Af Premierløjtnant C. Førslev.
Artelleriobservation.
Artilleriets Skydninger kan observeres fra Observationsstader paa Jorden, fra Lnenkeballon eller fra Flyvemaskine, A f disse tre Observationsmaader er Observationen fra Flyvemaskine den, der udsætter det kostbareste Materiel for Risiko, og den, der er mindst bekvem. Det er derfor en Regel, at den kun anvendes, naar Maalet hverken kan ses fra Observationsstader paa Jorden eller fra Lænkeballon. Da Flyvemaskinen under Udfbrelsen af Observationstjenesten er stærkt udsat for at blive angrebet og eventuelt tvunget til at ophøre med sin Virksomhed, er det, selv om man kan beskytte den ved andre Flyvemaskiner, af o v e r o rd e n tlig V ig tig h e d at de Indskydninger, der kræver Flyverobservation, t'lendebringes paa saa kort Tid som overhovedet muligt. Dette kræver: 1 ) at Artilleriet har forberedt Skydningen omhyggeligt saaledes at intet af det, der har kunnet gdres paa Forhaand, behøver at udfores, medens Flyvemaskinen er i Luften; f, Eks. skal Kanonerne paa Forhaand være „samlede“ , eventuelt ved en Prøveskydning paa Hjælpemaal paa cn Afstand omtrent svarende til den. Skydningen med Flyverobservation skal foregaa paa, saaledes at Kanonernes individuelle Afvigelser er rettede. Denne Prøveskydning maa observeres fra Jorden eller fra Ballon.
2 ) at Skydningen foregaar i Form af Skudgrupper, der hver for sig afgives saa hurtigt soin muligt; Formaalet med denne Anordning er at gøre det let for Flyveren at faa Øje paa Nedslagene. Hvor store disse Skudgrupper skal være afhænger derfor af Skytsets Kaliber. Eksempelvis skal anføres, at man paa fransk Side anvendte Grupper paa 1 2 Skud for de 75 mm. Feltkanoner, medens man for de 155 mm. Kanoner anvendte Grupper paa 8 Skud. Observatoren har ingen Kammandomyndighed over Batteriet. Han meddeler blot sine Observationer, og det er da Artilleriets Sag at udnytte dem paa bedste Maade. Skydning med Flyverobservation kan indledes paa to Maader. Oftest — navnlig under Stillingskrig — gælder Skydningen et forud kendt Maal og har kunnet forberedes af Ob servatøren og Batteriet, men til andre Tider - navnlig under Bevægelseskrig — , hvor der optræder mange flygtige Maal, kan det betale sig at have en Flyvemaskine paa Vingerne for at opdage eventuelle Maal og indskyde et til Raadighed stillet Batteri paa dem.
Antager vi. at Maalet er kendt paa Forhaand, saa vil Forløbet af en Skydning med Flyverobservation i store Træk være følgende:
Forud for Skydningen maa Flyveren være gjort bekendt med:
1) Maalet (Indskydningspunktet),
2) Batteriet, der skal skyde, (Betejnelse og Plads),
3) Skydningens Art,
4) Tidspunktet for dens Begyndelse.
Observatøren maa desuden kende Kendingssignal og Bølgelængde for den Radiostation, han skal sende Observationerne til, og som i Reglen findes ved Artilleritafdelingen. Endvidere maa han kende Pladsen for og Udseendet af Afdelingens Kendingsflager, der i Reglen udlægges ved Radiostationen og i Forbindelse med hvilke de Signalflager udlægges, der benyttea til Afsendelse af Meddelelser til Flyvemaskinen.
Flyvemaskinen starter saa betids, at den kan være over Linierne i rigtig Hojde til den aftalte Tid. Observatøren begynder saa snart som muligt at sende Artilleriafdelingens Kendingssignal for at Radiostationen kan blive indstillet. Saa snart Radiostationen er færdig med Indstillingen og er klar til at modtage, udlægges Signalet „Forstaaet". Paa dette Tidspunkt maa Batteriet være klar til Skud og Telefonforbindelsen fra Radiostationen til Batteriet i Orden. Observatøren melder pr. Radio, at han er klar til at observere mod det aftalte Maal, hvorefter Signalflagerne, der betyder „Batteri klar", udlægges. Naar Flyvemaskinen er i en gunstig Stilling for Observation, sender Observatoren Signalet „Skud“ , hvorefter Batteriet saa h u r tig t som m u lig t afgiver en Skudgruppe med det for vedkommende Kaliber reglementerede Antal Skud; naar Skudgruppen er afgivet udlægges Signalet „Batteriet har skudt". Observatoren bestemmer Middeltræffepunktets Beliggenhed i Forhold til Maalet og sender Angivelsen heraf. Til Hjælp ved Observationen er det gavnligt for ham at have Kortskitser i stor Maalestok, Fotografier m. m. af Maalets Omgivelser. Middeltræffepunktets Beliggenhed kan angives paa forskellig Maade, f. F.ks. i Forhold til Linien Maal-Batteri og den herpaa vinkelrette Linie gennem Maalet eller til Nord-Syd og Øst-Vest Linierne gennem Maalet.
Naar Batteriet har modtaget Observationen, har udfort de nødvendige Ændringer af Sigtemidlernes Stilling og paany er klar til Skud, inddrages Signalet „Batteriet har skudt", og Signalet „Batteriet klar“ udlægges paany, hvorefter Observatøren sender Signalet „Skud“ o. s. IV. Naar Batterichefen skønner, at Indskydningen er tilstrækkelig langt fremskreden, gaar han over til Virkningsskydning. Observatøren kan følge denne og melde eventuelle Fejl; men det er ikke niere ham, der bestemmer Tidspunktet for Skudafgivelserne.
Som før omtalt er det ofte Tilfældet, at Maalet ikke kendes paa Forhaand, men at Flyvemaskinen er sendt op med det Formaal at opdage og melde om lønnende flygtige Maal og observere Skydning mod disse. Det eller de Batterier, der udpeges til Samvirke med Flyvemaskinen, maa helst bestaa af langtrækkende Kanoner med stor Sideretningsfrihed og stor Skudhastighed.
Observatøren melder om de lønnende Maal, han opdager, og hvis Artilleriet tilkendegiver, at det vil beskyde Maalet, udføres Skydningen ganske som ovenfor omtalt. Hvis man raader over Kort forsynede med Koordinatnæt, angives Maalets Plads i Forhold til dette, ellers angives den i Forhold til en kendt Terraingenstand. Raader Observatoren ikke over Kort over det Terrain, i hvilket han opdager Maalet, kan han opgive Maalets omtrentlige Afstand fra Batteriet og tilføje: „Ret paa mig“ . Flyveren flyver derefter henover Batteriet i ret Linie mod Maalet, medens een af Kanonerne rettes paa ham. Som tidligere omtalt anvendes som Regel kun Radio Afsenderapparnt ombord i Flyvemaskinerne, idet man under de fleste Forhold meget vel kan klare sig med de omtalte Signalflager som Meddelelsesmiddel mellem Jorden og Flyvemaskinen. Kun ved Observation for meget langtrækkende Batterier er Anvendelsen af Modtagerapparator ombord i Flyvemaskinen paakrævet, idet det ellers vilde forsinke Skydningen overordentlig, om Flyveren for hver Skudyruope skulde flyve tilbage til Batteriet for at se, hvilke Signaler man havde lagt ud. Alle Meddelelser, der gives pr. Radiotelegraf, gives saavidt muligt i Form af Kodesignaler. Man kan ogsaa lade Ilden fra Minekastere o. 1. observere fra Flyvemaskine: dette Hver” vil ofte tilfalde Observatoren i Infanteriflyvemaskinen (se nedenfor). A f Hensyn til Bedømmelsen af Skydningens Virkning vil det ofte være hensigtsmæssigt, at Observatøren fotograferer Maalet fo'r og efter Skydningen.
Infanteriflyvning.
Det har under intensiv Kamp vist sig uhyre vanskeligt for de bagvedva:rende højere Kamtnandomyndigheder at holde Forbindelse med Tropperne i forreste Linie. Under den voldsomme Artilleribeskydning svigter de fleste Forbindelsesmidler, og — hvor mærkeligt det end kan lyde — ofte er det vanskeligt for de i forreste Linie kæmpende Fodfolksdele af vide bestemt, h v o r de er: det er jo nemlig vanskeligt lindet intensiv Kamp at skaffe sig Overblik over et større Stykke Terrain. og selve Terrainet er ofte stærkt deformeret som Følge af Artilleribeskydningen og de foretagne Feltarbejder. Naar den højere Føring ikke har Forbindelse med forreste Linies Tropper, er den afskaaret fra at gribe ind i Kampen paa virksom Maade. idet den bl. a. mangler det nødvendige Grundlag for at disponere hensigtsmæssigt over Reserverne. Men Mangelen paa Forbindelse med forreste Linie medfører andre alvorlige Ulemper. Artilleriet, der skal hjælpe Fodfolket frem, kan kun gøre dette paa en virkelig virksom Maade, naar det nøjagtigt ved, hvor de forreste Fodfolksdele befinder sig, saaledes at det kan knibe Ilden tæt til dem og derved tage de forreste fjendtlige Troppedele under Behandling; det er jo de fjendtlige Tropper i forreste Linie, der efter Omstændighederne danner den mest umiddelbare Hindring for vore Troppers Fremtrængen eller trænger vore Tropper haardest. og det er derfor dem, det først og fremmest g cider om for vort Artilleri at faa fat i. Men kender Artilleriet ikke til enhver Tid vore forreste Fodfolksdeles nøjagtige Plads, er det nødt til at tage en vis Margen for ikke at komme til at trælfe egne Tropper, og dette vil atter meget let medføre, at man kommer til at berøve eget Fodfolk den virksomste Støtte ved, at Fjendens forreste Dele unddrages Beskydning.
Man har ganske naturligt søgt at bruge Flyvemaskiner til at holde Forbindelse mellem Tropperne i forreste Linie paa den ene Side og Føringen og Artilleriet paa den anden Side. Opgaven er vanskelig for Flyverobservatøren. Skal han se den enkelte Infanterist, skal han meget langt ned. og saa kan det knibe med Overblikket, der bl. a. i lav Højde vanskeliggøres ved Farten. For at tillade Observation fra noget større Højder, fandt man paa at lade de i forreste Linie kæmpende Infanterister markere deres Plads ved Hjælp af Signalflager. Hver Mand skulde være i Besiddelse af en Signalflage (hertil kan bruges Hnandkla der eller 71 viser) og skulde paa et Signal fra Flyvemaskinen (som Regel bestaaende af Lyskugler) udbrede disse Signalflager paa Jorden ved Siden af sig, h v is h an menteat v a r e i fo rre s te L in ie . Observatøren skulde saa indtegne forreste Linies Forlob paa medbragt Kort eller Skitse og melde herom ved Radiotelegraf eller ved nedkastet Melding og Skitse. Det har ikke altid været let at faa Fodfolket til at efterkomme Observatørens Forlangende om Stillingsmarkering ved Hjælp af Signalflager; Grundene hertil var mange. For det første var Fodfolket bange for, at dets Stillingsmarkering skulde blive iagttaget fra fjendtlige Flyvemaskiner og rapporteret til det fjendtlige Artilleri, og denne Frygt er selvfølgelig berettiget, hvis Luften ikke er ren for fjendtlige Flyvemaskiner, hvorfor dette sidste er en Betingelse for, at Infanteriflyveren maa forlange Stillingsmarkering. Ofte var endog Infanteristerne ikke helt sikre paa, at selve Infanteriflyvemaskinen ikke var fjendtlig: Historier om fjendtlige Flyve maskiner, der optraadte med falske Nationalitetsmærker har altid spillet en stor Rolle i Menigmands Fantasi; det er derfor nødvendigt at have særlige aftalte Tegn og Mærker, der gør Fodfolket trygt i sa Henseende.
Endelig er Infanteristens Opmærksomhed fanget af saa mange andre Ting, at det ofte er hændt, at han ikke har opdaget, at Flyvemaskinen gav Tegn til Stillingsmarkering; man har derfor tænkt paa at indføre L y d s ig n a le r (Sirener o. 1.) i Stedet for Lyskugler som Opfordring til Stillingsmarkering. Opklaringen af, hvor forreste Fodfolkslinie befinder sig, er ikke Infanteriflyverens eneste Opgave; han skal i al Almindelighed følge Kampen og melde om de forskellige Foreteelser under denne; han skal eftersøge og melde om fjendtlige Støttepunkter og om fjendtlige Troppesamlinger nær forreste Linie; han skal søge at udfinde Fjendens offensive eller defensive Hensigter og Muligheder paa de forskellige Steder af Kampfronten ,og han skal direkte avertere forreste Linies Fodfolk herom ved aftalte Signaler. Man kan f. Eks. anvende et Signal, der betyder Advarsel om truende Modangreb, og ei andet, der betyder Opfordring til at gaa frem, fordi det foranliggende Terrain synes svagt besat. Disse Signaler maa gives medens Flyvemaskinen flyver over den i dem interesserede Del af Fronten.
Endvidere skal Infanteriflyveren, der som Regel arbejder for en Division, observere de Signaler, der udlægges ve'1 Kommandostationerne for Divisionens forskellige underordnede Fodfolksled (ned til Bataillon incl.), og lade Meldingerne gaa videre til Divisionsstabens Radiostation. Disse Signaler, der udlægges ved Hjælp af lignende Flager som dem, der anvendes under Artilleriobservation, danner et begrænset Kodesystem ved Hjælp af hvilket forskellige Oplysninger og Anmodninger kan udtrykkes.
Infanteriflyveren, der jo specielt er inde i og følger første Linies Kamp, og derfor er klar over hvilke Hindringer for egen Fremrykning det fprst og fremmest garider om at nedkæmpe, kan bruges til at observere Ilden fra Skyttegravsmorterer, Minekastere o. 1., hvis Standplads og Virkningsomraade ligger tæt ved de forreste Linier. Ved Siden af de her nævnte Opgaver kan Infanteriflyveren, naar der viser sig et gunstigt Maal, og ingen andre Opgaver optager ham i Øjeblikket, gribe ind i Kampen paa Jorden ved Hjælp af sine Mitrailleuser eller ved Hjælp af Haandgranater eller andre lette Bomber, men dette er ingenlunde nogen Hovedopgave for ham, og den Mængde Ammunition, han kan medføre, er kun ringe.
Infanteriflyvemaskinen er paa Grund af, at dens Opgaver maa løses fra ringe Højde (fra 1200 m Højde og ned til Jordoverfladen), stærkt udsat for at blive nedskudt af Mitrailleuser paa Jorden. Man kan paa forskellig Maade søge at formindske denne Fare. En hurtig og manøvredygtig Maskine er selvfølgelig mindre udsat for at blive nedskudt end en langsom og lidet manøvredygtig. Derfor har man paa Ententens Side under Krigen anvendt de hurtigste og mest manøvredygtige Rekognosceringsmaskiner til denne Tjeneste. Paa tysk Side gik man mod Slutningen af Krigen en anden Vej, idet man byggede specielle Infanteriflyvemaskiner, som var forsynede med et Panser, der beskyttede Motor, Benzinbeholdning og Besætning 'mod Mitrailleuseild fra Jorden. Disse Maskiner synes at give nok saa gunstige Resultater som de upansrede, skønt de selvfølgelig er tunge og lidet manøvredygtige.
