Kaptajn Halvor Jessen er Rekylgeværernes specielle Forkæmper, og del er altid en Glæde at læse hans Indlæg i Rekylgeværsporgsmaalet.
I et lille Hefte: Eksempler paa Rekylgeværernes taktiske Anvendelse, der er Særtryk af Militært Tidsskrift 1D17 Nr. 1 og Nr. 5, har Kaptajnen hl. a. anført nogle „almindelige Bestemmelser om Rekylgeværernes taktiske Anvendelse“, der navnlig berører Kommandoforholdene.
Formentlig i Stræben efter af fremhæve Rekylgeværernes Betydning har Kaptajnen i disse „Bestemmelser" givet Rekylgeværkompagniernes Befalingsmænd en saadan Stilling overfor Fodfolkets Befalingsmænd under Kamp, at jeg maa tage Afstand derfra.
1. Kompagnichefens Stilling.
Regimentschefen fastsætter ved sine Befalinger, hvorledes Rekylgeværkompagniel skal anvendes i Kampen.
Der bliver derfor ingen Lejlighed for Kompagnichefen til, som Kaptajnen skriver, al „søge efter Opgaver for Rekylgeværerne", „saalænge som muligt at holde et Antal Rekylgeværsektioner til sin direkte Raadighed", „foranledige at Kompagniets .'1 Delinger paa virksomste Maade kommer til at samarbejde til Fremme af Regimentschefens Hensigter". Alt dette har Regimentschefen selv ordnet gennem sine Refalinger. Kompagnichefen er simpelthen en Underafdelingschef, hvis Førerrolle er meget indskrænket, da Kompagniet som Regel ikke hor optræde samlet under Fægtning. Er Kompagniet udstykket i Delinger, anvendes Kompagnichefen efter Regimentschefens nærmere Restcmmelse.
Kaptajnen skriver endvidere: „Kompagniets Delinger vil ofte blive udstykket til Bataillonerne med Ordre til al følge de paagældende Batailloner under Angreb eller deltage i Forsvaret af Bataillonernes Forsvarsafsnit. men Delingerne staar vedblivende under Kompagnichefens Kommando og kan af denne helt eller delvis trækkes ud af en Balaillons Afsnit til Anvendelse andre Steder."
En Bataillon, der sammen med f. Fks. en Rekylgeværafdeling angriber eller forsvarer el Terrainafsnil, kan efter delte være udsal for. at Kompagnichefen uden videre lager Rekylgeværerne bort.
En saadan Ordning vil give umulige Kampforhold.
En Bataillon anlægger sit Angreb eller sit Forsvar i Overensstemmelse med de Kampmidler, der findes inden for dens Omraade. og der kan formentlig ikke være Tvivl om, at det er Balaillonen, som den der har Ansvaret for Forsvaret, der træffer Bestemmelse om Rekylgeværernes Anvendelse, naar Bataillon og Rekylgeværer skal arbejde sammen i et Afsnit.
Beordres Rekylgeværerne nu — maaske paa et kritisk Tidspunkt — uden videre bort af Kompagnichefen, saa vil den vedkommende Fodfolksfører, hvor Rekylgeværerne er inddubleret, og som bedre kender de stedlige Kampforhold, maaske give modsat Ordre. Der kommer Uro, og trækkes Geværerne endelig bort, saa maa Bataillonen lægge sit Forsvar om. Hertil kommer, al det altid virker nedslaaende, naar Rekylgeværerne forsvinder.
Regimentet kan naturligvis trække bort af det, der er i Bataillonernes Kampafsnit, men Rekylgeværkompagnichefen kan ikke indskyde sig som et Led mellem Bataillon og Regiment.
Hvis man kan være udsat derfor, vil jeg foretrække, at de tre Rekylgeværdelinger principmæssigt ved Fægtningens Begyndelse fordeles til Bataillonerne.
2. Befalingsret over Rekylgeværerne.
Kaptajnen skriver: „Fodfolkets Befalingsmænd har ingen Befalingsret over Rekylgeværerne, med mindre disse udtrykkeligt af Regimentet er beordret afgivne til Disposition for de paagældende Fodfolkschefer“.
Herefter vilde en Bataillon, hvis Angreb var gaaet i Slaa, og i hvilken der i den Anledning blev inddubleret en Rekylgeværdeling for at hjælpe den fremad, ikke have nogen Kommando over den og ikke vide, naar den igen blev trukket bort. Det gaar ikke an.
Der er dog ingen Tvivl om, at en Bataillon, i hvilken der inddubleres et Kompagni af en fremmed Bataillon, har Kommandoen over dette, og paa samme Maade maa det gaa med Rekylgeværerne.
Kaptajnen skriver: „løvrigt skal de paagældende Fodfolksstyrkers Førere og Rekylgeværernes Førere snarest og i videst muligt Udstrækning tilvejebringe Samarbejde og gensidig Understøttelse mellem Fodfolket og Rekylgeværerne.“
Men hvortil disse vage Bestemmelser. Enhed under Kamp opnaas kun ved kort og godt at bestemme:
Rekylgeværerne er underlagt den Bataillon, Kompagni og Deling, i hvis Kamplinie de sættes ind.
Rekylgeværet er et „stort Gevær“, der under Kamp kan opnaa intimt Samarbejde med ja ligefrem smelte sammen med Fodfolket. Dets Betydning staar og falder imidlertid med AmmuniLionslorsyningen, som Fodfolkets Skytter ol'le maa hjælpe til med. Heri ligger en yderligere Grund til, at det maa underlægges det Fodfolk, det kæmper sammen med.
Naturligvis maa de Chefer, der saaledes kan faa Rekylgeværer under deres Kommando, forstaa at anvende disse Vaaben sammen med, hvad de forøvrigt maafte faa under deres Kommando, men Rekylgeværernes
Anvendelse er heller ingen særlig Videnskab forbeholdt faa udvalgte, men enhver Officer og fast Underofficer af Fodfolket skal vide Besked dermed.
De af Kaptajnen anførte Eksempler paa Rekylgeværernes Anvendelse vil sikkert blive gransket saavel af Rekylgeværernes som af Fodfolkets øvrige Befalingsmænd, og jeg skal derfor fremsætte enkelte Bemærkninger til nogle af dem.
Betydningen af at løse den Slags Opgaver ligger væsentligst i Indøvelsen af det formelle, da Føring kun kan læres i Terrainet, men derfor maa det formelle ogsaa være uangribeligt. En stor Hjælp vilde det være, om der ved Skitserne fandtes en Maalestok.
ad. I. Et Fodfolkskompagni med en Rekylgeværdeling skal forlænge en Fortrops højre Fløj.
Jeg forudsætter, at en af mine Kaptajner er Ba- taillonskommandør, medens jeg selv er Øvelsesleder. Jeg vilde da holde følgende Kritik:
Til Balaillonskommandøren:
Rekylgeværernes Anvendelse ved en Fordækning er en udmærket Opgave, men den Opgave, De bar givet Kompagniet og Rekylgeværdelingen, er en Eksercerpladsopgave.
En Fordækning vil enten vinde et Terrainafsnit fra Fjenden eller fastholde et vundet Afsnit, men i begge Tilfælde maa der handles hurtigt for saavidt muligt at overraske Fjenden, og hele Rekylgeværdelingen bør sættes ind, medens Fjenden er under Udvikling. Der spildes Tid ved at lade 2. Kompagnis Fører give Ordre til Rekylgeværdelingen, med hvilken han ellers intet har at gøre, og indhente Forslag fra Rekylgeværdelingens Fører, kan der slet ikke være Tale om.
Bataillonschefens Befaling — gives gennem Adjukanten, da Bataillonschefen er ved Fortroppen — bør være:
Fjenden forskyder sig mod Fortroppens højre Fløj.
Fordækningen vil hævde Terrainet Fortroppens Stilling — Bakke B.
En halv Rekylgeværdeling besætter Bakke B.
En halv Rekylgeværdeling paa højre Fløj af Fortroppen.
2. Kompagni besætLer Terrainet mellem Rekylgeværerne.
Hurtigst muligt i Stilling.
3. og 4. Kompagni Reserve..........
Patronvognene..........
Bataillonschefen er ved Fortroppen.
Til Kompagnichefen:
Paa den Maade, De bærer Dem ad, vil De komme for sent til at løse Deres Opigave. Det kan være en smuk Eksercermanøvre, De udfører, men De har ikke forstaaet, at det drejer sig om hurtigst muligt at komme Fortroppen til Hjælp og faa fat i det befalede Terrain.
De kender ikke Situationen nøje og bør derfor frem og se, inden De udvikler Kompagniet.
Kompagnichefen bør befale:
Kompagni March, Hurtig March. Direktion: Det høje Træ.
Kompagnichefen dernæst hurtigst muligt frem for at se, derefter til Kompagniet og giver følgende Befaling :
Fjenden forskyder sig mod Fortroppens højre Fløj, han er c. 600 m Nord for Linien Fortroppen — Bakke B.
En halv Bekylgeværdeling besætter Bakke B.
En halv Rekylgeværdeling paa højre Fløj af Fortroppen.
De tre forreste Delinger besætter Terrainet mellem de to Rekylgeværgrupper, 1. Deling Retnings- deling, Direktion: det høje Træ.
4. Deling en Sektion Lil Sikring af højre Flanke tæt Øst for Bakke B. Resten i Reserve bag Midten.
Skytter ud. Løb.
Til Rekylgeværdelingsføreren:
Patronvognene følger Bataillonens Patronvogne, og Ordre om deres Plads har Bataillonschefen givet.
Heste med Ammunition maa helt hen under Bakke A. „Tomme'“ IlesLe gaar straks tilbage.
Rekylgeværdelingens Fører bør befale:
Klar til spredt Orden. 6 Tasker.
Fjenden forskyder sig mod Fortroppens højre Fløj.
Fordækningen vil fasLholde Terrainet Fortroppens Stilling — Bakke B.
2. Kompagni mellem Fortroppen og Bakke B.
1. og 2. Sektion under Næstkommanderende paa højre Fløj af Fortroppen.
3. og 4. Sektion under min Kommando besætter Bakke B.
Heste med Ammunition bag Bakke A.
„Tomme" Heste til Ammunitionsvognene ved Syd- udkanten af Byen der.
ad. III. Et Fodfolkskompagni med en Rekylgeværdeling skal besætte og fastholde et Terrainafsnit.
Da der intet er oplyst om Terrainet eller dets Lidstrækning, er Opgaven ganske skematisk, men heller ikke som saadan er den uangribelig.
Saalænge Fjenden ikke er i Sigte, „besættes" Stillingen naturligvis ikke. Naar Fjenden kommer, er Kommandoforholdene i Stillingen slette. Foruden' Rekyl- geværsektionerne har de 1 Sektionsførere faaet hver 1 Sektion Fodfolk under deres Kommando. Efter de Erfaringer jeg har gjort, saavel ved Fægtningsskydninger som ved daglige Øvelser, har Sektionsførerne imidlertid
mere end nok at gøre med deres Rekylgeværer. Hverken Rekylgeværdelingens Fører eller Næstkommanderende er anvendt, og Delingsføreren af Fodfolket er ligeledes sat ud af Spillet.
Ordningen bør være:
Forreste Linie 2 Delinger Fodfolk hver med en Vs Rekylgeværdeling under sin Kommando.
Fodfolksdelingerne kan holde f.Eks. deres halve Styrke i Reserve.
Saa er Kommandoforholdene rationelle.
