Log ind

Redning i kritiske Situationer (fortsat 3)

#

(Fortsat).

Dettingen, den 27/6 1743 (Den østerrigske Arvefølgekrig 1740—48).

Den engelske Kong George II var i Juni 1743 under Tilbagegang i Tyskland Øst for Main mod H anau med en saakaldt „pragm atisk Hær", bestaaende af 35.000 Englændere, Hannoveranere og Østerrigere. Vest for Main forfulgte den franske M arskal Hertugen af Noailles de Allierede. Det lykkedes Franskmændene at naa Seligenstadt ca. 10 km Sydøst for H anau før de Allierede. H er kastede Noailles 26.000 Mand under H ertugen af Grammont over Main. De tog Stilling ved Dettingen tværs over Fjendens Marchlinie. Foran den besatte Linie løb en Aa.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.11.28.png

For Kong Georges Vedkommende syntes kun et Angreb at kunne bringe Redning. Foreløbig lod han sin Styrke standse og opmarchere foran Stillingen. En af disse Bevægelser m aa have givet Grammont det Indtryk, at Fjenden gik tilbage, thi han brød pludselig frem over Aaen med den franske højre Fløj (nærmest M ain). Det gav de Allierede en uventet Chance. De afviste Angrebet og kastede derpaa Franskmændene i Uorden tilbage over Aaen. Dette deprimerede Noailles i den Grad, at han ikke optog et F orsvar i Hovedstillingen, men gik tilbage uden at bruge sin Reserve. Vejen til Hanau var fri. Kampen kostede Franskmændene 2800 Døde og Saarede og 1200 F anger. De Allierede mistede 2050 Døde og Saarede og 450 Fanger.

Wissembourg, den 5/7 1744 (Den østerrigske Arvefølgekrig 1740—48).

Den franske M arskal Hertugen af Coigny skulde i 1744 med 40.000 Mand (Franskm ænd og Bayrere) forsvare Alsace mod en overlegen østerrigsk Hær, der under Feltm arskal Prins K arl a f Lothringen stod Øst fo r Rhinen. Coigny havde taget en Beredskabsstilling ved Wissembourg ved den nordlige Grænse af Alsace. Lauterbourg længere østpaa i Nærheden af Rhinen var besat af en mindre, fransk Styrke. Prins K arl passerede Rhinen ved Philippsburg 25 km Nord for K arlsruhe og rykkede derpaa mod Syd langs Rhinens vestlige Bred. Den 4/7 erobrede han Lauterbourg. Derpaa sendte han Feltm arskalløjtnant Grev Nadasdy med 10.000 Mand mod Vest for a t afskære Coigny. Nadasdy tog Stilling påa den franske Tilbagetogslinie mod Syd til Strassbourg. Coigny, der ikke vilde tvinges bort fra denne By, besluttede a t slaa sig igennem, og dette lykkedes ogsaa, omend med store Tab. Angrebet kostede 1500 Døde og Saaredé foruden 300 Fanger. Ø sterrigerne mistede 650 Døde og Saarede og 450 Fanger. Den østerrigske Hovedstyrke var for langt borte til a t kunne gribe ind til1 Hjælp for Nadasdy.

Kagul, den 28/7—3/8 1770 (Den russisk-tyrkiske Krig 1768—74).

Den tyrkiske H æ rfører Khalil Pasha var med en Hær paa 70— 80.000 Mand Tyrkere + et lignende Antal Nonkom battanter i Juli 1770 gaaet frem over Donau i Egnen ved Galatz og havde indrettet en befæ stet Brohovedstilling i Bessarabien mellem Søerne Kagul og Jalpuch 20, resp. 40 km Øst for Galatz i H jørnet mellem Donau og Pruth. Der var ingen Bro over Donau i Ryggen paa Stillingen. Den russiske G eneralløjtnant Rumjanzow var med 40.000 Russere under Frem rykning nordfra Øst for Seréthfloden, da hans A rriéregarde pludselig den 8/7 ved L arga 74 km Nord for Galatz blev omringet og angrebet af Khanen over Krim Kaplan Gizai med 70—80.000(?) T atarer. Rumjanzow, der saaledes var tru et af to fjendtlige Styrker, afviste først Angrebet bagfra. Derpaa m aatte han, omkring den 1/8, standse et farlig t tyrkisk Fremstød fra Kagulstillingen mod den russiske østlige Fløj. Tilsidst stormede han med 17.000 Mand den 2/8 de tyrkiske F orskansninger i Nærheden af P ruth, hvorefter Tyrkerne i Skibe og Baade flygtede tilbage over Donau. Deres Tab udgjorde ca. 20.000 Mand og 140 Kanoner, medens Russerne kun mistede ca. 1000 Mand. Kejserinde K atarina II udnævnte Rumjanzow til Feltm arskal efter Sejren.

Princeton, den 3/1 1777 (Den nordamerikanske Uafhængighedskrig 1775 —83).

Efter at Washington med ca. 5000 Amerikanere ved N ytaarstid 1777 var gaaet over Delaware og havde overfaldet et hessisk Korps ved Trenton, rykkede den engelske Overgeneral Lord Cornwallis med 7000 Mand mod denne By for at gøre det a f med den am erikanske Styrke, inden den kunde naa tilbage over Delaware. Da W ashington hørte om den fjendtlige Anmarch, lod han sin Bivouakild brænde og rykkede derpaa N atten til den 3/1 ad en Parallelvej frem og udenom Cornwallis Styrke. Ved Princeton stødte han paa den engelske A rriéregarde, ca. 2 Regimenter med nogle Kanoner, og angreb den, medens den endnu v ar isoleret.

Det første Angreb blev afslaaet, men Washington samlede derpaa, 30 M eter fra Fjendens Kanoner, sit Mandskab til en ny Storm, som lykkedes. Kampen var afgjort, inden den engelske Hovedstyrke kom til. Med sine udm attede Tropper drog W ashington derefter nordpaa til Morristown og gik i V interkvarter.

Dürnstein, den 11/11 1805 (3. Koalitionskrig 1805).

Efter Sejren ved Ulm forfulgte Kejser Napoleon I med de franske Hovedkræfter Syd for Donau den fjendtlige Hovedstyrke, 30.000 Østerrigere og Russere under Kutusow, medens Marskal Mortier med sit Korps rykkede frem langs Donaus nordlige Bred for at hindre Fjenden i at gaa tilbage til Mähren.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.12.59.png

Ved M autern overskred Kutusow Donau og vendte sig pludselig mod den isolerede M ortier, inden Napoleon kunde sende ham Hjælp. 3200 Mand gik langs Floden mod Dürnstein, General Dochtorow skulde med 9000 Mand rykke fra Egelkee mod Weissenkirchen for at tage M ortier i Ryggen og en Styrke paa 2600 Mand holde Forbindelse mellem disse to. Da M ortier med sin langt frem skudte forreste Division, 5500 Mand under General Gazan, naaede Dürnstein, stødte han paa de to mindre Styrker og kastede dem tilbage til Stein. Da viste Dochtorows Styrke sig pludselig i Ryggen paa ham ved Dürnstein. Resolut gjorde M ortier omkring for a t bane sig Vej til sin efterfølgende Division (Dupont). Dochtorow havde svinget for tidligt ind og var kommet mellem de to franske Divisioner ved a t gaa paa Dürnstein i Stedet for paa Weissenkirchen. Nu var det hans T ur a t komme i dobbelt Ild. Om Aftenen fo renede de to franske Divisioner sig i Dürnstein. M ortier og Gazan var frelst, men de havde m istet 500 Døde og Saarede og 1100—1200 Fanger.

Utiel, 1812 (Krigen paa den pyrenæiske Halvø 1807—14).

Efter det uheldige Slag ved Salamanca i Vestspanien den 22/7 1812 blev den franske General M aupoint med 16. Fodfolksregiment, 200 R yttere og 4 Kanoner afsendt til Cuenca for at befri den derværende franske Garnison, der var indesluttet.

Da M aupoint efter at have løst sin Opgave paa Tilbagemarchen nærmede sig Utiel og vilde overskride den derværende Bæk, stødte F o rdækningen paa spanske Tropper, der havde tag et Stilling ved Aaen for a t standse Franskm ændene; samtidig blev M aupoint angrebet a f andre spanske Styrker i Ryggen og begge Flankerne. Det drejede sig om et Baghold af 500 Spaniere under Villacampa. Forgæves søgte Franskmændene a t skaffe sig a f med Fjenden ved Angreb. Spanierne veg kun et Stykke tilbage. Alene i Fronten, ved Aaen, optog de en afgørende Kamp. E fte r a t have skaffet sig L uft i Flankerne samlede Maupoint da sin Hovedstyrke og banede sig Vej over Aaen ved et Bajonetangreb. Hans Bagdækning, 1 Bataillon, v ar bundet og m aatte efterlades, men det lykkedes ogsaa den a t slaa sig igennem. Med Tabet af ca. 1/3 a f Styrken og 2 Kanoner forenede det franske Detachement sig derefter i Requena.

Kulm, den 30/8 1813 (6’ Koalitionskrig 1813—14).

Under Forfølgningen efter Slaget ved Dresden den 26—27/8 1813 lykkedes det General Vandamme med det østligste a f de forfølgende franske Korps a t komme over Erzgebirge gennem Passet ved Nollendorf, før det østligste af de tilbagegaaende fjendtlige (Kleists preussiske) var naaet til Passet ved Ebersdorf 7 km vestligere. Russiske og østerrigske Styrker m aatte den 29/9 i T errainet ved Kulm søge a t opholde Vandamme, for at Kleist ikke skulde blive afskaaret; denne havde

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.13.51.png

imidlertid fundet Ebersdorfpasset spæ rret a f fastkørte Vogne og gik derfor mod Øst for a t slippe gennem Nollendorfpasset. Han kom derved i Ryggen paa Vandamme. Nu var det dennes Tur at blive afskaaret. Den 30/8 blev han angrebet baade fra Syd og fra Nord. I denne kritiske Situation efterlod Vandamme hele sit A rtilleri sammen, med 1 Brigade Fodfolk til Dækning mod det sydlige Angreb, sendte General Corbineau med 1 let Rytterdivision (22 Eskadroner) og 1 Brigade Fodfolk mod Vorder Tellnitz paa Nollendorfvejen og søgte med sin Hovedstyrke (ca. 2 Divisioner) mod Nord over Erzgebirges Højder. Det lykkedes Corbineau at ride tvæ rs gennem Kleists Korps og midlertidigt erobre 6 B atterier. Fulgt af A rtilleriets Trainkonstabler redhan derefter i Galop gennem Nolledorfpasset, der var besat af Kleists A rriéregarde, og undslap. Ogsaa en Del af Vandammes Hovedstyrke slap over Erzgebirge, efter a t Kleists Centrum var blevet sprængt ved Vorder Tellnitz.

(Fortsættes).