Oberst O.P. Olsen, chef for Hærens Officersskole, fremlægger her sit syn på, hvad der gør officersuddannelsen til en professionel lederuddannelse og behandler samtidig en del af de emner, der har været fremme i debatten om officersuddannelsen.
Indledning
Ofificersuddannelsen er en exceptionel lederuddannelse. Den er den eneste professionelle lederuddannelse på markedet. Jeg har sagt dette mange gange om hærens officersud- dannelse, og jeg mener det! Er det tom snak? (Lad mig straks indskyde, at når jeg i det følgende beg rænser mig til hærens officersuddannelse, er det fordi, jeg ken der den bedst, men synspunkterne gælder også søværnets og fly vevåbnets officersuddannelser). Hærens officersuddannelse adskiller sig fra de civile uddannelser - der normalt betragtes som lederuddannelser eller uddannelser, der fører til lederstillinger - på to helt afgørende områder. Nemlig ved udvælgelsen til uddannelsen og ved formå let med uddannelsen.
Udvælgelsen
Udvælgelsen til officersuddannelsen er langt grimdigere og mere jobrelateret end til typiske civile lederuddannelser. Det civile samfunds ledere bliver typisk rekrutteret blandt folk med uddannelser som civilingeniører og jurister, og gennem de senere år i stigende grad blandt politisk/økonomisk uddannede, såsom cand.polit., cand.oecon., cand.merc. og andre civiløkonomer (HD, HA m.fl.). Udvælgelsen til disse uddannelser baserer sig normalt alene på studentereksamensgennemsnittets tilstrækkelighed og den pågældendes ønske om uddannelsen. D.v.s. udvælgelsen bygger kun på boglig, teoretisk viden. Helt anderledes grundig og relevant er udvælgelsen til Hærens Officersskole. Først skal en potentiel ansøger være egnet til almindelig tjeneste som soldat i hæren. Derpå gennemgår han den almindelige rekrutuddannelse i 3 mdr. Under denne uddannelse skal han sammenlignet med rekrutkammeraterne, klart vise naturlige lederegenskaber for at blive udtaget af underafdelingen til optagelse på Sergentskolen (SG-skolen). På SG-skolen får han en 8 mdr. militær lederuddannelse, der gør ham egnet til at lede en gruppe på ca. 10 mand. SG-skolen bedømmer ham. Derefter skal han forrette geledtjeneste som gruppefører i mindst 6 mdr., før han kan søge optagelse på officersskolen. Ansøgningen er bilagt en bedømmelse fra underafdeling påtegnet af afdeling og regiment. Optagelse sker først efter en særlig optagelsesprøve, hvor hver enkelt ansøger testes i to hele dage ved Psykologisk Afdeling ved Forsvarets Center for Lederskab og en dag på Hærens Officersskole. Der gennemføres en række forskellige prøver, gruppearbejder og interviews samt fysiske prøver (prøve 2 og 4). Optagelseskommissionen vurderer hver enkelt ansøger meget grundigt og har et overordentligt fyl digt og alsidig bedømmelsesmateriale. Civile eksamensbeviser, eksamensbevis og personelbedømmelse (PB) fra SG-skolen og PB fra ansøgerens enhed på baggrund af hans virke som gruppe fører i SG-graden (ca. 20% af ansøgerne har været delingsfører i LT-graden). Og hertil kommer så resultaterne fra selve optagelsesprøverne, hvor psykologernes vurdering har stor vægt. I optagelseskommissionen bruger vi to begreber; skoleprognose og jobprognose. Skoleprognosen er vurderingen af, om ansøgeren rent bogligt og kundskabsmæssigt kan klare uddannelseskrave ne på Officersgrunduddannelsen (OGU), altså primært vurderet på grundlag af foreliggende eksamensresultater, dog grundigt kontroltestet gennem egne prøver. Jobprognosen er helt unik. Her vurderes, på baggrund af foreliggende PB (mindst to), psykologernes vurdering og skolens egen vurdering, om ansøgeren er egnet til jobbet som officer, d.v.s. som leder. Hele denne udvælgelsesproces er i særklasse, og der er ingen af de typiske civile lederuddannelser, der har en udvælgel sesproces, der stiller tilsvarende krav ved optagelsen.
Uddannelsen formål
Det andet område, hvor ofificersuddannelsen adskiller sig markant fra de tjrpiske civile lederuddannelser, er ved selve uddannelsens formål og gennemførelse. Officersskolens overordnede mål er at uddanne dygtige førere og ledere. Uddannelsen er den eneste uddannelse, der i hele sit sigte har til opgave at udvikle elevens karakteregenskaber, menneskelige egenskaber og personlig selvstændighed, initi ativ og handlekraft. Her skal ikke bare læses nogle fag. Uddannelsen indeholder praktisk lederuddannelse, og den er fysisk krævende. Uddannelsen er bygget op om en bred vifte af militære og almene fag. Og ligesom på andre skoler skal kadetterne selvfølgelig lære substansen i disse fag. F. eks. i fagene taktik, ledelse og uddannelse, økonomi, forvaltning og sprog o.s.v, men det særlige på officersskolen er, at flere af fagene - i princippet alle - samtidig bliver brugt som et led i den personlige lederud vikling. Med andre ord, i taktik skal man ikke bare lære taktik, man skal også lære, hvordan man fører en enhed. I faget ledelse og uddannelse skal kadetten ikke bare lære i teori, hvad der er god ledelse, og hvad man kræver af en god leder, nej kadetten skal lære personligt at leve op til de krav, man må stille til en god leder. Vi lægger heller ikke skjul på, at vi uddanner officerer, og der er visse normer, som en officer og en leder må leve op til. Egenskaber som præcision, ærlighed, åbenhed, loyalitet og gensidig respekt er i højsædet på Officersskolen. Vi interesserer os for adfærd og holdninger, som et led i uddannelsen - det gør man ikke andre steder. Vi lægger vægt på virksomhedskultur og korpsånd, fordi kammeratskab og sammenhold i officerskorpset er af meget stor betydning for hele hærens virksomhed. Virksomhedskultur er mange ting. På officersskolen spænder det fra militære traditio ner, parader, mærkedage, gudstjenester over Nordisk Kadets tævne, Dansk Kadetstævne, Kadetudvekslingsbesøg i UK, Frankrig og Tyskland, idrætsstævner, kadetballer, danseundervisning (incl. Les Lanciers) med afdansningsbal, sommerfester, bakketure, juleklip, P-dag og 47-dag i Kadetkælderen og m.m. Virksomhedskultur har også et vigtigt element af uddannelse for en kadet. Kurser som andre ledere senere må købe dyrt på Havreholm, får kadetten som bonusuddannelse på Officersskolen. Det er ingen overdrivelse at sige, at officersuddannelsen er en lederuddannelse i særklasse. Ved optagelsen modtager vi en velmotiveret SG eller LT, som allerede har fået en grundlæggende lederuddannelse og har mindst 6 mdr. ledererfaring. Han kender hæren - sin arbejdsplads - og har på den baggrund søgt officersuddannelsen, og han er udvalgt, fordi han bl.a. har vist gode lederegenskaber. Officersskolen fortsætter målrettet den praktiske og teoretiske lederuddannelse og stimulerer og styrker hans personlige lederudvikling. Der findes ingen tilsvarende civil lederuddannelse. Ved handelshøjskoler, læreanstalter og universiteter læser de studerende bøger om ledelse, organisation, styringssystemer m.m. og går til eksamen i stoffet, og de har uden tvivl en god teoretisk viden om ledelse og ledelsesteorier - men de har ingen lederuddannelse og ingen ledererfaring fået på egen krop under uddannelsen. Den begynder først senere, når de får et lederjob.
Fysisk uddannelse og træning
Fysisk uddannelse og træning (FUT) er et vigtigt ele ment i lederuddannelsen. God fysik giver udholdenhed, robusthed, styrke og fremmer selvrespekt, selvsikkerhed og mod. Det må kræves af enhver officer i hæren, at han er i god fysisk form, og at hfiri har personlige fysiske færdigheder - det er et ufravigeligt krav i jobbet. Den unge officer skal foruden personlige færdigheder også uddannes som instruktør i FUT, således at han kan forestå uddannelsen af sit mandskab. I hæren er officersjobbet stadig meget fysisk krævende. Delingsføreren skal kunne føre sin deling efter “følg mig” princippet og skal bogstaveligt kunne gå foran. Kan han ikke det, kan han ikke løse sin føreropgave - så enkelt er det. Ved stort set alle danske underafdelinger skal kampen jo gennemføres afsiddet. De fysiske krav er stigende i takt med øget vægt på bykamp, kamp i skov, kamp i mørke, infiltration, patruljeopgaver m.m. Faldskærmsuddannelse, patruljeuddannelse, oriente- ringsuddannelse, afhøringsøvelse og uddannelse i militær femkamp bør enhver officer gennemføre. Disse uddannelser er vigtige elementer i færdighedsuddannelsen som dehngsfører, og det er vigtigt på disse områder at afprøve sine grænser. De fysiske krav, vi stiller på Officersgrunduddannelsen, er helt relevante både som grimdlæggende færdighedskrav for en officer og i relation til delingsføreropgaven. Hæren burde - efter min mening - mere konsekvent følge disse krav op og stille krav til alle officerer med soldater under kommando op til 35 års alderen i funktionerne delingsfører, næstkommanderende og underafdelingschef Jeg er således en varm tilhænger af ideen bag prøve 40 og mener, at den skulle gennemføres helt konse kvent af alle i en enhed. Det ville også være på sin plads, at den nuværende 12 min. prøve (Coopers test) - som er et absolut mini mumskrav - blev taget alvorligt. Såfremt prøven ikke bestås, burde det have konsekvenser for den enkelte. Det burde optages i PB, og en officer, der ikke kan klare prøven, burde ikke fortsat kunne bestride en stilling, hvor der indgår føring af enheder (DF, NK, KC, CH/BTN, CH/BDE). Det ville klart markere en hold ningsændring både til jobbet og til FUT, som jeg mener ville være positiv. I den forbindelse er det interessant at følge udviklingen i andre hære f. eks. den svenske. Her har den svenske hærchef fastsat 3 timers obligatorisk træning pr. uge for alle officerer og en række prøver, som skal bestås. F.eks. skal en kompagnichef i infanteriet gennemføre soldaterprøven, som indeholder en 30 km opgavemarch ad stier og grusveje på 8-12 timer afliængig af indlagte opgaver. Marchen gennemføres feltmæssig med hjelm med en minimumsvægt på 12 kg oppakning (excl. våben og ammuni tion). Herudover omfatter officersprøverne for en kompagnichef: Orienteringsløb 8 km på 1 time og 45 min., udholdenhedsløb 10 km på 55 min., Cooperløb 2000 m på 8 min. og 40 sek. samt en slags broncecirkel (prøve 2). Det ville efter min mening være glædeligt, hvis vi bevægede os samme vej og tog den fysiske side af officersjobbet mere alvorligt. Kunne vi ikke også afse tre timer om ugen til fysisk træning og komme lidt væk fra skrivebordet? Den fysiske træning har samtidig helt andre sider og kvaliteter. Den øger interessen for at dyrke sport i bred almindelighed. Og idræt, boldspil m.m. såvel i tjenesten som uden for tjenesten i idrætsforeningen er jo ikke alene til glæde for den enkelte, men har stor betydning for sammenhold og korpsånd til gavn for samarbejdet i den daghge tjeneste på tjenestestedet. Denne kreative værdi bør enhver officer have øje for, og han bør understøtte og motivere idrætsudøvelse -gerne ved selv at delta ge på holdet. Dansk Militært Idrætsforbund har i øvrigt 62 lokale idrætsforeninger og 28000 medlemmer, og der gøres et kæmpearbejde på frivillig basis til gavn for tjenestestederne og forsvaret. Oflficereme bør være de første til at bakke denne virksomhed op.
Færdighedsuddannelse contra akademikeruddannelse
Selvfølgelig er officersgrunduddannelsen en færdighedsuddannelse. Delingsførerfunktionen, som uddannelsen sigter imod, kræver færdigheder. Selve håndværket skal læres, det er indlysende. Uden at beherske håndværket, kan opgaven ikke løses. Det gælder også for en underafdelingschef, afdelingschef og brigadechef. Håndværkets karakter skifter, men principielt skal håndværket beherskes på ethvert niveau. En lægeuddannelse er også en færdighedsuddannelse, og en kirurg må naturligvis beherske sit manuelle arbejde. Alligevel er lægeuddannelsen pr. definition akademisk, fordi den foregår på et universitet. Men efter samme definition er civilingeniøren ikke akademiker. Begrebet “akademisk uddannelse” er i dag hdt udflydende i almindelig tale. Jeg har ladet mig fortælle, at kriterierne for optagelse i Akademikernes Centralorganisati on (AC) er studentereksamen eller tilsvarende og mindst 4 års videreuddannelse på universitetsniveau. Om undervisningen er på universitetsniveau afhænger af elevernes og lærernes kvali tet, og det niveau lærerne kan bringe undervisningen op på og de krav, der stilles til eleverne. Her må det være en fordel, at læreren arbejder med små klasser, der muliggør en frugtbar dialog mellem lærer og elever, fremfor envejsundervisning i forelæsningsform i et tætpakket auditorium med 200 elever. Alt andet lige må man også tro, at det er fremmende for indlæringen, at eleverne er til stede og ikke klarer sig med selvstudium, fordi de skal passe deres job ved siden af. Men det er klart, at klasseundervisningen på dette niveau stiller store krav til kvalitet og kontinuitet i undervisningen fra lærernes side, og fra elevside er tilstedeværelse ikke nok, det forudsætter forberedelse, positiv medleven og aktivitet. Kun derved kan dialogen stimuleres og indlæringen blive optimal. En fri studieform uden mødepligt og med selvalgte forelæsninger, når det passer ind i den personlige ugeplan, har da mange tiltalende sider. Det modner og giver frihed, men det tager ofte ufor holdsmæssig lang tid. De militære fag med karakter af færdighedsfag som tak tik, ledelse og uddannelse og forvaltning, hvor uddannelsen er systematisk fremadskridende med hyppige opgaver, gruppear bejder, udrykninger m.m. kræver tilstedeværelse. Ligesom fag som FUT, sprog og datalære forudsætter tilstedeværelse. Umid delbart skulle man tro, at f eks. krigshistorie kunne gøres til et mere frit studium. Men værdien af dette fag øges netop, når det koordineres med undervisningen i taktik og i statskundskab. Den fri studieform er vanskelig at forene med det voksende krav til sammenhæng og helhed i undervisningen. For at fremme forståelse og indlæring, kræves netop øget koordination og integra tion fagene imellem. På Hærens Officersskole vil vi arbejde henimod stmrre studiefrihed, hvor det er muligt indenfor fagene og f.eks. i forbin delse med hovedopgaver og specialer. På mange områder er det dog næppe muligt at give større studiefrihed, hvis man inden for samme uddannelsestid skal opretholde nuværende pensum og krav. Det er almindelig kendt, at et frit studium tager betydelig længere tid end et undervisningsstyret studium. Det er næppe realistisk at planlægge på, at de bevilgende mjTidigheder vil godkende en ændring i undervisningsformen, der fører til en for længelse af uddannelsestiden for elever, som får løn under uddannelsen. Officersuddannelsen er i den ny struktur som bekendt opdelt i officersgrunduddannelsen og videreuddannelse på trin I og II. Officersuddannelsen varer ca. 4 år inkluderet uddannelsen til SG/LT. Med VUT I (VOU) kommer uddannelsestiden op på 6 år. Delingsførerperioden mellem OGU og VUT I indeholder også et stærkt element af uddannelse og kan i mangt og meget sam menlignes med den unge læges turnustjeneste. Den grundlæggende “akademiske” uddannelse gives på OGU og skal natur ligvis fortsætte med stigende “akademisk” niveau på VUT I og II. Officersuddannelsen er stadig baseret på principperne i “det militærvidenskabelige grundstudiums model”. Modellen lå til grund for de oprindelige uddannelsesplaner, idet det var forudsat at OGU + VOU = A-officersuddannelsen. Imidlertid blev den videregående officersuddannelse (VOU) beskåret fra 18 til 12 mdr. før den rigtigt kom igang. Begrundelsen var, at alle videregående uddannelser på trin I (VUT I) skulle starte med et fællesværns stabskursus I (STK) på Forsvarsakademiet for at tilstræbe ligeværdighed og en vis ensartethed i indhold. Reduktionen af VOU ramte i princippet alle fag, men det gik særligt hårdt ud over statskundskab, hvilket var meget beklageligt. Der er grund til igen at overveje en styrkelse af statskundskab. Som en konsekvens af udviklingen i forsvaret med øget decentralisering, øget økonomisk ansvar og med økonomiske styringssystemer, der vil blive stadig mere udbygget og integreret i dagligdagen, er det rimeligt at overveje at give alle officerer en målrettet og sammenhængende uddannelse i økonomisk ledelse, idet alle fremtidigt vil få brug for det som ledere, sagsbehandlere og chefer.Fremtiden vil generelt stille krav til officeren om større samlet viden og forståelse for historie, udenrigspolitik (herunder FN, EF og NATO m.m.), global økonomi, indenrigspolitik, nationaløkonomi, virksomhedsøkonomi i forsvaret, økonomisk ledelse og forvaltning. Der bør skabes en sammenhængende uddannelse for hele dette vigtige område spændende over OGU - VUT I og VUT II.
For en god ordens skyld skal det tilføjes, at denne styrkelse af uddannelsen naturligvis ikke må beskære de militære, taktiske fag. Grundmodellen er stadig en god principiel ramme for ofificersuddannelsen, og det er netop i grundmodellens ånd at foretage de justeringer, som udviklingen betinger.
Udenlandske officersuddannelser
Man hører undertiden den påstand, at udenlandske officersuddannelser er bedre og mere “akademiske” end vores. Jeg tror ikke, det er rigtigt. Men i øvrigt kan man slet ikke tale om udenlandske officersuddannelser under ét, fordi de er indbyrdes meget forskellige med hver deres særpræg og baseret på forskel lige uddannelsestraditioner og - principper. Der er visse fællestræk ved Sandhurst i UK, Westpoint i USA og St. Cyr i Frankrig. De tre skoler tager kadetterne direkte ind “fra graden” og starter officersuddannelsen, som vi starter kadetaspirantuddannelsen. Deres optagelseskrav er, hvad der svarer til studentereksamen med et års ekstra pensum og prøver. St. Cyr varer tre år på officersskolen, derpå vælger kadetten våbenart og indtræder direkte på våbenskolen, hvor han yderligere gennemgår et års uddannelse før udnævnelse til premierløjtnant. Der er ingen egentlig geledtjeneste under uddannelsen, men indlagt praktikantperioder på sammenlagt 5 mdr. varighed. På St. Cyr formerer kadetterne grupper og delinger, der bruges internt i undervisningen. På våbenskolerne gennemføres en mere regulær delingsføreruddannelse med enheder til rådighed. Uddannelserne på Westpoint og Sandhurst minder i princippet om St. Cyr, men er kortere. Ved drøftelse med officerer fra UK, USA og Frankrig om vores officersuddannelse udtrykker de normalt stor interesse for og anerkendelse af vores struktur, især påskønner de vores princip om, at alle kadetter før indtræden på OGU skal have virket som gruppefører i mindst 6 mdr., hvorved de har opnået den grundlæggende lede rerfaring i modsætning til deres unge officerer, som er hdt famlende og uprøvede, når de er færdiguddannede. Det “akademiske” islæt skønnes at svare til vores OGU og er ihvertfald klart mindre end OGU + VOU. Den norske og især den svenske officersuddannelse ligner meget vores. De er nok begge mere færdighedspræget og mindre “akademiske” end OGU. Den tyske officersuddannelse er meget ny og endnu lidt uprøvet. Her er den militære uddannelse blevet meget kort, ialt lidt over et år, til gengæld sendes kadetterne på en 3-årig universitetsuddannelse på et af hærens universiteter. Der kan søges/vælges mellem flere retninger: økonomi, pædagogik, teknik m.fl. Ældre tyske officerer er gennemgående meget kritiske over for nyordningen, fordi de unge officerer efter deres skøn er alt for “akademiske” og uerfarne og for lidt soldater og officerer. Uddannelsen må anses for at være mere “akademisk” end OGU (men ikke OGU + VOU), men på et meget snævert felt, men færdighedsuddannelsen som leder og delingsfører er mindre. Denne korte og lidt overfladiske sammenligning og vurdering er naturligvis ikke fyldestgørende, for der er helt andre aspekter, der taler for og imod de forskellige uddannelsessystemer, som der ikke er plads til at gå ind på her. Min erfaring - og jeg tror den er objektiv - er, at danske kadetter står sig ganske godt i sammenligning med de udenlandske kadetter, som vi har samkvem med, og som vi hyppigt får besøg af, det omfatter kadetter fra Sverige, Norge, Finland, UK, Frankrig og Tyskland. De udmærker sig normalt positivt, ved at være modne, åbne og frie mennesker og synes gennemgående at have større personlig sikkerhed og selvtillid.
LT-graden som optagelseskrav
Ideen om, at det ville være en fordel, hvis alle kadetter forinden optagelse på HO var uddannet til LT-R og havde haft geledtjeneste som delingsfører før optagelsen, er ikke ny og har været grundigt overvejet. Problemet er imidlertid, at den potentielle ansøgermasse til et OGU hold i dag omfatter ca. 1000 SG og ca. 200 LT-R, og fra denne gruppe var der f.eks i 1990, 283 ansøgere (fordelt på 229 SG og 54 LT-R). Denne forholdsmæssige fordeling mellem SG og LT-R i hæren er bestemt af det behov, hæren har til mobiliseringsstyrken, og denne fordeling kan således ikke ændres. Med andre ord den potentielle ansøgermasse kan selvfølgelig ikke ændres til 1200 LT-R. Det man så kunne gøre var, at sende alle de ansøgere, (af SG-graden), der var udpeget til optagelse, til uddannelse på de respektive LT-skoler. Resultatet ville blive en forlængelse af den samlede tjenestetid før optagelse på HO med 1-2 år, kræve en øget lærerbemanding på LT-skolerne og skabe endnu mere pres på de relativt få delingsførerpladser. Ulemperne er for store, og der er ikke, behov for det. HO ser imidlertid gerne, at sigtet med uddannelsen på OGU hæves, således at uddannelsen kommer til at omfatte funktionerne delingsfører, næstkommanderende/UAFD og lærer på skole, som nærmere omtalt i sidste afsnit. Denne ændring vil kunne gennemføres, uden at OGU nødvendigvis skal forlænges ud over de nuværende 30 mdr. Vi så dog samtidig gerne et udbygget militærfagligt forkursus ved Hærens Kampskole af 1-2 mdr. varighed, således at den basale viden om panserinfanteri- delingens organisation, våben, materiel og kampmåder var gennemgået og prøvet (ikke indlært, men introduceret) under jord nær, praktisk uddannelse og demonstrationer i terrænet.
Officersuddannelsens udvikling
Jeg er overbevist om, at vi med den nye officersuddan- nelse uddanner gode officerer, generelt bedre officerer end vi nogensinde tidligere har haft. Jeg tror, at officeren med VOU er uddannelsesmæssigt helt på højde med og klart mere erfaren end den tidligere A-officer. I betragtning af, at de første VOUofficerer (med OGU som grundlag) først blev færdiguddannet på HO i 1990, er det for tidligt at vurdere, hvordan de vil klare sig på længere sigt. De skal først på Føringskursus og senere på VUTII, før det er rimeligt at fælde dom. Men en uddannelsesstruktur skal være levende, og den kan altid forbedres, det gælder naturligvis også den nye struktur. Og som allerede nævnt arbejdes der på det. Som det første bør der skabes bedre sammenhæng i uddannelsen, således at OGU-VOU-STK bliver en helhedsuddannelse. Og derfor ønsker HO at få flyttet STK, så det kommer til at ligge efter VOU, hvilket for hærofficerer vil give et bedre og mere logisk uddannel sesforløb uden de store niveauspring, som rækkefølgen indebærer i dag. Det må erkendes, at uddannelsesstrukturen for øjeblikket ikke er i balance. OGU-officeren skal i dag forrette tjeneste som delingsfører i 3-4 år, før han optages på VOU. Men hæren har ikke delinger nok til at praktisere dette krav, når der samti digt skal uddannes reserveofficerer på delingsførerpladserne. Det betyder i praksis, at OGU-officeren ofte efter et par år anvendes i andre funktioner, som han reelt ikke er uddannet til. På det VOU-hold, der startede på HO den 2. JAN 1991 er der 37 premierløjtnanter, heraf har de 19 allerede været næstkommanderende i en underafdeling. Det er uheldigt, når VOU netop sigter mod NK-funktionen. Der bør tilstræbes overensstemmelse mellem uddannelsesstruktur og tjenesteforløb. Hvis den nævnte ubalance er varig bør strukturen justeres. Enten kunne delingsførerperioden mellem OGU og VOU forkortes til ca. 2 år. Eller det må overvejes at hæve sigtet med OGU, således at uddannelsen dækker funktionerne delingsfører, næstkommanderende og lærer på skole. Dette ville betyde en langt mere hensigtsmæssig og fleksibel anvendelsesmulighed for OGU-officeren, og uddannelses-ændringen kan gennemføres, uden at OGU nødvendigvis skal forlænges ud over de 30 mdr. Gennemføres sidstnævnte mulighed bør den følges af en ændring af VOU, således at sigtet med VOU bliver funktionen som underafdelingschef Det nuværende Føringskursus (4 mdr.) kunne da inkorporeres i denne VOU/underafdelingschefsuddan- nelse. En sådan chefsuddannelse ville være en fornyelse og en forbedring, og samtidig ville man opnå et mere roligt og harmo nisk uddannelsesforløb og en niveauforbedring også for de “akademiske” fag, forudsat en uddannelseslængde på ca. 18 mdr. Økonomisk ville ændringen være fordelagtig for forsvaret og rationel både for eleverne, tjenestestederne og HO.
