Log ind

Redning i kritiske Situationer (fortsat 2)

#

Af Generalløjtnant W. W. Prior.

(fortsat 2)

Choczim (Chotin), den 8—24/9 1621.

Den polske H æ rfører Chodkiewicz havde i 1621 med fJo.OOO Polakker og Kosakker sat sig fast i en befæstet L ejr ved Choczim ved D niester 43 km Nordøst for Czernowice i Bukowina. H er blev han den 8/9 omringet a f 200.000 Tyrkere under Sultan Osman II. - I Tiden 8—24/9 foretog Tyrkerne ialt 6 Storm angreb paa Lejren, men blev hver Gang drevet tilbage. Under Kampene faldt Chodkiewicz, og Labomirski overtog Kommandoen. Da Sultanen indsaa det umulige i a t slaa Fjenden, trak han sig tilbage. Tyrkernes Tab opgives til fra 10.000 til 30.000 Mand.

Fleurus, den 29/8 1622 (Trediveaarskrigen 1618— 48).

Hertug Christian a f Braunschweig og Grev Mannsfeld var i Sommeren 1622 med 13.000 tyske P rotestanter paa Vej fra Tyskland gennem Belgien for at søge Tilflugt i Holland. De blev forfulgt a f General-Capitan Grev Cordoba med 17.000 spanske og østerrigske Katolikker. Det lykkedes Cordoba ved Fleurus 11 km Nordøst for Charleroi i Belgien at indhente og passere Protestanterne, hvorefter han spærrede dem Vejen til Holland. Det lykkedes imidlertid H ertug Christian, og Grev Mannsfeld med!

deres R ytteri, ca. 8000 Mand, a t slaa sig igennem og naa hollandsk Omraade. Fodfolket, ca. 5000 Mand, kunde ikke følge med. Det blev omringet og efter en haardnakket Kamp for Størstedelen hugget ned. Hver af P arterne mistede ca. 4000 Mand.

Stuhm, den 17/6 1629- (Trediveaarskrigen 1618—48).

Under sit Felttog i Nordtyskland i 1629 opererede den svenske Konge G ustaf II Adolf baade mod de Kejserlige (Katolikkerne) og Polakkerne, med hvem Sverige v ar i Krig. I Juni 1629 foretog Kongen med 15.000 Mand et Fremstød mod Syd, men tiltraad te a tte r Tilbagetoget, da han erfarede, at de kejserlige Tropper under Feltm arskal Grev Arnheim havde forenet sig med polske Tropper under Koniecpolski. Tilsammen udgjorde de to Styrker ca. 30.000 Mand og var altsaa Svenskerne betydelig overlegne. Ved Stuhm 14 km Syd for M arienburg i Østpreussen gik M archvejen over en Vandlinie; det lykkedes Forfølgerne at naa dette Pas, inden den svenske A rriéregarde var kommet over, men denne gik straks over til Angreb, slog sig igennem og forenede sig med Hovedstyrken Nord for Passet. De Allieredes Tab udgjorde 700 Døde og Saarede sam t 300 Fanger.

Landsbérg, den 1/7 1637 (Trediveaarskrigen 1618—48).

Efter Sejren ved W ittstock i 1636 v ar den svenske Feltm arskal Johan Baner draget mod Syd og belejrede i Begyndelsen af 1637 Leipzig. Andre svenske Styrker stod i Vesttyskland (under Leslie) og Pom-

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 12.24.59.png

mern (under Feltm arskal 'W rangel). Den førstnævnte følte sig isoleret og forenede sig med Baner, men gav derved Fjenden Lejlighed til at sammendrage overlegne K ræ fter mod denne, som efter Foreningen med Leslie kun raadede over 14.000 Mand. Med denne Styrke tog han efter at have opgivet Belejringen af Leipzig Stilling ved Torgau (ved Elben, 43 km Sydøst for W ittenberg). Baner v ar her over 200 km fra W rangels Styrke i Pommern. Den kejserlige Styrke, der nu talte ca. 45.000 Mand under Gallas, manøvrerede derefter for at afskære Baner fra W rangel. Den 20/5 tog den en af Svenskerne besat Broskanse ved W ittenberg. Nogle Dage efter slog den en Bro over Elben ved Pretzsch 20 km sydøstligere og vilde ved en Frem rykning mod Øst kunne komme ind paa den svenske Tilbagegangslinie mod Pommern. Under disse Omstændigheder besluttede Baner at søge tilbage mod Oder. Han valgte Vejen ovér Herzberg—Luckau ' til Fiirstenberg. Den 19/6 brød han op, men samme Dag begyndte Gallas en Parallelforfølgning paa en Marchlinie Vest for Baners, nemlig over B aruth—Fiirstenwalde—Kiistrin, som man naaede den 24/6. Baner havde anmodet W rangel om at rykke frem til Kiistrin, men denne gik ikke længere mod Syd end til Schwedt, 60 km nordligere. Baner forsøgte da Forening med ham over Landsberg (ved W arthe), som havde en svensk Besætning, men Gallas naaede langs Nordsiden af W arthe at spærre ham Vejen. Da Baner den 27/6 personlig havde overbevist sig om Umuligheden af at bane sig Vej fra Landsberg, lod han gennem K urfyrst Johan Georg udsprede det Rygte, at han agtede at søge mod Øst, men i Virkeligheden brød han den 1/7 op og gik mod Vest. Han passerede den 2/7 Oder ved Goritz Syd for Kiistrin og forenede sig den 4/7 (Vest for Oder) ved Eberswalde (40 km Sydvest for Schwedt) med W rangel, der var rykket frem til denne By. Gallas marcherede mod Schwedt, som han erobrede, men kom for sent til a t afskære Baner.

Staritza, 1638 (Krig mellem Polakker og Kosakker).

Under Krigene mellem Polakker og Kosakker i Lillerusland (U kraine) var-.det>i 1638 lykkedes Kronhetman Nicolai Potozki med en a f den polske H æ rfører Konjezpolski udsendt Styrke a t trænge frem til Egnen om Kijew. For at kaste Fjenden tilbage samlede den nyudnævnte Kosakhetman Oberst Stephan O strjaniza de spredte Kosakstyrker ved Perejaslaw ved D jnepr Sydøst for Kijew. E fter først at have slaaet en Del detacherede fjendtlige Afdelinger vendte han sig mod Potozkis Hovedstyrke, der stod i en befæstet Lejr ved Staritzaaaen. Det lykkedes O strjaniza at tilføje Fjenden et tilintetgørende Nederlag, men Potozki reddede sig med en Del af sit bedste R ytteri ved a t svømme over Staritza. 

Grochowzi, den 16 (26)/5 1648 (Krig mellem Polakker og Kosakker).

Kronhetman Nicolai Potozki var i F oraaret 1648 med en polsk Hærstyrke træ ngt frem i Ukraine og havde sat sig fast i en befæstet L ejr ved Korsuna ca. 120 km Sydsydøst for Kijew. Da en større Kosakstyrke under Zenobius Bogdan Chmjelnizki nærmede sig, brød Potozki op og gik tilbage mod det Vestnordvest for Korsuna liggende Boguslawa. Chmjelnizki fulgte efter og sendte Oberst Kriwonoss med 6000 Kosakker udenom Fjenden til Landsbyen Grochowzi, hvor Kriwonoss lagde sig i Baghold i en skovrig, snæver /Slugt, som Polakkerne skulde igennem. Da disse, h aard t træ ngt å f Forfølgerne, rykkede ned i Slugten, blev de pludselig beskudt af Bagholdsstyrken. Situationen blev snart fortvivlet. Det lykkedes den polske F y rst Korezki a t samle 2000 R yttere og med Tabet af 500 Mand at slaa sig igennem de fjendtlige Styrker. Resten af den polske H ærstyrke blev hugget ned eller m aatte overgive sig. Potozki blev _taget til Fange.

Sanfloden, den 25/3 1656 (Den svensk-polske Krig 1655—57).

Den svenske Konge Carl X G ustaf var i Begyndelsen af 1656 træ ngt dybt ned i Polen og naaede i M arts Jaroslaw (ved San, ca. 100 km Vestnordvest for Lemberg). Han raadede kun over 8000 Mand, og da Czarniecki med 10.000 Polakker og Sapieha med 8000 i Forbund med Polen staaende Litauere nærmede sig, brød han den 12/3 op og marcherede Vest for San nordpaa.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 12.26.19.png

Sydvest for Sans Udmunding i Wisla (Weichsel) ligger Sandomir, i hvis Slot der stod en lille svensk Styrke. Det var Kongens Hensigt a t slaa Bro og passere Wisla her, men inden han var fæ rdig med Broslagningen, blev Sandomir angrebet af en vestfra kommende polsk Styrke paa 6000 Mand. Nu v ar Carl G ustaf klemt inde i Vinklen mellem San og Wisla. Sydfra nærmede Czarniecki sig, Øst for San stod Sapieha. Den fø rstnævnte sendte Hjælp til Angrebsstyrken mod Sandomir, hvis Slot efter 3 forgæves Stormforsøg blev erobret af Polakkerne. Kort efter sprang det i Luften. Carl G ustaf besluttede da a t søge over San. Den 25/3 blev i Mørke 300 Svenskere sat over Floden for at dække en Broslagning. Litauerne troede, at hele den svenske Hær allerede var kommet over, og flygtede. Vejen til W arszawa langs Østsiden af W isla var derefter fri.

Schagarini, den 27/3 1703 (Den store nordiske Krig 1700—1721).

Under sit Felttog i Polen 1703 havde Kong Carl XII efterladt et svensk Korps under Generalm ajor S tuart i Litauen og Kurland. Da Russerne nærmede sig Slottet i Birze, ca. 80 km Sydvest for Riga, udsendte S tu art Oberst Grev Lewenhaupt med 1300 Mand for a t hindre det. Fjenden havde imidlertid allerede besat Slottet med en overlegen Styrke, hvorfor Lewenhaupt atter gik tilbage. Da han den 27/3 nærmede sig Schagarini, fandt han Vejen spæ rret a f en langt overlegen fjendtlig Styrke, General Oginski med 8700 Russere og Litauere. Den havde taget Stilling med Russerne i Centrum bag en Vognborg og Litauerne paa Fløjene. Lewenhaupt opstillede sin Styrke paa een Linie med Fodfolk og R ytteri blandet. E fter a t hans 7 Kanoner i nogen Tid havde beskudt Vognborgen, brød Litauerne frem først mod den venstre svenske Fløj og saa mod den højre, men begge Angreb blev afvist. Derpaa rykkede Svenskerne frem og stormede Vognborgen, medens Litauerne endnu var for rystede til a t hjælpe. Russerne blev kastede. Senere søgte Fjenden paany a t sætte sig til Modværge, men flygtede atter, da Svenskerne nærmede sig. Lewenhaupt havde banet sig Vej. Hans Tab udgjorde kun 169 Døde og Saarede. Fjenden havde 2400 Døde og Saarede og 600 Fanger.

Kalisch, den 29/10 1706 (Den store nordiske Krig 1700—1721).

Den svenske Generalm ajor v. Mardefeld havde i Oktober 1706 med 4600 Svenskere og 8000 Polakker og Litauere tag et Stilling ca. 220 km Vest for W arszawa med Ryggen til Aaen Prosna og Fløjene støttet til to Tilløb til denne. Han blev her den 29/10 — forøvrigt efter Indtrædelse af en Vaabenstilstand — angrebet a f Feltm arskal F y rst Menczikoff med ca. 35.000 Russere og Sachsere. Straks ved det første Angreb flygtede Mardefelds paa Fløjene staaende Polakker og Litauere, hvorefter Fjenden omringede Svenskerne. Det lykkedes Generalm ajor Crassow med det svenske Rytteri, ca. 1000 Mand, a t slaa sig igennem, medens Fodfolket for Størstedelen m aatte overgive sig. Mardefeld mistede ialt 1400 Døde og Saarede og 2600 Fanger, Fjenden ca. 1000 Mand.

Ljesna, den 9/10 1708 (Den store nordiske Krig 1700— 1721).

Da Kong Carl X II med den svenske Hovedstyrke i 1708 drog dybere og dybere ind i Rusland, blev Forsyningsvanskelighederne efterhaanden større og større. Der m aatte tilføres Ammunition, Forplejning m. m. langvejs fra. En svensk Forsyningstransport paa 7000 Vogne var i Oktober 1708 undervejs fra Riga. Den blev eskorteret af Grev Lewenhaupt med 13000 Mand. Carl X II var paa dette Tidspunkt rykket mod Syd. Den russiske Feltm arskal F y rst Menczikoff benyttede sig da a f Lewenhaupts isolerede Stilling. Han spærrede ved Propoisk Vejen over Soshfloden paa Svenskernes Marchvej med en mindre Styrke, medens han Hovedstyrke forfulgte Lewenhaupt. Ved Ljesna 55 km Sydøst for Moghilew indhentede han denne og angreb ham i Ryggen. Svenskerne afslog 3 Angreb ved Modangreb, men da Lewenhaupt indsaa Umuligheden af at bane sig Vej over Propoisk med Fjendens Hovedstyrke i Ryggen, ødelagde han om N atten alle de 7000 Vogne, sænkede sine Kanoner i en Mose og satte Infanteristerne op paa Kørehestene. Han søgte derefter mod Vest over D jniepr, omgik Propoisk og stødte den 20/10 til Carl X II i Ukraine.

Onstadssund, den 5/5 1716 (Den store nordiske Krig 1700—1721). Kong Carl den X II havde med en lille svensk Styrke paa 3000 Mand den 21/3 1716 besat K ristiania. Over for sig havde han

mod Vest: General Liitzow med den norske Hovedstyrke, ca. 6800 Mand,

mod Syd: norske Styrker paa 1500 Mand ved Moss og 2000 ved Frederikshald,

mod Sydøst: Oberst Schøller med 500 Dragoner og 700 bevæbnede Bønder

Liitzow vilde med disse Styrker omringe Carl XII. Han trak derfor de sydlige Styrker mod Nord, saaledes a t Schøller gik Øst for Giommen og Øjeren Sø til Onstadssund Nord for Øjeren, medens Styrkerne fra Moss og Frederikshald Vest for Giommen søgte nærmere Samvirke med Liitzow, der selv vilde rykke mod K ristiania. Den 2/5 naaede Schøller Onstadssund. Carl X II havde imidlertid indset det farlige i sin Stilling og var den 1/5(?) afm archeret fra K ristiania for a t unddrage sig Omklamringen. - H an tog Vejen over Onstadssund. Den 3/5 forenede de 3 norske Styrker Vest for Giommen sig ved K raakstad— Spydeberg. Inden Liitzow fik angrebet den tilbagegaaende svenske Styrke, banede Carl X II sig den 4—5/5 Vej over Giommen ved Onstadssund. Indkredsningen var mislykkedes og Heltekongen fri.

Beigrad (Beograd), den 16/8 1717.

Prins Eugen a f Savoyen belejrede i Sommeren 1717 med 50.009 Ø sterrigere en tyrkisk Garnison i Belgrad. Da-Byen mod Nord og Nord

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 12.28.15.png

vest dækkes af Donau og Save, samledes .den østerrigske Hovedstyrke Syd og Sydøst for Byen. Den tyrkiske Storvezir Chalil Pasha nærmede sig i August 'med ca. 200.000 Mand fra Syd og forskansede sig mellem Donau og Save, saaledes a t han derved lukkede Prins Eugens Hovedstyrke inde. I denne vanskelige Situation besluttede Prins Eugen ved et om N atten paabegyndt overraskende Angreb at kaste den fjendtlige Undsætningsstyrke. I Mørket kom hans højre Fløj for langt mod Vest og tabte herunder Forbindelsen med den øvrige østerrigske Styrke. Tyrkerne benyttede sig af det derved opstaaede Mellemrum til a t foretage et Modangreb i Centrum og var nær ved a t fremkalde et Gennembrud, da Prins Eugens Hovedangreb paa den østlige Fløj træ ngte igennem den tyrkiske Stilling og bragte Bladet til at vende sig. Alle de tyrkiske Forskansninger blev taget. Med et Tab af 15.000 Døde og Saarede, 5000 Fanger og 166 Kanon er flygtede Tyrkerne mod Syd. Ø sterrigerne havde m istet 5400 Døde og Saarede. K ort efter overgav Belgrad sig.

Prag, December 1742 (Den østerrigske Arvefølgekrig 1740—48).

 Den franske M arskal Bellé-Isle med ca. 18.000 Mand var i December 1742 indesluttet i P rag a f en overlegen fjendtlig Styrke, ca. 50.000 Mand Ø sterrigere under Feltm arskal F y rst Lobkowitz. Belle-Isle besluttede med sin Hovedstyrke, ca. 11.000 Mand Fodfolk, ca. 1000 R yttere og 6 Kanoner, a t bryde ud a f Fæstningen og søge at naa de nærmeste franske Tropper i Egnen om E ger i det nordvestlige H jørne a f Bøhmen. Afstanden dertil v ar i lige Linie 145 km, men ad Vejen betydelig længere. Der laa Sne overalt. I Fæstningen skulde O berstløjtnant Chevert med 1800 Kom battante r og 4000 Syge efterlades. I en taaget N at mellem den 16/12 og 17/12 rykkede Belle-Isle med den franske Hovedstyrke ud af P rag paa Moldaus Is. Der medførtes Brød, Ris, H avre og Hø for 6 Dage sam t en Del K reaturer. Man kunde ikke spilde Tiden med Fouragering undervejs. E t indtrædende Isslag besværliggjorde Marchen. Ca. 13 km Sydvest for Prag, ved Tuchlowitz, overfaldt man et fjendtlig t Kyrasserregim ent i dets Kantonnement og tog 17 Fanger. Nu var Foretagendet røbet, og en Forfølgning blev straks iværksat. Om Aftenen m aatte A rriéregarden afvise det første Angreb og kunde kun med Besvær frigøre sig. F ra Tuchlowitz søgte man mod Nordvest over Strasitz, Lischau mod Jechnitz. Marchen foregik mest om N atten. Om Dagen holdt man Hvil. Fjenden var stadig i Hælene. Lobkowitz afsendte 4 K yrasserregim enter, 2 Fodfolksregim enter og en Del Grenaderbatailloner til Forfølgning. Indeslutningen af P rag blev ikke opgivet. Den 20/12 naaede den franske Hovedstyrke Lubenz 77 km Vest for Prag. A rriéregarden var efterladt ved Jechnitz 11 km østligere. Den 21/12 besatte R ytteriet, der var forrest, Petschau 35 km Øst fo r Eger, A rtilleriet, der var bagest, naaede Theusing, 12 km længere mod Øst. For at naa Eger skulde man nu gennem det sneklædte og uvejsomme H øjdeparti Kaiser-W ald. U nder store A nstrengelser lykkedes det at passere den snevre og stejle Pasvej. Kanonerne m aatte fires ned med Tove. R ytteriet blev ved Petschau og dækkede Gennemmarchen. Den 27/12 kunde den samlede Styrke gaa i Kantonnement i Egnen om Eger. Den havde i 10 Døgn tilbagelagt henved 200 km paa sneklædte Veje, for Størstedelen om N atten, uafbrudt forfulgt a f Fjenden.

(Fortsættes)