belejring.
Bedre Udsigter synes Japan at have ved at overføre sin Hovedhær til Korea, besætte dette land og afvente Russernes Angreb der, hvorved Krigen kan trække i Langdrag. Der kan dog næppe være Tvivl om, at Rusland -saa længe ingen Krig med Europas Fastlandsmagter truer - ogsaa der kan møde med saa store Troppemasser, at det kan overvælde Japan.
Det synes derfor, som om de ledende Statsmænd i Japan have god grund til ikke at fremkakde en Krig, der ikke byder større Udsigter til at faa en heldig Udgang, og som let kan gføre til Tabet af Japans politiske Betydning - der ikke mindst skyldes det, at der siden 1895 har været en virksom Hæmsko for Ruslands Politik - og masske til Standsning af dets kulturelle Udviklijng. Men i Japan kan Folkestemningen fremkalde Krigen, og det er en Faktor hvormed man maa regne.
