Log ind

Pyramiden har flere sider

#

Oberstløjtnant Ove Høegh-Guldberg Hoff, faggruppeleder Operationer og Logistik ved Forsvarsakademiet, kommenterer i den efterfølgende artikel oberstløjtnant Mogens Christensens indlæg i Militært tidsskrift nr. 11989 »Byg pyramiden om . . .«.

»Tactics make the steps from which operationel leaps are assembled; strategy points out the path« (Frunze Akademiet, 1927).

Oberstløjtnant Mogens Christensen kommer i sin artikel i nr. 1/1989 i Militært tidsskrift ind på begreberne strategi, operationer og taktik. Mogens Christensen focuserer hermed på tre begreber, som netop i disse år påkalder sig megen opmærksomhed hos vore alliancepartnere i NATO. Artiklen giver mig anledning til at behandle følgende spørgsmål:

- Er det rigtigt, at vi i forsvaret mangler et begrebsapparat?

- Er det rigtigt, at vi ikke har behov for det operative niveau?

- Hvorledes bør vort »terminologiske« hieraki se ud i dag?

Begrebsapparat

Det er ganske pudsigt, at man i samme nummer af Militært tidsskrift skal se en berømmelse af vor tidligere redaktør for hans indsats med formulering af et begrebsapparat og samtidig (i Mogens Christensens artikel) se en påpegning af, at vi mangler et begrebsapparat. Hvordan kan det nu hænge sammen? Formelt set har Mogens Christensen ret. Vi kan ikke inden for forsvarets publikationsserie finde en fælles - i hele forsvaret gældende - publikation indeholdende en strategisk, operativ og taktisk begrebsramme. Årsagerne hertil kan være mange. Arbejdspres, manglende enighed, behov m.m. Ofte ser vi, at definitioner knyttes til de specifikke behov, som udgivelsen af et særligt direktiv eller reglement rejser. Hvordan klarer vi os så?

Det gør vi ved en ensartet uddannelse af officerskorpset. Gennem undervisningen i krigshistorie på officersskolerne og på Forsvarsakademiet og gennem undervisningen i strategi og operationer på de videregående uddannelser på Forsvarsakademiet har forsvaret gennem årtier formidlet viden om definitioner og sammenhænge inden for områderne sikkerhedspolitik, strategi, operationer og taktik. Netop oberstløjtnant K. V. Nielsen og før ham oberstløjtnant Helge Kroon og oberst Mogens Rosenløv har været med til at sikre, at forsvarets stabsofficerer har fået en viden om og måske indsigt i disse forhold. Derfor er det vel også naturligt, at netop skolerne har været initiativtagere til formulering af det nødvendige begrebsapparat. For hæren kan nævnes Taktisk Ordbog - udarbejdet ved Hærens Officersskole. Ved Forsvarsakademiet har man tidligere arbejdet med en »Strategisk Terminologi« (FAK, NOV 1988). Igennem 70’eme og 80’eme har begrebsapparatet ved Forsvarsakademiet som nævnt været præget af oberstløjtnant K. V. Nielsens forelæsninger om strategi og krigens principper. Begrebsapparatet har ikke været begrænset til lærer-/elevkredsen på Forsvarsakademiet, men har f.eks. været publiceret både i dette tidsskrift, (side 64/ 1973) og i FOV publikation fra 1985: »Totalforsvar, sikkerhed og samfundsøkononli«. Når det så er sagt, skal jeg medgive, at det da kunne vøre ønskeligt, hvis der fandtes et officielt begrebsapparat. Der er imidlertid mange hensyn at tage. Vi arbejder ikke i et afgrænset rum, hvor vi kan fastsætte vor egen nationale begrebsramme. Vi skal tage hensyn til samarbejdet med vore NATO-partnere, så vi - sprogforskelle til trods - har en fælles forståelse for, hvilken betydning vi tillægger de forskellige begreber. Derfor er NATO Glossary vigtigt, selv om det måske ikke er så præcist og fyldestgørende som ønskeligt. Ved Forsvarsakademiet har vi netop drøftet behovet for en ajourført strategisk/operativ terminologi. Mogens Christensens artikel bekræfter, at dette savnes, så det kunne måske være hensigtsmæssigt at »genopdage« oberstløjtnant Kroons »Strategiske terminologi«.

Det operative niveau

Mogens Christensen anbefaler, at man udelader »operation« som begreb, og at man undlader den niveauinddeling, som bla. udmøntes i »det operative niveau«, som føringsniveauet mellem det strategiske og det taktiske niveau.

Som begrundelse anfører Mogens Christensen, at den centraliserede anvendelse af masseødelæggelsesvåben gør en niveauopdeling overflødig. Se, det er jo et synspunkt, men et synspunkt, som ikke finder megen klangbund i de sidste års militærteoretiske debat. I både tysk, engelsk og amerikansk debat afspejles behov for at udvikle et selvstændigt føringsniveau mellem det strategiske og det taktiske. Et niveau, hvor de strategiske målsætninger kan omsættes til håndterbare operative mål. En bog som E.N. Luttwak’s »Strategy« (Cambridge, Mass. 1987) giver en klar og præcis opdeling af føringsniveauerne i (fra neden) det teknologiske niveau, det taktiske niveau, det operative niveau og det strategiske niveau. Oven på kransekagen placeres så »Grand Strategy«. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på definitionerne knyttet til disse niveauer, men blot nævne, at denne inddeling er generelt afspejlet i udviklingen både inden for NATO og nationalt hos de enkelte alliancelande. (Læs f.eks. artiklen »Operational art in the Joint and Combined Arenas«. PARAMETER VOL.XVII, No. 2, JUN 1988). Det amerikanske FM 100-5 fra MAJ 1986 giver i kapitel 2: »Fundamentals of Airland Battle Doctrine« en klar og kortfattet beskrivelse af det amerikanske forsvars holdning til dette spørgsmål. Også Forbundsrepublikken har erkendt behovet, og har i 1987 udgivet et direktiv for den operative føring (ie. føring på det operative niveau). Nationalt kommer vi til at bevæge os i samme retning. Kravene til føring på det taktiske niveau (Division, »Surface Action Group«, Fl5rvestation og lavere) adskiller sig klart fra kravene til højere niveauer. Tid/rum dimensionen har forskellig betydning på de forskellige niveauer og ikke mindst værnenes samvirke (Joint Operations) varierer med niveauer. Det er derfor misvisende at knytte samme niveaubetegnelse til hele spektret af styrkeformationer under det strategiske niveau.

Det »terminologiske hieraki«

På baggrund af udviklingen med hensyn til det operative niveau, ser vi i dag ved Forsvarsakademiet terminologien indordnet i følgende hieraki: (sefig. 1)

De strategiske niveauer

De strategiske niveauer dækker de nationale regeringer, men omfatter tillige de nationale forsvarsledelser. I NATO-sammenhæng taler vi her om NATO Råd, Militærkomiteen og formentlig også de såkaldte MAJOR NATO COMMANDERS (SACEUR, SACLANT etc.). Siger man niveau, må man også sige doktrin (Doktrin i mangel af en national definition her defineret jf. NATO Glossary som »Fundamental principle by which the military forces quide their actions in support of objectives«). NATO’s strategiske doktrin er som bekendt tostrenget. Den har en politisk (afspænding og afskrækkelse) og en militær (fleksibelt svar og direkte forsvar) dimension.

Det operative niveau

Det operative niveau dækker de større militære formationer. Der hersker lidt usikkerhed om den nedre grænse, men nationalt ser jeg KORPSniveauet som laveste niveau (herunder de operative kommandoer). At Flyvertaktisk Kommando hedder det den gør, kan ikke betragtes som et argument for, at den ikke hører til det operative niveau. Den grundlæggende doktrin på dette niveau er fremskudt forsvar. Det operative niveau er netop først ved at finde sin plads, og formuleringen af doktriner for dette niveau er endnu kun i sin vorden. Doktrinformulering har derfor pritnært været udtrykt gennem direktiver inden for rammerne af krigsplanlægningen.

Det taktiske niveau

Det følger af ovennævnte, at det taktiske niveau er division, eskadre (Task Groups) og lavere. Doktrinerne for dette niveau findes i form af de enkelte værns taktiske reglementer (nationale som NATO-doktriner).

Jeg har i det foregående været inde på doktrinen (doktrinpyramiden). Som antydet i overskriften har pyramiden imidlertid flere sider. En forståelse af det terminologiske hieraki kræver, at man forstår sammenhængen mellem begreberne doktrin og koncept og mellem doktrin og metode. Denne sammenhæng er anskueliggjort i fig. 2.

Doktrin og koncept

Heller ikke koncept har vi en autoriseret national definition for. Også her må vi søge hjælp i NATO Glossary (defineret som »... statement of an idea, expressing how something might be done or accomplished . . .«, ikke at forveksle med »Concept of operations«).

Der er altså noget fremtidigt i konceptbegrebet i forhold til doktrinen. Netop på denne måde anvendes ordet koncept i den nationale studievirksomhed, hvor koncepter og delkoncepter udtrykker tanker om, hvorledes doktrin og organisation bør udvikle sig. I fig. 2 er dette belyst ved den højre »pyramide«, hvor man ser, at vi kan tale om strategiske-, operative- og taktiske koncepter. Et eksempel på det operative niveau kan være den amerikanske Airlandbattle koncept eller forarbejdet i NATO til Follow on Forces Attack (FOFA).

Doktrin og metode

Oberstløjtnant K. V. Nielsen definerer i en artikel om krigens principper fra 1969 metode som: . .. en bestemt - på principper og doktrin grundet - fremgangsmåde ved udførelsen af en bestemt handling. Hvor der mellem doktrin og koncept er en tidsafhængighed, ser vi her en forskel i detalj eringsgrad. Dette er i fig. 2 belyst ved »pyramiden« til venstre. Metoderne er forskellige for de forskellige niveauer. Også for metoden eksisterer derfor et hieraki. Hvad hører så konkret hjemme her? Det gør en lang række af de procedurer, der er nødvendige for at sikre den praktiske udførelse af doktriner. Mange metoder og procedurer udtrykkes gennem de såkaldte NATO STANAGS (Standardzation Agreement)/ATP’er, men måske hører også aktuelle planer (krigsplaner) for applikation af taktik, operation og strategi hjemme i denne pyramide.

Doktrin, koncept og metode har i øvrigt tidligere været detaljeret behandlet i Militært tidsskrift i et antal artikler af daværende kaptajn O.H.Eggers i 1975-1977 (læs isærs. 433/1975 og 173/1977). På det tidspunkt havde det operative niveau ikke fået indpas i NATO, man vil derfor se en underopdeling af det strategiske niveau (Operativ strategisk doktrin) i O. H. Eggers begrebsramme. Hvordan hører krigsførelsens principper hjemme i denne sammenhæng. Man kan vælge som 0. H. Eggers at beskrive en princippyramide. D.v.s. føje endnu en side til pyramiden eller - det vil jeg foretrække - betragte krigsførelsens principper som fundamentet for doktrin/koncept-/metodepyramiden.

BILLEDE HER

Afslutning

Det er nødvendigt, at officerskorpset har en fælles opfattelse af begrebernes betydning. Derfor har Mogens Christensen ret i, at der er behov for at sikre en fælles begrebsramme. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at genoplive og måske formalisere den tidligere anvendte »strategiske begrebsramme« (i dag strategisk/operativ begrebsramme). Det er også nødvendigt, at begreber er enkle og let forståelige. Men det er ikke hensigtsmæssigt at foretage sådanne forenklinger, at nødvendige nuancer går tabt. Derfor ér jeg ganske uenig i de definitioner, som Mogens Christensen foreslår for strategi og taktik.

O.H.-G.Hoff.