Log ind

Psykiateren, hvis Indsats muliggjorde Sejren

#

Med disse Ord introduceredes Englands og maaske Verdens førende Psykiater, Professor, Dr. med. J. Rawlings Rees, i den københavnske Presse, efter at han under et kort Besøg i København havde holdt sit første Foredrag i Landsforeningen for Mentalhygiejne. Siden holdt Doktoren endnu et Foredrag — i Dansk psykiatrisk Selskab — og det væsentligste af Indholdet i de nævnte 2 Foredrag skal, da det maa skønnes at være af betydelig militær Interesse, kort refereres i det følgende.

Dr. Rees øvede under Krigen en fremragende Indsats Side om Side med dygtige Psykologer i det militærpsykologiske Arbejde i England. Han skabte herunder den engelske Militærpsykiatri og nedlagde efter Krigen sine Erfaringer i et Værk, der indtager en enestaaende Plads i moderne psykiatrisk Litteratur, og som han kaldte »The shaping of psyciatry by war«. —

Af de ca. 4 Millioner Personer, der under Krigen gennemgik den militærpsykologiske Udvælgelse — Personnel Selection Procedure — i England, henvistes 250.000 til Specialundersøgelse hos Psykiatere. Det viste sig, at 3,5 % led af Psykoser, 27 % led af mentale Defekter, som Svagbegavelse m. v., medens 57 % var lidende af Neuroser bl. a. Psykopatier — kun 12,5 c/c af de udskilte erklæredes for psykisk raske. Statistikken viser, at ikke mindre end 15 % af Storbritanniens Krigs- deltagere før eller siden maatte underkastes psykiatrisk Undersøgelse.

De svagt begavede er et stort Problem i en moderne Hær. Saafremt der ikke træffes særlige Foranstaltninger, viser det sig, at 70 (/ af Straffene ved Afdelingerne falder paa disse Naturens Stedbørn. I England udnyttede man i overvejende Grad dette Meneskemateriale i Pionertropperne, hvor visse Enheder sammensattes udelukkende af den Personelkategori. Befalingsmændene udvalgtes med særligt Henblik paa Mandskabstypen, og Mandskabet kom til at befinde sig vel ved disse Enheder, hvor de var blandt Ligemænd. De paagældende Afdelinger udmærkede sig ved at blive de mindst straffede i hele Hæren.

Engelske Psykiatere medvirkede ved Udformningen af Uddannelsen under battle-school-training; herved var man særlig opmærksom paa Tilvænningsproblemet, bl. a. vedrorende Krigens Lydfænomener, Risikomomentet, der nøje bør forklares og demonstreres for Mandskabet, og Rygteproblemet — specielt præventive Foranstaltninger, der bør træffes imod Rygters Opstaaen. I denne Forbindelse kom Doktoren ind paa den fundamentale Omstilling, som Overgang til Militærlivet betyder for det moderne Menneske, og de Følger denne psykiske Omkalfatring kan have. Doktoren nævnede her især det saa at sige barnlige Plan, Soldaten sættes ned paa i Forhold til Privatlivet (bl. a. de militære Disciplinarmidler som Frihedsnægtelser m. v.), og den Omstilling fra Borger til Kriger, som er Kampens uafviselige Krav — her tænkes specielt paa selve »Dræberarbejdet«. En saadan Omstilling er nu om Dage kun mulig, naar det gøres klart for Soldaten, at dette Arbejde er 'paalcrævet for at afvende noget endnu værre.

Dr. Rees kom ogsaa ind paa at omtale Moralen og nævnede her som typiske Tegn paa lav Moral i en Enhed: høj Sy- geprocent og stort Antal Straffe, samt naturligvis hele den paagældende Enheds Udseende og Holdning. God Moral opbygges paa følgende tre Grundpiller: 1) Maal, saaledes at for- staa, at Soldaten forstaar, hvad han kæmper for og godtager dette Maals Værdi, 2) Beherskelse af Opgaven, hvilket vil sige, at Soldaten stilles over for Opgaver, som han er i Stand til at løse, og endelig 3) Fællesskabet taget i sin videste Betydning, ikke alene blandt Kammeraterne, men ogsaa i Forhold til Befalingsmænd og Hjemmefront. En Moral-Undersøgelse i det mellemste Østen viste, at det ikke i første Omgang drejede sig om at skaffe disse Soldater Fornøjelser og anden Underholdning, men om at bringe dem i Kontakt med Hjemlandet og de hjemlige Forhold.

I den Forbindelse behandlede Dr. Rees ogsaa det psykiske break-down og sagde i den Anledning, at ethvert Individ har et psykisk set blødt Punkt — det er forskelligt, hvilke Paa- virkninger der skal til, men intet Menneske kan staa for hvilkesomhelst psykiske Paavirkninger. Adskillelse og Savn er en frugtbar Grobund for Sammenbrud, og Doktoren illustrerede dette med Erfaringer under Børneevakueringen i London. De evakuerede Børn kom ud for saa stærke psykiske Paavirkninger, først ved Adskillelsen fra Forældrene og senere ved Adskillelsen fra Plejeforældrene, at man nu er af den Opfattelse, at det havde været fordelagtigere at lade Børnene blive i Storbyen udsat for Fjendens Bomber. 

Dr. Rees, der ved Krigens Begyndelse var den eneste Psykiater i den engelske Hær, fortalte om den Modtagelse, han i 1940 fik, da han henvendte sig i War-office for at foreslaa, at Psykiaterne toges i den engelske Hærs Tjeneste. Den paagældende Oberst udtalte sig meget tvivlende om den Nytte, som disse Speciallæger kunde være for Hæren og var nærmest bange for at slippe dem løs paa Soldaterne. Over for Dr. Rees’ Argumenter maatte man dog tilsidst bøje sig, og Følgen blev en Mobilisering af Englands Psykiatere. Doktoren aflagde kort før Krigens Slutning et Besøg hos den omtalte Officer, der nu som General kommanderede et Armékorps paa Burmafronten, og som udtalte: »Min Psykiater er en absolut uundværlig Mand i Staben, jeg taler med ham daglig, og han bærer en væsentlig Del af Skylden for, at Moralen er saa god i mit Korps.«

Dr. Rees sluttede med at fastslaa, at den moderne Krig er saa stærkt psykisk betonet, at et militært Lægekorps i Dag ikke kan løse sin Opgave, saafrcmt det ikke raader over Psykiatere.